Nyttiggørelse af trykimprægneret træ
13 Bilag:
- 13.1 Bilag 1: Kemisk sammensætning for træfraktioner i affaldstræ
- 13.2 Bilag 2 (ref.4) : Beregnet kemisk sammensætning af input affaldstræ til spånpladeproduktion
- 13.3 Bilag 3 : Ikke-toksiske miljøeffekter for rent affaldstræ disponering scenarier (ref.4)
- 13.4 Bilag 4 : Toksiske miljøeffekter for rent affaldstræ disponering scenarier (ref.4)
- 13.5 Bilag 5: Princip flowsheet af pilotanlæg ekstraktions behandling i fire trin.
- 13.6 Bilag
13.1 Bilag 1: Kemisk sammensætning for træfraktioner i affaldstræ
| Dækspån | Midtspån | Rest til | Vægtet 40 % | Returtræflis | |
| (Novopan) | (Novopan) | forbrænding | dækspån og | prøve | |
| (Novopan) | 60 % midtspån | (Burman, D., | |||
| (Novopan) | 2005) | ||||
| Enhed | mg/kg TS | mg/kg TS | mg/kg TS | mg/kg TS | mg/kg TS |
| As | 39,7 | 52,8 | 20,1 | 47,6 | 5,63 |
| Ba | 181 | 140 | 784 | 156 | 152 |
| Be | <0,009 | <0,01 | 0,14 | 0,01 | 0,01 |
| Cd | 0,31 | 0,31 | 1,11 | 0,31 | 0,40 |
| Co | 1,52 | 1,88 | 3,81 | 1,74 | 0,62 |
| Cr | 46,1 | 108 | 61,1 | 83,2 | 19,9 |
| Cu | 40,1 | 87,8 | 60,2 | 68,7 | 13,8 |
| Hg | 0,06 | 0,05 | 0,13 | 0,06 | 0,02 |
| La | <0,09 | <0,1 | 1,48 | 0,10 | 0,07 |
| Mo | 0,21 | 0,31 | 1,32 | 0,27 | 0,24 |
| Nb | 0,10 | 0,30 | 2,27 | 0,22 | 0,53 |
| Ni | 1,16 | 1,85 | 8,72 | 1,57 | 1,30 |
| Pb | 56,9 | 31,3 | 200 | 41,54 | 24,6 |
| S | 495 | 444 | 1700 | 464 | 286 |
| Sc | <0,02 | <0,02 | <0,1 | 0,02 | 0,03 |
| Sn | 1,33 | 3,2 | 9,53 | 2,45 | 0,88 |
| Sr | 12,3 | 10,5 | 48,7 | 11,22 | 10,2 |
| V | 0,68 | 0,67 | 6,77 | 0,67 | 0,73 |
| W | 1,49 | 1,35 | <7 | 1,41 | <0,95 |
| Y | 0,18 | 0,17 | 2,07 | 0,17 | 0,20 |
| Zn | 134 | 119 | 1310 | 125 | 403 |
| Zr | 1,7 | 3,35 | 119 | 2,69 | 2,57 |
| Cl | - | - | - | - | - |
| Si | 1393 | 1884 | 29.59 | 1688 | 2011 |
| Al | 326 | 264 | 3567 | 289 | 518 |
| Ca | 2351 | 2151 | 9363 | 2231 | 2465 |
| Fe | 319 | 363 | 6736 | 345 | 512 |
| K | 510 | 452 | 1625 | 475 | 573 |
| Mg | 332 | 261 | 1055 | 289 | 490 |
| Mn | 98,4 | 90,6 | 198 | 93,7 | 101 |
| Na | 553 | 615 | 1602 | 590 | 701 |
| P | 68,5 | 84,7 | 332 | 78,2 | 66,2 |
| Ti | 689 | 797 | 2230 | 754 | 603 |
13.2 Bilag 2 (ref.4): Beregnet kemisk sammensætning af input affaldstræ til spånpladeproduktion
Sammensætning af
modtaget affald på Novopan
Enhed mg/kg TS
As 43,2
Ba 246
Be 0,03
Cd 0,42
Co 2,02
Cr 79,4
Cu 188
Hg 0,07
La 0,29
Mo 0,42
Nb 0,51
Ni 2,59
Pb 64,0
S 639
Sc 0,03
Sn 3,45
Sr 16,5
V 1,55
W 2,2
Y 0,45
Zn 316
Zr 19,4
Cl -
Si 5695
Al 1475
Ca 3240
Fe 7835
K 637
Mg 397
Mn 108
Na 731
P 114
Ti 961
13.3 Bilag 3 : Ikke-toksiske miljøeffekter for rent affaldstræ disponering scenarier (ref.4)
Eksempel: Energiforbrug og –produktion
| Affaldsforbrænding | Biomassefyret | Spånplade- | |
| kraftvarmeværk | produktion | ||
| Transport | 83 | 226 | 182 |
| Forbehandling | 0 | 62 | 62 |
| Energi til behandling | |||
| Elektricitet2 | -10.160 | -13.963 | -10.379 |
| Varme2 | -12.275 | -12.323 | -9.618 |
| Fuel olie | -8.878 | ||
| Sparet energi fra jern og | -97 | -369 | |
| aluminium genanvendelse | |||
| Biomasseforbrænding3 | 4 | ||
| Total | -22.449 | -25.998 | -28.996 |
Tabel 9: Primær energiforbrug (MJ fossil energi) pr ton TS affaldstræ
Miljøeffekter
De potentielle miljøeffekter er normaliserede i forhold til en gennemsnitsborgers påvirkning på hver af de opgjorte miljøeffekter og givet i tusindedele af en personækvivalent (mPE). De miljøeffekter, der har de største værdier, er dermed de effekter der er størst i forhold til et gennemsnitligt belastningsniveau. Negative værdier repræsenterer en besparelse eller en undgået påvirkning, hvor positive værdier repræsenterer en potentiel påvirkning.
Målt på denne måde er drivhuseffekten det største ikke-toksiske miljøpotentiale, hvilket har direkte sammenhæng med den sparede fossile energi. Dermed indebærer spånpladeproduktion af affaldstræet den største besparelse på emission af drivhusgasser, mens også udnyttelse i biomassefyret kraftvarmeværk og forbrænding resulterer i en forholdsvis stor besparelse.
13.4 Bilag 4 : Toksiske miljøeffekter for rent affaldstræ disponering scenarier (ref.4)
De toksiske miljøeffekter skyldes primært tungmetalforurening til vand, jord og luft. Her er miljøeffekterne mindre afhængige af energibesparelser.
Set i forhold til en gennemsnitsborgers påvirkning, ses den største potentielle besparelse af toksiske effekter fra spånpladeproduktion, hvilket primært skyldes, at tungmetallerne i affaldstræet ”ophobes” i spånpladerne. En anden grund er, at løsningen også medfører sparet fuelolie til tørring af træ, der er forholdsvis tungmetalbelastet.
Generelt ses, at spånpladeproduktion har de mest markante besparelser af miljøeffekter på området, mens biomassefyret kraftvarmeværk og affaldsforbrændingsanlæg har en mindre betydning.
Biomassefyrede kraftvarmeværker emitterer i de fleste tilfælde flere toksiske stoffer end forbrænding, fordi der renses mindre effektivt end på et affaldsforbrændingsanlæg. Da der er stor usikkerhed forbundet med emissionerne og karakteriseringsfaktorerne for de toksiske miljøeffekter, kan resultater, der ligger i intervallet -20 til 20 mPE dog ikke kan tillægges stor betydning.
13.5 Bilag 5: Princip flowsheet af pilotanlæg ekstraktions behandling i fire trin.
EB1: Ekstraktionsbeholder
TM1,TM2,TM3,TM4: Ekstraktionsvæskebeholdere trin 1,trin 2,trin 3,trin 4
ST1, ST2, ST3, ST4: Skyllevandsbeholdere trin 1,trin 2,trin 3,trin 4
FB1: Fældningsbeholder
HT1: Holdetank (buffertank)
13.6 Bilag 6:
Figur 16: Modstrømsekstraktion. I dette eksempel er beholder 3 tømt for væske og indholdet af rent træ skiftes ud med nyt affald. I næste ekstraktionstrin tages væsken fra beholder 2 ud til fældning, mens de øvrige væsker flytter et trin i pilens retning.
Version 1.0 November 2007, © Miljøstyrelsen.