Bilag 2 Supplerende beregninger fra Miljøstyrelsen

Miljø- og samfundsøkonomisk analyse af indsamling og behandling af imprægneret affaldstræ

Rapportens resultater

Da afgrænsningen i de forskellige behandlingsscenarier ikke er ensartet er det vanskeligt at sammenligne de enkelte scenarier til vurdering af hvilken behandlingsteknologi, der miljømæssigt og økonomisk er det bedste teknologivalg. Miljøstyrelsen har derfor efterfølgende fortaget supplerende beregninger for at kunne sammenligne de analyserede teknikker. På baggrund heraf er det klart, at der ved anvendelse af teknikker, hvor energiindholdet fra fx afbrænding eller forgasning af træet samt metallerne nyttiggøres, bliver resultatet lavere samfundsøkonomiske omkostninger, end det er tilfældet med den nuværende praksis.

Rapporten analyserer 3 alternativer behandlinger. Referencescenariet for analyserne er den nuværende praksis, hvor det imprægnerede træ deponeres. I alle 3 analyserede teknikker inkluderer beregningerne de velfærdsøkonomiske omkostninger til transport og dele af miljøomkostningen ved emissioner fra afbrændinger

Analyserede teknikker:

1. Forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg
Denne teknik kræver ikke udsortering af imprægneret træ fra andet træ eller affald, der skal brændes. Derved vil der være en besparelse både i relation til sortering, men også til transport. Indtægt fra salg af el og varme indgår i beregningerne. Kobber i det imprægnerede træ forårsager en kraftig dioxindannelse. Miljøomkostningerne forårsaget af dioxindannelsen er ikke fuldt belyst da rapporten ikke har værdisat emissionerne til vand og jord som fast affald.

2. Kommune Kemi, forgasning

Denne teknik indebærer en forgasning af træet og opsamling og evt. udnyttelse af restproduktet. Scenariet medregner reducerede emissioner som følge af behandlingen af træet, hvorved metaller o.lign. opsamles, samt indtægter fra salg af el og varme. Miljøomkostningen er begrænset, idet de primære miljøkonsekvenser fjernes ved behandlingen.

3. RGS90 Watech, kemisk udvaskning

Her udvaskes og opsamles metallerne i træet, hvorefter træet kan sælges til nyttiggørelse f.eks. i energiproduktion. Beregningerne medtager ikke fortrængte emissioner som følge af behandlingen af træet. De velfærdsøkonomiske omkostninger ville ligeledes kunne forbedres hvis der iberegnedes en indtægt fra salg af el og varme og fortrængte emissioner. Miljøomkostningen er igen begrænset, idet de primære miljøkonsekvenser fjernes ved behandlingen.

Resultaterne peger som sagt ikke i én retning, dog er det tydeligt, at det samfundsøkonomisk vil være en forbedring, hvis der sker en behandling af træet, der udnytter energiindholdet og hvor restproduktet opsamles til deponi eller udvinding. Resultaterne i tabellen nedenfor opridser de velfærdsøkonomiske konsekvenser ved den nuværende praksis og ved de 3 alternativer muligheder.

Beregningerne i rapporten for de analyserede scenarier er ikke fuldt sammenlignelige. Hensigten med tabellen nedenfor er at bringe beregningerne op på samme niveau, forstået således at de forudsætninger, der lavet om Kommune Kemi i videst mulig udstrækning også gør sig gældende for RGS90’s teknologi.

Yderligere er det vigtigt at bemærke, at medtages fortrængning af fossilt brændstof vil dette bidrage positivt til de velfærdsøkonomiske omkostninger. Omvendt er der en hel del miljøbelastende stoffer, hvor det ikke har været muligt at værdifastsætte omkostningerne. Dette leder til, at specielt omkostningerne ved forbrænding af imprægneret træ i affaldsforbrændingsanlæg er undervurderet og ville få en højere samfundsøkonomisk omkostning, hvis miljøbelastningen i et større omfang var værdisat og dermed kunne indgå i beregningerne.

Resultatboks

Klik her for at se Resultatboks.

Note: Bemærk at der er tale om omkostninger, hvilket betyder at et lavt tal angiver en større samfundsøkonomisk fordel. Minimum og maksimum refererer til træets brændværdi pr. m³(i tilfældet med deponi refererer minimum og maksimum til vægt pr. m³, hvilket er relevant ved deponi, hvor der betales for massefylde og ikke vægt).