| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006

3 Amter

• 3.1 Forbruget i amterne
• 3.2 Udvikling i forbruget i 2002-2006
• 3.3 Status for udfasning
• 3.4 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider

Forbrugsopgørelsen for amterne i 2006 er baseret på svar fra 9 amter. Yderligere et amt sendte en besvarelse, hvor det fremgik, at de ikke havde udfaset anvendelsen af pesticider, men ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. I 1995 var der 11 amter, som besvarede spørgeskemaet, og i 1999 samt 2002 svarede alle 14 amter på spørgeskemaet. Som følge af den lave svarprocent i 2006 er der i afsnit 3.2 lavet en opgørelse, som kun inkluderer de 9 amter, som svarede på spørgeskemaet både i 2002 og 2006. En kopi af det spørgeskema, som blev udsendt til amterne, findes som bilag 2.

3.1 Forbruget i amterne

Amternes opgjorte forbrug af pesticider fordelt på pesticidtype er vist i tabel 17. Forbruget er faldet med 98 % siden den første opgørelse i 1995, fra 1.674 kg aktivt stof i 1995 til 29 kg aktivt stof i 2006. Det er næsten udelukkende herbicider uden hormonvirkning, som anvendes i 2006, og som det fremgår af tabel 18, drejer det sig om midler med aktivstoffet glyphosat samt en mindre mængde af et middel med fedtsyrer som aktivt stof. Et enkelt amt har haft et mindre forbrug af et middel med hormonvirkning på 0,4 kg aktivt stof, mens forbruget af insekticider udgjorde under 1 kg aktivt stof, og forbruget af fungicider helt er ophørt i 2006.

Tabel 17. pesticidforbrug i amterne fordelt på pesticidtype.

1) Summen under i alt varierer i enkelte tilfælde i forhold til summen af de enkelte kolonner, hvilket skyldes afrunding.

Tabel 19 viser amternes forbrug af herbicider fordelt på anlægstyper. Da herbicidforbruget udgjorde størsteparten af forbruget ved alle 4 undersøgelser, er det kun dette forbrug, som er vist i tabel 19. I 2006 blev fredede arealer og fortidsminder føjet til som ny anlægstype, og den største andel af forbruget er anvendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo på denne anlægstype. Desuden er der anvendt 8 kg glyphosat på anlægstypen skove og natur samt en mindre mængde på 3 kg på hhv. veje og stier og ved sociale institutioner.

Tabel 18. Herbicidforbrug i amterne fordelt på aktivt stof inkl. hormonmidler. Rangordningen er sket efter størrelsen af forbruget i 2006.

Klik her for at se Tabel 18

Tabel 19. Herbicidforbrug i amterne fordelt på anlægstyper. Rangordningen er foretaget på grundlag af forbruget i 2006.

3.2 Udvikling i forbruget i 2002-2006

Tabel 20-22 viser udviklingen i forbruget for de 9 amter, som har svaret i både 2002 og 2006.

Reduktionen i det opgjorte forbrug i perioden 2002-2006 er på 84 % for disse 9 amter mod 91 %, når de 14 amter, som svarede i 2002, sammenlignes med de 9 amter, som svarede i 2006. Som det fremgår af tabel 21, er der ikke nogen forskel på antallet af amter, som har udfaset pesticidanvendelsen totalt, hvilket betyder, at der er sket en væsentlig reduktion i de enkelte amters pesticidforbrug, men uden det har været muligt for alle at gennemføre en total udfasning.

Tabel 20. Udvikling i pesticidforbrug for de 9 amter, som har svaret i både 2002 og 2006.

Tabel 21: Status for udfasning i amterne i 2002 og 2006 for de 9 amter, som har svaret begge gange.

I tabel 22 ses udviklingen i de enkeltes amters forbrug. Det amt, som havde det største forbrug ved sidste opgørelse i 2002, har udfaset forbruget helt. De to amter med det næstestørste forbrug har reduceret deres forbrug med hhv. 94 % og 93 %. Et amt anvender kun glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, og det forbrug er reduceret med 26 %, og et andet amt, som også kun anvender glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, har øget sit forbrug fra 1 til 5 kg aktivt stof. Det sidste amt med et forbrug i 2006 havde udfaset sit forbrug i 2002, men genoptaget et forbrug af glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og Rynket rose.

Tabel 22. Ændring i pesticidforbrug for de 9 amter, som har svaret i både 2002 og 2006.

3.3 Status for udfasning

Som det fremgår af tabel 21, er der fire ud af ni amter, som har udfaset pesticidanvendelsen helt i 2006. To amter har undtaget bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo og overholder dermed aftalen, selvom de ikke har udfaset pesticidanvendelsen. Tre amter har ikke udfaset, men har alle haft en handlingsplan for anvendelse af pesticider. Disse tre amter anvender glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, og det ene amt anvender derudover et middel med glyphosat punktvis på faste belægninger. Det andet amt anvender glyphosat mod Rød hestehov, og det tredje amt anvender glyphosat mod Rynket rose.

3.4 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider

Der er otte af ni amter, som svarer, at der er særlige anlægstyper, der udgør problemområder i forhold til udfasningen af pesticider. Seks amter nævner problemer med renholdelse af veje og stier, fem amter angiver anlægstypen skove og natur som problematisk. Sygehuse og skoler angives hver som problematiske af to amter, mens torve og pladser, idrætsarealer, sociale institutioner og administrationsbygninger hver nævnes af et enkelt amt. De resterende anlægstyper, som er nævnt i skemaet, er landbrugsarealer, tekniske anlæg og parker og anlæg, nævnes ikke som problematiske. Besvarelserne stemmer fint overens med tabel 21, som viser amternes forbrug fordelt på anlægstyper. Fredede arealer og fortidsminder var ikke en del af skemaet med problematiske anlægstyper, men det amt, som anvendte 14 kg glyphosat på denne anlægstype, har formentlig henført disse arealer til kategorien ”skove og natur”, som er angivet som problematisk af dette amt. Det øvrige forbrug har været på anlægstyperne veje og stier, sociale institutioner og skoler.

Der er fem amter, som anfører, at der er opstået nye problemer som følge af, at der ikke har været anvendt pesticider gennem en årrække. Tre amter nævner problemer med Kæmpe-bjørneklo, og to amter nævner problemer med andre invasive arter som Glansbladet hæg og Rynket rose. To amter angiver gennemvoksning af ukrudt på cykelstier med tynde belægninger som et problem, og et amt nævner problemer med ukrudt langs kantsten og på fortove. Et amt nævner problemer med genvækst på naturarealer, hvor der tidligere blev smurt stød med glyphosatholdige midler. Amtet beskriver, at selv med optimal græsning af naturarealerne efter en rydning, har der været behov for jævnlig nedskæring af f. eks Rød-el, pil og tjørn.

Amterne blev også spurgt, om den hidtidige forsknings- og informationsaktivitet på specifikke områder har hjulpet amtet i udfasningen af pesticider. Kun et amt svarer ja til dette. Det angiver hjælp til valg af metoder og udstyr til bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer. Et amt svarer, at det ikke har fået hjælp siden sidste undersøgelse, fem svarer nej, og to angiver et ”ved ikke”.

Enkeltområder, hvor der er behov for yderligere forsknings- og informationsaktivitet, angives af seks amter. To amter nævner mere forskning om bekæmpelsesstrategier i forhold til Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. Et amt ønsker et miljøregnskab ved stødsmøring i forhold til bekæmpelse med maskiner (benzinforbrug m.m.), og et amt peger på udvikling af et miljøvenligt pesticid som alternativ til glyphosat.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.