Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 88, 2007 Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børnIndholdsfortegnelse2 Definition af kosmetiske produkter til børn
Bilag A – Udtræk fra databasen over kosmetiske produkter til børn
Bilag B – De 26 deklarationspligtige parfumestoffer ForordDette projekt ”Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kosmetiske produkter til børn” er udført for Miljøstyrelsen af FORCE Technology. De udførte analyser er foretaget dels af Eurofins (analyser af indholdsstoffer) og dels af FORCE Technology (analyser af emballager). Formålet med projektet var, at kortlægge det danske marked for kosmetiske produkter til børn, og på denne baggrund udvælge et antal produkter til analyse dels for indholdsstoffer og dels for indholdsstoffer i emballagen. Formålet var desuden at udvælge et antal stoffer for hvilke der er foretaget en sundhedsvurdering. Projektet er gennemført i en periode på otte måneder (april til november) i 2006. Selve kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn er gennemført i månederne april til juni 2006. Som det fremgår af kortlægningen, trådte der i marts 2005 nye regler i kraft angående deklaration af 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Disse parfumestoffer (er listet i Bilag B til denne rapport) skal ifølge Kosmetikbekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklarationen, når koncentrationen overstiger 0,001% eller 0,01% for produkter, der henholdsvis ikke afrenses og produkter, der afrenses efter brug. Analyseresultaterne viser, at enkelte produkter ikke overholder denne nye regel i Kosmetikbekendtgørelsen vedrørende særskilt deklaration af de 26 parfumestoffer. Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen gælder de nye regler for produkter, der er produceret efter denne dato (marts 2005). Det er muligt, at de analyserede produkter er fremstillet før marts 2005, og således stadig overholder Kosmetikbekendtgørelsen. Sammenfatning og konklusionerBaggrund og formålEn del kosmetiske produkter, særligt inden for områderne shampoo, bodyshampoo og sæbe markedsføres som produkter til børn. Produkternes emballager er ofte meget farverige og kan være udformet som f.eks. tegneseriefigurer. Dette betyder, at produkterne i nogle tilfælde også kan anvendes som legetøj. På baggrund af en formodning om, at dette marked er stigende igangsatte Miljøstyrelsen derfor i foråret 2006 denne undersøgelse, der havde til formål at kortlægge kosmetiske produkter markedsført til børn på det danske marked. Formålet med kortlægningen var at skabe et overblik over, hvilke kemiske stoffer produkterne indeholder, og hvilke indholdsstoffer, der kan være problematiske for børns sundhed. I projektet blev der valgt at fokusere på allergifremkaldende parfumestoffer (duftstoffer) og konserveringsmidler. Endelig har dette projekt haft til formål at undersøge selve emballagen til de kosmetiske produkter til børn for indhold af eventuelle problematiske stoffer. Der har været fokuseret på emballager udformet som specielle figurer, og udvalgte emballager er undersøgt for indhold af blandt andet tungmetaller og ftalater. UndersøgelsenProjektet er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Bæredygtighed og Ledelse, der har stået for kortlægningen, udvælgelsen af produkter til analyse, samt den sundhedsmæssige vurdering. Analyserne af produkternes indholdsstoffer er blevet foretaget af Eurofins, mens analyserne af emballagens indholdsstoffer er blevet foretaget af FORCE Technology, Afdelingen for Kemisk Analyse. Kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn blev gennemført i perioden april til juni 2006 ved at gå på indkøb i samtlige typer af butikker, der kunne tænkes at sælge kosmetiske produkter til børn. Butikker som materialister, legetøjsforretninger, 10-kroners butikker, Tusind Ting butikker, dagligvarebutikker, supermarkeder, boghandlere, børnetøjsforretninger, frisører, stormagasiner og diverse andre butikker blev således besøgt – hovedsageligt i Nordsjælland og Københavnsområdet. Herudover blev der bestilt produkter via Internettet, og indholdsdeklarationer tilgængelige via Internettet er ligeledes anvendt i kortlægningen. HovedkonklusionerProjektet viser, at kosmetiske produkter til børn i alderen 3-14 år udgør et stort marked. Der er ikke undersøgt, hvor stort volumen, der årligt sælges af kosmetiske produkter til børn, men alene antallet af forskellige produkter viser, at kosmetiske produkter til børn udgør et væsentligt marked. Der blev i alt i kortlægningen identificeret 208 forskellige produkter. Kortlægningen er ikke komplet, da der specielt op til julehandlen forekommer mange badeprodukter til børn udformet som forskellige tegneseriefigurer, men kortlægningen vurderes at omfatte hovedparten af de produkter, der til daglig findes på det danske marked. De vigtigste konklusioner fra kortlægningen er:
De væsentligste sundhedsmæssige påvirkninger børn kan være udsat for ved brugen af de undersøgte kosmetiske produkter til børn vurderes at være risikoen for allergi på grund af de tilsatte parfumestoffer og konserveringsmidler. Herudover kan emballagen i nogle tilfælde indeholde ftalater hvoraf nogle optræder på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. Med den nye ftalatlovgivning, der trådte i kraft 16. april 2007, er det ikke længere tilladt at anvende disse ftalater i legetøj eller i småbørnsartikler til børn op til 14 år i koncentrationer over 0,1 %. Dette forbud berører alle de 10 produkter, hvor emballagen er analyseret for indhold af ftalater, da de enten er omfattet af lovgivningen for legetøj eller er defineret som småbørnsartikler. ProjektresultaterDer blev i alt i kortlægningen identificeret 208 forskellige kosmetiske produkter til børn fordelt på følgende produkttyper (listet efter faldende antal kortlagte produkter):
En stor del af produkterne indeholder allergifremkaldende stoffer En stor del af de kortlagte produkter indeholdt allergifremkaldende stoffer i form af parfumestoffer, konserveringsmidler og/eller farvestoffer. 74% af samtlige produkter indeholdt parfume, men holdes de produkter, hvor indholdsdeklarationen af en eller anden grund har manglet, samt de parfumefrie tandpastaprodukter ude af beregningen, så er der 86% af de resterende produkter, der havde et indhold af parfume. Cirka en tredjedel af produkterne indeholdt et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Over halvdelen (63%) af produkterne indeholdt konserveringsmidler. En del konserveringsmidler regnes ligesom parfumestoffer for at være allergifremkaldende. 12 af de anvendte 23 konserveringsmidler anses for at være allergifremkaldende eller potentielt allergifremkaldende. Blandt de seks hyppigste anvendte konserveringsmidler fandtes endvidere fem parabener, hvoraf propylparaben, butylparaben og isobutylparaben er under diskussion for hormonforstyrrende effekter. Tilsvarende indeholdt over halvdelen (57%) af produkterne farvestoffer. Der blev fundet få farvestoffer, der regnes for at være allergifremkaldende, i de kosmetiske produkter til børn, og disse farvestoffer forekom kun i hårfarveprodukterne (skyllefarve) – syv produkter i alt. EU-Kommissionen har forbudt 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006. Ingen af disse farvestoffer blev fundet i de kortlagte produkter til børn. Analyse af produkterne I projektet blev der valgt at fokusere på de allergifremkaldende egenskaber af de kosmetiske produkter til børn. 17 produkter blev derfor udvalgt til analyse for deres kvantitative indhold af de 26 deklarationspligtige duftstoffer som EU anser for at være allergifremkaldende. Herudover blev 11 produkter analyseret for deres kvantitative indhold af det allergifremkaldende konserveringsmiddel Kathon[1], der blev fundet i 15 produkter. Analyserne viste et totalt indhold af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer på op til 7.800 mg/kg (0,78%) – fundet i et eau de toillette produkt. Analyserne viste også, at seks produkter ikke overholdt reglerne for indholdsdeklarationen som beskrevet i Kosmetikbekendtgørelsen. Et af produkterne havde ikke deklareret et indhold af ”parfume” i produktet, selvom analysen viste, at der er parfumestoffer i produktet. For de fem andre produkter mangler der deklaration af enkelte af de 26 parfumestoffer, da disse ifølge analyserne findes i en koncentration i produkterne, så de særskilt skal deklareres som beskrevet i Kosmetikbekendtgørelsen. Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen gælder de nye regler for produkter, der er produceret efter marts 2005. Det er muligt, at de analyserede produkter er fremstillet før marts 2005, og således stadig overholder Kosmetikbekendtgørelsen. Analyserne af de 11 produkter for Kathon viste, at ingen af produkterne overskrider det tilladte indhold på 15 mg/kg. Dog gælder det for tre af produkterne, at der blev identificeret et indhold af Kathon, selvom produkterne ifølge indholdsdeklaration ikke skulle indeholde Kathon. Analyse af produkternes emballage En række produkter (14) blev undersøgt for indhold af chlor i emballagen som indikation for at materialet var PVC. Desuden havde kortlægningen på baggrund af plasttypekoden på emballagen påvist, at otte andre produkter havde emballager af PVC. I alt blev 10 emballager undersøgt for indholdet af ftalater. Ftalattyperne, der blev identificeret, var primært DEHP og DINP. Det totale ftalatindhold i de undersøgte emballager var max. 31%. Alle undersøgte produkter med et indhold af ftalater var udformet som en tegneseriefigur, dyr eller lignende. DEHP og DINP blev fra 16. april 2007 forbudt i legetøj til børn op til 14 år i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s vedkommende dog kun i legetøj, som børn vil kunne putte i munden. To af de analyserede produkter er ifølge Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse vurderet til at være legetøj, mens resten af de analyserede produkter er småbørnsartikler. Nogle af disse er således i uoverenstemmelse med den nye ftalatlovgivning. Alle analyserede produkter var lovlige ved analysetidspunktet (november 2006). Ti produkter blev analyseret for deres indhold af tungmetaller i emballagen. Alle de målte totalværdier af tungmetaller i emballagerne ligger væsentligt under de grænseværdier, der er sat for hvor store mængder metaller, der må migrere ud af legetøjet ved brug. De målte totalværdier giver således ikke anledning til bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag blev der ikke udført migrationsanalyser for udvalgte produkter. Sundhedsvurdering/risikovurdering Baseret på resultaterne af de kvantitative analyser af kosmetiske produkter til børn er der foretaget en risikovurdering af de analyserede produkter for deres indhold af Kathon og benzylalkohol på baggrund af den akutte toksicitet for stofferne. Risikovurderingen viser, at sikkerhedsmarginen (MoS) er langt fra at blive overskredet i de fleste tilfælde. Der er således generelt ikke nogen sundhedsrisiko ved brug af de analyserede produkter i forhold til indholdet af henholdsvis Kathon og benzylalkohol. Summary and conclusionsBackground and purposeA number of the cosmetic products, especially within the ranges of shampoo, body shampoo and soap, are marketed as products for children. The packaging materials of the products are often very colourful and may be designed as for instance cartoon figures. This means that in some cases the products may also be used as toys. Based on the assumption that this market is increasing the Danish Environmental Protection Agency started this survey in the spring of 2006 with the purpose to map cosmetic products for children marketed on the Danish market. The purpose of the survey was to get an overview of the chemical substances that the products contain and the constituents which may be problematic for children’s health. The focus of the project was on allergenic fragrances and preservatives. Finally, this project has had the purpose to test the packaging material for the cosmetic products for children for a content of possible problematic substances. Focus has been on packaging materials designed as special figures and selected packaging materials are tested for a content of heavy metals and phthalates among other things. The surveyThe project is conducted by FORCE Technology, Department of Sustainability and Management, who has been in charge of the survey, the selection of products for analysis as well as the health assessment. The analyses of the constituents of the products were conducted by Eurofins, while the analyses of the constituents of the packing materials were conducted by FORCE Technology, Department of Chemical Analysis. The survey of the cosmetic products for children was completed in the period from April to June 2006 by shopping in all kinds of shops selling cosmetic products for children. Shops as chemists, toy stores, 10-kroners shops, 1000 Things shops, convenience stores, supermarkets, bookstores, children’s clothes stores, hairdressers, department stores and some other shops were visited – mainly in the northern part of Zealand and in the Copenhagen area. Furthermore, products were ordered via the Internet and declarations of content being available via the Internet have also been used in the survey. Main conclusionsThe project shows that cosmetic products for children in the age of 3-14 years represent a large market. The volume of the yearly sale of cosmetic products for children is not investigated but the number of different products shows that cosmetic products for children represent a significant market. In total 208 different products were identified in the survey. The survey is not complete as especially up to the Christmas trade many bath products for children designed as different cartoon figures are found, but the survey is estimated to include the majority of the products which are daily found on the Danish market. The most important conclusions from the survey are:
The most significantly health impacts to which children can be exposed when using the tested cosmetic products for children are assessed to be the risk of allergy due to the added fragrances and preservatives. Furthermore, in some cases the packaging can contain phthalates of which some are on the EU list of endocrine-disrupting substances. With the new phthalate legislation which became effective as per 16 April 2007 it is now banned to apply these phthalates in toys for children up to 14 years and in child care articles in concentrations above 0.1%. This ban covers the all 10 products, where the packaging material are analyzed for content of phthalates, since they are either comprised by the legislation on toys or are defined as child care articles. Project resultsIn total 208 different cosmetic products for children were identified in the survey, distributed on the following product types (listed after falling number of mapped products):
A large part of the products contained allergenic substances A large part of the mapped products contained allergenic substances in the form of fragrances, preservatives and/or colouring agents. 74% of all products contained perfume but if the products with no declaration of content available as well as the non-perfumed tooth paste products are left out 86% of the remaining products had a content of perfume. About one-third of the products contained one or more of the 26 fragrances which must be declared separately. More than the half (63%) of the products contained preservatives. A number of preservatives is considered to be allergenic. Twelve of the 23 applied preservatives are considered to be allergenic or potentially allergenic. Among the six most frequently applied preservatives five were parabens of which propyl paraben, butyl paraben and isobutyl paraben are a subject for a debate about endocrine disrupting effects. Correspondingly, more than the half (57%) of the products contained colouring agents. Few colouring agents being considered to be allergenic were found in the cosmetic products for children and these colouring agents were only found in the hair dye products (rinsing colours) – seven products in total. The EU Commission has banned 22 substances in hair dyes per 1 December 2006. None of these colouring agents were found in the mapped products for children. Analysis of the products The project focus was on the allergenic properties of the cosmetic products for children. Therefore, 17 products were selected for analysis of their quantitative content of the 26 fragrances mandatory to declare as the EU considers them to be allergenic. Additionally, 11 products have been analyzed for their quantitative content of the allergenic preservative Kathon[2] which was found in 15 products. The analyses showed a total content of the 26 fragrances of up to 7,800 mg/kg (0.78%) – found in an eau de toilette product. The analyses also showed that six products did not comply with the legislation for the declaration of content as described in the Cosmetics Statutory Order. One of the products had no declared content of “perfume” in the product even if the analysis showed fragrances in the product. For the five other products, a declaration of a few of the 26 fragrances was missing as these fragrances according to the analyses are found in a concentration in the products so they have to be declared separately as described in the Cosmetics Statutory Order. According to the Cosmetics Statutory Order the new legislation applies for products being produced after March 2005. It is possible that the analyzed products are produced before March 2005 and therefore still keep the Cosmetics Statutory Order. The analyses of the 11 products for Kathon showed that none of the products exceeded the permissible content of 15 mg/kg. However, in three of the products a content of Kathon was identified even if the products according to the declaration of content had no content of Kathon. Analysis of the packaging material of the products A number of products (14) were examined for a content of chlorine in the packaging material as an indication that the material was made of PVC. Based on the plastic type code on the packaging the survey showed that eight other products had packaging of PVC. In total 10 packaging materials were examined for the content of phthalates. The phthalate types being identified were primarily DEHP and DINP. The total phthalate content in the examined packaging materials was 31% as a maximum. All the examined products with a content of phthalates were designed as a cartoon figure, an animal or similar. DEHP and DINP were banned as per 16 April 2007 in toys for children up to 14 years and in child care articles in a concentration above 0.1% - for DINP only in toys which children might put into the mouth. The Danish Safety Technology Authority has indicatively stated that two of the analyzed products are toys while the rest are defined as child care articles. Some of the products are thus in discrepancy with the new phthalate legislation. All of the analyzed products were legal at the time of analysis (November 2006). Ten products were analyzed for their content of heavy metals in the packaging material. All the measured total values of heavy metals in the packaging materials are significantly below the set threshold values indicating the amount of metals which may migrate out of the toys when in use. The measured total values are not cause for concern in relation to the existing threshold limits for migration of substances from toy materials. For the same reason no migration analyses of selected products were conducted. Health assesment/risk assesment On the basis of the results of the quantitative analyses of cosmetic products for children a risk assessment of the analyzed products for their content of Kathon and benzyl alcohol is conducted based on the acute toxicity of the substances. The risk assessment showed that the margin of safety (MoS) is far from being exceeded in most cases. In general, there is no health risk by using the analyzed products in relation to the content of Kathon and benzyl alcohol respectively. 1 IndledningEn del kosmetiske produkter, specielt shampoo, sæbe, eau de toilette og hårfarver, markedsføres som produkter til børn. Miljøstyrelsen har en formodning om, at markedet for denne produktgruppe er stigende. Produkternes emballage er ofte meget farverig, og kan være udformet som f.eks. tegneseriefigurer. Dette medfører, at produkterne i nogle tilfælde også kan anvendes som legetøj. Produkterne er omfattet af kosmetikbekendtgørelsen, og i nogle tilfælde også reglerne for legetøj. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der som kompetent myndighed vurderer, hvilke produkter, der falder ind under reglerne for legetøj. Der skelnes således i dette projekt mellem produkter, der er vurderet til at være udformet som eksempelvis figurer, og derfor kan anvendes som legetøj, og produkter, der efter vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen er vurderet til at være omfattet af reglerne for legetøj. Projektet har til formål at
2 Definition af kosmetiske produkter til børnProjektet omhandler kosmetiske produkter til børn. I den forbindelse er der to ting, der bør defineres: Hvad er børn? Og hvad er kosmetiske produkter til børn? I henhold til ILO (Internation Labour Organisation) konventionen – C138 Minimum Age Convention (ILO, 1973) er børn defineret som værende under 15 år, når det gælder grænser for hvornår børn må arbejde. ”Unge arbejdere” er defineret som værende ældre end et barn, dvs. 15 år og derover, men under 18 år. I dette projekt bruges samme definition af børn, dvs. at børn er op til 14 år. Dette svarer til den grænse, der bliver brugt i legetøjsbekendtgørelsen. Her er legetøj defineret som produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år” (BEK 1116, 2003). Der er imidlertid også behov for en nedre grænse, da projektet per definition fra Miljøstyrelsens side, ikke dækker produkter til babyer. Babyer eller spædbørn defineres ofte som børn under 1 år eller børn, der endnu ikke kan gå. Formålet med dette projekt er imidlertid at undersøge kosmetiske produkter, der er rettet til børn eller tiltaler børn, dvs. det er væsentligt at inddrage et aspekt, der vedrører, hvornår børn selv kan udtrykke ønske om at få noget. Det forventes at denne evne først rigtigt bliver udtalt omkring 3 års alderen, derfor bruges alderen 3 år som den nedre grænse i dette projekt. Dvs. kosmetiske produkter til børn er i denne sammenhæng defineret som produkter, der retter sig mod børn i alderen 3-14 år. I og med, at produkter til helt små børn ikke er medtaget i undersøgelsen, medtages der heller ikke det aspekt, at de små børn kan sutte på legetøjet. Kosmetiske produkter til børn er i dette projekt defineret som:
De kosmetiske produkter omfatter ikke:
Tabel 2-1 er en oversigt over, hvilke typer af kosmetiske produkter, der findes til børn. Tabel 2-1: Typer af kosmetiske produkter til børn
3 Lovgivning på områdetI det følgende beskrives kort den lovgivning, der er relevant for kosmetiske produkter til børn. Det drejer sig om kosmetikbekendtgørelsen, som er relevant for alle kosmetiske produkter til børn, og legetøjsbekendtgørelsen, der kun er relevant for de kosmetiske produkter til børn, der på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse er vurderet som legetøj. 3.1 KosmetikbekendtgørelsenKosmetiske produkter til børn er ligesom andre kosmetiske produkter reguleret under ”Bekendtgørelse om kosmetiske produkter” – BEK nr. 422 af 4.5.2006 (BEK 422, 2006). Bekendtgørelsen gennemfører de europæiske bestemmelser på kosmetikområdet og indeholder en række bestemmelser om anvendelse af kemiske stoffer i kosmetik samt om mærkning af produkterne. Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens §10 må kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, ikke kunne være til skade for menneskets sundhed, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser som med rimelighed kan forudses. Kosmetikbekendtgørelsen sætter bl.a. en række anvendelsesbegrænsninger for kemiske stoffer, der indgår i kosmetikprodukter. Den, der markedsfører kosmetikproduktet, har ansvaret for, at reglerne, som de fremgår af bekendtgørelsen, overholdes. 3.1.1 Mærkning af de kosmetiske produkter til børnKosmetiske produkter (herunder også produkter til børn) skal være mærket med følgende oplysninger på selve produktet (BEK 422, 2006):
3.1.2 IndholdsdeklarationFølgende særlige forhold gør sig gældende for indholdsdeklarationen af kosmetiske produkter (BEK 422 §25, 2006):
INCI er en forkortelse for ”International Nomenclature Cosmetic Ingredients” og er en fælles nomenklatur til brug for indholdsdeklarationer for kosmetiske produkter i EU. Et INCI-navn kan dække over flere forskellige kemiske enheder. INCI-listen er indikativ, dvs. det er ikke en liste over tilladte ingredienser i kosmetik, men derimod en liste, der indikerer hvilke ingredienser, der bliver anvendt (Pharmacos, 2001). Findes der ikke et INCI-navn for en ingrediens, skal der f.eks. anvendes den kemiske betegnelse for stoffet, og der skal søges om at få et INCI-navn for stoffet (BEK 422, 2006). 3.1.3 Begrænsninger i brug af kemiske stoffer i kosmetiske produkterKosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006) sætter en række anvendelsesbegrænsninger for kosmetikprodukter. Bl.a. for hvilke stoffer, der ikke må anvendes i kosmetiske produkter, hvilke stoffer der kun må anvendes under særlige betingelser (eksempelvis maksimal koncentration), samt hvilke stoffer der kun må anvendes (positivlister) inden for en bestemt gruppe (f.eks. farvestoffer, konserveringsmidler). Stoffer som ikke må indgå i kosmetiske produkterIfølge Kosmetikbekendtgørelsens § 12 må ”stoffer, som er optaget på (bekendtgørelsens) bilag 2, ikke indgå som ingredienser i kosmetiske produkter”. Stoffer der er tilladt med begrænsninger i kosmetiske produkter Ifølge Kosmetikbekendtgørelsens § 13 må stoffer optaget i bilag 3 anvendes i kosmetiske produkter under de i bilaget fastsatte begrænsninger og betingelser. Tilladte farvestoffer i kosmetiske produkterIfølge Kosmetikbekendtgørelsens § 14 må ”kosmetiske produkter (med undtagelse af de farvestoffer der udelukkende er bestemt til hårfarvning) kun indeholde de farvestoffer samt lakker, salte og pigmenter heraf, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 3 og 4 og med de deri fastsatte begrænsninger og betingelser”. Tilladte konserveringsmidler i kosmetiske produkterIfølge Kosmetikbekendtgørelsens § 15 må ”kosmetiske produkter ikke indeholde andre konserveringsmidler end dem, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 5”. Tilladte UV-filtre i kosmetiske produkterIfølge Kosmetikbekendtgørelsens § 16 må ”kosmetiske produkter ikke indeholde andre UV-filtre end dem, der er optaget i (bekendtgørelsens) bilag 6”. Dog er andre UV-filtre, der udelukkende anvendes i kosmetiske produkter for at beskytte produkterne selv mod nedbrydning af UV-stråling, ikke medtaget i (bekendtgørelsens) bilag 6. 3.2 Legetøj3.2.1 Sikkerhedskrav til legetøjFor legetøj gælder ”Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler” (BEK nr. 1116, 2003). Legetøj er defineret som produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”. Dvs. når de kosmetiske produkter til børn har udformning som en figur (en drage, Barbie, Mickey Mouse, en mobiltelefon eller lignende), så skal bekendtgørelsen om sikkerhedskrav til legetøj også være opfyldt. Ifølge Legetøjsbekendtgørelsen (BEK 1116, 2003), så må legetøj kun bringes i omsætning, hvis det opfylder EU’s lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj eller hvis det er fremstillet i overensstemmelse med en typegodkendt prototype (og godkendt af et organ af myndighederne i et EU-land). Legetøj, der opfylder disse sikkerhedskrav, skal forsynes med et CE-mærke inden det bringes i omsætning. EU’s lovgivning om sikkerhedskrav omfatter de standarder, der er angivet i Legetøjsbekendtgørelsens bilag 3 (BEK 1116, 2003). Disse er EN71-serien om sikkerhedskrav til legetøj, samt Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektrisk legetøj. Herudover må legetøj ikke indeholde farlige stoffer eller præparater som defineret i direktiv 67/548/EØF og 88/379/EØF i mængder, der kan skade sundheden for de børn, der bruger det. 3.2.2 Forbud mod ftalater i legetøj til børnIfølge bekendtgørelse nr. 151 af 15.3.1999 ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt visse småbørnsartikler” er det forbudt at fremstille, sælge eller importere produkter, der indeholder mere end 0,05% (w/w) ftalater for følgende typer af produkter:
Denne bekendtgørelse er imidlertid erstattet af ny ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler”, der trådte i kraft i april 2007 (BEK 786, 2006; BEK 1074, 2006). De nye regler omfatter forbud mod seks ftalater i småbørnsartikler og i legetøj til børn op til 14 år. Ifølge den nye bekendtgørelse er det forbudt at anvende, importere og sælge produkter der indeholder ftalaterne DEHP, DBP og BBP i koncentrationer over 0,1%. Derudover er det forbudt at anvende, importere og sælge ftalaterne DINP, DIDP og DNOP i koncentrationer over 0,1% i produkter, som børn vil kunne putte i munden. Endelig er det forbudt at anvende alle andre ftalater i koncentrationer over 0,05% i legetøj til børn fra 0-3 år, samt i småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, som er beregnet til eller normalt må forventes at børn putter i munden. 4 Kortlægning
Et af formålene med dette projekt var at kortlægge hvilke kemiske stoffer, der findes i kosmetiske produkter til børn på det danske marked. En sådan kortlægning sker først og fremmest ved at kortlægge hvilke af disse produkter, der sælges i Danmark. Udgangspunktet for projektet var at indsamle i alt 200 kosmetiske produkter til børn, da vi havde en formodning om, at et sådant antal ville dække en væsentlig del af de kosmetiske produkter til børn på det danske marked. (Mængdebetragtninger er ikke medtaget i vurderingen af markedsdækningen). I projektet er der for Miljøstyrelsen udviklet en database over de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Nedenfor beskrives, hvordan oplysninger om produkterne er fremskaffet, og hvordan databasen over produkterne er opbygget, og hvilke oplysninger den indeholder. Endelig er resultaterne af kortlægningen og diverse udtræk fra databasen præsenteret. 4.1 Kortlægning af kosmetiske produkter til børnKortlægningen af kosmetiske produkter til børn i Danmark er foretaget med udgangspunkt i følgende kilder:
Der er ikke foretaget en komplet kortlægning af alle kosmetiske produkter til børn, der markedsføres i Danmark, men der er udviklet en database med de 208 kosmetiske produkter til børn, der er identificeret i projektet. Oplysninger om indholdet af kemiske stoffer i de kosmetiske produkter til børn er tilvejebragt på to forskellige måder. Enten ved at købe produkterne eller ved at rekvirere produkter eller indholdsdeklarationer direkte fra importørerne/producenterne. Selve kortlægningen af produkterne er udført over en periode på ca. 2 måneder (hovedsageligt fra medio april til medio juni 2006), hvorfor produkterne i overvejende grad er blevet købt, da dette var langt den hurtigste måde at fremskaffe produkterne på. For enkelte produkter har indholdsdeklarationen imidlertid været tilgængelig via Internettet, hvorfor disse oplysninger så har været brugt. Ifølge SPT er der kun få af de danske producenter/importører, der direkte markedsfører kosmetiske produkter til børn. En af disse har fremsendt indholdsdeklarationerne på deres produkter elektronisk. For at kortlægningen af de kosmetiske produkter til børn skulle være så dækkende som muligt, er der indkøbt produkter fra både detailhandlen og via Internettet. Enkelte produkter kan kun bestilles per postordre eller via Internettet, og disse produkter er også købt. Nogle få produkter er fundet i frisørsaloner. Der er dog lagt vægt på produkter i detailhandlen, da det vurderes at være den vigtigste indkøbsvej. Kortlægningen er foretaget ved først at indkøbe produkter i detailhandlen og hos frisører. Herefter er der foretaget en søgning på Internettet efter produkter, der ikke var fundet i detailhandlen. De få produkter, der er købt via Internettet er således primært produkter, der ikke umiddelbart findes i detailhandlen. Omvendt kan mange af produkterne i detailhandlen købes via Internettet. Det er vores vurdering, at vi har haft fat i en væsentlig andel af de kosmetiske produkter, der findes til børn på det danske marked. Kortlægningen har imidlertid vist, at badeprodukter udformet som forskellige figurer – eksempelvis Minnie Mouse, Barbie, Star Wars osv., primært er produkter, der sælger op til jul. Da kortlægningen og dermed indkøbene i dette projekt er foregået i løbet af april, maj og juni måned har det således ikke været muligt at fremskaffe alle denne type produkter. Det har primært været resterne fra julehandlen, som vi har købt. På denne baggrund vurderer vi således, at vi har fået fat i omkring 85-95% af produkterne på det danske marked. En af de store importører af badeprodukter til børn, der er udformet som forskellige figurer, har oplyst, at det er produkter de sælger videre til butikker i forbindelse med julehandlen. En af de store udenlandske producenter af denne type produkter er blevet kontaktet i håb om at få tilsendt indholdsdeklarationer på deres produkter elektronisk – men det har ikke givet noget resultat. Projektet har desuden vist, at der jævnligt sker en udskiftning af produkterne på markedet, dvs. at der jævnligt kommer nye produkter på markedet med nyt udseende og form. Det viste sig specielt ved, at enkelte produkter, der skulle udvælges til analyse ikke var til at få fat på igen. Til gengæld var der kommet enkelte andre helt nye produkter på markedet. Det er dog specielt for badeprodukter udformet som forskellige dyr eller ting, at dette forekommer. 4.1.1 Indkøb af kosmetiske produkter til børn i detailhandlenIndkøb af produkter i detailhandlen har som beskrevet været den primære form for kortlægning af produkterne. Der er søgt efter kosmetiske produkter til børn i forskellige typer af butikker (dagligvarebutikker, legetøjsbutikker, børnetøjsbutikker, boghandlere, diverse 10-kroners butikker og frisører) – hovedsageligt i Københavnsområdet og i Nordsjælland. Tabel 4-1 er en oversigt over de butikker hvor, der er fundet kosmetiske produkter til børn, samt hvor vi har ledt efter kosmetiske produkter til børn uden resultat. At der ikke er fundet kosmetiske produkter til børn i f.eks. Kvickly, Super Brugsen eller Fakta betyder blot, at de ikke har haft produkter på hylderne, som ikke allerede var fundet andetsteds. Tabel 4-1: Butikker, hvor der er købt og ledt efter kosmetiske produkter til børn
4.1.2 Indkøb af kosmetiske produkter til børn via InternettetEfter indkøb af produkter i detailhandlen er der foretaget en søgning efter kosmetiske produkter til børn via Internettet. Produkter, som ikke allerede var købt, blev bestilt via Internettet. Der er købt produkter på følgende hjemmesider:
4.1.3 Hvilke typer af produkter er købt?Som beskrevet i kapitel 2 ”Definition af kosmetiske produkter til børn”, så er kosmetiske produkter til børn i dette projekt, defineret som produkter, der retter sig mod børn i alderen 3-14 år, og der er tale om produkter, der direkte er stilet til børn (dvs. de er markeret med ”Kids”, ”Børne-” eller ”Junior”) eller det er produkter, der i deres udseende henvender sig til børn (dvs. de enten har en speciel udformning eller et specielt udseende, der appellerer til børn). Langt de fleste produkter er direkte markedsført til børn enten via navnet eller udseendet. Men der findes et antal produkter, hvor det kan diskuteres om det er produkter, der direkte er beregnet til børn. Disse produkter er dog medtaget i undersøgelsen, fordi de pga. af deres udseende appellerer til børn, og fordi de i nogle tilfælde endda er fundet på samme hylde som andre kosmetiske produkter til børn. Blandt andet er der indkøbt en række produkter under produktkategorien ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt”. Denne kategori dækker over produkttyper som badekonfetti, badekaviar og badesalt. Alle disse tre produkttyper er produkter som skal bruges i badekaret. Produkterne lægges i badevandet og vil langsomt opløses. Typisk har de både en sæbefunktion og en duftfunktion, og generelt er denne type produkter udformet som farverige blomster, blomsterblade, hjerter eller lignende. Det er produkter som nok primært appellerer til det kvindelige køn og de appellerer lige meget til kvinder som til pigebørn. Produkterne er medtaget i denne undersøgelse, da vi med egne øjne har set, at de også appellerer til piger under 15 år i en købssituation, og da enkelte af denne type produkter også er fundet på samme hylde som andre produkter til børn. Herudover er der indkøbt en serie hårfarver (skyllefarver). Ifølge ekspedienten i butikken er hårfarveserien rettet mod unge piger, da det er skyllefarver, der vaskes ud efter et par hårvaske, så pigerne kan eksperimentere med at farve håret. På indpakningen er der tegninger af unge piger med bare maver. Selvom skyllefarverne måske også appellerer til et ældre publikum, så er det vurderet, at også piger under 15 år vil købe disse. En kosmetikserie er indkøbt, da der er tegninger af Nuser og stærke farver – grøn eller pink på emballagen. Det kan diskuteres om et billede af Nuser kun henvender sig til voksne og unge eller om det også henvender sig til børn (teenagere). Faktum er at kosmetikserien blev udstillet i butikken sammen med dekorativ kosmetik og hårspænder o.l., der også appellerer til lidt ældre børn og de yngste teenagere. Tilsvarende er en hudplejeserie indkøbt, da disse produkter ifølge ekspedienten er til teenagere. Produkterne appellerer således også til det lidt ældre publikum end målgruppen for dette projekt, men dog også til den ældre del af målgruppen for dette projekt. Endelig er en kosmetikserie indkøbt, på trods af, at hverken navn eller udformning nødvendigvis er rettet mod børn, men netop fordi den blev solgt i en butik, der udelukkende sælger legetøj, børnetøj og babyartikler. 4.2 Database over kosmetiske produkter til børnFor de i alt 208 kortlagte kosmetiske produkter til børn er der for Miljøstyrelsen udviklet en database i Microsoft Access 2000. Formålet med databasen over de kosmetiske produkter til børn er at skabe et overblik over produkterne og deres indhold af kemiske stoffer på en forholdsvis enkel måde. Desuden er det med databasen muligt at sortere i informationerne og udtrække informationer på kryds og tværs af de indlagte data. Databasen er bygget op omkring en produktoversigt, hvor der for hvert produkt er registreret: - Indhold af kemiske stoffer - Diverse oplysninger om produktet (type, hvor det er købt, m.m.) Bilag A (kapitel 1) er en oversigt over indholdet i databasen. I Tabel 4-2 er angivet hvilke oplysninger, der er registreret i databasen for samtlige af de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Tabel 4-2: Oplysningerne om de kosmetiske produkter registreret i databasen
I det følgende er der for enkelte af ovenstående punkter beskrevet nærmere hvilke oplysninger, der er registreret i databasen. 4.2.1 Kemiske stoffer indeholdt i produkterneDe kemiske stoffer, der indgår i de kosmetiske produkter til børn, skal ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006) - være angivet på emballagen ved deres INCI-betegnelse, der er en fælles nomenklatur til brug for indholdsdeklarationer for kosmetikprodukter i EU. Et INCI-navn kan dække over flere forskellige kemiske enheder (INCI, 2006). Desuden skal ingredienserne angives i rækkefølge efter aftagende vægt. Dog må ingredienser i en koncentration på under 1% nævnes i vilkårlig rækkefølge efter de ingredienser, hvis koncentration er højere end 1%. Farvestoffer kan nævnes i vilkårlig rækkefølge efter de øvrige ingredienser, og parfumerede og aromatiske forbindelser kan blot benævnes henholdsvis ”parfume” (eller ”parfum”) eller ”aroma”. Siden marts 2005 skal 26 parfumestoffer oplyses i indholdsdeklarationen, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses og 0,01% i produkter, som afrenses. For produkter, der bortset fra farven er ens, kan de forskellige farvestoffer, der er anvendt til serien, være angivet med ”+/-” eller ”may contain”. Dette er set for visse af de kortlagte produkter. I disse tilfælde er der i databasen noteret alle farvestofferne for produktet, selvom produktet med en bestemt farve måske kun indeholder ét af de angivne farvestoffer. Dette betyder selvfølgelig at antallet af indholdsstoffer som angivet i databasen for visse produkter er større end det reelle antal. På trods af disse undtagelser er den rækkefølge, hvori ingredienserne bliver nævnt på emballagen, en indikation af, hvor store mængder de forskellige ingredienser forekommer i produktet. For hvert produkt er der derfor indlagt oplysninger i databasen om hvilke ingredienser, der indgår i produkterne, men også i hvilken rækkefølge (rangordning) ingredienserne er listet på produktet. Rangordningen er således en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne. Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, f.eks. konserveringsmidler. Det skal bemærkes, at det ikke generelt er undersøgt om produkterne rent faktisk også indeholder de kemiske stoffer, der er anført på produkterne. Det kan tænkes, at der forekommer fejl på etiketterne i forhold til det faktiske indhold, som vi derfor ikke har kunnet tage forbehold for i dette projekt. Indholdsdeklaration og det faktiske indhold må dog som udgangspunkt kunne forventes at være identisk. Den seneste engelske udgave af EU’s INCI-liste (24.2.2006) indeholdende ca. 7600 ingredienser anvendt i kosmetikprodukter er indlagt som en tabel i databasen. Dette letter for det første indtastning af ingredienserne i databasen, da det således er muligt at vælge ingredienserne fra en på forhånd defineret liste. For det andet betyder det, at risikoen for indtastningsfejl reduceres, da det kun er muligt at indtaste ingredienser, der indgår på denne INCI-liste. Dette betyder endeligt også, at det er muligt at holde øje med, om alle ingredienser indgår på INCI-listen. Under indtastningen viste det sig, at der var flere produkter, der indeholdt ingredienser, der ikke indgår på den seneste EU INCI-liste (fra 24.2.2006). Disse ingredienser er i disse tilfælde tilføjet databasens INCI-liste med en markering af, at de er tilføjet. Der er i alt 38 stoffer, der er tilføjet til databasens INCI-liste. At et stof ikke indgår på INCI-listen fra 24.2.2006, kan der være flere årsager til:
4.2.2 StregkodeFor alle produkter, der har påtrykt en stregkode, er denne registreret. At angive en stregkode (EAN-nummer) på et produkt er frivilligt. Stregkoden er et redskab til registrering af varer i forbindelse med lagerstyring og salg. Stregkoden er angivet både ved et tal (EAN-nummeret) og selve stregkoden. De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret. 57 er koden for Danmark. De næste fem cifre er et markedsføringsnummer for producent, importør eller detailhandel. Herefter følger fem cifre, der er markedsførerens interne varenummer, og det sidste er et kontrolciffer. Varens pris er ikke angivet i EAN-nummeret og stregkoden (Mærkningsguiden, 1997). 4.2.3 BatchnummerIfølge Kosmetikbekendtgørelsen skal kosmetiske produkter være mærket med fabrikationsseriens nummer eller referenceangivelse, dvs. et batchnummer, således at dato og sted for produktion kan identificeres (BEK 422, 2006). Batchnummeret for alle de kortlagte produkter er således også registreret i databasen. 4.2.4 EmballagespecifikationerEmballagerne for de kosmetiske produkter er i projektet delt op i følgende fire kategorier: 1. Neutral 2. Farverig, ingen speciel udformning 3. Farverig, med billeder af figurer, men ingen speciel udformning 4. Farverig, udformet som en bestemt figur For at kunne sammenholde med hvilke produkter, der bør have en CE-mærkning, har Sikkerhedsstyrelsen vejledende udtalt, hvilke produkter fra kategori 4, der falder ind under lovgivningen for legetøj. 4.2.5 Beskrivelse af plasttype for emballagenFor de fleste produkter af plast er der på emballagen angivet, hvilken type plast emballagen er lavet af. Denne plasttype er angivet i databasen. Følgende parametre er anvendt:
Parameteren ”Ikke relevant” er anvendt for produkter, der eksempelvis er lavet af glas eller metal. Parameteren ”Ikke angivet” betyder, at emballagen er af plast, men typen er ikke angivet eller det har ikke været muligt at tyde plasttypen, der er angivet. 4.2.6 CE-mærkningNogle af de kosmetiske produkter til børn er udformet som diverse figurer, eksempelvis Peter Plys, Barbie, Minnie Mouse, en mobiltelefon eller blot noget skumbad udformet som eksempelvis en frø. Ifølge legetøjsbekendtgørelsen (se afsnit 3.2.1 ”Sikkerhedskrav til legetøj”) skal produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”, være CE-mærket (BEK 1116, 2003). Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for og vurderer, om et produkt falder ind under definitionen af legetøj og dermed skal CE-mærkes. I databasen er det angivet om de kortlagte produkter er CE-mærkede eller ej. 4.2.7 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?Dette punkt i databasen er tilføjet for at give en nuanceret beskrivelse af hvordan de kosmetiske produkter er markedsført til børn. Årsagen er, at der undervejs i kortlægningen har vist sig, at der findes en række gråzoneprodukter, hvor det kan diskuteres om det er produkter, der direkte er markedsført til børn eller det blot er produkter, der appellerer til børn i kraft af eksempelvis produkternes udformning eller udseende. Som beskrevet i kapitel 2 ”Definition af kosmetiske produkter til børn”, så er kosmetiske produkter til børn i dette projekt defineret både som produkter, der direkte er markedsført til børn, dvs. de eksempelvis hedder ”Børne-” og produkter som via deres udformning eller udseende appellerer til børn. Sidstnævnte er dog i nogle tilfælde en skønssag, hvorfor der er foretaget denne vurdering for hvert enkelt produkt, og dette er noteret i databasen. 4.2.8 Eventuelle kommentarerI databasen er der gjort plads til at notere eventuelle kommentarer om det enkelte produkt. De noterede kommentarer er f.eks. følgende:
4.3 Resultater af kortlægningenI det følgende præsenteres det datamateriale, der kan trækkes ud fra databasen over de i alt 208 indkøbte kosmetiske produkter til børn. 4.3.1 ProduktnavnDer er som nævnt indkøbt i alt 208 kosmetiske produkter til børn, der dækker over alt, hvad vi i kortlægningsperioden fra medio april 2006 til medio juni 2006 har kunnet finde af kosmetiske produkter til børn. Alle produktnavne er bevidst holdt ude af rapporten, men oplysningerne findes hos Miljøstyrelsen. 4.3.2 Importører/producenterImportørernes og producenternes navne er bevidst holdt ude af rapporten, men oplysningerne findes hos Miljøstyrelsen. 4.3.3 Hvordan er produkterne fremskaffet?Tabel 4-3 viser, at produkterne først og fremmest er fremskaffet via indkøb. Langt den største del af produkterne er købt (93%) – enten via detailhandlen (81%), frisører (1%) eller Internettet (11%). Tabel 4-3: Oversigt over antallet af produkter i kortlægningen
4.3.4 ProdukttypeI Tabel 4-4 er der angivet, hvor mange produkter af de forskellige typer, der er indkøbt, samt hvor de er købt (i butik, hos frisør eller via Internettet). Tabel 4-4: Oversigt over typen af de kosmetiske produkter til børn
Som det ses af Tabel 4-4 indeholder databasen flest produkter af typen bodyshampoo/badegelé, badekonfetti/kaviar/fizzle salt, shampoo og tandpasta, men dette illustrerer ganske godt virkeligheden, da der findes flest af disse produkter i detailhandlen. Der er købt tilfældigt ind, hvorfor databasen, også på dette punkt, repræsenterer det danske marked for kosmetiske produkter til børn rimeligt godt. Kategorien ”Andet” dækker over lidt mere udefinerbare produkttyper såsom Body Splash (kropsspray), forebyggende luseshampoo eller diverse renseprodukter til huden (primært til de lidt ældre børn – teenagere). Hvis produktet ikke entydigt har kunnet kategoriseres under de andre produkttyper, er kategorien ”Andet” brugt. 4.3.5 Markedsføring af produkterne – direkte til børn?Som beskrevet tidligere, så er hovedparten af de kortlagte produkter markedsført direkte til børn dvs. de f.eks. hedder noget med ”Kids” eller ”Børne-”, er udformet som bestemte (tegneserie)figurer, har tegninger af bestemte (tegneserie)figurer på emballagen, står på en Internetside under ”Børneprodukter” eller sælges i butikker/Internetbutikker, der udelukkende sælger ting til børn. Det drejer sig om 146 ud af de i alt 208 produkter. De resterende 61 produkter består af produkterne i kategorien ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt” og andre produkter som ligeså meget henvender sig til det lidt ældre publikum (ældre børn eller voksne kvinder). Produkterne er medtaget i undersøgelsen, fordi produkterne også appellerer til især de lidt ældre pigebørn, fordi ekspedienten for en del af produkterne beskrev, at produkterne også blev solgt til målgruppen for dette projekt, og fordi nogle af produkterne også er fundet på hylden sammen med andre kosmetiske produkter til børn. 4.3.6 Kemiske stoffer indeholdt i produkterneBilag A indeholder en del udtræk fra databasen vedrørende de kemiske stoffer, der er identificeret i de kortlagte 208 kosmetiske produkter til børn:
- Badekonfetti/kaviar/fizzle salt - Balsam - Bodylotion/creme - Bodyshampoo/badegele - Shampoo - Skumbad - Tandpasta Der forekommer i alt 461 forskellige stoffer i de 208 kosmetiske produkter til børn, der er registreret i databasen. Bilag A (kapitel 2) viser desuden, hvor hyppigt de forskellige kemiske stoffer forekommer, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de forekommer. Rangordningen er en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne. Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, f.eks. konserveringsmidler. Bilag A (kapitel 3) viser de kemiske stoffer i de kosmetiske produkter til børn fordelt på typen af produkt. Dvs. hvilke stoffer, der findes i shampoo, tandpasta, hårstylingsprodukter, parfume osv. Bilag A (kapitel 3) viser samtidig med hvilken gennemsnitlig rangordning, stofferne indgår for den nævnte produkttype, dvs. hvilken gennemsnitlig relativ koncentration, stofferne indgår i. Tabel 4-5 nedenfor viser de 50 hyppigst forekommende kemiske stoffer i de kortlagte produkter. Tabellen viser samtidigt hvor mange af de 208 produkter, stofferne indgår i, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de indgår. Tabel 4-5: De 50 hyppigst forekommende ingredienser i de kosmetiske produkter til børn. Som det ses af tabellen, så er vand og parfume de to ingredienser, der er hyppigst brugt i de kosmetiske produkter til børn. Af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (se nærmere beskrivelse i afsnit 4.3.11 ”Indhold af parfume”) er der 13 af dem, der optræder på listen over de 50 oftest anvendte stoffer i kosmetiske produkter til børn. Af andre hyppigt anvendte ingredienser i de kosmetiske produkter til børn kan nævnes parabener (konserveringsmidler). Her listet efter faldende hyppighed:
4.3.7 Indholdsstoffer med fareklassificeringAf de i alt 461 forskellige kemiske stoffer, der indgår i de 208 kosmetiske produkter til børn, er 19 af dem fareklassificerede i ren form i henhold til Listen over farlige stoffer (BEK 923, 2005). I praksis er dette undersøgt ved at foretage en databasekørsel, hvor CAS numre som angivet på INCI-listen er sammenholdt med CAS-numre fra Listen over farlige stoffer. Resultatet ses nedenfor. Tabel 4-6: Indholdsstoffer i de kosmetiske produkter til børn, der i deres rene form er fareklassificerede.
1 Limonenes funktion er opløsningsmiddel og aroma/duftstof 2 Citrals funktion er også aroma/duftstof 3 Sodium fluoride styrker mod caries 4 Drivgasser som butan og isobutan må ikke anvendes som drivgas med Carc1 klassificering 4.3.8 Indholdsstoffer på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificeringAf de i alt 461 forskellige kemiske stoffer, der indgår i de 208 kosmetiske produkter til børn, indgår 38 af dem på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøprojekt 635, 2001). Listen er udarbejdet som et tilbud til importører/producenter om klassificering af kemiske stoffer, hvor der ikke findes andre pålidelige data. Listen er udarbejdet på baggrund af QSAR-modeller. I praksis er der foretaget en databasekørsel, hvor CAS numre som angivet på INCI-listen er sammenholdt med CAS-numre fra Miljøstyrelsens vejledende liste over selvklassicering af farlige stoffer. Resultatet ses nedenfor. Tabel 4-7: Indholdsstoffer i kosmetiske produkter til børn, der i deres rene form er på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer 4.3.9 Indholdsstoffer med restriktioner i forhold til bekendtgørelsenDer er foretaget en søgning på hvilke indholdsstoffer, der er påført restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Søgningen er foretaget via den anvendte INCI liste (EU's) på de identificerede indholdsstoffer i de kortlagte produkter. 66 af de 461 indholdsstoffer, der er fundet i de 208 kortlagte produkter, har en restriktion i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. I bilag A (kapitel 4) findes en liste over de 66 indholdsstoffer med de angivne restriktioner. I nedenstående tabel er kort beskrevet, hvad de enkelte restriktioner, som indholdsstofferne har, betyder. Bemærk, at der er brugt den seneste udgave af INCI listen fra projektets start (fra 24.2.2006). Dvs. at bl.a. de seneste ændringer med farvestoffer og til dels også de 26 parfumestoffer ikke er med på INCI-listen, der er lagt i databasen. Tabel 4-8: Oversigt over de restriktioner som udvalgte indholdsstoffer i produkterne står angivet med i Kosmetikbekendtgørelsen.
Bemærk, at et af stofferne (benzylalkohol) har både en III/1,x restriktion og en VI/1,x restriktion, hvorfor summen her er 67 indholdsstoffer. Det er således primært farvestoffer og konserveringsmidler, hvor der er restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Restriktionerne er i form af maksimum tilladte koncentrationer og eventuelle begrænsninger, såsom brug udelukkende i produkter, der skylles af. Bemærk, at de 26 parfumestoffer, der skal deklareres særskilt også har restriktioner via bilag 3 del 1 (III/1), men disse parfumestoffer fremgik ikke alle af den anvendte INCI liste og den seneste restriktion om særskilt deklarering, hvis over et bestemt indhold, har ikke været påført på den anvendte INCI-liste. Kun benzylalkohol er nævnt med restriktion, men benzylalkohol er også et konserveringsmiddel. Derfor indgår parfumestofferne generelt ikke i ovenstående. 4.3.10 Angivelse af antallet af ingredienserPå baggrund af indholdsdeklarationen på produkterne er der angivet hvor mange ingredienser, det enkelte produkt indeholder. Antallet af ingredienser varierer fra 3 til 36 forskellige kemiske stoffer. I Figur 4.1 ses fordelingen af antallet af ingredienser i de undersøgte produkter. Produkterne indeholder i gennemsnit 16 ingredienser (16,2). For produkter, der bortset fra farven er ens, kan de forskellige farvestoffer, der er anvendt til serien være angivet med ”+/-” eller ”may contain” på indholdsdeklarationen. Dette er set for visse af de kortlagte produkter. I disse tilfælde er der i databasen noteret alle farvestofferne for produktet, selvom produktet med en bestemt farve måske kun indeholder én af de angivne farvestoffer. Dette betyder, at antallet af indholdsstoffer som angivet i databasen for visse produkter er større end det reelle antal. Figur 4.1: Fordelingen af antallet af ingredienser i de undersøgte produkter. 4.3.11 Indhold af parfumeDer er deklareret et indhold af parfume i 153 ud af de 208 produkter. Det svarer til, at der er parfume i 74% af de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Produkttypen tandpasta (i alt 19 produkter) har ingen produkter med et deklareret indhold af parfume, og herudover er der 11 produkter, hvor indholdsdeklaration af en eller anden årsag har manglet. Holdes disse produkter udenfor er der således et deklareret indhold af parfume i 86% af de kortlagte produkter. Tabel 4-9: Oversigt over produkter med parfume i fordelt på typen af de kosmetiske produkter til børn
I Tabel 4-9 er angivet, hvor mange af produkterne inden for de enkelte typer af produkter, der indeholder parfume. Som det ses indeholder samtlige deodoranter, eau de toilette, hårfarver (skyllefarver), hårstylingsprodukter og massagolier (kun ét produkt) parfume, hvorimod ingen af tandpastaprodukterne har deklareret et indhold af parfume. 4.3.11.1 De 26 deklarationspligtige parfumestofferIfølge kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422 §25, 2006) skal parfumerede forbindelser blot angives ved betegnelsen ”parfume”, ”parfum” eller ”aroma”. 26 parfumestoffer skal ifølge bilag 3 til bekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklaration uanset deres funktion i produktet, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses og 0,01% i produkter, som afrenses. Denne regel med speciel angivelse af de deklarationspligtige parfumestoffer trådte i kraft i 2005 og gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005. De 26 deklarationspligtige parfumestoffer kan ses af tabellen nedenfor. I tabellen er samtidigt angivet, hvilke af dem der er fundet i de kosmetiske produkter til børn, samt i hvor mange produkter. De hyppigst anvendte parfumestoffer står først i tabellen. De 13 første deklarationspligtige stoffer er på listen over de 50 hyppigst anvendte ingredienser i kosmetiske produkter til børn, som angivet i Tabel 4-5. 22 af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer er fundet i de kortlagte produkter. Produktgruppen med hyppigst forekomst af disse parfumestoffer er ”Badekonfetti/kaviar/fizzle salt”. Det ses, at der generelt ikke er mange af de parfumerede produkter, hvor der er et indhold af de 26 parfumestoffer. Om dette skyldes, at disse parfumestoffer simpelthen ikke bruges så meget eller om det skyldes, at producenterne endnu ikke lever op til reglen om, at disse parfumestoffer særskilt skal deklareres vides ikke. Det er et forhold, der bliver berørt under analyserne af produkterne. I alt er der fundet et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i 71 forskellige produkter svarende til 34% af de kortlagte produkter. Tabel 4-10: Forekomsten af de 26 deklarationespligtige parfumestoffer i kosmetiske produkter til børn
4.3.12 Indhold af konserveringsmidler132 af de 208 produkter indeholder et konserveringsmiddel (hvor funktionen konserveringsmiddel er opgivet via INCI-listen). Der er i alt fundet 23 forskellige konserveringsmidler i de 208 kortlagte produkter. Disse er listet i tabellen nedenfor efter hyppighed. Tabel 4-11: Anvendte konserveringsmidler i kosmetiske produkter til børn
1 Ifølge Bilag 5 i Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422, 2006). 2 Blandingen af methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone kaldes også Kathon. Det allergifremkaldende konserveringsmiddel MG (methyldibromo glutaronitrile), som har været omtalt en del de sidste par år, er ikke fundet i nogle af de kortlagte produkter. 4.3.12.1 Konserveringsmidler med anvendelsesbegrænsningerGenerelt er der koncentrationsbegrænsninger på alle de anvendte konserveringsmidler. For to af konserveringsmidlerne er der yderligere anvendelsesbegrænsninger: 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane må kun anvendes i produkter, der skylles af efter brug. Dette konserveringsmiddel indgår i i alt 15 produkter og alle disse produkter er bodyshampoo/badegelé eller skumbad, dvs. produkter, der skylles af efter brug. Iodopropynyl butylcarbamate må ikke anvendes til produkter til mundhygiejne eller til læberne, og hvis koncentrationen overstiger et vist niveau for produkter, der ikke bliver skyllet af efter brug, skal der angives på produktet, at det indeholder jod. Iodopropynyl butylcarbamate indgår blot i ét produkt, der er en balsam, dvs. et produkt, der skylles af efter brug. 4.3.13 Intet indhold af triclosanIngen af de 208 kortlagte produkter indeholder triclosan. 4.3.14 Indhold af farvestoffer119 af de 208 produkter indeholder et farvestof (hvor funktionen ”hair dyeing” eller ”cosmetic colorant” er opgivet via INCI-listen). Der er i alt fundet 45 forskellige farvestoffer i de 208 kortlagte produkter. Disse er listet i tabellen nedenfor efter hyppighed. Tabel 4-12: Anvendte farvestoffer i kosmetiske produkter til børn
EU Kommisionen forbyder 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006[4]. Ingen af disse 22 farvestoffer er fundet i de kortlagte kosmetiske produkter til børn. 4.3.14.1 Farvestoffer med anvendelsesbegrænsningerAlle de listede CI farvestoffer er ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter) tilladte i alle kosmetiske produkter (anvendelsesområde 1). Der er dog restriktioner på maksimalt tilladt koncentration i det færdige produkt for en række af farvestofferne. CI 12085 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 3% i det færdige produkt. CI 45350 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 6% i det færdige produkt. CI 45380 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 1 og 2% i henholdsvis fluorescein og monobromfluorescein. CI 45430 må ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter), maksimalt indgå i en koncentration på 1 og 3% i henholdsvis fluorescein og monojodfluorescein. CI 77289 skal ifølge bilag 4 i kosmetikbekendtgørelsen (Liste over farvestoffer, som må forekomme i kosmetiske produkter) være fri for chromat ion. HC Blue No. 2 (CAS-nr. 33229-34-4) er på bilag 3 del 2 i kosmetikbekendtgørelsen, der er en liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007[5] i en maksimal koncentration på 2,8% (m/m). HC Orange No. 2 (CAS-nr. 85765-48-6) er også på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007[6] i en maksimal koncentration på 1,0% (m/m). Tilsvarende er HC Violet No. 2 (CAS-nr. 104226-19-9) på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007[7] i en maksimal koncentration på 2,0% (m/m). 4-amino-3-nitrophenol (CAS-nr. 610-81-1) er på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007[8] i en maksimal koncentraion på 3,0% (m/m). Endelig er 3-nitro-p-hydroxyethylaminophenol (CAS-nr. 65235-31-6) på bilag 3 del 2 – Liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetiske produkter. Det er tilladt indtil 31.12.2007[9] i en maksimal koncentration på 6,0% (m/m). 4.3.15 Udformning af emballage og CE-mærkningNogle af de kosmetiske produkter til børn er udformet som diverse figurer, eksempelvis Peter Plys, Barbie, Minnie Mouse, en mobiltelefon eller blot nogle små skumbadsprodukter i blød plast udformet som dyr/ting. Ifølge legetøjsbekendtgørelsen (se afsnit 3.2.1 ”Sikkerhedskrav til legetøj”) skal produkter, ”der klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år”, være CE-mærket (BEK 1116, 2003). Tabel 4-13 angiver fordelingen af antallet af produkter på de angivne emballagetyper. Tabel 4-13: Fordeling af antallet af produkter på forskellig emballagetype
Ca. en fjerdedel (27%) af de kortlagte produkter er således udformet som en bestemt figur. Det er lidt af et fortolkningsspørgsmål om f.eks. et skumbadsprodukt udformet som et hjerte ”klart” er bestemt til legeformål, hvorimod det er mere sikkert, at et skumbadsprodukt udformet som eks. en ko eller en Barbie-figur, vil blive opfattet som legetøj af et barn. Derfor er produkter fra kategori 4 blevet sendt til Sikkerhedsstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området. Sikkerhedsstyrelsen har givet en vejledende udtalelse hvoraf 19 af de 56 produkter i kategori 4 vurderes at være omfattet af reglerne om legetøj. 4.3.16 Plasttype for emballagenAf databasens i alt 208 produkter er 8 produkter angivet at være af PVC. Det drejer sig om tre Barbie produkter, fire Disney produkter og en shampoo med forebyggende lusemiddel. Af samtlige produkter er der 120 produkter, hvor plasttypen ikke er angivet. Det er primært produkter som tandpasta og skumbadsprodukter udformet som diverse figurer (eks. bolsje, frø, ko). Fælles for hovedparten af disse produkter er, at emballagen er af blød plast. 4.3.17 StregkodeFor alle produkter, der har påtrykt en stregkode, er denne registreret. I alt 175 af de 208 indtastede produkter har angivet en stregkode. At angive en stregkode (EAN-nummer) på et produkt er frivilligt. De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret. 57 er koden for Danmark (27 af produkterne er registreret med stregkoden begyndende med 57). 4.3.18 BatchnummerIfølge Kosmetikbekendtgørelsen skal kosmetiske produkter være mærket med fabrikationsseriens nummer eller referenceangivelse, dvs. et batchnummer, således at dato og sted for produktion kan identificeres (BEK 422, 2006). I alt er 184 ud af de 208 kortlagte produkter påført med batchnummer. For i alt 14 af de undersøgte produkter har producenten/importøren tilsendt indholdsdeklarationen, eller vi har fundet indholdsdeklarationen via Internettet, og for disse produkter, som vi rent fysisk ikke har haft i hånden, er batchnummeret således ikke kendt og derfor ikke indtastet i databasen. De resterende 10 produkter har ingen indholdsdeklaration og dermed har andre generelle oplysninger såsom batchnummer også manglet (gælder for otte produkter), og for to produkter manglede selve batchnummeret. 5 Analyseresultater
Formålet med dette projekt er dels at undersøge om kosmetiske produkter til børn indeholder problematiske kemiske stoffer, men også at undersøge om emballagen indeholder problematiske stoffer. På baggrund af kortlægningen og den etablerede database over de børnekosmetiske produkters indholdsstoffer, blev det besluttet i samråd med Miljøstyrelsen at fokusere på de 26 deklarationspligtige parfumestoffer og det allergifremkaldende konserveringsmiddel Kathon (der er en blanding af de to stoffer methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone i forholdet 3:1). Årsagen til dette er, at en meget stor del af de kortlagte produkter har et deklareret indhold af parfume – i alt 74 %, og en tredjedel af alle produkterne har et deklareret indhold af et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Valget faldt desuden på Kathon, da det er vurderet at være allergifremkaldende (R43 – Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden) ifølge Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøprojekt 635, 2001). Kathon er ikke klassificeret som allergifremkaldende ifølge Listen over farlige stoffer, men da Kathon i begyndelsen af 1980’erne blev introduceret som konserveringsmiddel i kosmetik, gav det anledning til en epidemi af allergitilfælde i Europa. Kathon anvendes nu i små mængder i kosmetik (0,0003 – 0,0015 %) og giver alligevel anledning til mange allergitilfælde. (Videncenter for Allergi, 2006a). For produkternes emballage har fokus været på deres indhold af tungmetaller og ftalater. For at identificere emballager af PVC er der først foretaget en hurtig og billig analyse for indhold af chlor i emballagen. Et indhold af chlor kan være en indikation af, at emballagen er af PVC og dermed evt. indeholder ftalater. Herefter er emballager af PVC udvalgt til en kvantitativ analyse for indhold af ftalater. I tabellen nedenfor er præsenteret analyseprogrammet for projektet. Analyser for indholdsstoffer er foretaget af Eurofins og analyser af emballage er foretaget af FORCE Technology, Afdelingen for Kemisk Analyse. Tabel 5-1: Analyseprogram
5.1 Udvælgelse af produkter til analyse5.1.1 Analyse for de 26 parfumestoffer/duftstofferDe 17 produkter udvalgt til analyse for de 26 parfumestoffer er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad, men enkelte andre produkttyper er også udvalgt. Der er primært udvalgt produkter til analyse som i forvejen havde deklareret et indhold af parfume. Dog er et produkt udvalgt, fordi det lugtede af parfume, men intet parfumeindhold var deklareret. Desuden er der udvalgt nogle produkter, der ikke havde en særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer. Formålet med disse analyser er at foretage et tjek af om den nye regel vedrørende særskilt deklarering af disse stoffer er blevet indført hos producenterne. Der kan i teorien stadig findes lovlige produkter på hylderne i butikken uden en særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer, da reglen gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005. Vi så ved selvsyn i projektperioden, at det forholder sig sådan for nogle produkter, da produkter som var købt ind i første omgang til kortlægningen, havde skiftet deklaration, da vi var ude og købe produkterne igen til analyserne. Nu var et indhold af de 26 parfumestoffer deklareret særskilt. Produkterne er desuden udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-2: Produkter udvalgt til analyse for indhold af de 26 parfumestoffer.
5.1.2 Analyse for KathonI alt blev der fundet 15 produkter med et indhold af Kathon (en kombination af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone) i kortlægningen. Otte af disse produkter blev udvalgt til kvantitativ analyse for Kathon. Disse er angivet i tabellen nedenfor. To serier af produkter indeholder Kathon – en serie på fem produkter og en serie på to produkter. Fra disse to serier er der kun udvalgt et produkt fra hver serie. De resterende seks produkter til Kathon analyse blev udvalgt tilfældigt (ud af de resterende otte mulige produkter). Hovedparten af produkterne med et indhold af Kathon er ikke-stay-on produkter. Et af de to stay-on produkter er udvalgt til analyse (da de to stay-on produkter er fra samme serie). På grund af en fejl blev produkter uden et deklareret indhold af Kathon også analyseret kvantitativt for indhold af Kathon. Det viste sig, at tre produkter faktisk havde et indhold af Kathon på trods af, at det ikke er deklareret på produktet. Resultaterne fra disse tre produkter præsenteres også i det følgende. Alt i alt blev følgende 11 produkter analyseret for et indhold af Kathon. Tabel 5-3: udvalgt til analyse for indhold af Kathon
5.1.3 Analyse for tungmetaller i emballagenDe 10 produkter udvalgt til analyse for tungmetaller i emballagen er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen blev der lagt vægt på stærkt farverige produkter, da disse produkter sandsynligvis indeholder de største mængder af tungmetaller. Desuden er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad, men produkttyperne bodylotion og hårstylingsprodukt er også udvalgt pga. stærkt farvede emballager. Tabel 5-4: Udvalgt til analyse for indhold af tungmetaller i emballagen
I udvælgelsen blev der også lagt vægt på, at en del af produkterne skulle være udformet som en bestemt figur. Dette af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge mængden af tungmetaller for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne blev derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. 5.1.4 Analyse for chlor og ftalater i emballagenDe 14 produkter udvalgt til analyse for chlor i emballagen er angivet i tabellen nedenfor. I udvælgelsen er der udelukkende lagt vægt på produkter af blød plast, da disse produkter sandsynligvis er af PVC og dermed indeholder chlor. Desuden er hovedvægten lagt på de mere almindelige produkttyper, dvs. bodyshampoo/badegelé, shampoo og skumbad. I udvælgelsen er der også lagt vægt på, at en del af produkterne var udformet som en bestemt figur (over halvdelen). Dette er af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge for et evt. indhold af PVC og senere for et indhold af ftalater for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne er derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-5: Udvalgt til analyse for indhold af chlor i emballagen
På baggrund af resultaterne af kortlægningen (der viste, at otte af produkterne havde en emballage af PVC) og af resultaterne af analyserne for indholdet af chlor i emballagen (se senere beskrivelse) blev der udvalgt 10 produkter, hvor der er foretaget en kvantitativ bestemmelse af indholdet ftalater i produkterne. De 10 produkter til analyse for indhold af ftalater blev udvalgt, så de hovedsageligt består af produkter udformet som en bestemt figur. Dette er af den årsag, at disse produkter kan blive brugt som legetøj (eksempelvis i en badesituation), og især små børn (eller mindre søskende) kan forventes at putte dem i munden. Det er derfor relevant at undersøge for et evt. indhold af ftalater for at kunne vurdere påvirkningen i sådanne situationer. Produkterne er derudover udvalgt, så de dækker over flere producenter, og så de repræsenterer både detailhandelsprodukter og produkter via Internettet, dog med en væsentlig overvægt til detailhandelsprodukter. Tabel 5-6: Udvalgt til analyse for indhold af ftalater i emballagen
5.2 Analyser for udvalgte indholdsstoffer5.2.1 Analysemetoder5.2.1.1 Parfumestoffer/duftstofferEn delprøve af produktet udtages og ekstraheres med vand og tert-butylmethylether vha. udrystning, opvarmning, afkøling og henstand i løbet af ca. 16 timer. En delprøve af ekstraktet udtages og analyseres direkte ved kombineret gaskromatografi og massespektrometri (GC/MS). Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Detektionsgrænsen er 1 mg/kg, og analyseusikkerheden er 10-15% RSD. For Oak moss extract og Tree moss extract kan der ikke fastsættes en detektionsgrænse, idet der er tale om naturlige ekstrakter med mange komponenter og ikke udelukkende ét rent stof. Da disse naturlige ekstrakters indhold varierer, kan en eksakt detektionsgrænse ikke beregnes. I stedet angives grænsen som ”Ikke påvist”. 5.2.1.2 Chlormethyl- og methylisothiazoloner (Kathon)En repræsentativ delprøve på ca. 2,5 g udtages og fortyndes i demineraliseret vand. Der filtreres gennem 0,45µm filter. Den filtrerede opløsning analyseres ved væskekromatografi med UV-detektion (HPLC/DAD) med følgende kromatografiske betingelser: Flow: 0,500 ml/min Analyserne udføres som ægte dobbeltbestemmelser. Analyseusikkerheden er 10-15%. Detektionsgrænsen er 2 mg/kg. (Matissek R, 1985). 5.2.2 Analyseresultater5.2.2.1 Parfumestoffer/DuftstofferSytten kosmetikprøver blev i alt analyseret for 26 duftstoffer i dobbeltbestemmelse. Summen af de påviste duftstoffer varierede fra 1 mg/kg til 7800 mg/kg svarende til fra 0,0001% (w/w) til 0,78% (w/w). Resultaterne er angivet i tabellen i enheden mg/kg. Som beskrevet i kapitel 3 ”Lovgivning på området” skal de 26 deklarationspligtige parfumestoffer ifølge bilag 3 til bekendtgørelsen oplyses i indholdsdeklaration uanset deres funktion i produktet, når koncentrationen overstiger 0,001% (dvs. 10 mg/kg) i produkter, som ikke afrenses og 0,01% (dvs. 100 mg/kg) i produkter, som afrenses. Denne regel med speciel angivelse af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer trådte i kraft i 2005 og gælder for al kosmetik, der produceres efter den 10. marts 2005. (BEK 422 §25, 2006). Der kan således i teorien stadigvæk købes produkter i butikkerne, der er produceret før den 10. marts 2005, således at et ikke-deklareret indhold af et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer er lovligt. Vi har i forbindelse med kortlægningen set, at en række produkter, der blev indkøbt til kortlægningen ikke havde en særskilt deklarering af de deklarationspligtige parfumestoffer, men ved indkøb til analyserne var disse parfumestoffer særskilt blevet deklareret. I tabellerne nedenfor præsenteres tre kolonner for hvert analyseret produkt. De første to kolonner angiver resultaterne fra dobbeltbestemmelserne. Den tredje kolonne angiver med et ”+”, hvilke af de 26 parfumestoffer, der særskilt er deklareret på produkternes indholdsdeklaration. Et ”+” i sumrækken indikerer om, der ifølge indholdsdeklarationen er et indhold af ”parfume” – og tilsvarende angiver et ”-” i sumrækken, at parfume ifølge indholdsdeklarationen ikke indgår i produktet. Til sidst er angivet ved ”Ja” eller ”Nej” om deklarationen matcher analyseresultaterne. Et ”Nej” er således ensbetydende med uoverensstemmelser i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen. Bemærk, at alle de analyserede produkter – bortset fra to (ID nr. 166 og 209) – ikke er stay-on produkter, dvs. at kun et parfumeindhold over 100 mg/kg skal deklareres ifølge Kosmetikbekendtgørelsen. Tabel 5-7: Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Tabel 5.7 (fortsat): Resultater fra analysen for duftstoffer. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse I rækken mærket ”Deklaration matcher analyseresultaterne.”: +: betyder, at parfumestoffet/duftstoffet er deklareret særskilt på indholdsdeklaration på produktet -: markeret under ”Sum” betyder, at der ikke er et deklareret indhold af parfume i produktet. Ordet ”parfume” står ikke i indholdsdeklarationen. Som det ses af analyseresultaterne er der seks af de 17 analyserede produkter, hvor indholdsdeklaration ikke matcher analyseresultaterne. For disse seks produkter er der tale om uoverensstemmelser i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen, hvis produkterne er produceret efter 10. marts 2005. For et enkelt af produkterne (ID nr. 5) er der ikke deklareret et indhold af parfume i produktet – heller ikke i form af ordet ”parfume”, men tre af de deklarationspligtige duftstoffer er identificeret i produktet, dog hver især i en koncentration, så stofferne ikke særskilt skal deklareres. Det skal ligeledes nævnes, at en del af de fundne koncentrationer af parfumestoffer er meget lave. Her kan der være tale om, at parfumestofferne indgår i produkterne som en urenhed fra produktionen og ikke er aktivt tilsat. I sådanne tilfælde anses stoffet ikke som en ingrediens og skal derfor ikke deklareres. Tabel 5-8: Opsummering af analyseresultater for duftstoffer
I et enkelt produkt er der deklareret 18 af de 26 deklarationspligtige duftstoffer, men ingen af disse 18 duftstoffer er identificeret ved analysen. Tabellen nedenfor viser, hvilke duftstoffer/parfumestoffer, der forekommer i højest koncentration og over de 100 mg/kg, der kræver en særskilt deklarering (for ikke stay-on produkter). Tabel 5-9: Oversigt over duftstoffer målt i højest koncentration i de analyserede produkter
5.2.2.2 Chlormethyl- og methyliso-thiazoloner (Kathon)Kathon er en blanding af methylisothiazolon og chlormethylthiazolon. Der blev i alt analyseret 11 prøver, og resultaterne er angivet i tabel 2. Tabel 5-10: Resultater fra analysen for Chlormethyl- og methylisothiazoloner. Enheden er mg/kg. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.
D.g.: betyder detektionsgrænse Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422 §25, 2006) er den højest tilladte koncentration af Kathon i kosmetiske produkter på 0,0015% af en blanding i forholdet 3:1 af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone. Det svarer til 15 mg/kg. Der er således ingen af de 11 analyserede produkter, der overskrider den tilladte værdi. Det er derimod værd at bemærke, at tre af de analyserede produkter (ID nr. 21, 82 og 170) ikke har deklareret et indhold af Kathon på trods af et analyseret indhold af Kathon. Disse produkter er derfor i uoverensstemmelse med Kosmetikbekendtgørelsen. 5.3 Analyser af udvalgte emballager5.3.1 Analysemetoder5.3.1.1 Tungmetalbestemmelse vha. røntgenanalyse (XRF)XRF analyserne udføres på et X-LAB 2000 instrument (Spectro). Ved denne teknik kan alle grundstoffer større end eller lig med nr.11, Natrium (Na) analyseres. Mindstemængden, der kan bestemmes, afhænger af matrix og grundstof, men er for visse grundstoffer <10ppm. Prøven, der skal analyseres, anbringes direkte i instrumentet. Analysen er en overfladeanalyse, dvs. at der maximalt analyseres i en dybde af ca. 100µm afhængig af materialet. Ved analysen fås således indholdet af tungmetaller, og endvidere fås bl.a. også en indikation for, om prøven indeholder chlorerede eller bromerede flammehæmmere. Detektionsgrænser og usikkerheder er angivet i Tabel 5-11. 5.3.1.2 Polymerer (incl. PVC)Med henblik på at konstatere hvorvidt en polymer er PVC, anvendes Beilsteins test. Beilsteins test er en hurtig kvalitativ metode til bestemmelse af halogener, idet lidt prøve afbrændes på en kobbertråd i en flamme. Grønfarvning af flammen indikerer indhold af chlor. Beilsteins test udføres som screening på alle polymerer. 5.3.1.3 FtalaterProdukter, f.eks. hvor der ved FTIR-analysen er identificeret et indhold af ftalater, kan analyseres for det kvantitative indhold af de forskellige ftalater. Prøverne ekstraheres med dichlormethan, og ekstrakterne analyseres med GC-MS. Til GC-MS analyserne anvendes Varian Saturn 2000 ion-trap GC-MS system. Detektionsgrænser og usikkerheder er angivet i Tabel 5-11. Tabel 5-11: Detektionsgrænser og usikkerheder for de angivne analyser
5.3.2 Analyseresultater5.3.2.1 Indhold af chlor i emballagen14 produkter er som nævnt blevet analyseret for indhold af chlor i emballagen. Resultaterne af Beilsteins test er angivet i tabellen nedenfor. Et ’+’ angiver et indhold af chlor i emballagen. Enkelte produkter har gennemgået både røntgenanalyse (for metaller) og Beilsteins test. For disse produkter er resultatet af chlorindholdet via røntgenanalysen også angivet (i %) i Tabel 5-12. Resultaterne bekræfter, at alle de små bodyshampoo/badegelé eller skumbadsprodukter udført i blødt plast udformet som en bestemt figur, højst sandsynligt er af PVC, da emballagerne indeholder chlor. Produkterne, der – i denne test – er testet negativ for indhold af chlor er alle af en anden type – primært tuber udført i blødt plast. Tabel 5-12: Resultater af Beilsteins test for chlor i emballagen
+ betyder, at der er fundet et indhold af chlor via Beilsteins test - betyder, at der ikke er fundet et indhold af chlor via Beilsteins test 5.3.2.2 Indhold af tungmetaller i emballagen10 produkter er som nævnt blevet analyseret for indhold af tungmetaller (metaller) i emballagen. Resultaterne af røntgenanalysen er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5-13: Resultater af røntgenanalyse for tungmetaller i emballagen Produkt nr. 21, 27 og 32 vidste vi allerede via kortlægningen, at disse var af PVC (via plastkode). Dette er blevet bekræftet af røntgenanalysen. Resultaterne viser generelt værdier under 10 ppm, hvorimod værdierne specielt for nikkel ligger noget højere (max. 32 ppm). Herudover ligger to værdier for chrom på 15 ppm og en enkelt værdi for tin ligger væsentlig højere end de andre værdier – på 360 ppm. En sandsynlig forklaring kan være brug af organotinforbindelser som varmestabilisator i PVC. Ifølge Plastics Additive Handbook (Hanser Publications, 2001) er svovlholdige organotinforbindelser blandt de mest effektive og mest udbredte varmestabilisatorer. I den europæiske standard for sikkerhed for legetøj, EN 71-3, der omhandler migration af særlige stoffer, er angivet grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Disse grænseværdier er angivet i tabellen nedenfor. Til sammenligning er de højest analyserede værdier i de ti kosmetiske produkter til børn angivet. De højest målte værdier forekommer alle i produkter med en speciel udformning, hvoraf nogle falder ind under legetøjsdirektivet. Bemærk, at disse værdier ikke er migrationsværdier, men derimod totalværdier i produkterne. Tabel 5-14: Grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer
Bemærk, at de maksimalt analyserede værdier i de kosmetiske produkter til børn er totalværdier og ikke migrationsværdier. Af Tabel 5-14 ses, at de målte totalværdier alle ligger væsentligt under grænseværdierne for migration af stofferne fra legetøj (mellem 4 eller 450 gange under grænseværdierne). De målte totalværdier giver således ikke anledning til bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag er der ikke udført de ellers planlagte migrationsanalyser (efter EN 71-3) af emballagerne. 5.3.2.3 Indhold af ftalater i emballagen10 af de produkter, hvor der var påvist chlor i emballagen eller hvor der på emballagen var angivet, at den var af PVC, blev udvalgt til kvantitativ analyse af ftalater i emballagen. Af de 10 produkter er 3 vurderet til at være legetøj (ID nr.: 21, 27 og 32) på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens vejledende udtalelse. De resterende produkter er defineret som småbørnsartikler. Resultaterne er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5-15: Indhold af ftalater i 10 udvalgte emballager
1: Der er ikke tale om en sikker identifikation af DEHIP på grund af manglende referencestof. Her er DEHIP regnet som DEHP. Men den fundne ftalat er højst sandsynlig DEHIP eller alternativt DnOP baseret på spektrene. DEHP: Di(2-ethylhexyl)ftalat CAS-nr.: 117-81-7 DINP: Di-isononylftalat (isomerblanding) CAS-nr.: 28553-12-0 DEHIP: Bis(2-ethylhexyl)isoftalat CAS-nr.: 137-89-3 DnOP: Di-n-octylftalat CAS-nr.: 117-84-0 Ifølge analyserne indeholder produkt nr. 27 formentlig acetyltributylcitrat (CAS-nr.: 77-90-7) som blødgører, men sandsynligvis iblandet tributylcitrat (CAS-nr. 77-94-1) og tributylaconitat (CAS-nr. 7568-58-3). Desuden forekom der flere uidentificerede forbindelser i mindre mængder. Produkt nr. 82 havde ikke et påviseligt indhold af ekstraherbare blødgørere. Analyseresultaterne bekræfter, at de små badeprodukter, udformet som en figur og udført i blød plast, er af PVC, og har et højt indhold af ftalater. For disse figurer ligger ftalatindholdet på mellem 26 og 31% ftalater. Tre større badeprodukter udformet som en stående tegneseriefigur og udført i lidt hårdere plast blev også analyseret for indholdet af ftalater. Den ene af figurerne var ikke blødgjort med ftalater (indhold < 0,05%), mens de to andre figurer havde et ftalatindhold på henholdsvis 11 og 15%. De identificerede ftalattyper var DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat) og DINP (Di-isononylftalat (isomerblanding)). Herudover blev der fundet et indhold af noget, der ud fra spektrene så ud til at være DEHIP[13] (Bis(2-ethylhexyl)isoftalat), men som måske også kunne være DnOP (di-n-octylftalat). Det vides dog ikke med sikkerhed, på grund af manglende referencestandard. Som beskrevet i kapitel 3.2.2 ”Forbud mod ftalater i legetøj til børn”, så er DEHP, DINP og DnOP blevet forbudt fra april 2007 i legetøj til børn op til 14 år og i småbørnsartikler i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s og DnOP’s vedkommende dog kun i produkter, som børn vil kunne putte i munden. Nogle af de analyserede produkter er således i uoverensstemmelse med den nye ftalatlovgivning. På indkøbstidspunktet var alle de analyserede produkter dog lovlige (foråret 2006). 6 Sundhedsvurdering6.1 Udvælgelse af stoffer til sundhedsvurderingSom udgangspunkt for udvælgelsen af stoffer til sundhedsvurderingen er anvendt listen over de hyppigst anvendte stoffer i de kosmetiske produkter til børn. Der er dog i udvælgelsen lagt vægt på stoffer med de mest bekymrende egenskaber, og der er primært valgt at lægge vægt på risikoen for udvikling af allergi. Der er tidligere foretaget sundhedsvurderinger af en række af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, hvorfor disse ikke gentages i dette projekt. Desuden er parabener under risikovurdering i øjeblikket i EU, og fravælges derfor også ved sundhedsvurderingen i dette projekt. I udvælgelsen af parfumestoffer til sundhedsvurderingen er der lagt vægt på analyseresultaterne, og således udvalgt et parfumestof, der er identificeret i analyserne i en koncentration, der kræver en særskilt deklaration af stoffet. Valget af stoffer til sundhedsvurdering er derfor faldet på stofferne angivet i tabellen nedenfor.
6.2 Parfumestoffer6.2.1 BenzylalkoholForekomst og anvendelse Der produceres årligt 40.000 tons benzylalkohol på verdensplan. Hovedparten (30%) bliver brugt som hærdemiddel i epoxymalinger, hvor det bliver kemisk bundet efter reaktion. Andre vigtige anvendelser er som opløsningsmiddel i lave koncentrationer i vandbaserede malinger (10%), som bestanddel i farvefjernere (10%), og som kemisk mellemprodukt i syntesen af benzylestere, der bliver brugt i aroma og parfumeindustrien (10%) (OECD SIDS, 2001). Endelig bliver benzylalkohol brugt i mange forskellige kosmetiske produkter som duftstof, konserveringsmiddel, opløsningsmiddel og viskositetsnedsættende middel (SCF 78, 2002). Benzylalkohol har en bakteriehæmmende virkning, hvorfor det også bliver brugt som konserveringsmiddel (Jensen AA, 1999). I de undersøgte kosmetiske produkter til børn forekommer benzylalkohol i 20 af de 208 produkter, fordelt på seks hårfarver, seks badekonfetti/kaviar/fizzle salt-produkter, en tandpasta, en eau de toilette, en bodyshampoo/badegelé, en shampoo, et skumbadsprodukt, en bodylotion/creme og endelig et produkt i kategorien andet (body splash), dvs. i stort set alle former for kosmetiske produkter undersøgt i dette projekt. Benzylalkohol bruges som et lokalbedøvelsesmiddel og farmaceutisk hjælpemiddel. Benzylalkohol er en naturlig bestanddel i en række forskellige planter, bl.a. i jasmin. Benzylalkohol forekommer naturligt i f.eks. nogle spiselige frugter (op til 5 mg/kg) og i grøn og sort te (henholdsvis 1-30 og 1-15 mg/kg). Benzylalkohol tilsættes også nogle fødevarer og drikkevarer som smagsstof (op til 400 mg/kg – for tyggegummi dog 1254 mg/kg). (SCF 78, 2002; Jensen AA, 1999). I Europa anvendes årligt ca. 110 tons benzylalkohol som tilsætningsstof i fødevarer. WHO estimerer, at det daglige indtag af benzylalkohol er på 16.000 µg/dag svarende til 270 µg/kg legemsvægt/dag i Europa (WHO, 2002). Identifikation
* Den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer Fysisk kemiske egenskaber De fysisk kemiske egenskaber for benzylalkohol er fundet via TOXNETs ChemIDplus database, Chemfinder og OECDs rapport om benzoater (OECD SIDS, 2001).
Ifølge HSDB er benzylalkohols lugtgrænse på 5,5 ppm. Optagelse og distribution Benzylalkohol bliver let optaget gennem huden – det, der ikke når at fordampe først. I dyreforsøg med rhusus aber blev benzylalkohol smurt på abernes hud. Ved almindelig påsmøring blev kun 32% absorberet gennem huden i løbet af 24 timer, fordi stoffet fordampede. Under omstændigheder, hvor benzylalkohollen ikke kunne fordampe så let, blev 56-80% af stoffet absorberet. (IUCLID, 2000b). Benzylalkohol optages let i mave-tarmkanalen. Efter optagelsen omdannes det hurtigt i leveren til benzoesyre, som udskilles inden 24 timer, hovedsageligt som hippursyre i urinen. Ved meget høje doser (> 500 mg/kg/dag ved oralt indtag) kan der forekomme en mætning af denne stofskifteproces. (Jensen AA, 1999; Nair B, 2001; OECD SIDS, 2001; WHO, 2002). Akut toksicitet Benzylalkohol har tidligere været brugt i koncentrationer på omkring 1% som konserveringsmiddel i infusionsvæsker med fysiologisk saltvand og i en lang række injektionspræparater. I 1983 advarede Sundhedsstyrelsen mod denne anvendelse, da der i USA i begyndelsen af 1980’erne blev rapporteret om hjerneskader, blodændringer og flere dødsfald blandt for tidligt fødte spædbørn forårsaget af disse anvendelser. Totaldosis tilført de børn, der døde, var 130-405 mg benzylalkohol per kg legemsvægt per dag. Dette svarer til den intravenøse LD50-værdi fundet i forsøgsdyr. Indtaget gennem munden er benzylalkohol 25 gange mindre akut giftigt. (Jensen AA, 1999). Indtagelse af store mængder benzylalkohol fører til opkastninger og diarré og depression af centralnervesystemet (HSDB). Tilsvarende har fem for tidligt fødte spædbørn fået flere injektioner tilsat bakteriehæmmende vand med 0,9% benzylalkohol. Daglige doseringer var på 99-234 mg benzylalkohol per kg legemsvægt. Effekterne der sås var gradvis neurologisk nedbrydning, alvorlig acidosis (abnormt stærk syredannelse i kroppen), markant gispende vejrtrækning, nedbrydning af huden, påvirkninger af blodet, påvirkning af lever- og nyrefunktion, lavt blodtryk og kollaps af hjertekarsystemet (Gershenk et al, 1982). Ifølge ”Listen over farlige stoffer” vurderes benzylalkohol at være sundhedsskadeligt ved indånding og ved indtagelse. I Tabel 6-1 er anført den akutte giftighed i forsøgsdyr. Tabel 6-1: Akut toksicitet (LD50) af benzylalkohol
WHO har sat en grænse for det acceptable daglige indtag for benzylalkohol på 5 mg/kg/dag. US FDA (US Food and Drug Administration) anser generelt benzylalkohol for at være sikkert til brug i fødevarer. (Nair B., 2001). En WHO-arbejdsgruppe har undersøgt benzylalkohol og andre lignende tilsætninger til fødevarer og konkluderer, at benzylalkohol ikke giver anledning til bekymring i forhold til sundheden ved fortsat brug på det nuværende niveau (WHO, 2002). Ved forsøg med rotter sås ingen effekter ved dosis på 500 mg/kg legemsvægt/dag (375 mg/kg legemsvægt/dag, når der justeres for, at der kun gives dosis fem gange per uge). Værdien er baseret på et 16-dages studie, hvor effekterne ved højere doser var øget dødelighed, fald i legemsvægt, blødninger og sløvhed. Tilsvarende sås ingen effekter ved dosis på 400 mg/kg legemsvægt/dag (286 mg/kg legemsvægt/dag justeret for fem dages dosis) i et subkronisk studie over 13 uger. Der var neurotoxiske effekter ved højere doser. Ved tilsvarende 16 dages og subkronisk (13 uger) forsøg med mus sås ingen effekter ved henholdsvis 250 (188 når justeret for fem dages dosis) og 400 (286 når justeret for fem dages dosis) mg/kg legemsvægt/dag. Ved 16-dages forsøget var effekterne sløvhed ved højere dosis og ved 13 ugers forsøget var der neurotoxiske effekter ved højere dosis. (NTP, 1989). På baggrund af disse forsøg kan 400 (286) mg/kg legemsvægt/dag anses som NOAEL værdi. Lokal irritation Benzylalkohol virker irriterende på hud (i en 0,5% opløsning), slimhinder og øjne (ved 100 mg pr. dyr) og virker bedøvende på nervesystemet. (Jensen AA, 1999; IUCLID, 2000b; OECD SIDS, 2001). Allergi I lappeprøver på mennesker har benzylalkohol vist sensibiliserende egenskaber i nogle forsøg, men også tvetydige og negative resultater er set (IUCLID, 2000b; OECD SIDS, 2001). Den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP) vurderer, at benzylalkohol er et af de parfumestoffer, der hyppigst er rapporteret som allergent for forbrugere. (SCCNFP 0017, 1999). Benzylalkohol er et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer som ifølge Kosmetiklovgivningen særskilt skal deklareres, netop med det formål, at allergikere kan undgå stoffet. Længerevarende, gentagen påvirkning og genskadende effekter Benzylalkohol udviser generelt lav toxicitet ved gentagen påvirkning (OECD SIDS, 2001). Ved langtidsforsøg med rotter og mus var der ingen alvorlige effekter af benzylalkohol – effekterne var begrænset til at være reduceret fødeindtag og reduceret vækst ved doser på mere end 400 mg/kg legemsvægt/dag. I et reproduktionsstudie med mus var effekterne lavere moderkropsvægt og faldende middelvægt af kuldene. I et andet studie blev der også noteret en lavere fostervægt i forhold til kontrolgruppen, mens et tredje studie ingen forskel viste mellem kontrolgruppen og gruppen af dyr udsat for benzylalkohol (Nair B, 2001). I dyreforsøg med mus og rotter var der ingen tegn på, at benzylalkohol er kræftfremkaldende. (Jensen AA, 1999; Nair B., 2001; WHO, 2002; NTP, 1989). I langtidsforsøg på mus og rotter var der ingen tegn på kræftfremkaldende effekt af benzylalkohol i hverken hun- eller hanrotter ved doseringer på 200 og 400 mg/kg i foderet. Tilsvarende var der ingen tegn på kræftfremkaldende effekt af benzylalkohol i hverken hun- eller hanmus ved en dosering på 100 og 200 mg/kg i to år (NTP, 1989). I OECD SIDS rapporten om benzoater angives en NOAEL-værdi for benzylalkohol på henholdsvis =400 mg/kg/dag for rotteforsøget og =200 mg/kg/dag for forsøget med mus baseret på ovenstående NTP-rapport (OECD SIDS, 2001). I OECD SIDS rapporten angives en NOAEL-værdi for benzylalkohol på 550 mg/kg lgv/dag for udviklingstoxicitet for mus (OECD SIDS, 2001). Benzylalkohol har ikke vist sig at være mutagent i Ames-testen og andre bakterietester eller i cellekulturer (Jensen AA, 1999; Nair B., 2001; WHO, 2002; NTP, 1989). Kritisk effekt Den kritiske effekt af benzylalkohol ved længere tids påvirkning vurderes at være neurotoxiske effekter. Her er angivet en NOAEL-værdi på 400 mg/kg legemsvægt/dag. Mht. benzylalkohols akutte toksicitet er der set dødelighed ved dosis på ned til 100 mg/kg legemsvægt/dag for for tidligt fødte spædbørn. Dosis blev her givet intravenøst. Ved indtag gennem munden er benzylalkohol 25 gange mindre akut giftigt. I forsøg med mus er angivet en NOAEL-værdi på 188 mg/kg legemsvægt/dag, hvor den akutte toksicitet ved højere niveauer var sløvhed. Den kritiske effekt af benzylalkohol er således sløvhed (NOAEL-værdi 188 mg/kg legemsvægt/dag). Denne værdi anvendes i risikovurderingen på trods af, at der er set dødelighed ved intravenøs påvirkning ved lavere doser, da den akutte effekt af benzylalkohol intravenøst er 25 gange højere end gennem munden. 6.3 Konserveringsmidler6.3.1 NatriumbenzoatNatriumbenzoat er natriumsaltet af benzoesyre, der også virker konserverende (WHO, 2000). Natiumbenzoat omdannes til benzoesyre i sure miljøer. Generelt vurderes benzoesyre og natriumbenzoat derfor samlet i en sundhedsvurdering – og det gælder også for parfumestoffet/konserveringsmidlet benzylalkohol, som er beskrevet ovenfor. Natriumbenzoat og benzoesyre hører til en forholdsvis ens kemisk gruppe, og benzylalkohol kan oxideres til benzoesyre. Alle tre stoffer har derfor lignende sundhedsmæssige egenskaber (OECD SIDS, 2001). Begrænsninger for natriumbenzoat i forhold til kosmetiske produkter er sat som en maximumgrænse for ”salte af benzoesyre”, hvor det max tilladte procentvise indhold beregnes som benzoesyre (BEK 422, 2006). De fysisk-kemiske parametre er derfor angivet for både natriumbenzoat og benzoesyre. Forekomst og anvendelse I de undersøgte kosmetiske produkter til børn forekommer natriumbenzoat i 13 af de 208 produkter, fordelt på fem tandpastaer, tre shampooer, to skumbadsprodukter, en bodyshampoo/badegelé, en fast sæbe og en balsam. OECD vurderer, at der på verdensplan årligt produceres 75.000 tons natriumbenzoat. Hovedparten[14] bliver brugt som konserveringsmiddel i fødevarer og drikkevarer, og en stor del bliver brugt som rusthæmmende middel, i særdeleshed som et additiv til frostvæske til biler eller anden kølevæske. Natriumbenzoat bliver brugt til mange andre formål også, såsom stabilisator ved fotobearbejdning, i medicinalvarer, i plast som eksempelvis polypropylen for at forbedre styrke og klarhed, samt i kosmetiske produkter. I de fleste anvendelser er den primære funktion konserveringsmiddel. (OECD SIDS, 2001; WHO, 2000). Natriumbenzoat anvendes som konserveringsmiddel (E211 – ”Atamon”) i bl.a. marmelade, syltetøj, saft, grøntsager i lage, læskedrikke, fiskevarer som marinerede sild og kaviar, overfladebehandling af tørrede kødprodukter, flydende ægprodukter m.m. Natriumbenzoat forekommer naturligt i frugter og bær. De eneste frugter, der har et indhold af natriumbenzoat af betydning er tyttebær, tranebær og multebær. De indeholder mellem ca. 600 og 2000 mg/kg. (Biosite, 2006; E nummer guiden, 2004; Fødevarestyrelsen, 2004). Ifølge Positivlisten må indholdet af benzoesyre og dets salte ikke overstige 6 g/kg i specielle krebsdyr og bløddyr. Andre eksempler på grænser for benzoesyre i fødevarer er 200 mg/l i saft, alkoholfri øl og spiritus (under 15% alkohol), 500 mg/kg i sky, frugtsmørepålæg og marmelade, 600 mg/l i flydende frugtte, 1 g/kg i krydderier, 1,5 g/kg i fødevarer til særlige medicinske formål, tyggegummi og slankekostprodukter, 2 g/kg i kosttilskud og fisk, og 5 g/kg i flydende ægprodukter. (Positivlisten, 2005). HSDB giver et eksempel på en koncentration af natriumbenzoat på 0,125% i en bodylotion. (HSDB). Ifølge JECFA (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives) indtager vi imellem 0,18 og 2,3 mg benzoat per kg legemsvægt per dag. Den lave værdi stammer fra Japan og den høje værdi illustrerer det daglige indtag i USA (WHO, 2000). Identifikation
Fysisk kemiske egenskaber Oplysninger om natriumbenzoats fysisk kemiske egenskaber er fundet via Chemfinder, TOXNETs ChemIDPlus database, en rapport fra OECD SIDS om benzoater og via sikkerhedsdatablade for natriumbenzoat (OECD SIDS, 2001; Malinckrodt Chemicals, 2004; Safety Emporium, 2004).
Optagelse og distribution Natriumbenzoat optages let i mave-tarmkanalen. Natriumbenzoat forventes at dissociere øjeblikkeligt til benzoesyre i sure miljøer, og dermed også i maven. Benzoesyren bindes til aminosyren glycin og udskilles hovedsageligt som hippursyre i urinen inden 24 timer. (Nair B, 2001; OECD SIDS, 2001). Akut toksicitet WHO har sat en grænse for den acceptable daglige indtagelse (ADI) for natriumbenzoat på 5 mg/kg/dag. US FDA (US Food and Drug Administration) anser generelt natriumbenzoat for at være sikkert til brug i fødevarer (Nair B, 2001). Der er en begrænset mængde data for den akutte toksicitet af natriumbenzoat, og de studier, der findes, er ikke gennemført efter nutidens guidelines (WHO, 2000). De fundne LD50 værdier for natriumbenzoat er angivet i Tabel 6.2. De angivne værdier betyder, at natriumbenzoat ikke skal klassificeres som sundhedsskadeligt ved indtagelse. Tabel 6.2: Akut toksicitet (LD50) af natriumbenzoat
* Beregnet som benzoesyre Den primære effekt ved indtagelse af moderate mængder benzoater er irritation af mavetarmsystemer. Indtagelse af store mængder benzoater (> 1 mg/kg legemsvægt/dag) kan forårsage lavt pH værdi i blodet (acidosis). (HSDB). Lokal irritation Natriumbenzoat vurderes ikke til at være hudirriterende, men lettere irriterende for øjne. (OECD SIDS, 2001; WHO, 2001). Allergi Der er rapporteret tilfælde af nældefeber, astma, rhinitis (helårssnue) og anafylaktisk chok (heftig allergisk reaktion med hududslæt og åndedrætsbesvær) efter oral eksponering, hudeksponering eller indånding af natriumbenzoat (WHO, 2000). Natriumbenzoat er ikke hudsensibiliserende i forsøg med dyr, men i mennesker udsat ved lappeprøver er der en lav grad af hudsensibilisering (5 ud af 2045 tilfælde (0,2%) var positive). (OECD SIDS, 2001; WHO, 2000). Det er vurderet, at der skal en udsættelse for 50 mg benzoat på én gang til at udløse en allergisk reaktion hos følsomme personer (Fødevarestyrelsen, 2004). Længerevarende, gentagen påvirkning og genskadende effekter Ved langtidsforsøg med rotter og mus var effekterne begrænset til at være reduceret fødeindtag og reduceret vækst. Der er ikke observeret reproduktionsskadende eller kræftfremkaldende effekter af natriumbenzoat ved forsøg med rotter og mus. Der opgives i litteraturen forskellige NOAEL-værdier på henholdsvis 1000, >1090, 1310 og 3145 mg/kg lgv/dag (Deuel HJ et al, 1954; Onodera et al, 1978; Sodemoto & Enomoto, 1980; IUCLID, 2000c; SCCNFP 0532, 2002). Den højeste værdi er den ældste. Der er ikke rapporteret alvorlige bivirkninger efter terapeutisk brug af natriumbenzoat ved doser på mellem 250 og 500 mg/kg lgv/dag i mennesker, selvom der dog har været observeret enkelte tilfælde af anorexi og opkastninger (WHO, 2000). Den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP) har vurderet, om det er sikkert at anvende benzoesyre og dets salte og estere til ikke-konserverende formål i en maximumkoncentration på 2,5% i kosmetiske produkter, der skylles af efter brug. SCCNFP konkluderede, at data ikke var tilstrækkelige til at kunne udføre en risikovurdering af benzoesyre og natriumbenzoat for disse ikke-konserverende formål i kosmetiske produkter. (SCCNFP 0532, 2002). Natriumbenzoat har vist sig ikke at være mutagent i Ames tests og andre tests (Nair B., 2001; OECD SIDS, 2001; WHO, 2000). Kritisk effekt Den kritiske effekt for natriumbenzoat vurderes at være irritation af mavetarmsystemet ved oral indtagelse. Der er ikke fundet en eksakt NOAEL-værdi for denne effekt, men NOAEL-værdien ligger på mellem 250 og 500 mg/kg legemsvægt/dag, selvom der her er set et enkelt tilfælde af opkastninger. 6.3.2 KathonKathon er det kommercielle navn og en samlebetegnelse for de to stoffer methylchlorisothiazolinon og methylisothiazolinon, der også ofte forkortes henholdsvis CMI og MI. Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (BEK 422 §25, 2006) er den højest tilladte koncentration af Kathon i kosmetiske produkter på 0,0015% af en blanding i forholdet 3:1 af methylchlorisothiazolinon og methylisothiazolinon. Da Kathon anvendes i CMI/MI forholdet 3:1 i kosmetiske produkter er det også denne blanding, der primært bliver vurderet i denne sundhedsvurdering. De fleste undersøgelser har også været foretaget på blandingen og ikke på de enkelte isothiazolinoner. Der har tidligere været foretaget en sundhedsvurdering af Kathon i Environmental Project No. 615 fra Miljøstyrelsen 2001. Denne sundhedsvurdering er blevet opdateret med nye data (Madsen T et al, 2001). Forekomst og anvendelse Kathon bruges i kosmetiske produkter som konserveringsmiddel. Kathon anvendes i både ”leave-on” produkter (primært body lotions og andre former for cremer) og ”rinse-off” produkter, såsom shampoo og bodyshampoo (SCCNFP 0625, 2003). I de undersøgte kosmetiske produkter til børn forekommer Kathon i 15 af de 208 produkter, fordelt på otte bodyshampoo/badegelé-produkter, to shampooer, to skumbadsprodukter, en flydende sæbe, en eau de toillette og en bodylotion/creme. Identifikation I nedenstående tabel er den kemiske identifikation af methylisothiazolinon, methylchlorisothiazolinon og blanding af disse to stoffer opsummeret. Tabel 6.3: Identifikation af Kathon Fysisk kemiske egenskaber I tabellen nedenfor er de fysisk kemiske egenskaber af Kathon opsummeret. Oplysningerne er baseret på oplysninger fra SCCNFP (SCCNFP 0805, 2004) og (SCCNFP 0625, 2003), samt oplysninger fra IUCLID databasen, der dog kun dækker egenskaberne for blandingen af de to stoffer. Tabel 6.4: Fysisk kemiske egenskaber af Kathon
Optagelse og distribution Kathon udskilles forholdsvist hurtigt efter optagelse i kroppen. Rotter, der oralt har indtaget Kathon 886, udskilte størstedelen af MI og CMI problemfrit med urinen eller fæces (CIRP, 1992). Forsøg med C14-mærkning af chlorforbindelsen (CMI) har vist, at mere end 50% udskilles med fæces eller urinen efter 24 timer og omkring 70% (fæces 35%, urin 31% og CO2) efter 96 timer (Debethizy et al, 1986). Kathon 886 distribueres hurtigt til blod, lever, nyrer og testikler efter en intravenøs dosis (0,8 mg/kg lgv) (CIRP, 1992). Halveringstiden for dermal absorberet forbindelser er fundet til at være 13,1 dag. Dette tyder på et forøget potentiale for akkumulering i kroppen ved gentagen påføring eller brug (Conner et al, 1996). Akut toksicitet Kathon (CMI og MI) er moderat til meget giftigt ved oral indtagelse (tabel Tabel 6.5). Tegn på giftighed er bl.a. sløvhed, ataksi (tab af fuld kontrol over kropsbevægelighed) og alvorlig maveirritation. Der er set tegn på forgiftninger ved doser fra 75 mg MI/kg legemsvægt/dag i hunrotter (150 mg MI/kg legemsvægt/dag for hanrotter). (Rohm and Haas, 1999; Rohm and Haas, 2000a; SCCNFP 0625, 2003; CIRP, 1992). In vitro-forsøg med normal human keratinocytcellekulturer viste, at en kortvarig eksponering (10 min) med CMI/MI i koncentrationer mellem 0,001% og 0,1% fremkalder en cytotoxisk (celledræbende) effekt, der er koncentrationsafhængig (Ettorre A. et al, 2003). Tabel 6.5: Akut toksicitet (LD50) af Kathon
* Tyder på, at værdien er for det solgte product Kathon CG og ikke beregnet for det totale indhold af CMI/MI. Lokal irritation Kathon er i sin rene form ætsende for både hud og øjne. Opløsninger indeholdende mere end 0,5% aktive isothiazolinoner er meget hudirriterende på mennesker og kan forårsage ætsning af slimhinder og hornhinder. (DFG, 1993; CIRP, 1992). For de to enkeltstoffer i Kathon gælder ligeledes, at de hver for sig er ætsende i ren form. MI er hverken hud- eller øjenirriterende (på kaniner) ved 100 ppm (0,01%) aktivt indholdsstof. Der er ikke fundet data, der indikerer, hvor irriterende CMI er i ufortyndet form. (Rohm and Haas, 2000d; IUCLID, 2000a; Rohm and Haas, 2000e). Allergi Sensibiliseringspotentialet for Kathon (CMI/MI) for mennesker er godt beskrevet i litteraturen. Der er en generel holdning om, at CMI/MI er en sensibilisator. CMI/MI blev i begyndelsen af 1980’erne introduceret som konserveringsmiddel i kosmetik og gav anledning til en epidemi af allergitilfælde i Europa. De mange tilfælde af allergi har ført til en begrænsning af anvendelsen af CMI/MI. I 2005 var 1,6% af eksempatienter i Danmark allergiske overfor CMI/MI. Dette tal er stort set uændret fra 2003 og 2004, og CMI/MI regnes fortsat en af de hyppigste årsager til konserveringsmiddelallergi i Danmark. (Videncenter for Allergi, 2006b). Billedet i Tyskland var det samme, da CMI/MI blev introduceret som konserveringsmiddel i 1980’erne. Her var 5,2% af patienterne allergiske overfor CMI/MI. Reduktion i brugskoncentrationen af CMI/MI har siden halveret dette tal (Alexander BR., 2002). I et notat til ECB (European Chemicals Bureau) om CMI/MI beskrives tre forsøg med patchtest på børn. Studierne udført i Norge (i 1991), i Tyskland (i 1990-1995) og i Italien (i 1988-1994) viser, at henholdsvis 5,2%, 1,1% og 5,7% reagerede positivt overfor Kathon CG. Studierne demonstrerer, at Kathon CG er sensibiliserende, og at arbejdsbetinget eksponering kan udelukkes. Kathon fra kosmetiske produkter er den mest sandsynlige årsag til sensibiliseringen. I samme notat beskrives en undersøgelse i Japan, hvor 0,9% reagerede positivt på en patchtest i perioden 1989 til 1992, og det på trods af, at Kathon CG kun er blevet brugt i produkter, der skylles af efter brug, i en max. koncentration på 15 ppm. En koncentration på 15 ppm i produkter, der skylles af efter brug udgør således også en risiko for sensibilisering af Kathon CG. (ECB, 1999). I dag er Kathon tilladt i en maximal koncentration på 15 ppm, men også i produkter, der har til formål at blive på huden. Dermatologiske studier har vist, at isothiazolinonkoncentrationer under 20 ppm kan forårsage sensibilisering, og at allergiske reaktioner kan fremprovokeres i allerede sensibiliserede personer ved koncentrationer på 7-15 ppm. (DFG, 1993). Det er primært CMI, som er det sensibiliserende stof i Kathon (CMI/MI), men MI har også sensibiliserende egenskaber. SCCNFP (Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products) vurderer, at der er mindst en faktor 30 i forskel på blandingen CMI/MI og MI i sensibiliseringspotentialet for de to produkter. (SCCNFP 0625, 2003). ECB (2002b) karakteriserer blandingen CMI/MI som en ekstrem sensibilisator og MI som en stærk sensibilisator på baggrund af de EC3 værdier[15], der er fundet i LLNA-tests (Local Lymph Node Assay). ECB’s Working Group on Sensitisation har opstillet en tærskelværdi for sensibilisering for Kathon CG på < 3 ppm på baggrund af flere publicerede Guinea Pig Maximazation Tests. (ECB, 2002a). Tilsvarende har Alexander (2002) opstillet en tærskelværdi for sensibilisering for CMI/MI på 58 ppm baseret på dyreforsøg og 10-20 ppm baseret på humanforsøg. For MI er den tilsvarende tærskelværdi for sensibilisering 800 ppm, baseret på dyreforsøg. Højest testede dosis for blandingen CMI/MI, der ikke var sensibiliserende, er ved dyreforsøg fundet til 36 ppm og 500 ppm for MI. (Alexander BR, 2002). En artikel i Ugeskrift for Læger beskriver, at personer med kendt kathonallergi har fået kraftige allergiske reaktioner ved at opholde sig i rum malet med vandbaseret plasticmaling konserveret med Kathon (30 ppm). Det vides ikke om kathonreaktionerne skyldes inhalation eller hudkontakt med Kathon i luften. (Ugeskrift for Læger, 2002). Længerevarende, gentagen påvirkning og genskadende effekter Ved langtidsforsøg med rotter sås der ingen effekter ved oral forsøg med MI alene. Ved tilsvarende langtidsforsøg med rotter sås kun en let maveirritation for Kathonblandingen (Kathon 886). (Rohm and Haas, 2000c; CIRP 1992). Der er ikke konstateret reproduktionsskadende eller kræftfremkaldende effekter af Kathon i de forholdsvist få forsøg, der er refereret i litteraturen (CIRP, 1992). Der er ikke fundet oplysninger om det reproduktionsskadende eller kræftfremkaldende potentiale af de to individuelle stoffer MI og CMI. I et langtidsforsøg, hvor rotter blev udsat for MI via drikkevandet, var der ingen dødelighed ved nogen af doseringerne. Der var ingen behandlingsrelaterede effekter på kropsvægt og fødeindtag ved op til den næsthøjeste dosering. Baseret på dette forsøg blev der opstillet en NOAEL på 250 ppm aktivt indholdsstof, svarende til 19,0 og 24,6 mg a.i./kg lgv/dag for henholdsvis han og hunrotter for MI. (Rohm and Haas, 2000c). På baggrund af denne NOAEL har den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP) vurderet, at MI (som enkeltstof) ikke vil udgøre nogen risiko for forbrugernes sundhed ved brug som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter i en maximumkoncentration på 100 ppm (0,01%) (SCCNFP 0805, 2004). Et tremåneders forsøg på rotter med CMI via dermal eksponering viste kun svage hudreaktioner ved den højeste dosis på 18,75 mg/kg/dag. (IUCLID, 2000a). For Kathonblandingen (Kathon 886) viste et tremåneders forsøg på rotter ved oral indtagelse via drikkevandet kun en let maveirritation ved dosis på 20 mg/kg/dag. NOEL blev fastsat til 8 mg/kg/dag (CIRP, 1992). Kathonblandinger (Kathon CG og Kathon 886) har gennemgået en række tests vedrørende blandingens mutagene egenskaber. Flere tests viser, at Kathon er mutagent i Ames test, hvorimod der er negative resultater i studier, der har undersøgt Kathons DNA-skadende potentiale. (Madsen T et al, 2001). Tilsvarende er enkeltstoffet CMI testet mutagent ifølge Ames test (IUCLID, 2000a), hvorimod MI ikke viser tegn på mutagenicitet i test med bakterier. På baggrund af in vitro-forsøg (in vitro) vurderer SCCNFP MI til at være clastogent, dvs. det kan forårsage skader eller ændringer på kromosoner (SCCNFP 0625, 2003). Kritisk effekt Den kritiske effekt ved indtagelse af Kathon er ataksi og alvorlig maveirritation. NOEL-værdi, der stammer fra forsøg ved oral indtagelse via drikkevand, er fundet til 8 mg/kg legemsvægt/dag. Denne værdi benyttes i risikovurderingen af Kathon, da det er den laveste værdi, hvorved der er set effekter af Kathon. I det samlede billede af Kathons toxicitet gøres der opmærksom på, at Kathon vurderes at være sensibiliserende. ECB’s Working Group on Sensitisation har opstillet en tærskelværdi for Kathon CG på < 3 ppm på baggrund af dyreforsøg. Andre angiver en tærskelværdi for Kathon på 10-20 ppm baseret på humanforsøg. 6.3.3 PhenoxyethanolForekomst og anvendelse OECD har undersøgt produktionen af phenoxyethanol og har ikke identificeret mere end én amerikansk producent. I 1999 blev der i USA produceret 6400 tons phenoxyethanol. Der er rapporteret en lang række anvendelser af phenoxyethanol i både USA og Europa (se nedenstående tabel). Maling, rengøringsmidler og farver ser ud til at være de største anvendelsesområder (OECD SIDS, 2004). I kosmetik anvendes phenoxyethanol som konserveringsmiddel (INCI, 2006). OECD rapporten estimerer, at omkring 60% af den producerede mængde phenoxyethanol anvendes i forbrugerprodukter. (OECD SIDS, 2004). I de undersøgte kosmetiske produkter til børn forekommer phenoxyethanol i 50 af de 208 produkter, fordelt på 22 bodyshampoo/badegelé, 10 shampooer, otte skumbadsprodukter, seks bodylotion/creme, to hårstylingsprodukter, en balsam, og en ansigtscreme. Phenoxyethanol er således et af de mest anvendte konserveringsmidler i de kortlagte produkter. Kun methylparaben og propylparaben er hyppigere anvendt (i henholdsvis 79 og 70 af de kortlagte produkter). Tabel 6.6: Anvendelsesområder rapporteret for phenoxyethanol
Identifikation
Fysisk kemiske egenskaber Data om phenoxyethanols fysisk kemiske egenskaber er fundet via Chemfinder, TOXNETs ChemIDplus database, OECD SIDS rapport om phenoxyethanol, samt IUCLID datasheet for 2-phenoxyethanol. (Chemfinder; TOXNET; IUCLID, 2000d; OECD SIDS, 2004).
Optagelse og distribution Human hudabsorption af phenoxyethanol er testet in vitro, og viser, at ca. 60% af stoffet er absorberet efter 6 timer (Roper et al, 1997). OECD noterer, at det er uvist om brugen af methanol som opløsningsmiddel har haft en effekt på absorptionen af phenoxyethanol i den ene eller anden retning. (OECD SIDS, 2004). Forsøg med rotter viser, at mere end 75% og op til 99% af phenoxyethanolen efter enten oral eller dermal eksponering kan findes uændret i urinen sammen med små mængder af to stoffer som phenoxyethanolen har metaboliseret til. (Howes, 1988). Et af metabolismeprodukterne er phenoxyacetylsyre (Breslin et al, 1991). Akut toksicitet Symptomer på forgiftning med phenoxyethanol i dyreforsøg er en lettere til mere alvorlig reduktion i aktivitet, svækkelse, nedsatte reflekser og besværet åndedræt. Ved høje doser forekommer der bevidstløshed før død eller bedring, ligesom der er set sløvhed, ataksi (mister fuld kontrol over kroppens bevægelse) og rysten ved høje doser. Ingen anormaliteter blev fundet i dyrene, der døde. (Hill Top Research, 1980; Richold et al, 1982). De fundne LD50-værdier (Tabel 6.7) understøtter klassificeringen af phenoxyethanol som sundhedsskadeligt ved indtagelse. Tabel 6.7: Akut toksicitet (LD50) af phenoxyethanol
Lokal irritation Phenoxyethanol er ikke hudirriterende for mennesker, men irriterende for øjne i dyreforsøg med kaniner. Phenoxyethanol skal også klassificeres Xi R36 ”Irriterer øjnene”. (IUCLID, 2000d; OECD SIDS, 2004; BEK 923, 2005). En undersøgelse af 2736 patienter, der fik foretaget lappeprøver med 1% phenoxyethanol i vaseline (petrolatum) viste, at ingen af patienterne havde tegn på irritative effekter to eller fire dage efter eksponering. (Lovell et al, 1984). Allergi Både humandata og data fra dyreforsøg viser, at phenoxyethanol ikke er sensibiliserende. En undersøgelse med lappeprøver viste, at der ud af 501 patienter, kun var 1 positiv reaktion på phenoxyethanol (5% i vaseline), svarende til 0,2%. (IUCLID, 2000d; De Groot et al, 1986). I en anden undersøgelse med lappeprøver med 5% phenoxyethanol i vaseline på 3726 patienter, var der én patient, der udviste allergiske reaktioner (CIR Review, 1990a). I den ovenfor beskrevne undersøgelse af 2736 patienter med lappeprøver var der ingen af patienterne, der fik allergiske reaktioner. (Lovell et al, 1984). Længerevarende, gentagen påvirkning og genskadende effekter Der er ikke fundet nogle studier angående de kræftfremkaldende egenskaber af phenoxyethanol, men Miljøstyrelsen i Danmark har anvendt FDA’s kræftmodeller på phenoxyethanol med negativt resultat (OECD SIDS, 2004). Det vil sige, at phenoxyethanol ikke forventes at være kræftfremkaldende. Phenoxyethanol har udvist reproduktionsskadende effekter og udviklingstoksicitet i dyreforsøg med mus. I flere reproduktionsstudier med mus var effekterne faldende legemsvægt på de voksne mus og deres afkom, samt øget levervægt ved høje doser på mellem 1875 og 4000 mg/kg lgv/dag. Ved den højeste dosering på mellem 3700 og 4000 mg/kg lgv/dag udviste phenoxyethanol reproduktionsskadende effekter i form af fald i både antallet af unger per kuld og i antal levendefødte unger. (NTP, 1984; Heindel et al, 1990; OECD SIDS, 2004). Heindel et al. (1990) angiver en NOAEL for effekter på både forældre og fostre på 400 mg/kg lgv/dag i reproduktionsstudier med mus. Et 90-dages gentaget forsøg med oral eksponering af rotter med doserne 80, 400 og 2000 mg/kg lgv/dag viste ingen effekter ved 80 mg/kg lgv/dag (NOAEL-værdi). Ved 400 mg/kg lgv/dag sås nyretoksicitet og ændringer i deres soigneringsadfærd. Ved dosering på 2000 mg/kg lgv/dag sås toksicitet overfor røde blodlegemer(Ben-Dyke et al, 1977). Et 90-dages gentaget forsøg med hudeksponering på kaniner viste ingen effekter ud over rødmen af huden (erythem) på teststedet ved doser på 50 til 500 mg phenoxyethanol/kg lgv/dag. Heraf afledtes en NOAEL for systemisk toksicitet på 500 mg/kg lgv/dag. (Breslin et al, 1991). Phenoxyethanol har vist sig ikke at være mutagent i Ames-testen. Andre genmutationstests var også negative. (IUCLID, 2000d; OECD SIDS, 2004). Anbefalingerne i OECD SIDS rapport om phenoxyethanol er, at stoffet er kandidat for fremtidigt arbejde, hvad angår human sundhed, da stoffet har egenskaber, der indikerer en fare for menneskers sundhed (øjenirritation og udviklingstoksicitet ved høje doser, der også giver effekter på moderen). (OECD SIDS, 2004). Kritisk effekt Den kritiske effekt af phenoxyethanol vurderes at være nyretoksicitet ved indtagelse. NOAEL-værdien er fundet til 80 mg/kg legemsvægt/dag. 6.3.4 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxanForekomst og anvendelse 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan bliver brugt som stabilisator, overfladeaktivt stof, baktericid, og bliver i immunologien brugt til at konservere antistoffer i koncentrationer på mellem 0,1 og 0,5% (Wikipedia, 2006). Ifølge SPIN databasen bliver 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan brugt i Danmark i rengørings- og vaskemidler, i kosmetiske produkter og til overfladebehandling. (SPIN2000). Siden midten af 1970’erne har 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan været brugt i kosmetiske produkter som konserveringsmiddel i shampoos, skumbad, osv. (Wikipedia, 2006). Den tilladte maxiumkoncentration ifølge Kosmetikbekendtgørelsen er 0,1%, og kun i produkter, der skylles af efter brug (BEK 422, 2006). I de undersøgte kosmetiske produkter til børn forekommer 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan i 15 af de 208 produkter, fordelt på 13 bodyshampoo/badegelé og to skumbad. Identifikation
Fysisk kemiske egenskaber Data om 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxans fysisk-kemiske egenskaber er fundet via forskellige sikkerhedsdatablade på Internettet (ChemicalLand21.com, 2006), (Wikipedia, 2006), samt Informationscenteret for Miljø & Sundhed (IMS, 2004).
Akut toksicitet Der foreligger generelt ikke mange data om toksiciteten af 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan. Ifølge listen over farlige stoffer skal 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan ikke fareklassificeres, men ifølge Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering er stoffet sundhedsskadeligt (farlig ved indtagelse) (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2004). Tabel 6.8: Akut toksicitet (LD50) af 5-Bromo-5-nitro-1,3-dioxan
I sikkerhedsdatablade beskrives 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan som værende farligt ved indtagelse. Reaktioner på giftighed ved indtagelse er effekter på centralnervesystemet, såsom skælven, kramper og nervøsitet. (ScienceLab, 2005; Wikipedia, 2006). Lokal irritation 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan er hudirriterende og irriterende for øjne i koncentrationer over 0,1%. (ScienceLab, 2005; Wikipedia, 2006; CIR Review, 1990b). Allergi 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan vurderes at være sensibiliserende for mennesker, selvom stoffet ikke er sensibiliserende i studier med marsvin (CIR Review, 1990b; Madsen T et al, 2001). Ifølge Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering er 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan allergifremkaldende, hvorfor stoffet bør mærkes med R43 ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”. (Miljøprojekt nr. 635, 2001). 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan er en såkaldt formaldehydreleaser, dvs. at stoffet fraspalter formaldehyd. Det er på denne måde 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan virker konserverende, da formaldehyd er konserverende. Ifølge Videncenter for Allergi er der ca. 2% af personer med eksem, der er allergiske overfor formaldehyd. (Videncenter for Allergi, 2006c). Længerevarende, gentagen påvirkning og genskadende effekter Der er kun få oplysninger om stoffets kræftfremkaldende, fosterskadende og genskadende effekter, men ifølge de få oplysninger, der er fundet, er 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan hverken kræftfremkaldende, fosterskadende eller mutagent (negativ Ames test), (Roche Applied Science 2005; CIR Review, 1990b). 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan kan reagere med aminer og amider og danne nitrosaminer eller nitrosamider, der vurderes at være kræftfremkaldende, og kan trænge igennem huden. (Madsen T et al, 2001, US FDA). Der er specielle retningslinjer vedrørende dette stof i Kosmetikbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at dannelsen af nitrosaminer skal undgås. (BEK 422, 2006). Det betyder i praksis, at 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan ikke må blandes med aminer og amider i kosmetiske produkter. Desuden må stoffet kun bruges i kosmetiske produkter, som skal skylles af efter brug. Kritisk effekt Der mangler detaljerede oplysninger om 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan til at vurdere stoffets kritiske effekt, men der er ikke tvivl om, at kontaktallergi ved hudkontakt er en væsentlig effekt. 7 EksponeringsvurderingDer er foretaget eksponeringsvurderinger af Kathon og benzylalkohol, da der for disse to stoffer foreligger en præcis bestemmelse af deres koncentration i analyserede produkter. Der er ikke på samme måde foretaget kvantitative analyser for indholdsstofferne phenoxyethanol, natriumbenzoat eller 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan, hvorfor der ikke foretages en eksponeringsvurdering for disse stoffer. Retningslinjerne for eksponeringsvurderingen er givet i EU’s Technical Guidance Document (TGD) (European Commission, 2003) og SCNNFP’s guidelines (SCCNFP 0690, 2003). Der er imidlertid ikke angivet en standardvægt for et barn i TGD. Børns vægt for en bestemt alder kan findes via officielle vækstkurver. Netdoktor.dk har en tabel over piger og drenges vægt (se udpluk nedenfor), der stammer fra en ældre skandinavisk undersøgelse. De påpeger, at det er en ældre undersøgelse og at børnene siden generelt er blevet lidt højere og tungere. (Netdoktor, 2006). Tabel 7.1: Oversigt over skandinaviske børns vægt (Netdoktor, 2006).
Vægten fra 8 år og opefter skal tages med stort forbehold, da vægten varierer meget i puberteten. Målgruppen for dette projekt er børn i alderen 3-14 år. Worst case er således en tre-årig piges vægt, dvs. 15 kg. For enkelte situationer, eksempelvis badesituationer, hvor lillebror eller -søster bader sammen med den ældre søskende, kan det endda overvejes at bruge en endnu lavere vægt som worst case. I alle eksponeringsscenarierne anvendes som standard et barn på 15 kilo, svarende til en alder på tre år, som er den nedre alder i målgruppen for de kosmetiske produkter til børn, der er undersøgt i dette projekt. Til risikovurderingen anvendes en standard MoS (Margin of Satety) på 100. Det er generelt accepteret, at MoS skal være mindst 100 for at et stof kan erklæres for sikkert at bruge. Hvis man har et troværdigt dyrestudie, kan det retfærdiggøres at bruge en faktor 10 for artsforskelle (dyr til mennesker) og en faktor 10 for at medtage følsomme grupper i befolkningen – i alt en faktor 100. SCCNFP konkluderer i deres guidelines for sikkerhedsvurdering af kosmetiske ingredienser, at der ikke er grund til at bruge en yderligere sikkerhedsfaktor for børn, når der er tale om intakt hud. (SCCNFP 0690, 2003). 7.1 KathonDer er i alt analyseret 11 produkter for et kvantitativt indhold af Kathon. Tabellen nedenfor angiver intervallerne for de målte koncentrationer af Kathon for de forskellige undersøgte produkttyper. Desuden er tabellen en oversigt over, hvilke typer af produkter, der er fundet Kathon i via kortlægningen. Den maksimalt tilladte koncentration af Kathon i kosmetiske produkter er 15 mg/kg. Tabel 7.2: Produkter med Kathon. For de analyserede produkter er de målte koncentrationer angivet.
Detektionsgrænsen er 2 mg/kg Den daglige eksponeringsmængde – også kaldet den interne eksponering (i EU kaldet SED eller Systemic Exposure Dosage) er for en kosmetisk ingrediens den mængde af stoffet, der forventes at trænge ind i blodbanen (og dermed være systemisk disponibel) per kg kropsvægt per dag (SCCNFP 0690, 2003). Eksponeringsscenarierne, der her beregnes for Kathon, er worst case scenarier, beregnet efter retningslinierne og default-værdier i TGD (Appendix II, Table 14), samt retentionsfaktorer fra SCCNFP 0690 (2003). Retentionsfaktoren er introduceret af SCCNFP for at tage højde for produkter, der fortyndes, når de bruges og skylles af efter brug, dvs. for shampooprodukter, bodyshampoo og lingnende ”rinse-off” produkter. Der er ingen data for flydende sæbe. Her anvendes de værdier, der er brugt i forbrugerprojektet ”Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering af håndsæbe” (Larsen JR et al, 2006). De faktorer, der indgår i beregningen, fremgår af Tabel 7-3. Tabel 7-3. Anvendte faktorer i eksponeringsvurderingen.
1 – antagelse, da ingen data via TGD eller SCCNFP guidelines. 2 – der er brugt værdien for deodorant spray som vil være væsentlig højere end for eau de toilette (hvor der dog ikke findes nogen værdi i TGD). 3 – der er ingen eau de toilette produkter, der er blevet analyseret. Derfor anvendes 15 mg/kg, der er den max. tilladte koncentration. Som det fremgår af tabellen, findes der heller ingen data for eau de toilette. Der antages en massefylde på 1 g/liter, da eau de toilette hovedsageligt består af vand og ifølge analysen af en eau de toilette i dette projekt omkring 8% parfumestoffer. Det antages, at eau de toilette appliceres én gang per dag. Voksne vil typisk have en brug på 1-2 appliceringer per dag, hvorimod helt små børn må forventes at bruge væsentligt mindre. Det må antages, at pigerne når en vis alder før de begynder at bruge eau de toilette. De større børn kan bedre forventes at efterligne moderens mønster, dvs. 1-2 appliceringer per dag. Med hensyn til appliceringsmængde, så er der ikke angivet en mængde i TGD for eau de toilette. I stedet bruges værdien for deodorant spray på 3,0 g per applicering. Denne værdi er sandsynligvis væsentlig højere end den reelle værdi, idet der erfaringsmæssigt bruges mindre eau de toilette end deodorantspray. Tilsvarende er der ikke angivet en standardvægt for et barn i TGD. Der anvendes derfor som beskrevet i indledningen af kapitlet en worst case værdi på 15 kg for et barns vægt. Den daglige eksponering beregnes vha. nedenstående formel, hvor SED (Systemic Exposure Dosage) er den daglige eksponering, A er mængden, der appliceres dagligt, C er koncentrationen af stoffet i det kosmetiske produkt, DA (Dermal Absorption) er optagelsen gennem huden udtrykt i %, Rf er retentionsfaktoren (introduceret af SCCNFP for at tage højde for ”rinse-off” produkter og bw (bodyweight) er kropsvægten for barnet. Den daglige eksponering for Kathon ved brug af bodylotion for et tre-årigt barn kan således beregnes til: I tabellen nedenfor er den daglige eksponering (SED) for Kathon angivet for de forskellige produkttyper. Tabel 7.4: Daglig eksponering (SED) for Kathon for de forskellige produkttyper
Det ses, at de højeste daglige eksponeringer forekommer ved brug af eau de toilette og bodylotion. Det skal dog bemærkes, at brugen af eau de toilette vurderes at være meget overvurderet, da der anvendes de samme eksponeringsværdier som for almindelig deodorant. 7.1.1 Risikovurdering for KathonRisikovurderingen foretages for den kritiske effekt af Kathon, som ved akut toksicitet er ataksi og alvorlig maveirritation. Det antages at 100% af det Kathon, som barnet eksponeres for også optages i kroppen. Der anvendes den NOAEL-værdi som er identificeret for Kathon i sundhedsvurderingen i afsnit 6.3.2, dvs. for blandingen MI/CMI. Denne værdi er på 8 mg/kg lgv/dag. (CIRP, 1992). Ved beregning af Margin of Safety (MoS) for Kathon indsættes NOAEL-værdien og den udregnede daglige eksponering (= SED) i følgende formel: Margin of Safety for Kathon ved brug af bodylotion for et tre-årigt barn, bliver således: Tabel 7.5: Margin of safety (MoS) for Kathon i de forskellige produkttyper
Margin of Safety bør være over 100 for at tage højde for en sikkerhedsfaktor på 10 for ekstrapolering af data fra dyr til mennesker og en sikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for særligt følsomme menneskelige individer. Beregningen viser, at sikkerhedsmargenerne ligger væsentligt over 100, selvom beregningen er foretaget som en worst case beregning, dvs. for et tre-årigt barn med høj daglig brug af bodylotion. 7.2 BenzylalkoholDer er i alt analyseret 17 produkter for et kvantitativt indhold af de 26 parfumestoffer, herunder benzylalkohol. Der blev fundet benzylalkohol i 12 af de 17 analyserede produkter. Tabellen nedenfor angiver intervallerne for de målte koncentrationer af benzylalkohol for de forskellige undersøgte produkttyper. Desuden er tabellen en oversigt over, hvilke typer af produkter, der er fundet benzylalkohol i via kortlægningen. Højest tilladte koncentration som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter er 1% ifølge Kosmetikbekendtgørelsen. Som parfumestof er der ingen øvre grænse. At der er identificeret flere produkter via analyserne med et indhold af benzylalkohol end der er fundet via kortlægningen (gælder for produkttyperne bodyshampoo/badegelé og shampoo), er et udtryk for, at der er benzylalkohol i produkterne, men i en koncentration, der gør, at det ikke særskilt skal deklareres på produktet. Tabel 7.6: Produkter med benzylalkohol. For de analyserede produkter er de målte koncentrationer angivet.
Detektionsgrænsen er 1 mg/kg Eksponeringsscenarierne, der her beregnes for benzylalkohol er worst case scenarier. Den daglige eksponeringsmængde, Systemic Exposure Dosage, SED, beregnes på baggrund af nedenstående faktorer, der fremgår af TGD og SCCNFP 0690 (2003) (Tabel 7-7). Tabel 7-7. Faktorer i eksponeringsvurderingen af benzylalkohol.
1 – antagelse, da ingen data via TGD eller SCCNFP guidelines. 2 – der er brugt værdien for deodorant spray som vil være væsentlig højere end for eau de toilette (hvor der dog ikke findes nogen værdi i TGD). 3 – antagelse, da ingen data via TGD eller SCCNFP guidelines. 4 – antagelse, da ingen data via TGD eller SCCNFP guidelines. Der findes ingen data for eau de toilette i TGD. Der antages en massefylde på 1 g/liter, da eau de toilette hovedsageligt består af vand og ifølge analysen af en eau de toilette i dette projekt omkring 8% parfumestoffer. Det antages at eau de toilette appliceres én gang per dag. Med hensyn til appliceringsmængde, så er der ikke angivet en mængde i TGD for eau de toilette. I stedet bruges værdien for deodorant spray på 3,0 g per applicering. Denne værdi er sandsynligvis væsentlig højere end den reelle værdi, idet der erfaringsmæssigt bruges mindre eau de toilette end deodorantspray. Der findes heller ingen data for badekaviar i TGD. Der er derfor foretaget et kvalificeret gæt på en brugsfrekvens på 1 gang per uge, og for den anvendte mængde per applicering er anvendt en værdi på 25 g. I de badekaviarprodukter, der er købt, varierer indholdet mellem 25 og 110 g. I de mindste pakninger er der et indhold svarende til en lille håndfuld. Der er derfor som worst case foretaget den antagelse, at der anvendes hele pakningen, dvs. 25 g. Tilsvarende er der ikke angivet en standard vægt for et barn i TGD. Der anvendes således, som beskrevet i indledningen af kapitlet, 15 kg for et barns vægt. Den daglige eksponering (SED) for benzylalkohol beregnes som beskrevet for Kathon, og giver eksempelvis følgende daglige eksponering ved brug af bodylotion for et tre-årigt barn: I tabellen nedenfor er den daglige eksponering (SED) for benzylalkohol angivet for de forskellige produkttyper. Tabel 7.8: Daglig eksponering (SED) for benzylalkohol for de forskellige produkttyper
Det ses, at den højeste daglige eksponering forekommer ved brug af bodylotion. 7.2.1 Risikovurdering for benzylalkoholRisikovurderingen for benzylalkohol foretages for den kritiske effekt, som ved akut toksicitet er sløvhed. Det antages, at 100% af det benzylalkohol, som barnet eksponeres for, også optages i kroppen. Der er angivet flere NOAEL-værdier for benzylalkohol fra forskellige undersøgelser i afsnit 6.2.1 om sundhedsvurderingen af benzylalkohol. Der anvendes til disse worst case beregninger den mindste NOAEL værdi fundet i litteraturen for benzylalkohol, dvs. værdien 188 mg/kg lgv/dag fundet i forsøg med akut tokscitet med mus. (NTP, 1989). Ved beregning af Margin of Safety (MoS) for benzylalkohol indsættes den udregnede daglige eksponering (= SED) i følgende formel: Margin of Safety for benzylalkohol ved brug af bodylotion for et tre-årigt barn, bliver således: Tabel 7.9: Margin of safety (MoS) for benzylalkohol for de forskellige produkttyper
Margin of Safety bør være over 100 for at tage højde for en sikkerhedsfaktor på 10 for ekstrapolering af data fra dyr til mennesker og en sikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for særligt følsomme menneskelige individer. Beregningen ovenfor viser, at Margin of Safety ikke overskrides i nogle af de konkrete eksempler. For bodylotionproduktet er Margin of Safety dog relativt tæt på 100, mens der for de øvrige produkter er tale om en endog meget bred sikkerhedsmargen. De beregnede Margin of Safety viser dog, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved brugen af produkterne i forhold til indholdet af benzylalkohol. 8 Diskussion
8.1 Risikovurdering på baggrund af analyseresultaternePå baggrund af resultaterne af de kvantitative analyser af kosmetiske produkter til børn er der foretaget en risikovurdering af de analyserede produkter for deres indhold af Kathon og benzylalkohol. Risikovurderingen er foretaget for den akutte toksicitet af Kathon og benzylalkohol. Risikovurderingen viser, at sikkerhedsmarginen (MoS) er langt fra at blive overskredet, med en enkelt undtagelse, hvor en bodylotion/creme har et indhold af benzylalkohol, der resulterer i en sikkerhedsmargin på ca. 240. Dvs. der er stadig ingen sundhedsmæssig risiko ved brugen af produkterne i forhold til indholdet af benzylalkohol. Generelt gælder for de undersøgte produkter, at der ingen sundhedsrisiko er på baggrund af det analyserede indhold af Kathon og benzylalkohol i produkterne. Det skal dog understreges, at risikovurderingen udelukkende tager udgangspunkt i indholdet af enten Kathon eller benzylalkohol i de analyserede produkter. Derudover skal det understreges, at vurderingen ikke er baseret på allergi som den kritiske effekt, jævnfør de sundhedsmæssige vurderinger i kapitel 6. 8.2 Analyseresultaterne for emballageUdvalgte produkter blev analyseret for deres indhold af tungmetaller i emballagen. Alle de målte totalværdier af tungmetaller i emballagerne ligger væsentligt under de grænseværdier, der er sat for hvor store mængder metaller, der må migrere ud af legetøjet ved brug. De målte totalværdier giver således ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring i forhold til de eksisterende grænseværdier for migration af stoffer fra legetøjsmaterialer. Af samme årsag blev der ikke udført migrationsanalyser for udvalgte produkter. Andre produkter blev undersøgt for indhold af ftalater i emballagen. Ftalattyperne, der blev identificeret var primært DEHP og DINP. Det totale ftalatindhold i de undersøgte emballager var max. 31%. Alle undersøgte produkter med et indhold af ftalater er udformet som en tegneseriefigur, dyr eller lignende, hvoraf nogle er vurderet til at være omfattet af reglerne for legetøj på baggrund af vejledende udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen, mens de resterende produkter er småbørnsartikler. DEHP og DINP blev forbudt fra april 2007 i legetøj og småbørnsartikler til børn op til 14 år i en koncentration på over 0,1% - for DINP’s vedkommende dog kun i produkter, som børn vil kunne putte i munden. Kosmetiske produkter, der også er omfattet af reglerne for legetøj eller småbørnsartikler, og hvor emballagen indeholder disse ftalater, er således i uoverensstemmelse med den nye ftalatlovgivning. Alle produkter var lovlige ved købstidspunktet (foråret 2006). 8.3 Generel sundhedsvurdering af de kosmetiske produkter til børnEn stor del af de kortlagte produkter indeholder potentielt allergifremkaldende stoffer i form af parfumestoffer, konserveringsmidler og/eller farvestoffer. 74% af samtlige produkter indeholder parfume, men holdes de produkter, hvor indholdsdeklarationen af en eller anden grund har manglet, samt de parfumefrie tandpastaprodukter ude af beregningen, så er der 86% af de resterende produkter, der har et indhold af parfume. Cirka en tredjedel af produkterne indeholder et eller flere af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Over halvdelen (63%) af produkterne indeholder konserveringsmidler. En del konserveringsmidler regnes ligesom parfumestoffer for at være allergifremkaldende. 12 af de anvendte 23 konserveringsmidler anses for at være allergifremkaldende eller potentielt allergifremkaldende. Blandt de seks hyppigste anvendte konserveringsmidler findes fem parabener, der kun i sjældne tilfælde vides at fremkalde allergi (Videncenter for Allergi, 2006d), men hvoraf nogle af dem er under diskussion for hormonforstyrrende effekter. Tilsvarende indeholder over halvdelen (57%) af produkterne farvestoffer. Nogle farvestoffer regnes ligeledes for at være allergifremkaldende. Der er fundet få farvestoffer, der regnes for at være allergifremkaldende, i de kosmetiske produkter til børn, og disse farvestoffer forekommer kun i hårfarveprodukterne (skyllefarve) – syv produkter i alt. EU Kommisionen forbyder 22 stoffer i hårfarver per 1. december 2006. Ingen af disse farvestoffer er fundet i de kortlagte produkter til børn. Selvom risikovurderingen viser, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved brugen af de analyserede produkter med et indhold af henholdsvis Kathon og benzylalkohol, så tager risikovurderingen ikke hensyn til risikoen for allergi. Både Kathon og benzylalkohol er allergifremkaldende stoffer, og produkter med disse og andre allergifremkaldende stoffer, såsom de andre 25 deklarationspligtige parfumestoffer, andre konserveringsmidler (såsom 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxan) og enkelte farvestoffer, udgør således en risiko for sensibilisering. Det er derfor relevant at undgå hårfarver og parfumerede kosmetiske produkter til børn, hvis man vil minimere risikoen for sensibilisering. 8.4 Anbefalinger ved køb og brug af kosmetiske produkter til børnSammenfattende kan dette projekts resultater munde ud i en række anbefalinger til forbrugere om kosmetiske produkter til børn. Det er svært at komme med brugbare anbefalinger til den almindelige forbruger, der hverken nødvendigvis kan forstå eller huske lange kemiske navne, man skal undgå. Det kan dog til en vis grad være nødvendigt, da det for nogle produktgrupper kan være svært eller næsten umuligt at finde produkter uden parfume. Eksempelvis indeholder alle de identificerede sæber til børn parfume og en generel anbefaling om at undgå parfume er derfor problematisk. Anbefalinger til forbrugere
9 ReferencerAlexander BR, 2002. ”An assessment of the comparative sensitization potential of some common isothiazolinones”. B. R. Alexander, Thor Group Management Limited, Margate, Kent, United Kingdom. Contact Dermatitis 2002, p. 191-196. BEK 151, 1999. Bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v. BEK nr. 151 af 15.3.1999. Miljø- og Energiministeriet. BEK 975, 2002. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v. BEK nr. 975 af 27.11.2002. Miljøministeriet. BEK 1116, 2003. Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. BEK nr. 1116 af 12.12.2003. Sikkerhedsstyrelsen. BEK 923, 2005. Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer. BEK nr. 923 af 28.09.2005. Miljøministeriet. BEK 422, 2006. Bekendtgørelse om kosmetiske produkter. BEK nr. 422 af 4.5.2006. Miljøministeriet. BEK 786, 2006. Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler. BEK nr. 786 af 11.7.2006, Miljøministeriet. BEK 877, 2006. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kosmetiske produkter. BEK nr. 877 af 17.8.2006, Miljøministeriet. BEK 1074, 2006. ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler”. BEK nr. 1074 af 3.11.2006, Miljøministeriet. Ben-Dyke et al, 1977. ”Phenoxyetol: Toxicity in oral administration to rats for thirteen weeks”. Ben-Dyke R, Ashby R, Bhatt A, Newman AJ. Life Science Research Report No. 77/NLL5/375 to Nipa Laboratories, 21 November 1977. (Ikke publiceret). Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). BioSite, 2006. BioSite om benzoesyre. Fundet på http://www.biosite.dk/leksikon/benzosy.htm. Senest opdateret 4.6.2006. Breslin et al, 1991. ”Hemolytic activity of ethylene glycol phenyl ether (EGPE) in rabbits”. Breslin WJ, Phillips JE, Lomax LG et al. Fund. Appl. Toxicol. 17: p.466-481, 1991. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). Chemfinder. Chemfinder.com. Fundet på http://chemfinder.cambridgesoft.com/. ChemicalLand21.com, 2006. ”5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane”, ChemicalLand21.com. http://www.chemicalland21.com/lifescience/phar/5-BROMO-5-NITRO-1,3-DIOXANE.htm CIRP, 1992. ”Final report on the safety assessment of methylisothiazolinone and methylchloroisothiazolinone”. Cosmetic Ingredient Review Program, Vol. 11, No. 1, 1992. Som beskrevet i (Madsen T et al, 2001). CIR Review, 1990a. ”Final report on the safety of phenoxyethanol”. J. Am. Coll. Toxicol. 9(2): p.259-277. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). CIR Review, 1990b. Final report on the safety assessment of 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane. Cosmetic Ingredient Review, Vol. 9, No. 2. Som beskrevet i (Madsen T et al, 2001). Conner et al, 1996. “Mutagenicity of cosmetic products containing Kathon”. Connor, T.H., P.G. Tee, M. Afshar, K.M. Connor. Environmental and Molecular Mutagenesis, 28, 127-132, 1996. Som beskrevet i (Madsen T et al, 2001). Davies, 1970. ”Acute percutaneous toxicity of phenoxetol to rats”. Davies RE, 1970. Fra COLIPA, 1980, “Summaries of submissions I and II on phenoxyehtanol”. COLIPA report No. 5/70/D57. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). Debethizy et al, 1986. “Absorption and disposition of 14C-labelled Kathon biocide, a mixture of 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one and 2-methyl-4-isothiazolin-3-one, following intravenous or dermal administration to male sprague-Dawley rats”. Debethizy, J.D., S.L. Longacre, R.B. Steigerwalt, F.W. Deckert, J.N. Moss, A.W. Hayes, J.M. Smith, H.E. Scribner. Fd. Chem. Toxicol., 24 ( 1), 43-49, 1986. Som beskrevet i (Madsen T et al, 2001). De Groot et al, 1986. De Groot AC, Bos JD, Jagtman BA, Bruynzeel DP, van Joost T, Weyland JW. Contact Dermatitis 15: p.218-222, 1986. Som beskrevet i (IUCLID, 2000d). Deuel HJ et al, 1954. ”Sorbic acid as a Fungistatic Agent for Foods. I. Harmlessness of Sorbic Acid as a Dietary Component”. Food Res. 19: p. 1-12. 1954. Som beskrevet i (SCCNFP 0532, 2002) og I (OECD SIDS, 2001). DFG, 1993. ”Toxicants. Critical data evaluation for MAK values and classification of carcinogens”. Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG). Occupational Vol 5, VCH Verlagsgesellschaft mbH, Weinheim, Germany, 1993. Som beskrevet i (Madsen T et al, 2001). DS/EN 71-3. Legetøj. Sikkerhedskrav. Del 3: Migration af særlige stoffer. Dansk Standard, 2. udgave, godkendt 1995-08-09. ECB, 1999. ”Classification of chemical products containing methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (MCI/MI)”. ECBI/46/95 – Add.70. 21 January 1999, Birgitaa Gruvberger PhD, Department of Occupational and Environmental Dermatology, University Hosptial, Malmö, Sweden. http://ecb.jrc.it/classlab/4695a70-I.doc ECB, 2002a. “Draft Report from the Working Group on Sensitisation”, Ispra, 18-19 April 2002. ECBI/13/02 Add.1. European Commission, DG JRC, Joint Research Centre, Insitute for Health and Consumer Protection, Unit: Toxicology and Chemical Substances, European Chemicals Bureau. http://ecb.jrc.it/classlab/1302a1_Report.doc ECB, 2002b. “Meeting of the Sensitisation Expert Group, Ispra 4-6 November 2002”. ECBI/81/02, 16 December 2002. European Commission, DG JRC, Joint Research Centre, Insitute for Health and Consumer Protection, Unit: Toxicology and Chemical Substances, European Chemicals Bureau. http://ecb.jrc.it/classlab/8102_Sensitisation_1102_report.doc E nummer guiden, 2004. Beskrivelse af de forskellige E numre på hjemmesiden www.e-nummer.dk. Udgivet med støtte fra Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Kost & Ernæringsforbundet og Restaurationsbranchens Forbund. Environmental Project No. 615, 2001. Environmental and Health Assessment of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergent Products, Environmental Project No. 615, Miljøstyrelsen 2001. http://www.mst.dk/udgiv/Publications/2001/87-7944-596-9/html/default_eng.htm Ettorre A. et al, 2003. Involvement of Oxidative Stress in Apoptosis Induced by a Mixture of Isothiazolinones in Normal Human Keratinocytes. Anna Ettorre et al, Department of Molecular Biology, University of Siena, Siena, Italy. The Journal of Investigateve Dermatology p. 328-336, 2003, The Society for Invenstigative Dermatology, Inc. European Commission, 2003. “Technical Guidance Document on Risk Assessment in support of Commission Directive 93/67/EEC on Risk Assessment for new notified substances. Commission Regulation (EC) No 1488/94 on Risk Assessment for existing substances. Directive 98/8/EC of the European Parliament and of the Council concerning the placing of biocidal products on the market”. Part I. European Commission, Joint Research Centre, Institute for Health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, 2003. Fette, Seifen, Anstrichmittel, 1976. Fette, Seifen, Anstrichmittel. Vol. 78, p. 269, 1976. Som beskrevet i TOXNETs ChemIDplus database. Fødevarestyrelsen, 2004. “Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad”. Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. Fødevarestyrelsen, December 2004, 3. oplag. http://www.astma-allergi.dk/media/filebank/org/tilsaet.pdf Gershanik et al, 1982. ” The gasping syndrome and benzyl alcohol poisoning”. Gershanik J., Boecler, B., Ensley, H., McCloskey, S. & George, W. (1982). New Engl. J. Med., 307, 1384-1388. Som beskrevet i (WHO, 1996)Gollapudi et al, 1988. ”Evaluation of 2-phenoxyethanol in the rat bone marrow chromosomal aberration assay”. Gollapudi BB, Linscombe VA, Bruce RJ. Dow Chemical Company Report TXT:K-000111-020, February 4, 1980. Graham & Kuizenga, 1945. Graham, B.E. & Kuizenga, M.H. “Toxcity studies on benzyl benzoate and related benzyl compounds”. J. Pharmacol. Exp. Ther., 84, 358–362, 1945. Som beskrevet i (WHO, 2002). Hanser Publishers, 2001. Plastics Additive Handbook. 5th Edition. Hanser Publishers, Munic. Hanser Gardner Publications, Inc., Cincinatti, 2001. Heindel et al, 1990. “Assessment of ethylene glycol monobutyl and monophenyl ether reproductive toxicity using a continuous breeding protocol in Swiss CD-1 mice”. Heindel JJ, Gulati DK, Russell VS, Reel JR, Lawton AD, Lamb JC. Fun. Appl. Toxicol. 15: p.683-696, 1990. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). Hill Top Research, 1980. “Acute oral and acute dermal toxicity, and acute eye irritation potential of samle 2219-93” (cosmetic grade phenoxyethanol). Report No. 80-479-21 to CFA, June 18, 1980. (Ikke publiceret). Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). HSDB. Hazardous Substance Data Bank. TOXNET. Udtræk fra HSDB for de forskellige stoffer på CAS-nr. http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/htmlgen?HSDB Howes, 1988. Cosmetic Science 88, 15th IFSCC Int. Congress. Howes D., 1988. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004) IFRA. Internatiol Fragrance Association. Codes and Standards http://www.ifraorg.org/GuideLines.asp ILO, 1973. Internation Labour Organisation, C138 Minimum Age Convention, 1973. http://www.ilo.org/ilolex/cgi-lex/convde.pl?C138 IMS, 2004. Data om 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane i Kemidatabasen fra Informationscenteret for Miljø & Sundhed. Data seneste opdateret 11.3.2004. http://192.38.244.140/kd_vis_stof.asp?stof_id=153. INCI, 2006. List of cosmetic ingredients ordered by INCI name, European Commission – Enterprise and Industry Directorate General – Consumer Goods – Cosmetics. Last updated 24.2.2006. Fundet på http://ec.europa.eu/enterprise/cosmetics/html/cosm_inci_index.htm. IUCLID, 2000a. “IUCLID Datasheet. Substance ID: 26172-55-4, 5-chloro-2-methyl-2H-isothiazol-3-one”. IUCLID (International Uniform Chemical Information Database). European Commission, Joint Research Centre, Institute for Health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, 2000. Fundet på http://ecb.jrc.it/esis. IUCLID, 2000b. “IUCLID Datasheet. Substance ID: 100-51-6, benzyl alcohol“. IUCLID (International Uniform Chemical Information Database). European Commission, Joint Research Centre, Institute for Health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, 2000. Fundet på http://ecb.jrc.it/esis. IUCLID, 2000c. “IUCLID Datasheet. Substance ID: 532-32-1, Sodium benzoate “. IUCLID (International Uniform Chemical Information Database). European Commission, Joint Research Centre, Institute for Health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, 2000. Fundet på http://ecb.jrc.it/esis. IUCLID, 2000d. “IUCLID Datasheet. Substance ID: 122-99-6, 2-phenoxyethanol “. IUCLID (International Uniform Chemical Information Database). European Commission, Joint Research Centre, Institute for Health and Consumer Protection, European Chemicals Bureau, 2000. Fundet på http://ecb.jrc.it/esis. Jenner et al, 1964. Fd. Cosmet. Toxicol. 2: p.327-343. Jenner PM et al, 1964. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2001). Jensen AA, 1999. ”Fokus på farlige stoffer nr. 77. Benzylalkohol og dens estere”. Arbejdsmiljø 1999; 15(11): 49-50. Larsen JR et al, 2006. ”Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering af håndsæbe”, Jette Rud Larsen – Dansk Toksikologi Center, Trine Thorup Andersen og Dorte Rasmussen – DHI – Institut for Vand og Miljø. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 69 2006. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Loeser, 1978. Bayer AG data, short report, 3.11.1978. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2001). Lovell et al, 1984. Contact Dermatitis 11: p.187. Lovell CR et al, 1984. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). Madsen T et al, 2001. ”Environmental and Health Assessment of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergent Products”, Environmental project no. 615, 2001. CETOX, Madsen T et al. Miljøstyrelsen. Malinckrodt Chemicals, 2004. Materials Safety Data Sheet, Sodium Benzoate. Malinckrodt Baker Inc., 222 Red School Lane, Phillipsburg, NJ 08865. 02.19.04. Fundet på http://www.jtbaker.com/msds/englishhtml/S2930.htm. Matissek R, 1985. “Zur Analytik mikrobiocider Isothiazolone”, Matissek, R; Fresenius Z Anal. Chem. (1985) 322: 465-469. Miljøprojekt nr. 635, 2001. ”Rapport om vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer”. Miljøprojekt nr. 635, 2001, Miljøstyrelsen. Mærkningsguiden, 1997. ”Mærkningsguiden”, Pjece nr. 4, december 1997, Statens Husholdningsråd, Forbrugerstyrelsen. Nair B, 2001. ”Final Report on Safety Assessment of Benzyl Alcohol, Benzoic Acid, and Sodium Benzoate”, Nair B. International Joundal of Toxicology, Vol. 20, No. 4, Supplement 3, January 03, 2001, p. 23-50. Taylor & Friends. Netdoktor, 2006. ”Drenges højde og vægt i forhold til alder” og ”Pigers højde og vægt i forhold til alder”. Fundet på Netdoktors hjemmeside i oktober, 2006. http://www.netdoktor.dk/boern/fakta/drengevaeksttabel.htm og http://www.netdoktor.dk/Sunderaad/fakta/pigevaeksttabel.htm. NPIRI, 1974. ”Raw Materials Data Handbook”. Vol I: 6. 1974. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2001). NTP, 1984. “Reproduction and Fertility Assessment of Ethylene Glycol Monophenyl Ether (CAS #122-99-6) in CD-1 Mice When Administered in Feed”. Department of Health & Human Services/National Institute of Environmental Health Sciences, National Toxicology Program. NTP Study No. RACB83101, November 1984. http://ntp.niehs.nih.gov/index.cfm?objectid=071C4D74-FB0B-FF73-89C8AEEC022285F3. NTP, 1989. ”Toxicology and carcinogenesis studies of benzyl alcohol in F344/N rats and B6C3F1 mice (gavage studies)”. NTP-TR-343, NIH Publication No. 89-2599. US Department of Health and Human Services, Public Health Service, National Institute of Health, June 1989. http://ntp-server.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/LT_rpts/tr395.pdf OECD SIDS, 2001. ”SIDS Initial Assessment Report for 13th SIAM (Bern, 7th - 9th November 2001) – Benzoates”. UNEP Publications. OECD SIDS, 2004. “SIDS Initial Assessment Report for SIAM 18 (Paris, France, 20-23 April 2004) – Ethylene Glycol Phenyl Ether”. UNEP Publications. Onodera et al, 1978. “Studies on effects of sodium benzoate on fetuses and offspring of Wistar rats”. Onodera et al, Eisei Shikensho Hokoku, 96: p.47-55 (på Japansk). Som beskrevet i (WHO, 2000). Opdyke, 1973. “Monograph on Fragrance Raw Materials”. Fd. Cosmet. Toxicol. 11: p. 1011-1013. Opdyke, DLJ. 1973. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2001). Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2004. ”Listen over uønskede stoffer 2004”. Miljøstyrelsen 2004. Positivlisten, 2005. ”Positivlisten. Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer”, Fødevarestyrelsen, 2005. http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/exeres/ Procter & Gamble, 1992. “Acute oral toxicity study (LD50) in the rat. Benzyl alcohol”. Unpublished report No. 2131-110/233 from Hazleton, Harrogate, England. Submitted to WHO by Flavor and Extract Manufacturers Associations, USA, 1992. Som beskrevet i (WHO, 2002). Richold et al, 1982. “Micronucleus test on phenoxyethanol”. Huntingdon Research Center report NPA 19/82966 for NIPA Laboratories Ltd., 19 November 1982. (Ikke publiceret). Som beskrevet i (OECD SIDS, 2004). Roche Applied Science, 2005. “5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane (BND)”, Roche Applied Science 2005/2006, edited September 2005. http://www.roche-applied-science.com/indbio_neu/industry/ Rohm and Haas. “RH-573T – Skin Irritation Study in Rabits”. Report No. 96R-123. Rohm and Haas, 1999. “RH-573 Technical: Acute oral toxicity study in male and female rats”, Rohm and Haas Report No. 98R-212, 1999. Rohm and Haas, 2000a. “Neolone™ 950 Preservative Acute Oral Toxicity study in Male and Female rats”. Report No. OOR-004, 2000. Rohm and Haas, 2000b. “Neolone™ 950 Preservative Acute Dermal Toxicity Study in Male and Female rats”. Report No. OOR-005, 2000. Rohm and Haas, 2000c. “RH-573 Technical: Three-Month Drinking Water Toxicity Study in Rats”. Report No. 99R-135, 2000. Rohm and Haas, 2000d. “Neolone™ 950 Preservative (100 ppm aqueous solution) Skin Irritation Study in Rabbits”. Report No. OOR-006. Rohm and Haas, 2000e. “Neolone™ 950 Preservative (100 ppm aqueous solution) Eye Irritation Study in Rabbits”. Report No. OOR-007. Rohm and Haas, 2004a. “Kathon™ CG. A safe, effective, globally approved preservative for rinse-off products”. Rohm and Haas Personal Care, February 2004. Roper et al, 1997. “Percutaneous penetration of 2-phenoxyethanol through rat and human skin”. Roper CS, Howes D, Blain PG, Williams FM. Food Chem. Toxicol. 35: p.1009-1016, 1997. (Som beskrevet i OECD SIDS, 2004). RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Canadian Centre for Occupational Health and Safety. http://ccinfoweb.ccohs.ca/rtecs/search.html Safety Emporium, 2004. Sample MSDS for Benzoic Acid. Safety Emporium, Laboratory and Safety Supplies. 25.5.2004. Fundet på http://www.ilpi.com/msds/benzoic.html. SCCNFP 0017, 1999. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “Opinion concerning Fragrance allergy in consumers. A review of the problem. Analysis of the need for appropriate consumer information and identification of consumer allergens”. Adopted by the SCCNFP during the plenary session of 8 December 1999. SCCNFP/0017/98, final. SCCNFP 0532, 2001. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “Concerning Benzoic Acid and Sodium Benzoate”. Adopted by the SCCNFP during the 20th plenary meeting of 4 June 2002. SCCNFP/0532/01, final. SCCNFP 0625, 2003. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “Opinion concerning methylisothiazolinone”. COLIPA No. P94. Adopted by the SCCNFP during the 23rd plenary meeting of 18 March 2003. SCCNFP/0625/02, final. SCCNFP 0670, 2003. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “Opinion concerning Update of entry No. 39 of Annex VI to Directive 76/768/EEC on Cosmetic Products: Mixture of 5-chloro-2-methyl-isothiazolin-3(2H)-one and 2-methylisothiazolin-3(2H)-one”. COLIPA No. P56. Adopted by the SCCNFP during the 23rd plenary meeting of 24-25 June 2003. SCCNFP/0670/03, final. SCCNFP 0690, 2003. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “The SCCNFP’s Notes of Guidance for the Testing of Cosmetic Ingredients and Their Saftey Evaluation, 5th Revision”. Adopted by the SCCNFP during the 25th pleanary meeting of 20 October 2003. SCCNFP/0690/03 Final. SCCNFP 0805, 2004. The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers. “Opinion concerning methylisothiazolinone”. COLIPA No. P94. Adopted by the SCCNFP on 23 April 2004 by means of written procedure. SCCP 0849, 2004. Scientific Committee on Consumer Products SCCP. “Clarification of the SCCNFP Opion on the Update of entry No. 39 of Annex VI to Directive 76/768/EEC on Cosmetic Products: Mixture of 5-chloro-2-methyl-isothiazolin-3(2H)-one and 2-methylisothiazolin-3(2H)-one”. COLIPA No. P56. Adopted by the SCCP during the 2nd plenary meeting of 7 December 2004. SCCP/0849/04. SCF 78, 2002. “Opinion of the Scientific Committee on Food on Benzyl Alcohol (expressed on 24 September 2002)”. European Commission, Health & Consumer Protection Directorate-General, Directorate C – Scientific Opinions, C2 – Management of scientific committees II; scientific co-operation and networks. Scientific Committee on Food. SCF/CS/ADD/FLAV/78 Final, 17. Sept. 2002. ScienceLab, 2005. “Material Safety Data Sheet 5-bromo-5-nitro, 1,3-dioxane MSDS”. ScienceLab.com Chemicals & Laboratory Equipment. Sidst opdateret 10.10.2005. http://www.sciencelab.com/xMSDS-5_Bromo_5_nitro_1_3_dioxane-9927112 Smyth et al, 1941. Smyth HF et al. J. Ind. Hyg. Toxicol. 23: p. 259-263, 1941. Som beskrevet i (IUCLID, 2000d). Smyth & Carpenter, 1948. Smyth HF & Carpenter CP. J. Ind. Hyg. Toxicol. 30: p. 63-68, 1948. Som beskrevet i (OECD SIDS, 2001). Smyth et al., 1951. Smyth, H.F., Carpenter, C.P. & Weil, C.S. “Range finding toxicity data: List IV”. Arch. Ind. Hyg. Occup. Med., 4,119–122, 1951. Som beskrevet i (WHO, 2002). Sodemoto & Enomoto, 1980. ”Report of carcinogenesis bioassay of Sodium benzoate in rats: Absence of carcinogenicity of sodium benzoate in rats”. Sodemoto Y & Enomoto M. J. Environ. Pahtol. Toxicol. 4: p.87-95, 1980. Som beskrevet i (SCCNPF 0532, 2002) SPIN2000. “SPIN Substances in Preparations in Nordic countries”. www.spin2000.net. TOXNET. TOXNET Toxicology Data Network. United States National Library of Medicine. Fundet på http://toxnet.nlm.nih.gov/. Ugeskrift for Læger, 2002. “Luftbåren kahonkontaktallergi udløst af vandbaseret plasticmaling”. Ugeskrift for Læger 2002, 164 (18): 2411. Diana Kristensen, Hase Ole Hein & Kaare Weismann. US FDA. ”Guide to inspections of cosmetic product manufactures”. US Food and Drug Administration. Office of Regulatory Affairs. http://www.fda.gov/ora/Inspect_ref/igs/cosmet.html Videncenter for Allergi, 2006a. ”Om allergi. Kathon/isothiazolinone”. Beskrivelse fundet i september 2006 på hjemmeside for Videncenter for Allergi. http://www.videncenterforallergi.dk/ Videncenter for Allergi, 2006b. ”Nationale allergidata. Aktuelle allergidata” Beskrivelse fundet i oktober 2006 på hjemmeside for Videncenter for Allergi. http://www.videncenterforallergi.dk/4_nationale_data/ Videncenter for Allergi, 2006c. “Formaldehyd og formaldehydfrigørere”. Beskrivelse fundet i november 2006 på hjemmeside for Videncenter for Allergi. http://www.videncenterforallergi.dk/Default.aspx?ID=106 Videncenter for Allergi, 2006d. “Parabener”. Beskrivelse fundet i november 2006 på hjemmeside for Videncenter for Allergi. http://www.videncenterforallergi.dk/Default.aspx?ID=111 WHO, 1996. ”Safety Evaluation of Certain Food Additives and Contaminants. Benzyl acetate, benzyl alcohol, benzaldehyde, and benzoic acid and its salts”. WHO Food Additivies Series: 37. First draft prepared by Vavasour E, Chemical Health and Hazard Assessment Division, Bureau of Chemical Safety, Food Directorate, Health Protection Branch, Health Canada, Ottawa, Ontario, Canada. 1996. Fundet på IPCS INCHEM hjemmeside. http://www.inchem.org/documents/jecfa/jecmono/v37je05.htm. WHO, 2000. “Benzoic Acid and Sodium Benzoate”. Concise International Chemical Assessment Document 26. Corrigenda published by 12 April 2005 have been incorporated in this file. First draft prepared by Dr. A. Wibbertmann et al, Fraunhofer Institute for Toxicology and Aerosol Research, Hanover, Germany. World Health Organisation, Geneva, 2000. WHO, 2002. ”Safety Evaluation of Certain Food Additives and Contaminants. Benzyl derivatives”. WHO Food Additivies Series: 48. First draft prepared by Dr. J. Gry et al. Institute of Food Safety and Nutrition, Danish Veterinary and Food Administration, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. 2002. Fundet på IPCS INCHEM hjemmeside. http://www.inchem.org/documents/jecfa/jecmono/v48je01.htm. Wikipedia, 2006. ”Bronidox”. Beskrivelse af Bronidox (5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane). Wikipeida, the free encyclopedia. Fundet på http://en.wikipedia.org/wiki/bronidox. Sidst opdateret 5 August 2006. Fodnoter[1] Kathon er en blanding af de to stoffer methylchlorisothiazolinon og methylisothiazolinon i forholdet 3:1 [2] Kathon is a mixture of the two substances methylchlorisothiazolinone and methylisothiazolinone in the ratio 3:1 [3] Børnemassageolier er gennemgået i et tidligere kortlægningsprojekt. De medtages derfor kun, hvis de ikke er undersøgt i det pågældende projekt. [4] Press release “Commission bans 22 hair dye substances to increase consumer safety”, 20.07.2006. IP/06/1047. Fundet på http://europa.eu.int. [5] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007. [6] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007. [7] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007. [8] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007. [9] Ifølge Bekendtgørelse nr. 877 af 17.8.2006 (BEK 877, 2006) er datoen for den midlertidige tilladelse af stoffet ændret fra 31.12.2006 til 31.12.2007. [10] Bemærk, at dette produkt er et stay-on produkt, dvs. grænsen for særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer nu er 10 mg/kg. [11] Bemærk, at dette produkt er et stay-on produkt, dvs. grænsen for særskilt deklarering af de 26 parfumestoffer nu er 10 mg/kg. [12] Det skal bemærkes, at den højest målte koncentration kun er baseret på enkelte analyseresultater af produkter, hvor de enkelte duftstoffer forekommer i. For hovedparten af produkterne vides ikke i hvilken koncentration duftstofferne forekommer i (blot at den er over 100 mg/kg eller 0,001%). [13] Bemærk, at DEHIP (Bis(2-ethylhexyl)isoftalat) ikke er en ortho-ftalat, men en meta-ftalat. [14] De forskellige kilder er lidt uenige om, hvor store mængder natriumbenzoat, der bliver brugt til de forskellige formål, men konserveringsmiddel til fødevarer og drikkevarer ser ud til at udgøre mere end 50% af den totale producerede mængde. [15] EC3 værdi er den estimerede koncentration, der skal til for at fremkalde en tre gange stigning i lymfekirtelcelle aktivitet. Bilag A: Udtræk fra databasen over kosmetiske produkter til børn
1 Oversigt over indholdet i databasenDette bilag indeholder en beskrivelse af indholdet af den udarbejdede database over kosmetiske produkter til børn. 1.1 DatabasenFor de i alt 208 kortlagte kosmetiske produkter til børn er der for Miljøstyrelsen udarbejdet en database i Microsoft Access 2000. Databasen præsenteres kort, når denne åbnes (se figur 1). Figur 1: startside for databasen Databasen er bygget op omkring en produktoversigt, hvor der for hvert produkt er registreret: - Indhold af kemiske stoffer - Diverse oplysninger om produktet (type, købested, m.m.) 1.2 ProduktoversigtFor hvert produkt er der indlagt oplysninger i databasen om hvilke ingredienser, der indgår i produkterne, men også i hvilken rækkefølge (rangordning) ingredienserne er listet på produktet. Rangordningen er således en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne. Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, eks. konserveringsmidler. Herudover indeholder databasen en lang række andre informationer om produkterne. Figur 2: Produktinformationer Følgende oplysninger er registreret i databasen for alle de indkøbte produkter (se figur 2):
2 Samtlige kemiske stoffer fundet i de kortlagte produkterDette kapitel er en oversigt over samtlige kemiske stoffer, der er fundet i de kortlagte kosmetiske produkter til børn. Der forekommer i alt 461 forskellige stoffer i de 208 kortlagte produkter. Kapitlet viser desuden, hvor hyppigt de forskellige kemiske stoffer forekommer, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de forekommer (dvs. i hvilken rækkefølge indholdsstofferne er listet på produkterne). Rangordningen er således en indikation af indholdsstoffernes relative koncentration i produkterne (dvs. en indikation af hvilken gennemsnitlig relativ koncentration stofferne indgår i). Et lille tal (høj rangordning) er et udtryk for, at stoffet indgår som hovedingrediens i produktet, hvorimod et højt tal (lav rangordning) indikerer, at stoffet indgår som tilsætningsstof, eks. konserveringsmidler. Tabellen viser samtidigt hvor mange af de 208 produkter, stofferne indgår i, samt med hvilken gennemsnitlig rangordning de indgår. 2.1 Angivet efter faldende hyppighed2.2 Alfabetisk oversigt3 Kemiske stoffer i de kortlagte produkter fordelt på typen af produkterDette kapitel viser de kemiske stoffer i de kosmetiske produkter til børn fordelt på typen af produkt. Dvs. hvilke stoffer, der findes i badekonfetti, balsam, bodylotion/creme, bodyshampoo/badegele, shampoo, skumbad og tandpasta. Indholdsstofferne for de forskellige typer af produkter er kun listet for de nævnte syv typer af produkter. For de andre typer af produkter må databasen konsulteres. Kapitlet viser samtidig med hvilken gennemsnitlig rangordning, stoffer indgår for den nævnte produkttype, dvs. i hvilken gennemsnitlig relativ koncentration, stofferne indgår i. 3.1 Badekonfetti/kaviar/fizzle salt3.2 Balsam3.3 Body lotion/crème3.4 Bodyshampoo/badegele3.5 Shampoo3.6 Skumbad3.7 Tandpasta4 Indholdsstoffer med restriktionerDette kapitel er en oversigt over de 66 indholdsstoffer, der har restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen ud af de i alt 461 indholdsstoffer fundet i de 208 kortlagte produkter. Bemærk, at der er brugt den seneste udgave af INCI listen fra projektets start (fra 24.2.2006). Dvs. at de seneste ændringer med farvestoffer og til dels også de 26 parfumestoffer ikke er med på INCI-listen, der er lagt i databasen. Tabel 4.1: Liste over indholdsstoffer i de kosmetiske produkter til børn med restriktioner i forhold til Kosmetikbekendtgørelsen.
Bilag B: 1 De 26 deklarationspligtige parfumestofferTabellen nedenfor er en oversigt over de 26 parfumestoffer, der ifølge ”Bekendtgørelse om kosmetiske produkter” – BEK nr. 422 af 4.5.2006 (BEK 422, 2006) skal deklareres særskilt i indholdsdeklarationen, når koncentrationen overstiger 0,001% eller 0,01% for produkter, der henholdsvis ikke afrenses og produkter, der afrenses efter brug.
|