|
Risikovurdering af pesticidpunktkilder 8 Konklusion
Samlet set kan det konkluderes, at der med dette projekt er opnået en forståelse for, hvilke mekanismer der er vigtige for, hvorvidt der dannes en betydende punktkilde. Endvidere er det lykkedes at estimere størrelsesforholdene/massen af pesticider fra det tidspunkt, hvor disse spildes på lokaliteten, og til forureningen i grundvandet observeres. En gennemgang af GRUMO og LOOP samt undersøgelser af pesticidpunktkilder, rapporteret i litteraturen, viser, at pesticidpunktkilder er et betydende problem for dansk vandforsyning, og at der sandsynligvis findes et stort antal punktkilder i Danmark. Dog er det samtidig klart, at det sandsynligvis langt fra er alle punktkilder, der udgør en trussel mod drikkevandsforsyningen. 8.1 Stoffer der hyppigt optræder i forbindelse med pesticidpunktkilderPå de undersøgte lokaliteter observeres phenoxysyrer, isoproturon, bentazon, hexazinon og glyphosat samt AMPA i høje koncentrationer. Endvidere bliver der hyppigt observeret triaziner, men i lavere koncentrationer. Dette er i overensstemmelse med hvad der observeres på 18 lokaliteter. Således vurderes boringskontrolpakken for pesticider kombineret med glyphosat og AMPA at være et godt udgangspunkt for forureningsundersøgelser (se evt. kapitel 10, hvor et paradigma for undersøgelser på potentielle punktkilder er beskrevet). 8.2 Potentiel kildestyrke af en pesticidpunktkildeforureningDet er gennem massebetragtninger sandsynliggjort, at der potentielt kan tabes pesticider i mængder der skal opgøres i kg As/år. Disse store mængder kan relateres til tab af restsprøjtevæske fra sprøjter uden skylletank. Det skal dog fremhæves, at så store tab sandsynligvis ikke sker på alle lokaliteter, men at der i forbindelse med nærværende projekt er observeret eksempler på, at så store spild altså forekommer. Den faktiske kildestyrke, der er observeret på de undersøgte lokaliteter, er mellem 1 og 200 gr. Dette på trods af, at der er undersøgt lokaliteter, hvor der efter danske forhold er observeret kraftige forureninger. 8.3 Kortlægning af betydende kilder på en gårdspladsEn gennemgang af håndteringen af pesticider på landbrugsejendomme introducerer begrebet regelmæssigt og uregelmæssigt spild. Regelmæssigt spild, og herunder vask af sprøjte (inkl. bortskaffelse af restsprøjtevæske), er den betydende faktor for, hvor store mængder af pesticider, der er tabt. Mængden af tabte pesticider afhænger således af antallet af vaske, hvorvidt der bortskaffes restvæske, og om der anvendes skylletank til fortynding af restsprøjtevæske. Endvidere er det klart, at vaskepladsens indretning har betydning for, hvorvidt der potentielt kan dannes en betydende pesticidpunktkilde. Der kan skelnes mellem følgende typer af vaskepladser:
Laboratorieundersøgelser, der er udført på jordkerner udtaget i forbindelse med nærværende projekt, viser, at omsætning af pesticider i den umættede zone kan være en faktor, som mindsker udvaskningen af pesticider. Dette er især tilfældet på lokaliteter, hvor tabet af pesticider er forsøgt minimeret ved anvendelse af skylletank og generelt minimering af antallet af vaske. Således kan der foregå en tilstrækkelig omsætning af pesticider, når vask foregår på ubefæstede vaskepladser. Undersøgelserne på de 5 lokaliteter viser dog, at der på de to lokaliteter, hvor der er spildt de suverænt største mængder, ligeledes observeres de mest betydende forureninger, uantastet at der er tale om en ubefæstet vaskeplads henholdsvis en vaskeplads, hvor den umættede zone kortsluttes via utæt ajlebeholder. Således indikerer undersøgelserne, at det primært er mængden af tabte pesticider, der er afgørende for, hvorvidt der dannes en betydende pesticidpunktkilde. 8.4 Risikovurdering af pesticidpunktkilderAt pesticidpunktkilder i flere tilfælde udgør en trussel over for den almene vandforsyning, er sandsynliggjort ved gennemgang af faktiske fund. Risikovurderingen indikerer, at pesticidpunktkilder primært udgør en trussel mod små vandforsyninger og vandforsyninger, der er placeret tæt på forureningen. Årsagen hertil er, at der er observeret en begrænset masse i de kortlagte forureningsfaner. Konklusionen bekræftes af generelle kortlægninger af indholdet af pesticider i drikkevand i Danmark. Endeligt viser JAGG–beregninger, at JAGG – modellen på et stort antal lokaliteter sandsynligvis vil overestimere truslen mod grundvandet. Et stort antal lokaliteter vil ved anvendelse af JAG derfor blive prioriteret som en trussel mod grudnvandet. 8.5 Fremtidige undersøgelserDen samlede konklusion er, at fremtidige undersøgelser af pesticidpunktkilder som udgangspunkt kan fokuseres på potentielle punktkilder af en vis størrelse og beliggende tæt på almen vandforsyning. Tages udgangspunkt i hvornår den største mængde pesticider er anvendt og dermed potentielt spildt, kan man f.eks. vælge at fokusere på bedrifter/maskinstationer over 100 ha, og med en driftperiode i 80´erne og 90´erne. I denne periode er der typisk ikke er anvendt skylletank, og mange pesticider var endnu ikke udfasede. Sammenholdes de observerede faner og mængder af pesticider, kan man vælge at fokusere på punktkilder beliggende inden for en afstand af 1 km fra almen vandforsyning.
|