Miljøprojekt, 1158 – Risikovurdering af pesticidpunktkilder – 9 Paradigma for forurenings-undersøgelser

Risikovurdering af pesticidpunktkilder

9 Paradigma for forurenings-undersøgelser

Med udgangspunkt i 5 forureningsundersøgelser udført i forbindelse med nærværende projekt, samt erfaringer fra de 18 lokaliteter, der ligeledes er gennemgået i forbindelse med nærværende projekt, er der udarbejdet et paradigma for forureningsundersøgelser på pesticidpunktkilder (appendiks B).

rutediagram illustrerer strategien for undersøgelser af pesticidpunktkilder

Ovenstående rutediagram illustrerer strategien for undersøgelser af pesticidpunktkilder.

Som udgangspunkt kan fokuseres på potentielle punktkilder af en vis størrelse og beliggende tæt på almen vandforsyning. Man kan f.eks. vælge at fokusere på bedrifter/maskinstationer over 100 ha, med en driftperiode i 80´erne og 90´erne, hvor der ikke er anvendt skylletank, og som er beliggende inden for en afstand af 1 km fra almen vandforsyning. Den historiske redegørelse er fundamentet for undersøgelserne, idet der her indhentes oplysninger om, hvilke stoffer, der har været anvendt på de enkelte bedrifter. Der findes en række potentielle kilder på en gårdsplads, men der bør være særlig stor fokus på påfyldning og vask af sprøjter.

Kilder	Punkter der skal afklares
Ejerforhold	Hvilke ejere har der været på lokaliteten siden 1950?
Pesticider/ typer	Har der været håndteret pesticider (tidsperiode)? Hvilken type bedrift har været drevet fra lokaliteten?
Opbevaring af pesticider	Hvor har pesticider været opbevaret (tidligere og nu). Hvordan er forholdene i opbevaringsrummet, og har der været mellemdeponi?
Påfyldning og vask	Hvor sker påfyldning og hvorledes (tidligere og nu)? Hvor foregår vask (tidligere og nu)? Hvilke typer sprøjter anvendes/har været anvendt? Hvilken praksis har der været vedrørende sprøjten ved afgrødeskift? Er der skylletank på pesticidsprøjten? Hvor hyppigt har der været udført vask (indvendigt og udvendigt)? Hvordan er restsprøjtevæske håndteret? Hvordan er afløbsforholdene på vaskepladsen?
Renholdelse af gårdsplads	Har gårdsplads, fundament etc. været renholdt med pesticider. Med hvilke pesticider, hvor ofte og med hånd- eller marksprøjte/evt. begge dele?
Deponi	Hvordan er pesticider bortskaffet (tidligere og nu)?
Uheld	Er der forekommet uheld i forbindelse med håndtering af pesticider?

Tabel 9. Minimumsindhold til historisk redegørelse.

Erfaringerne viser at indledende undersøgelser bør fokuseres på vandprøver fra den mættede zone, dvs. de terrænnære grundvandsmagasiner, og tæt på potentielle hot spots.

Det er nødvendigt at anvende forede boringer, eller andre boremetoder, der minimerer risikoen for at topjord kan kontaminere grundvandet. Det er nødvendigt at indmåle og nivellere boringerne, således at der kan udarbejdes et potentialekort. Endelig er solide og tætte afslutninger nødvendige.

De hydrologiske forhold er vigtige for at kunne vurdere kvaliteten af undersøgelsen, hvorfor en indledende vurdering af strømningsretningen er nødvendig. Der bør som minimum udføres tre boringer, således at et bud på en overordnet strømningsretning kan vurderes. I forbindelse med placering af boringer skal der tages hensyn til områder med særlig stor nedsivning af vand, afløb fra tagarealer og vaskeplads.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at udføre mindst én boring nedstrøms hver enkelt potentiel kilde. Er det af økonomiske grunde nødvendigt at prioritere, bør der være fokus på vaskeplads, påfyldningsplads og affaldsdeponi. Alternativt kan det vælges at anvende blandingsprøver, hvorved betydende pesticidpunktkilder fortsat kan identificeres.

Endelig er det relevant at udtage prøver til analyse for pesticider fra eksisterende brønde og boringer. Prøver udtages dels som volumenprøver for det dybereliggende magasin, og dels som kontrol af, hvorvidt ubenyttede brønde udgør en kortslutning til grundvandsmagasinet.

Idet anvendes over 200 forskellige pesticider i Danmark, og da der ofte anvendes adskillige forskellige pesticider på samme lokalitet, kan et analyseprogram som udgangspunkt ikke være for omfattende. Erfaringer har dog vist, at Miljøstyrelsens boringskontrol, kombineret med analyse for glyphosat og AMPA, er et godt udgangspunkt, og det nærmeste man kan komme på indikatorparametre. Således giver denne analysepakke en god balance mellem omkostninger og omfang på mange lokaliteter.