| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006

2 Kommuner

• 2.1 Forbruget i kommunerne
• 2.2 Analyse af pesticidforbruget på enkeltkommuneniveau
• 2.3 Status for udfasning og handlingsplaner
• 2.4 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider
• 2.5 Problematiske areal- og anlægstyper
• 2.6 Nye problemområder som følge af pesticidfri drift
• 2.7 Positive erfaringer som følge af pesticidfri drift
• 2.8 Udlicitering af driften
• 2.9 Bortforpagtede arealer
• 2.10 Forskning og udvikling i relation til pesticidfri drift

I oktober 2006 blev der udsendt spørgeskemaer til 270 kommuner. Målet var at få en opgørelse af kommunernes forbrug og status for udfasning inden kommunalreformens gennemførelse 1. januar 2007. Der indkom i alt 208 besvarelser, hvoraf de fem udtrykte ønske om ikke at deltage i undersøgelsen. For at kunne yde en målrettet indsats på arealer og anvendelsesområder, hvor en udfasning synes særlig vanskelig, var forbrugsopgørelsen tilknyttet spørgsmål vedrørende bl.a. problematiske anlægstyper, positive og negative erfaringer med udfasningen af pesticider samt behovet for yderligere forskning og information. 185 kommuner har helt eller delvist besvaret denne del af spørgeskemaet. En kopi af det spørgeskema, som blev udsendt til kommunerne, findes som bilag 1.

2.1 Forbruget i kommunerne

Kommunerne har i 2006 reduceret deres pesticidforbrug – målt som kg aktivt stof – med 45 % i forhold til forbruget i 2002 og i alt, i perioden fra 1995 til 2006, med 90 %. Reduktionen har været på 12.402 kg aktivt stof. Tabel 3 viser det opgjorte pesticidforbrug i kommunerne, amterne og staten i 1995, 2000, 2002 og 2006 opgjort i kg aktivt stof. Kommunernes forbrug er reduceret fra 13.721 kg til 1.319 kg aktivt stof i perioden 1995-2006. Den største reduktion er sket i perioden 1995-2000, hvor forbruget faldt fra 13.721 kg aktivt stof til 3.634 kg aktivt stof. Opgørelsen bygger på et varierende antal

besvarelser, men det gennemsnitlige forbrug blandt de kommuner, der anvender pesticider, er også faldet væsentligt i perioden fra 66 kg aktivt stof pr. kommune i 1995, til 21 kg aktivt stof i 2000, 17 kg aktivt stof i 2002 og 10 kg aktivt stof pr. kommune i 2006.

Tabel 3. Kommunernes pesticidforbrug.

Antallet af kommuner, som anvender pesticider, er også faldet. I 1995 angav 97 % af kommunerne at have et forbrug, hvorimod kun henholdsvis 69 %, 60 % og 63 % angav et forbrug i 2000, 2002 og 2006. Der er således sket en svag stigning på 3 % i andelen af kommuner, der anvender pesticider fra undersøgelsen i 2002 til 2006. Det skyldes formentlig dispensationen fra november 2002 vedrørende anvendelse af glyphosat mod Kæmpe-bjørneklo, da 51 kommuner havde besluttet udelukkende at anvende pesticider til denne bekæmpelse i 2006.

Tabel 4 viser kommunernes forbrug af pesticider fordelt på pesticidtype. Herbiciderne udgør fortsat hovedparten af forbruget (96 %). Inden for denne gruppe er forbruget af midler med hormonvirkning faldet relativt mere end midler uden hormonvirkning i perioden 2002-2006, så andelen af disse midler nu udgør 31 % mod 39 % i 2002. Forbruget af insekticider og fungicider udgør til sammen 4 % af det samlede forbrug. Forbruget af fungicider er faldet gradvist i løbet af de fire undersøgelser, hvorimod forbruget af insekticider steg i år 2000 for derefter at falde igen. I 2006 er forbruget af insekticider således lavere end i de to foregående år, men højere end i 1995. Insekticiderne anvendes altovervejende på græsboldbaner, hvor der kan være store udsving fra år til år i forekomsten af skadevoldende insekter.

Hovedparten af de 127 kommuner, som har et forbrug af pesticider i 2006, har et mindre forbrug på under 10 kg aktivt stof i 2006 (98 kommuner), og 15 kommuner har et forbrug på mellem 10 og 20 kg aktivt stof (figur 1). Tolv kommuner har et forbrug, som strækker sig fra 22 kg til 74 kg aktivt stof, og to kommuner skiller sig ud med et relativt stort forbrug på hhv. 101 kg og 145 kg aktivt stof. Den kommune, som har et forbrug på 74 kg aktivt stof, har anført i spørgeskemaet, at man undtagelsesvis havde et forbrug i 2006, men ellers havde udfaset siden 1998, da ukrudtet havde taget overhånd på idrætsarealer og befæstede arealer. Ud af de 74 kg er de 51 kg et middel med aktivstoffet MCPA, som er anvendt mod ukrudt på boldbaner og langs trådhegn, og de øvrige 23 kg er et middel med aktivstoffet glyphosat, som er anvendt ved kantstene, fortove, på brostensbelægninger, grusarealer og løbebaner.

Den kommune, som har anvendt 101 kg aktivt stof, anfører, at kommunens byråd i 1998 tog en principiel beslutning om ikke at udfase anvendelsen af pesticider på offentlige arealer, og skriver at beslutningen gælder alle kommunens arealtyper. De anvender udelukkende glyphosatholdige midler, og hovedparten af forbruget i 2006 var på anlægstypen veje og stier (54 kg) og torve og pladser (14 kg). Derudover er der blevet anvendt 25 kg glyphosat på idrætsarealer, og de resterende 8 kg er anvendt på anlægstyperne parker og anlæg samt skove og natur. Den anden kommune med et forbrug på 145 kg aktivt stof angiver, at byrådet har besluttet, at der må anvendes pesticider på visse arealer, primært af økonomiske og æstetiske årsager. Hovedparten af de anvendte midler er glyphosat, som er anvendt på hhv. befæstede arealer (84 kg) samt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo (40 kg). De øvrige pesticider er midler med hormonvirkning, som er anvendt på idrætsarealer, samt et mindre forbrug af insekticider og fungicider.

Tabel 4. Pesticidforbrug i kommunerne fordelt på pesticidtype.

1. Summen under i alt varierer i enkelte tilfælde i forhold til summen af de enkelte kolonner, hvilket skyldes afrunding.

Eftersom herbicider, jf. tabel 4, udgør langt den største del af det samlede pesticidforbrug i kommunerne, foretages i det følgende kun specificering af aktivstoffer for herbicider herunder hormonmidler. Tabel 5 viser herbicidforbruget i kommunerne i 1995, 2000, 2002 og 2006 fordelt på aktivstoffer, hvor der i et eller flere af de fire opgørelsesår har været et forbrug af stoffet på over 1 kg aktivt stof. I alt omfatter tabellen 23 forskellige aktivstoffer, hvoraf 7 er hormonmidler, der primært benyttes til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt på græsboldbaner.

Som i 2002 udgør aktivstofferne glyphosat og MCPA hovedparten af de herbicider, der er blevet anvendt i kommunerne i 2006 med hhv. 63 % og 30 % af forbruget. Forbruget af begge aktivstoffer er dog faldet væsentligt siden sidste undersøgelse med hhv. 39 % og 58 %, og siden 1995 er forbruget faldet med hhv. 86 % og 67 %. Til gengæld er der sket en kraftig procentuel stigning i forbruget af mechlorprop siden 2002. Mechlorprop indgår sammen med aktivstoffet MCPA og dicamba i et blandingsprodukt til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt på græsarealer. Dicamba er – sammen med florasulam og fedtsyrer (hovedfraktion: nonansyre) – et af de tre aktivstoffer, som ikke tidligere har været på listen. Florasulam indgår i et blandingsprodukt med fluroxypur og anvendes ligeledes på græsarealer. Produktet Top Gun indeholder fedtsyrer og er anvendt på befæstede arealer af én kommune. Der er sket en svag

reduktion i anvendelsen af diflufenican, som indgår i et blandingsprodukt sammen med glyphosat. Forbruget af jordmidlerne terbuthylazin og simazin er helt ophørt siden sidste undersøgelse i 2002.

Figur 1. Anvendelsen af pesticider i 2006 fordelt i intervaller på 10 kg aktivt stof opgjort i antal kommuner. Kun kommuner med et forbrug i 2006 optræder på figuren.

Herbicidforbruget, fordelt på anlægstyper, er angivet i tabel 6. Anlægstyperne er rangordnet efter forbruget i 2006. Glyphosatforbruget i 2006, fordelt på anlægstype, er angivet i tabel 7. Heraf er det forbrug, som med sikkerhed er anvendt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, angivet, enten fordi kommunen har udfaset anvendelsen af pesticider med undtagelse af denne bekæmpelse, eller fordi det angives, at forbruget er specifikt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo.

På samtlige anlægstyper har der været en væsentlig reduktion i forbruget på 85-100 % siden 1995. Også siden undersøgelsen i 2002 har der været en reduktion i forbruget på alle anlægstyper. Som ved de tidligere undersøgelser anvendes en stor andel af herbiciderne på idrætsarealer, i 2006 43 %, heraf 34 % til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt.

På anlægstyperne veje og stier, torve og pladser, tekniske anlæg samt skove og natur anvendes primært aktivstoffet glyphosat. Efter revurderingen af glyphosat i august 2000 har det ikke været tilladt at anvende dette aktivstof på befæstede arealer. Undtaget herfra har været produkter solgt frem til udgangen af 2000 samt visse midler, såfremt de udbringes på en måde, så de kun rammer de enkelte planter og ikke underlaget. Det må formodes, at en del af det forbrug, der i 2006 har været på befæstede arealer, har været glyphosat, som ikke er godkendt til formålet, da der næppe længere findes glyphosatprodukter solgt i år 2000. Færdigblandede klar-til-brug-produkter må ligesom et blandingsprodukt lovligt anvendes på befæstede arealer. Blandingsproduktet har kun været anvendt i en mængde, der indeholder 30 kg glyphosat, og klar-til-brug-produkterne anvendes næppe professionelt i støre omfang. Det vurderes derfor, at der foregår et forbrug, der ikke blot strider mod aftalen om udfasning, men også mod pesticidlovgivningen.

Tabel 5. Herbicidforbrug i kommunerne 1995, 2000 og 2002 fordelt på aktivt stof. Rangordningen er sket efter størrelsen af forbruget i 2006.

Klik her for at se Tabel 5

Tabel 6. Kommunernes pesticidforbrug i 1995, 2000, 2002 og 2006 fordelt på anlægstyper.

Tabel 7. Kommunernes forbrug af glyphosat i 2006 fordelt efter anlægstype, rangordnet efter forbrugets størrelse.

2.2 Analyse af pesticidforbruget på enkeltkommuneniveau

Opgørelserne af pesticidforbruget er ved alle undersøgelser baseret på besvarelser fra et varierende antal kommuner. Selvom svarprocenterne er forholdsvis høje (over 75 % ved alle undersøgelser), er der mulighed for, at en analyse på enkeltkommuneniveau giver et anderledes billede af reduktionen i pesticidforbruget i forhold til en analyse af alle indkomne svar i de enkelte år. Samtidig kan man få et overblik over udviklingen i de enkelte kommuners pesticidforbrug. I det følgende indgår derfor en opgørelse af forbruget for de 181 kommuner som har svaret i både 2002 og 2006 samt de 128 kommuner som har svaret ved alle fire undersøgelser.

Tabel 8 viser udviklingen i pesticidforbruget for de 181 kommuner, som har svaret både i 2002 og 2006. Forbruget er for disse kommuner reduceret med 37 % sammenlignet med 45 %, når alle kommuner tælles med, jf. tabel 3 (232 kommuner i 2002 mod 203 kommuner i 2006). Andelen af kommuner, som anvender pesticider, afviger kun få procent, alt efter om alle kommuner tælles med eller kun de 181, som svarede begge år, jf. tabel 3 og tabel 8.

Tabel 8. Udvikling i pesticidforbrug for de 181 kommuner, som har oplyst forbrug i både 2002 og 2006.

Som det fremgår af tabel 9, har 18 kommuner udfaset pesticidanvendelsen siden undersøgelsen i 2002, mens 27 kommuner, som havde udfaset i 2002, har genoptaget forbruget, heraf 12 udelukkende til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Af de 91 kommuner, som havde et forbrug i 2002, og som ikke har udfaset i 2006, har 57 reduceret deres forbrug, heraf anvender 23 kommuner

udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 32 kommuner har øget deres forbrug, heraf anvender 7 af kommunerne udelukkende pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. 2 kommuner har et uændret forbrug i 2002 og 2006.

Tabel 9. Ændringer i pesticidforbrug for de 181 kommuner, som har svaret både i 2002 og 2006.

1. Kun kommuner som havde et forbrug både i 2002 og 2006. Kommuner som havde udfaset forbruget i 2002 er medtaget i rækkerne ”genoptaget forbrug”.

Tabel 10 og 11 viser udviklingen i pesticidforbruget for de 128 kommuner, som har svaret ved alle fire undersøgelser. Hvis tabel 10 sammenlignes med tabel 1, afviger den procentuelle reduktion ikke væsentligt, uanset om 128 kommuner sammenlignes, eller hhv. 213, 250, 232 og 203 kommuner sammenlignes. Dog er reduktionen fra 2002-2006 en del lavere, hhv. 34 % i tabel 13 mod 45 % i tabel 1. Den samlede reduktion i 1995-2006 er på 90 % ved begge opgørelser. Som det fremgår af tabel 11, har 74 % af de 128 kommuner reduceret eller afviklet deres forbrug siden 1995, 20 % har reduceret forbruget i 2000 eller 2002, men derefter øget det i 2006, og 6 % har øget deres forbrug siden 1995. Af de 33 kommuner, som har øget deres forbrug i 2006, er der 10, som udelukkende anvender pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Det fremgår, at der er sket en markant forandring fra 1995-2000, hvor mange helt afviklede forbruget, og hvor det gennemsnitlige forbrug for de kommuner, der opretholdt et forbrug, blev reduceret markant. Fra år 2000 og frem til 2006 er der ikke sket en yderligere reduktion i antal kommuner, der anvender pesticider, men dog en halvering af deres gennemsnitlige forbrug. Dette understreger, at det har været muligt at reducere forbruget, men vanskeligt at udfase helt.

Tabel 10. Udvikling i pesticidforbrug for de 128 kommuner, som har oplyst forbrug ved alle fire undersøgelser.

Tabel 11. Ændringer i pesticidforbrug for de 128 kommuner som har svaret ved alle fire undersøgelser.

2.3 Status for udfasning og handlingsplaner.

Som det fremgår af tabel 12, har i alt 66 kommuner (33 %) meddelt, at der på nuværende tidspunkt er gennemført en total udfasning i kommunen, og 51 kommuner (25 %) har meddelt, at de har udfaset pesticidanvendelsen bortset fra aktivstoffet glyphosat til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. I 2002 blev der mellem parterne i aftalen aftalt en lempelse vedrørende bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, og disse kommuner har derfor overholdt aftalen om udfasning, selvom de principielt ikke har udfaset. De øvrige 86 kommuner (42 %) anvender fortsat pesticider til andre formål end bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, heraf har 2 svaret, at de vil udfase pr. 1.1.2007, og én kommune har svaret, at den havde udfaset anvendelsen af pesticider, men undtagelsesvis har tilladt anvendelse i 2006.

Tabel 12. Status for udfasning i 2006.

Tabel 13 er en oversigt over omfanget af handlingsplaner og omfanget af kommuner, som på nuværende tidspunkt har gennemført en udfasning. I alt 178 kommuner har svaret på spørgsmålet. De øvrige 25 er ikke medtaget i opgørelsen. Af disse 178 kommuner har 60 udfaset, 44 har undtaget Kæmpe-bjørneklo, og 74 har ikke udfaset. Af de kommuner, som ikke har udfaset, har 43 en handlingsplan, og 31 har ikke en handlingsplan.

Tabel 13. Omfanget af handlingsplaner og udfasning i 2006 eller tidligere. Angivet i antal og % af antal indkomne besvarelser.

2.4 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider

Spørgeskemaet havde blandt andet til formål at belyse særlige problemområder i forhold til kommunernes drift uden anvendelse af pesticider. Udgangspunktet var derfor en række allerede kendte problemstillinger i forhold til kommunernes drift, men det blev også undersøgt, om der er opstået nye problemer i relation til de arealer, der har været drevet pesticidfrit gennem en længere årrække.

2.5 Problematiske areal- og anlægstyper

Kommunerne blev spurgt, om der er arealtyper, hvor der ikke er gennemført udfasning af pesticider i kommunen. Hertil svarer 134 ja, 48 svarer nej, og 21 besvarer ikke spørgsmålet. Tabel 14 opstiller de kategorier, kommunerne kunne angive. Nogle kommuner har angivet mere end én type. I alt 118 kommuner (65 % af de 182, som har svaret på spørgsmålet) svarer, at de ikke har gennemført udfasning på arealtyper med Kæmpe-bjørneklo. Flere beskriver, at pesticidfri bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo ikke er effektiv nok, eller at de ikke har ressourcer til det. Der er 30 kommuner, som angiver, at de ikke har udfaset på faste belægninger og kantsten, f.eks. inden der pålægges ny asfalt, for at bekæmpe flerårigt ukrudt, eller fordi de vurderer, der ikke er ressourcer til pesticidfri bekæmpelse på disse arealer. 30 kommuner anvender pesticider mod rod- og stødskud fra fældede træer. Også løse belægninger, græs, beplantninger og blomsterbede bliver angivet som områder, hvor der ikke er sket udfasning af hhv. 14, 14, 8 og 3 kommuner. Derudover er der 20 kommuner, som angiver ”andet”. De anfører bl.a., at de anvender pesticider før tilplantning af nye arealer, ved nyanlæg, før asfaltering af stier eller på specifikke områder i kommunen. I alt 20 kommuner angiver, at de af økonomiske årsager ikke har udfaset på en eller flere arealtyper, og 3 kommuner svarer, at byrådet har taget en principiel beslutning om ikke at udfase anvendelsen af pesticider.

Tabel 14. Oversigt over hvor mange kommuner der har undtaget forskellige arealtyper i forhold til udfasningen af pesticider.

I alt 134 kommuner har svaret på spørgsmålet, og hver kommune har angivet en eller flere typer.

Kommunerne blev også spurgt, om der er særlige anlægstyper, som udgør problemområder i forhold til udfasningen af pesticider. Svarene er samlet i tabel 15. Der er 136 kommuner, som svarer ja, 44 svarer nej, og 23 svarer ikke på spørgsmålet. Af de kommuner, der har svaret ja, er det især veje og stier, idrætsarealer og torve og pladser, der udgør et problem for udfasningen. Det stemmer rimeligt overens med tabel 6, hvor kommunernes pesticidforbrug er angivet fordelt på anlægstyper, da der på disse anlægstyper også er angivet et relativt højt forbrug. Herefter følger anlægstyperne parker og anlæg, skove og natur (primært bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo), tekniske anlæg, administrationsbygninger og skoler. De resterende anlægstyper er kun angivet som problematiske af et fåtal af kommunerne, og jf. tabel 6 var der også et meget beskedent forbrug på disse anlægstyper.

Tabel 15. Oversigt over hvor mange kommuner der har angivet forskellige anlægstyper som problemområder i forhold til udfasningen af pesticider.

2.6 Nye problemområder som følge af pesticidfri drift

Spørgeskemaet afdækkede også, om der er arealer, hvor der er opstået nye problemer som følge af, at arealerne har været drevet pesticidfrit gennem en længere årrække. Dette spørgsmål svarede 115 ja til, og 51 svarede nej.

Der er 59 kommuner, som svarer, at øget ukrudtsmængde i belægninger udgør et problem, bl.a. på grund af revnedannelser, gennemvoksning og ødelæggelse af asfaltbelægninger. Problemer i forbindelse med vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger vurderes primært at være et ressourcemæssigt problem, idet mange kommuner angiver, at problemerne skyldes mangel på mandskab til at gennemføre det påkrævede antal flammebehandlinger. Desuden opstår der problemer på dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier, der typisk er udsat for et kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende rabatter. Her er ofte et begrænset slid, hvorved ukrudtet vokser ind gennem belægninger og ødelægger disse. Børstebehandling er oftest ikke mulig, da belægningen ikke kan modstå det fysiske slid, og flammebehandling kan være problematisk, idet der på disse strækninger er risiko for antændelse i tørre perioder. Problemer med gennemvoksning af tynde og slidte asfaltbelægninger slår især igennem, når der skal pålægges nye slidlag. Det etablerede ukrudt kan ikke bekæmpes ved flammebehandling, idet kun de overjordiske dele af planten dør, og planten kan herefter fortsætte med at gennemvokse belægningen efter pålægning af ny asfalt.

Desuden anfører 32 kommuner problemer i relation til øget ukrudtstryk på boldbaner og idrætsanlæg. Pesticidfri drift af græsboldbaner kræver, at banernes tilstand fra starten er god, idet det er muligt at fastholde en ukrudtsmængde, mens det kun vanskeligt kan lade sig gøre at reducere mængden af etableret ukrudt. De hidtidige erfaringer med pesticidfri drift af græsboldbaner stammer altovervejende fra baner, der er anlagt og tidligere har været drevet med anvendelse af pesticider, og hvor der således har været et godt grundlag at fortsætte driften ud fra.

Der er 18 kommuner, som anfører problemer med invasive arter og flerårigt ukrudt, heraf nævner 5 spredning af Kæmpe-bjørneklo som et stigende problem. Enkelte kommuner nævner også periodevise store problemer med skadedyr som gåsebiller og stankelbenslarver på boldbaner eller problemer med stød, der bliver ved med at skyde. Fire kommuner nævner, at der har været klager fra utilfredse borgere på grund af mere ukrudt i bymiljøet og på belægninger, og tre kommuner anfører den øgede ukrudtsmængde som et æstetisk problem. Besvarelserne understøtter forbrugsopgørelsens resultater, idet de områder, der opfattes som problematiske, er de samme som dem, der har været genstand for det største forbrug. At faste belægninger og græsboldbaner anføres som ”nye” problemområder, kan forklares med, at der på disse arealtyper sker en successiv invasion og tilgroning med ukrudt gennem en udfasningsperiode, og at anvendelsen af pesticidfri metoder ikke i tilstrækkelig grad kan forhindre dette.

2.7 Positive erfaringer som følge af pesticidfri drift

Der var i alt 39 kommuner, som svarede ja til, at de har opnået positive erfaringer med pesticidfri drift af arealerne gennem en længere årrække. Det er især parker, grønne områder, beplantninger og boldbaner, som 19 kommuner fremhæver positive erfaringer med. Årsagen er hurtigere etablering af plantedække som følge af, at sprøjteskader undgås, og gode resultater med pesticidfri pleje på boldbaner. Forbedringer i forhold til det vilde dyre- og planteliv, f. eks. som følge af større biodiversitet, fremhæves af 11 kommuner. 9 kommuner nævner det positive i ændrede arbejdsgange, holdningsændringer hos medarbejderne, og enkelte peger på en generel hævelse af det faglige niveau ved genindførelse af gartnerfaglige grundregler ved vedligeholdelsen af arealerne. To kommuner nævner, at de har fået positive henvendelser fra borgerne. Enkelte kommuner beskriver, at de har haft gode erfaringer med flammebehandling eller hedvandsbehandling med skumdækning (Waipuna) på belægninger eller med dækafgrødeblandinger på naturarealer.

2.8 Udlicitering af driften

44 kommuner har angivet, at de har udliciteret driften af nogle arealer. Tabel 16 viser, hvor stor en andel af kommunens arealbesiddelser, det drejer sig om.

Tabel 16. Oversigt over udliciterede kommunale arealer.

Af de 44 kommuner, der udliciterer arealer, oplyser 34, at der indgår bestemmelser i kontrakten for udliciteringen, og én kommune oplyser, at entreprenøren kender kommunens holdning. Der er forbud mod anvendelse i 25 af kontrakterne, deraf er der i to af kontrakterne mulighed for at søge dispensation til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. I to kontrakter er der forbud mod anvendelse på visse arealtyper, i én kontrakt er anvendelse tilladt, i tre kontrakter er anvendelse tilladt mod registrering og oplysning, og i tre kontrakter er der angivet andre bestemmelser end de nævnte.

2.9 Bortforpagtede arealer

149 kommuner har angivet, at de bortforpagter arealer til landbrugsdrift eller anden anvendelse. Af de 149 kommuner har 108 kommuner angivet, hvor mange hektar det drejer sig om. Den gennemsnitlige arealstørrelse er på 116 hektar pr. kommune. I 2002 havde 212 kommuner svaret at de bortforpagtede arealer, og arealstørrelsen blev beregnet til gennemsnitlig 122 hektar pr. kommune. Kommunerne bortforpagter generelt mindre arealer på under 100 hektar, men enkelte kommuner bortforpagter meget store arealer på op til 1000 hektar.

I alt 94 (63 %) af de 149 kommuner svarer, at der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen i de kontrakter, som tegnes i dag, 33 % svarer nej, og 4 % svarer ikke på spørgsmålet. Af de 94 kommuner, som svarer ja, har 81 kommuner et forbud mod anvendelse, seks har et forbud mod anvendelse på visse arealtyper, tre angiver, at anvendelse er tilladt, og én angiver, at anvendelse er tilladt mod registrering og oplysning. 10 kommuner angiver forskellige andre bestemmelser eller bestemmelser, der til dels overlapper med de allerede nævnte kategorier, for eksempel krav om økologisk drift.

2.10 Forskning og udvikling i relation til pesticidfri drift

Kommunerne blev også spurgt, om den hidtidige forsknings- og informationsaktivitet på specifikke områder havde hjulpet kommunen i bestræbelserne på at udfase pesticider. Hertil svarer 57 ja, 97 svarer nej og 49 svarer ikke på spørgsmålet. De kommuner, der svarer ja, angiver især pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på belægninger som et sådant område og nævner forskellige forhold vedrørende mekanisk bekæmpelse med børster samt termisk bekæmpelse, herunder både flamme-, hedvands- og dampbehandling, hvor 18 kommuner bl.a. har fået hjælp til valg af materiel, fastsættelse af behandlingshyppighed og behandlingstidspunkt. Udbytte fra forsknings- og informationsaktivitet nævnes også i forbindelse med udvikling af maskiner og materiel generelt. 7 kommuner har fået ny viden til pesticidfri pleje af boldbaner, to nævner, at de har fået nyttige råd til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Flere peger dog også på en mere overordnet viden, som for eksempel viden vedrørende lovgivning og aftaler, ligesom enkelte nævner, at forsknings- og informationsaktiviteten har medvirket til en holdningsændring, givet øget opmærksomhed på at nedbringe pesticidforbruget samt en implementering af alternative metoder.

I forhold til behovet for yderligere forsknings- og informationsaktiviteter på specifikke områder angav 86 kommuner, at der er enkeltområder, hvor de har behov for øget viden, 49 angav, at der ikke er behov for yderligere forsknings- og informationsaktivitet, mens 68 ikke har svaret eller angivet et ”ved ikke”. De enkeltområder, der blev fremhævet som steder, hvor der er behov for yderligere forsknings- og informationsaktivitet, er primært inden for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på belægninger samt bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og skadedyr på idrætsarealer. De to nævnte problemområder blev fremhævet af hhv. 22 og 17 kommuner. 11 kommuner nævner et behov for forskning i alternative bekæmpelsesmetoder mod Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter, som f. eks. Japansk pileurt, Rynket rose, Pastinak og Gyldenris.

De resterende angivelser er mere spredte, men flere kommuner peger på et behov for mere effektive og miljøvenlige maskiner til ukrudtsbekæmpelse. Flere kommuner nævner bl.a., at det er ønskeligt, at der ses på alternativer til flammebehandling, dels fordi metoden er mandskabskrævende, og dels fordi anvendelsen af gas betragtes som et problem, da den giver anledning til et øget CO₂-udslip og brandfare. Nogle kommuner nævner, at de ønsker mere økonomisk konkurrencedygtige metoder samt økonomiske beregninger på pesticidfri bekæmpelsesmetoder. Endelig nævner flere, at det er ønskeligt med mere forskning inden for den rette planteanvendelse og generel ukrudtsbiologi.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.