|
Miljø- og samfundsøkonomisk analyse af indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ 5 Samfundsøkonomiske analyserDette kapitel præsenterer resultaterne af samfundsøkonomiske analyser af fire forskellige metoder til behandling af imprægneret affaldstræ; deponi, forbrænding, Kommunekemis forgasningsproces og RGS90 Watechs våd-kemiske proces. De samfundsøkonomiske analyser består af en budgetøkonomisk analyse, der beskriver de økonomiske konsekvenser for en række relevante aktører samt en velfærdsøkonomisk analyse, der beskriver de samlede konsekvenser for samfundet både økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Metoderne bag budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske analyser er beskrevet i kapitel 2, der følger Miljøstyrelsens vejledning (Møller et al., 2000). 5.1 Velfærdsøkonomisk analyseDen velfærdsøkonomiske analyse beskriver enhedsomkostningerne pr. ton behandlet imprægneret affaldstræ for de fire behandlingsmetoder; deponi, forbrænding, Kommunekemis forgasningproces og RGS90 Watechs våd-kemiske proces. Både den velfærdsøkonomiske og den budgetøkonomiske analyse er forbundet med en del usikkerhed. For at belyse denne usikkerheds påvirkning af analysens resultater præsenteres en række følsomhedsanalyser, der illustrerer usikkerheden i beregningerne og konklusionerne. Enhedsomkostningerne pr. ton behandlet imprægneret affaldstræ for de fire forskellige behandlingsmetoder ses i tabel 5.1. Omkostningerne for Kommunekemis og RGS90 Watechs behandling er beregnet både med og uden indvinding af metaller. I den velfærdsøkonomiske analyse er der en række omkostninger, der ikke har været mulige at indregne. Disse er listet i boks 5.1. Tabel 5.1 Velfærdsøkonomiske omkostninger i hhv. min.- og maks.-scenarier for fire forskellige behandlingsmetoder Klik her for at se tabellen.Af de fire teknologier ses forbrænding (markeret med fed) og Kommunekemis behandling ekskl. oparbejdning af metaller (markeret med fed) at være de billigste. Ingen af behandlingsmetodernes scenarier giver dog samfundsøkonomisk set overskud. Grunden til at forbrænding og Kommunekemis behandling af imprægneret affaldstræ falder så billigt ud, er anvendelsen af varmen fra forbrændings/forgasningsprocessen og de dermed fortrængte brændsler og emissioner fra traditionel energiproduktion. Ses der bort fra værdien af sådanne eksternaliteter/miljøkonsekvenser, viser det sig dog, at forbrænding og forgasning med efterfølgende deponering af restprodukterne (Kommunekemis metode) stadig har de billigste behandlingsomkostninger. Forskellen til RGS90-teknologien reduceres dog radikalt. Forudsættes ”affaldstræet” fra RGS90 anvendt som brændsel ved el- og varmeproduktion, er det ikke urealistisk, at RGS90-teknologien ville kunne konkurrere med forbrænding og Kommunekemis teknologi.[15] Boks 5.1 Miljøeffekter, der ikke er inkluderet i analysen.
5.2 FølsomhedsanalyserDe estimerede behandlingsomkostninger i de forskellige scenarier testes i forhold til deres robusthed over for ændringer i beregningsforudsætningerne. Til dette formål er der udført en række følsomhedsanalyser, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2 Totale samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton behandlet imprægneret affaldstræ I rapporten er der gennemført en række følsomhedsanalyser, jf. forspalten til tabel 5.2. Øverst i tabellen ses det referencescenarie, der tages udgangspunkt i ved sammenligning af ændringer i parametrene. De første to følsomhedsanalyser justerer kalkulationsrenten op og ned, og resultatet er, at når kalkulationsrenten stiger (falder), så falder (stiger) nutidsværdien af de fremtidige omkostninger, hvilket gør alle behandlingsmetoder billigere (dyrere), men det ændrer ikke på rangeringen af metoderne. Ændringer i de anvendte beregningspriser på miljøgoderne slår heller ikke ud i ændret rangering, men det ses, at jo lavere priserne er, jo mindre er afstanden mellem Kommunekemi og RGS90 Watech. Følsomhedsanalyser af ændringer i omkostningerne med 25% for forbrænding og deponi ændrer heller ikke på rangeringen. Ved at bruge samme elpris for Kommunekemi og RGS90 Watech falder Kommunekemi stadig billigst ud. Derefter analyseres følsomheden af transportomkostningerne, ved at RGS90 Watechs transportomkostninger skæres ned til 25%, da de har en anden transportorganisation end Kommunekemi. Dermed falder deres omkostninger betragteligt, men er stadig et stykke fra de billigste. Til sidst laves en følsomhedsanalyse, hvor RGS90 Watech og Kommunekemis bygninger/maskiner afskrives med samme rate. Det gør RGS90 Watechs metode billigere, men ikke billigst. Den velfærdsøkonomisk billigste teknologi er markeret med fede typer. Ingen af følsomhedsanalyserne ændrer på konklusionen. Forbrænding og Kommunekemi er de eneste, der kommer ud med fede typer. 5.3 Budgetøkonomisk analyseEn forskel på en budgetøkonomisk analyse og en velfærdsøkonomisk analyse er, at den budgetøkonomiske analyse udelukkende omfatter de direkte finansielle udgifter/gevinster og ikke eksternaliteter (miljøpåvirkning). Eksternaliteterne inddrages i den velfærdsøkonomiske analyse. De relevante parter i den budgetøkonomiske analyse er kommuner (husholdninger og virksomheder), affaldsbehandlingsvirksomheder, vognmænd/transportfirmaer og staten. Reguleringen af affaldssektoren er typisk underlagt ”hvile i sig selv”-princippet. Det betyder, at den pris, husholdninger og erhverv (affaldsproducenterne) betaler for at komme af med og få behandlet deres affald, skal afspejle de dertil relaterede udgifter. Derved vil evt. øgede udgifter til indsamling, transport og behandling ved en alternativ affaldsbehandlingsmetode afholdt af kommunerne, affaldsselskaber eller affaldsbehandlingsvirksomheder i sidste ende skulle betales af husholdninger og virksomheder. De budgetøkonomiske udgifter til de fire teknologier er vist i tabellerne 4.3 for deponering, 4.14 for forbrænding, 4.19 for Kommunekemis behandling og 4.23 for RGS90 Watechs anlæg. I disse tabeller er vist en række alternativer. Et sammendrag af disse tabeller er vist i tabel 5.3. Tabel 5.3. Budgetøkonomiske behandlingsudgifter i kr. pr. ton for imprægneret affaldstræ
Disse budgetøkonomiske udgifter vil blive overvæltet på kommuner, virksomheder og husholdninger. Forbrænding ses at være den eneste teknologi, hvor min.- og maks.-scenarierne ikke overlapper de øvrige teknologier. Max. og min.-scenarierne for forbrænding ligger dog tæt på hinanden, og meget tæt på min.-scenariet for Kommunekemi. Spredningen mellem min. og maks. for Kommunekemi er så stor, at intervallet rummer de andre teknologier (RGS90 og deponi). Min.- og maks.-scenarierne for RGS90 Watech ligger således inden for min.- og maks.-scenarierne for Kommunekemi. Hvis spørgsmålet er, om der med udgangspunkt i disse budgetøkonomiske udgifter er grund til at fravige affaldshierarkiet og deponere imprægneret affaldstræ, er svaret nej. Der er således ikke en skævhed i incitamenterne i den forstand, at resultatet af den budgetøkonomiske analyse adskiller sig fra den velfærdsøkonomiske. Vognmændene vil inden for tankegangen i den budgetøkonomiske analyse være interesseret i den metode, der giver mest transport, hvilket her er Kommunekemis og RGS90 Watechs behandlingsmetoder. Håndteringen af især Kommunekemis og RGS90 Watechs processer mht. affaldsafgift vil få betydning for statsfinanserne afhængig af, hvordan affaldstræet håndteres mht. affaldsafgiften. Det ligger uden for rammerne af dette projekt at analysere de statsfinansielle konsekvenser af affaldsafgiften. Det er her også et spørgsmål, i hvilken udstrækning provenutab hhv. gevinster for statskassen skal indgå i overvejelserne mht., hvilken behandling af imprægneret affaldstræ der skal besluttes politisk. Man kunne i en sådan analyse overveje at godskrive/belaste den velfærdsøkonomiske analyse af de forskellige processer med et skatteforvridningstab/gevinst, jf. afsnit 2.1.5. Fodnoter[15] En analyse, der desværre har ligget uden for rammerne for dette projekt.
|