2 Terminologi

Der skelnes i projektudbuddet mellem udbud og anvendelse af et virkemiddel på den måde, at udbud af et virkemiddel betyder, at myndighederne har etableret en støtteordning eller udsendt af information, mens anvendelse af et virkemiddel refererer til brugernes benyttelse af disse tilbud, at de f.eks. har ansøgt om støtte eller læst informationerne.

Et eksempel på et udbud kunne være et virkemiddel, hvor der i en specifik støtteordning bevilges et antal mio. kr. over tre år til etablering af sprøjtefri randzoner efter nærmere angivne betingelser. Anvendelsen af virkemidlet vil da f.eks. beskrive, i hvilket omfang støtteordningen rent faktisk er benyttet, f.eks. hvilket samlet støttebeløb der er bevilget, antal ha randzoner og eventuelt samspil med andre støtteordninger.

2.2 Tekniske versus politisk-administrative virkemidler

Ud fra en økonomisk synsvinkel kan sprøjtefri randzoner i sig selv betragtes som et teknisk virkemiddel, der kan bidrage til at reducere pesticidbelastningen af vandløb og søer. I dette projekt fokuseres imidlertid på de politiskadministrative virkemidler (eller styringsmidler), der kan tages i brug for at fremme udbredelsen af sprøjtefri randzoner, f.eks. økonomiske incitamenter eller finansieringsmekanismer, der skal sikre at målet realiseres. Ved politisk-administrative virkemidler forstås normalt tiltag, som iværksættes efter politisk beslutning, og som offentlige myndigheder kan sætte i værk. Såfremt man ønsker, at en anden, uafhængig institution skal gøre en indsats, f.eks. Dansk Landbrugsrådgivning, kan virkemidlet f.eks. være de offentlige myndigheders aftaler herom med den pågældende institution.

I nærværende projekt omtales de politisk/administrative virkemidler - for at anvende samme terminologi som i Miljøstyrelsens udbud - blot som "virkemidler". Se definition i tekstboksen herunder.

Definition af virkemidler I dette projekt bruges ordet virkemidler om:

Politisk/administrative virkemidler såsom økonomiske virkemidler eller finansieringsmekanismer, som offentlige myndigheder kan iværksætte (kan beslutte).

2.3 Kategorier af virkemidler

Det er nyttigt at skelne mellem forskellige typer af virkemidler i forhold til den måde de påvirker brugernes adfærd og incitamenter til adfærd, herunder hvilken type lovgivning eller administrative tiltag der er tale om. En sådan inddeling kan fremme overblikket og give inspiration til overvejelserne vedrørende nye virkemidler. Der bør skelnes mellem økonomiske virkemidler, administrative virkemidler, samt information og aftaler, og disse gruppe af virkemidler kan karakteriseres på følgende måde:

Virkemidler, der via økonomiske ordninger giver incitament til en bestemt, men frivillig adfærd.

Information, rådgivning og lignende, som kan medvirke til at adfærden ændrer sig ad frivillighedens vej. Frivillige aftaler med f.eks. interesseorganisationer.

I nedenstående liste er der givet en række eksempler på virkemidler, der kan fremme sprøjtefri randzoner, fordelt efter typen af virkemiddel:

• Braklægningsordningens mulighed for kompensation til landmændene ved udlægning af randzoner

• Støtte til økologisk omlægning og anden omlægning til pesticidfri
dyrkning

• General information til landmændene, f.eks. pjecer, pressemeddelelser og artikler.

Der knytter sig forskellige fordele og ulemper til de forskellige virkemidler. Økonomiske ordninger er frivillige, men kan være omkostningsfulde. Administrative ordninger som forbud kan være effektive, men forudsætter overvågning og kontrol af reglerne. Information er det mindst indgribende og forudsætter, at en del af aktørerne kan påvirkes til at ændre adfærd, hvis de har bedre oplysninger til rådighed. Aftaler indgås mellem den offentlige myndighed og en privat part og forudsætter villighed hos parterne til at overholde aftalen. Virkemidlerne kan overlappe hinanden, f.eks. er støtteordninger oftest kombineret med informationstiltag.

Systemer for overvågning og kontrol er centrale i forbindelse med indførelse af virkemidler. Et virkemiddel, som ikke kan håndhæves, vil næppe have særlig effekt. Overvågning og kontrol betragtes derfor som en integreret del af et givent virkemiddel og vil derfor indgå i undersøgelsen, hvor det er relevant.

2.4 Afgrænsning af sprøjtefri randzoner

Den indledende gennemgang af materiale om sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer viste, at der foreligger en række typer af randzoner, mv., som på forskellig måde er beslægtet med sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb. I Sigsgaard et al. (2007) er nævnt følgende:

• Sprøjtefri randzoner: Usprøjtet rand af den dyrkede mark.
Benævnes også bufferzone (Sigsgaard, s. 17 og 21).

• Randzoner: Randzoner er dyrkningsfri områder, der kan fungere som en bufferzone mellem landmandens mark og vandløb eller søer (s. 17).

• Afstandskrav i lovgivning om 2 m sikkerhedsbræmme langs naturlige eller højt målsatte vandløb og søer(s.23).

• Ekstensive randzoner: 10 m hvis beliggende langs sikkerhedsbræmme,
ellers 12 m. Der må ikke anvendes pesticider (med undtagelse af bejdset frø og behandlede udplantningsplanter) (s. 23).

Der var enighed i følgegruppen om, at sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb defineres ved, at der i en zone langs de pågældende vandløb eller søer ikke sprøjtes med pesticider. Der var endvidere enighed om, at ethvert virkemiddel der bidrager til at fremme sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb, er relevant for projektet, uanset at det måtte være indført i en anden sammenhæng eller med et andet formål, f.eks. støtte til eller fremme af:

2.1 Udbud og anvendelse

2.2 Tekniske versus politisk-administrative virkemidler

2.3 Kategorier af virkemidler

2.4 Afgrænsning af sprøjtefri randzoner