Miljøprojekt, 1163 – Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt

Sammendrag

Undersøgelsens formål var at undersøge, hvorfor glyphosat/AMPA blev fundet i 38 vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt i 2001/2002, hvor der var analyseret 193 små private vandforsyningsanlæg, der forsynede private husstande.

Ejerne af de 38 anlæg med tidligere fund af glyphosat eller AMPA blev kontaktet, og 28 anlæg blev undersøgt. Der blev genfundet glyphosat/AMPA i 15 anlæg svarende til at 54% i 2005 stadig indeholdt et eller begge stoffer. Ved 10 anlæg blev der fundet koncentrationer ≥0,1µg/l, svarende til 36% af de undersøgte anlæg.

Der blev genfundet glyphosat/AMPA i 14 gravede brønde, og i 1 boringer i en gravet brønde. Der blev således ikke genfundet glyphosat eller AMPA i enkeltstående boringer. Alle anlæg var lå i områder domineret af moræneler.

12 anlæg blev undersøgt nærmere, og der var anvendt glyphosat nær anlæggene på 6 ejendomme, mens der ifølge en interviewundersøgelse ikke var anvendt glyphosat på matriklen ved 6 anlæg. 8 anlæg lå tæt på marker, hvor der var anvendt glyphosat, mens to anlæg lå ved marker, der var sprøjtet i efteråret 2004, hvor sprøjtemidlet ikke var kendt.

Hovedkilderne til glyphosat og AMPA i de undersøgte anlæg er formodentlig grundvand og/eller overfladevand, der stammer fra glyphosat behandlede gårdspladser, og grundvand der stammer fra behandlede marker. Derudover blev der fundet en række andre kilder. Der kunne ikke med sikkerhed fastslås en sammenhæng mellem fund og anvendelse af glyphosat i nærmiljøet omkring brøndene. Der blev ved de undersøgte anlæg fundet horisontale og vertikale makroporer i moræneleret, hvor transport af vand forekommer, men der kunne ikke med sikkerhed vises en sammenhæng mellem fund af glyphosat/AMPA og transport fra behandlede arealer gennem disse sprækkesystemer mod brøndene.

Sammenholdes afstanden til de formodede primære kilder med glyphosat/AMPA i de enkelte anlæg, findes, at koncentrationerne falder med stigende afstand til kilden. Denne sammenhæng betyder, at der formodentlig kan anvendes et afstandskriterium ved anlæg, der indvinder grundvand fra brønde for at sikre en overholdelse af grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l i drikkevand fra sårbare anlæg.

Fund af coliforme bakterier i håndboringer ved anlæggene viser, at der kan ske en hurtig transport fra terræn ned til grundvandet via sprække- og bioporesystemer i moræneleret, samt at tidligere fund af bakterier i brønde også kan stamme fra højtliggende opsprækkede grundvandsmagasiner.

De undersøgte lokaliteter ligger alle i områder, hvor morænen er afsat under det Ungbaltiske isfremstød. Den Ungbaltiske moræne er karakteristisk ved udvikling af horisontalt opsprækkede zoner dannet som følge af issegmentering i Yngre Dryas (11.000 BP), hvor udfældning af islinser har opsprækket morænen horisontalt (fissil zone). Den fissile zone har oprindeligt præget morænen fra terræn til ca. 2,5 meters dybde. Zonens dybde vil dog varierer lokalt, mens zonens øvre grænse afhænger af senere klima påvirkninger: frost- og tørkesprækker, ormegange og rodpåvirkning. Ved 7-8 af anlæggene blev der fundet højporøse fissile zoner, som var i direkte forbindelse med de undersøgte brønde, og det kan ikke udelukkes at den samme zone ville kunne findes ved de øvrige anlæg. Der blev fundet flere åbentstående bioporesystemer(rodkanaler, ormegange eller sprækker) ved 7 anlæg, mens der ved de resterende 5 anlæg blev fundet åbentstående ormegange.

Den statistiske bearbejdning af de indsamlede data viste, at der kunne skelnes mellem to vandtyper med høje AMPAkoncentrationer svarende til ”tyndt” og ”tykt” vand, hvor det tynde vand svarer til regnvand, der hurtigt er transporteret fra overfladen og ned til det højtliggende grundvand eller til brøndene, mens grundvandet med et større indhold af hovedbestanddele har haft en længere opholdstid i magasinerne. Den statistiske bearbejdning af resultaterne viser en (negativ) sammenhæng mellem stigende afstand til grundvandsspejlet og faldende AMPAindhold, hvilket afspejler at både glyphosat og AMPAkoncentrationer falder med stigende dybde i forhold til terrænoverflade. En positive sammenhæng mellem PO₄ og AMPA stemmer overens med, at der kan findes høje PO₄koncentrationer i de øverste jordlag, og at AMPA og PO₄ formodentlig følger samme transportveje.

Det dybereliggende grundvand vurderes som ikke sårbart overfor glyphosat/AMPAforurening, med mindre der lokalt forekommer geologiske vinduer, hvor en hurtig transport mod dybtliggende grundvand kan ske.

Det forventes ikke at finde tilsvarende sårbarhed for brønde i sandede områder, med mindre der er tale om direkte overfladisk tilstrømning af forurenet vand fra fx gårdspladser og andre sprøjtede arealer i umiddelbar tilknytning til anlægget.