Har fluorid i drikkevand en betydning for caries hos børn ?

7 Perspektivering

Dette projekt har vist at det kan lade sig gøre at samkøre data for miljø og sundhed. Samtidig understreger det, at samkøringen kan bidrage med vægtige oplysninger, der i dette tilfælde bl.a. kan anvendes i forebyggelsesøjemed. Et fremstillet kort som GIS visualiserer forholdene og gør det langt lettere at se ikke tidligere erkendte sammenhænge.

Projektet understreger behovet for at kunne fremstille et forsyningskort over drikkevandsforsyningen, der gør det muligt at påvise hvilke forbrugere, der modtager vand fra hvilke vandværker. Dette er vigtigt ikke blot i forskningssammenhænge, men også som led i en beredskabsplan. I de store byområder er der særlige komplikationer med at dokumentere vandets oprindelsessted.

Der er store perspektiver fremover i anvendelse af GIS til visualisering af andre problemstillinger inden for miljø og sundhed. En oversigt på kort kan hurtigt visualisere en problemstilling til brug for hurtig induktion af løsningsmuligheder. Det kunne eks. være at følge en sygdom og dens spredning inden for særlige geografiske områder enten på grund af særlige industrielle forhold eller på grund af luftforurening.

Samkøring af data inden for miljø og sundhed kan bedst anvendes såfremt der er tale om sygdomme, der udvikles inden for en kortere årrække, hvor det er lettest at fremskaffe valide eksponerings- og sygdomsdata.

Dette problem vil til dels kunne afhjælpes såfremt man sørger for at bevare historiske data i de enkelte registre.

Områder, der kunne være velegnede til samkøring er f. eks. sammenhæng mellem iod i drikkevand og udvikling af struma. Det fordrer dog en tilstrækkelig valid registrering af iodindholdet i drikkevandet samt af forekomsten af struma i befolkningen. Sygdomme forårsaget af mikroorganismer i drikkevand samt nitrat i drikkevand og spædbørnssygelighed kunne være andre områder for samkøringsprojekter. Der er dog her ikke taget stilling til andre problemstillinger i forhold til disse projekter, herunder andre forholdsregler som tages i forebyggelsesøjemed for at undgå sygdomsudvikling. Desuden er det af stor betydning at man inden for områder, der kunne være relevante at forske i, sørger for at foretage regelmæssige registreringer. Eksempler kunne her være indsamling af data for drikkevand (pesticidindhold, iodid, mikroorganismer, nitrat) eller spredning af Borrelia og malaria og campylobacter via kortlægning af forekomst af deres værter og disses bæreegenskaber.

 



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.