| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

7 Risikovurdering

• 7.1 Generelt om JAGG - beregninger
• 7.2 Generelle beregninger
• 7.3 Faktiske beregninger

Der er i nærværende undersøgelse observeret egentlige forureningsfaner på tre lokaliteter: Lokalitet 1, Lokalitet 2 og Lokalitet 3. På de to førstnævnte lokaliteter er der observeret forureninger, der hører til blandt de kraftigste, der er observeret i Danmark. På trods heraf er der ikke observeret forureningsfaner, hvor der ikke er sket en betydelig reduktion i koncentrationen inden for 50 - 100 m. Undtagelsen herfor er hexazinon.

Massen i forureningsfanerne er beregnet til 1 – 270 g. Med de gældende kvalitetskriterier for pesticider i drikkevand, svarer dette til forurening af 10.000 – 2.700.000 m³ vand. En forurening vil typisk være 10-50 år om at nå ned til en vandværksboring. Endvidere vil den fulde forurening, grundet nedbrydning og sorbtion, sandsynligvis aldrig nå indvindingsboringerne. Dette indikerer, at pesticidpunktkilder primært udgør en trussel mod små vandforsyninger og vandforsyninger, der er placeret tæt på forureningen. En undersøgelse af vandkvaliteten i private brønde og boringer, hvor der er observeret adskillige forureninger med pesticider, bekræfter, at pesticidpunktkilder udgør en trussel for mindre vandforsyninger, hvilket ligeledes bekræftes af (Brüsch et al., 2004). Men at det ikke kun er mindre vandforsyninger, der er truet af pesticidpunktkilder, er i nærværende rapport sandsynliggjort ved gennemgang af pesticidfund samt i (Tuxen et al., 2001).

7.1 Generelt om JAGG – beregninger

Miljøstyrelsens risikovurderingsprogram JAGG anvendes i dag som standard ved vurdering af risikoen for forurening af grundvandsressourcen nedstrøms en konstateret forurening. Programmet er udviklet til at håndtere forureninger af typerne olie- og benzin, chlorerede opløsningsmidler samt en række phenoler. Ved hjælp af programmet kan der udføres en trinvis beregning af den resulterende stofkoncentration, idet der tages højde for opblanding i magasinet, dispersion, sorption og evt. nedbrydning. Beregningen vil være afhængig af:

• Forureningssituationen, dvs. stoftype (mobilitet/nedbrydelighed og andre stofkarakteristika) samt forureningskoncentration og areal.
• Geologi og hydrogeologi.

(Miljøstyrelsen, 1998).

Hvis man ønsker at anvende JAGG ved vurdering af en pesticidkilde, bør man overveje følgende problemstillinger:

• Utilstrækkeligt kendskab til mange pesticider, og især utilstrækkelig viden om nedbrydning.
• Begrebet pesticider dækker over en lang række forskellige stoffer med vidt forskellige fysisk/kemiske egenskaber. Derfor er det vigtigt at indhente stofkarakteristika for de på en given lokalitet observerede pesticider. Det er ligeledes nødvendigt at udføre beregninger for alle de pesticider, der er observeret i kritiske mængder på en lokalitet.
• Beregning af mobilitet (uddybes herunder).
• Beregning af nedbrydning besværliggøres af, at der ofte er et usikkert datagrundlag.

I appendiks A er det forsøgt at samle karakteristika for pesticider, der ofte ses i forbindelse med pesticidpunktkilder.

Ved vurdering af et stofs mobilitet indgår tilbageholdelse via sorption som en meget vigtig faktor. Programmet beregner en tilbageholdelsesfaktor, K_d, via stoffets logK_OW-værdi. En nærmere granskning af beregningsmetoden viser, at  Abdulls formel er anvendt til beregning af K_d-værdien. Abdull angives i Miljøstyrelsen (1997) at være anvendelig for BTX´er og chlorerede opløsningsmidler samt for PCB´er.

Skal der derimod beregnes en K_d-værdi for pesticider, anbefales brug af Brown & Flagg eller Rao & Davidson. Anvendes Abdull frem for disse formler, fås eksempelvis en faktor 5 – 10 mindre K_d, og dermed en mindre sorption for stofferne mechlorprop og atrazin, der er blandt de oftest fundne pesticider.

Stoffet glyphosat har helt andre sorptionsegenskaber, og det vil ikke være muligt at udføre en realistisk beregning af tilbageholdelsen af stoffet ved brug af hverken Abdull, Brown & Flagg eller Rao & Davidson. Det skal dog bemærkes, at der på mange lokaliteter vil være andre pesticider, der vil udgøre en større risiko over for grundvandet, og endvidere at der er meget få fund af glyphosat/AMPA i indvindingsboringer til almen vandforsyning.

Ved beregning af nedbrydning af stoffer i grundvandsmagasinet anvendes 1. ordens nedbrydningsrater for det givne stof. For pesticider er der ikke umiddelbart sådanne rater for nedbrydning i grundvand.

7.2 Generelle beregninger

For at vurdere anvendelsen af JAGG er der foretaget en modelberegning med programmet. Det er valgt at anvende trin IIB og IIIB på et sandmagasin af 30 meters mægtighed og med en hydraulisk gradient på 0,004.

Tabel 9. Modelberegninger for mechlorprop (nedbrydning er sat til 0,001 dag -1). Koncentration er i µg/l.

Det fremgår af tabel 9, at der ved beregningen sker en begrænset reduktion af stoffet. Dette betyder, at JAGG først ved en koncentration omkring 1 µg/l viser, at forureningen vurderes at være uden betydning. I forhold til resultaterne i figur 2, medfører dette, at 11 af 18 undersøgte lokaliteter med JAGG vurderes at udgøre en risiko over for grundvandsressourcen.

7.3 Faktiske beregninger

Der skal gøres opmærksom på, at der ved brug af JAGG er betydelige usikkerheder ved fastlæggelse af de hydrauliske parametre, kendskab til nedbrydningshastighed etc.

Der er valgt at udføre beregninger for phenoxysyrer eksemplificeret ved dichlroprop på Lokalitet 2 og mechlorprop på Lokalitet 1. Herudover er der udført beregninger for bentazon på alle 3 lokaliteter. JAGG har imidlertid ikke disse to stoffer i stofdatabasen, hvorfor de relevante parametre er indhentet fra (The Pesticide Manual, 1997). Nedbrydningen er for phenoxysyrerne sat til 10^-4 og bentazon antages ikke nedbrydeligt.

Beregningerne er præsenteret i bilag 1 til 3. Det fremgår af beregningerne, at der sker en fjernelse af phenoxysyrerne, men at denne ikke er tilstrækkelig. Forureningen på lokaliteterne vurderes således på baggrund af JAGG–beregningerne at udgøre en trussel for grundvandsressourcen. Dette er ikke overraskende, da der på begge lokaliteter er observeret høje koncentrationer af phenoxysyrer.

Beregningerne for bentazon viser, at der ikke sker nogen ændring fra trin II til trin III. Årsagen hertil er naturligvis, at der ikke sker nogen nedbrydning. Bentazon er observeret i forholdsvis høj koncentration på Lokalitet 1, men kun i koncentrationer omkring 5 µg/l på Lokalitet 2 og 3. Det fremgår således, at JAGG–beregningerne alligevel prioriterer forureningen på alle lokaliteterne som værende en trussel over for grundvandet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.