3 Metode

Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner

3.1 Metode til analyse af danske virkemidler
3.2 Metode til analyse af virkemidler i andre EU lande
- 3.2.1 Valg af EU lande
- 3.2.2 Indsamling af internationale data

3.1 Metode til analyse af danske virkemidler

Indsamling af data om danske virkemidler har omfattet opstilling af en bruttoliste af litteratur, opstilling af en liste af ressourcepersoner, screening og prioritering af vigtigste kilder og litteratur på bruttolisten i samarbejde med følgegruppen (så den blev til en nettoliste), gennemgang af litteratur, samt løbende, uddybende forespørgsler til relevante kontaktpersoner.

På basis af den litteraturliste, som var vedlagt udbuddet, suppleret med egen viden og yderligere søgen på nettet, blev der således opstillet en bruttoliste af litteratur og kontaktpersoner. Der blev endvidere udarbejdet en "Metode for dataindsamling" i form af en matrix med de informationer, som påtænktes indhentet (formål med ordning, kriterier for støtte, ikrafttrædelse, mv.). Disse oplæg blev drøftet på det første styregruppemøde i juni 2007, hvor styregruppen supplerede oplæggene med yderligere forslag til litteratur, kontaktpersoner og systematisering. Der blev endvidere til intern brug udarbejdet en spørgeguide for kontakt til ressourcepersoner. Spørgeguiden kan ses i bilag D.

Herefter blev den indhentede litteratur gennemgået, og der blev foretaget yderligere dataopsamling via telefon og mail. Da det nuværende landdistriktsprogram trådte i kraft ved indgangen til 2007, blev det hurtigt klart, at der var behov for, at få overblik over de forskellige ordningers tidsmæssige indplacering i forhold til det nye landdistriktsprogram.

3.2 Metode til analyse af virkemidler i andre EU lande

Med hensyn til indsamling af data om udbudte og anvendte virkemidler fra andre EU lande var der indledningsvist behov for at afgrænse valget af EU lande, hvis støtteordninger skulle belyses.

3.2.1 Valg af EU lande

For at udvælge EU-lande til nærmere belysning blev en række kontaktpersoner og hjemmesider konsulteret. Det drejede sig om:

Telefonisk kontakt:

Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark.
Game Conservancy Trust: Peter Thompson - ekspert i det engelske system for miljøvenlige jordbrugsordninger for landbruget.
Agneta Sundgren (Sverige). Växtskyddsenheten, Sveriges Jordbruksverket
Dr. Horst-Henning Steinman (Niedersachsen, Tyskland), Georg-August-Universität Göttingen.
COWI Bruxelles.

Møder:

Møde med professor Peter Esbjerg, Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet (tidligere KVL) for at trække på hans erfaringer med internationale reguleringer (jf. Sigsgaard et al. (2007)) og identificere relevante kontaktpersoner.

Hjemmesider:

Game Conservancy Trust i England: www.gct.org.uk
DEFRA i England: www.defra.gov.uk
www.europa.eu
EU Kommissionens generaldirektorater: http://ec.europa.eu/dgs_da.htm

DG-Miljø: http://ec.europa.eu/dgs/environment/index_en.htm

Afdeling D under DG- Miljø: Water, Chemicals & Cohesion: http://ec.europa.eu/dgs/environment/directory.htm
DG-SANCO (health and consumer protection): http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/index_en.htm
DG-AGRI

Det var ikke muligt at finde rapporter/analyser om sprøjtefri randzoner, der gav en oversigt over alle EU landenes regulering på dette område. Der derfor behov for at begrænse antallet af lande og i stedet fokusere på at beskrive nogle få mere uddybende. Ved udvælgelsen heraf blev følgende lagt til grund:

De udvalgte lande skal have erfaringer med sprøjtefri randzoner.
Der skal være identificeret kontaktpersoner med adgang til relevante informationer.
De udvalgte lande skal være sammenlignelige med Danmark geografisk og landbrugsmæssigt.

Efter aftale med Miljøstyrelsen blev det besluttet at gå videre med følgende EU lande:

England
Tyskland
Sverige

3.2.2 Indsamling af internationale data

Indsamlingen af data primært er sket via de nævnte kontaktpersoner fra de tre udvalgte lande. De har fremsendt relevant litteratur, opgørelser, notater mv. om udbudte ordninger, suppleret med ekspertudtalelser. De anvendte kilder og litteratur fremgår af kapitel 4 og 5.