| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner

4 Udbudte danske virkemidler til fremme af sprøjtefri randzoner

• 4.1 Rammer
• 4.2 Økonomiske virkemidler
  • 4.2.1 Hvilke økonomiske virkemidler udbydes ?
  • 4.2.2 Økonomiske virkemidlers støttebeløb og vilkår
  • 4.2.3 Opsamling
• 4.3 Administrative virkemidler
• 4.4 Information og aftaler
  • 4.4.1 Udbudte virkemidler
  • 4.4.2 Nyt rådgivningskoncept i 2007
  • 4.4.3 Rådgivningsvirkemidlets støttebeløb
  • 4.4.4 Opsamling
• 4.5 Sammenfatning

4.1 Rammer

Den overordnede ramme for landbrugsstøtteordninger er EU's fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP) med seneste reform fra 2003. Formålet med CAP er overordnet set at bidrage til forbedret fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, et varieret udbud, dyrevelfærd, miljøkvalitet og bevarelse af natur og landskaber i EU. Med 2003-reformen blev landbrugsstøtten ændret fra at blive udbetalt efter produktionen på arealet til at blive udbetalt alene efter opgørelser af landbrugsareal for derved at fremme en bedre tilpasning til markedet for landbrugsprodukter.

Der skelnes mellem direkte landbrugsstøtte, som har til formål at støtte landbrugsproduktionen, og støtte under landdistriktsprogrammet, som bl.a. har miljø og natur til formål. Den direkte landbrugsstøtte henhører under søjle 1 i EU's fælles landbrugspolitik og er 100 % finansieret af EU, mens støtte under landdistriktsprogrammet henhører under søjle 2 og stiller krav om national medfinansiering. Ændringer af CAP'en har betydet, at begge former for støtte nu alene udbetales til landmændene efter opgørelsen af landbrugsarealet.

Ifølge EU’s landdistriktsforordning fra juni 2005 er Danmark forpligtet til at udarbejde en national strategi for udformningen af et dansk landdistriktsprogram. Ifølge EU’s strategiske retningslinjer fremlagt i juli 2005 for udvikling i landdistrikterne for perioden 2007-2013 skal der i de nationale landdistriktsprogrammer bl.a. lægges vægt på vandmiljø, natur samt ekstensivt landbrug og skovbrug.

Det nuværende danske landdistriktsprogram 2007-2013^[3] erstattede ved indgangen til 2007 det tidligere landdistriktsprogram 2000-2006, hvilket berørte en række støtteordninger af betydning for sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer.

Som følge af kommunalreformen og amternes nedlæggelse har Direktoratet For FødevareErhverv (DFFE) pr 1. januar 2007 overtaget amternes opgaver med administrationen af de MiljøVenlige Jordbrugsordninger (MVJ-ordningerne).

Der er således i den senere tid sket væsentlige ændringer i rammerne for tiltag til udbredelse af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer.

Der skelnes i det følgende mellem tre typer virkemidler. I afsnit 4.2 beskrives udbuddet af de økonomiske virkemidler, i afsnit 4.3 beskrives udbuddet af administrative virkemidler og i afsnit 4.4 beskrives udbuddet af rådgivnings- og informationsvirkemidler. I afsnit 4.5 foretages afslutningsvis en opsamling på de udbudte virkemidler i Danmark til fremme af sprøjtefri randzoner.

4.2 Økonomiske virkemidler

4.2.1 Hvilke økonomiske virkemidler udbydes ?

Økonomiske virkemidler, der har betydning for sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb, omfatter i dag følgende virkemidler:

• Braklagte arealer efter enkeltbetalingsordningen
• Miljøbetinget tilskud (MB)
• Omlægning til økologi (OM)
• MVJ-ordninger

• Braklagte randzoner langs søer og vandløb
• Pleje af græs- og naturarealer

• Fastholdelse og pleje af vådområder

Arealer under ordningen "Pleje af græs- og naturarealer" er ikke nødvendigvis placeret langs vandløb og søer, mens dette typisk vil være tilfældet for "Fastholdelse og pleje af vådområder".

Som nævnt ovenfor er der i forbindelse med det nye landdistriktsprogram ved overgangen til 2007 sket en justering af MVJ-ordningerne, og der er udarbejdet nye bekendtgørelser til samtlige ordninger.  De fleste ordninger er en videreførelse af de tidligere ordninger med justeringer, mens andre ordninger ikke er videreført i indeværende program-periode. De tidligere miljøgræsordninger er eksempelvis blevet erstattet af "Pleje af græs- og naturarealer".

De tidligere MVJ- støtteordninger var under det tidligere landdistriktsprogram samlet under en enkelt bekendtgørelse, men senere blev vådområder udskilt i en særlig bekendtgørelse. I dag er der tre selvstændige bekendtgørelser, svarende til de tre MVJ-ordninger nævnt i listen ovenfor. (Disse ordninger omtales samlet som MVJ-ordninger.)

Dette betyder, at arealer der i dag er udlagt som sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb, er udlagt under tidligere bekendtgørelser, ofte i flerårige aftaler, som stadig er gældende. Ordningerne under det nye landdistriktsprogram er først trådt i kraft den 1. september 2007, og der er endnu ikke registreret arealer under disse ordninger.

En væsentlig første skelnen med hensyn til at skabe overblik over økonomiske virkemidler er derfor, hvilke virkemidler der hører under henholdsvis de gamle og de nuværende MVJ-ordninger, samt i hvilke af disse ordninger der er krav om sprøjtefrihed.

Ifølge DFFE (2007a) omfatter MVJ-ordningerne nedenstående ordninger med de angivne krav om sprøjtefrihed, jf. Tabel 4.1. I tabellen er MVJ-ordningerne opdelt på nuværende og tidligere ordninger, ligesom det er angivet, i hvilket omfang ordningen indeholder krav om sprøjtefrihed. Som det fremgår, var der under det tidligere landdistriktsprogram 9 MVJ-ordninger, hvor der ikke måtte anvendes pesticider, mens der nu er 3 ordninger. Det skal bemærkes, at ikke alle arealer er randzoner, selvom de kan omfatte sådanne.

Tabel 4.1: Oversigt over MVJ-ordninger. Arealer under de forskellige ordninger, incl. randzoner langs søer og vandløb

Note 1) Ordningen er videreført i 2007. Støttede arealer er angivet under tidligere
ordninger, da det er omfanget af tidligere års støtteordninger der er registreret, idet aftalerne typisk er 5-årige.
+ Det er en betingelse, at der ikke tilføres pesticider.
-  Der er ingen restriktioner for anvendelse af pesticider.
* Omfanget af de nye ordninger er endnu ikke registreret.

Bemærk, at tilskudsordningerne "dyrkning uden pesticider", "nedsættelse af kvælstoftilførslen" og "udlæg af rajgræs/efterafgrøder" kan kombineres.

Kilde: DFFE (2007a).

MVJ-ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb” er en videreførelse af en MVJ-ordning under det tidligere landdistriktsprogram, men hvor der blandt andet er sket den væsentlige justering, at bræmmebredden er blevet udvidet fra 10 meter til at kunne variere mellem 10 og 20 meter. En delmængde af de braklagte arealer under virkemidlet ”braklagte arealer under enkeltbetalingsordningen” kan være placeret i randzoner langs vandløb og søer. I så fald har landmanden mulighed for at søge MVJ støtte til dette areal. Det er således vigtigt ikke at forveksle de to virkemidler ”MVJ - braklagte randzoner langs vandløb og søer” (frivillig ordning) og ”Braklagte arealer under enkeltbetalingsordningen” (krav til omfanget af braklægning i enkeltbetalingsordningen^[4]) med hinanden. De to tilskudsordninger kan bruges hver for sig, eller de kan kombineres på samme areal^[5].

Samlet set er der således seks typer virkemidler, der kan anvendes i dag, idet der overordnet kan skelnes mellem braklagte arealer efter enkeltbetalingsordningen og ordninger under landdistriktsprogrammet. Sammenhængen mellem støtteordningerne kan illustreres grafisk som vist for henholdsvis det nuværende og det tidligere landdistriktsprogram i Figur 4.1 og Figur 4.2.

Figur 4.1: Nuværende virkemidler med krav om sprøjtefrihed.

Note: De tre MVJ-ordninger er med det nye landdistriktsprogram udskilt i tre selvstændige bekendtgørelser, men omtales samlet som MVJ-ordninger.

Figur 4.2: Tidligere virkemidler med krav om sprøjtefrihed

Note: De nævnte MVJ-ordninger var samlet i én bekendtgørelse, idet "Etablering af vådområder" dog senere blev udskilt i en særskilt bekendtgørelse.

Der er således tale om en slags "kinesisk æske" system, hvor de forskellige MVJ-ordninger er en del af landdistriktsprogrammet. Som det fremgår, er der sket en forenkling af tilskudsordningerne i forbindelse med overgangen til det nye landdistriktsprogram. Der er samtidig med forenklingen indført krydsoverensstemmelseskrav til MVJ-ordningerne (Christensen et al (2007)), hvilket kan påvirke udbredelsen af sprøjtefri randzoner via dette virkemiddel. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 6 om øvrige kilder.

4.2.2 Økonomiske virkemidlers støttebeløb og vilkår

I Tabel 4.2 er givet en oversigt over de forskellige virkemidler, den støtte der bevilges, og de vilkår støtten bevilges under:

Tabel 4.2: Nuværende ordninger (med betingelse om at der ikke tilføres pesticider)

Note: Omlægning til økologi optræder altid på samme areal som miljøbetinget tilskud (MB). Omvendt kan konventionelle jordbrugere søge om MB-tilskud, dvs. dette tilskud kan godt optræde alene.
Kilder: DFFE (2007a) og DFFE (2007b).

De tidligere MVJ-ordninger, hvor det er en betingelse, at der ikke tilføres pesticider (jf. Tabel 4.1) er vist i nedenstående tabel.

Tabel 4.3: Tidligere MVJ-ordninger med betingelse om at der ikke tilføres pesticider

Tabel 4.4 – fortsat fra forrige side: Tidligere MVJ-ordninger med betingelse om at der ikke tilføres pesticider

Noter:
1. 12 meter, dog 10 meter såfremt pågældende vandløb/sø er omfattet af lovbestemmelse om 2 meter dyrkningfri bræmme, jf. afsnit 4.2.2.

2. SFL står for "Særligt Følsomme Landbrugsområder". Omfatter naturområder, grundvandsområder, overfladevandområder, og 20 m brede randzoner.

3. Generelt nedsættes tilskuddet til 0 kr, hvis marken er braklagt det pågældende år. Det gælder dog ikke braklagte arealer langs søer og vandløb, der som nævnt i tabellen kan kombineres med enkeltbetalingsordningen.

Kilde: DFFE (2007a), DFFE (2007b) og http://www.vestamt.dk/natur/.

Generelt kan det fremhæves, at der ved overgangen til det nye landdistriktsprogram er der er sket en forenkling af støttesystemet, idet antallet af MVJ-ordninger er reduceret, og betingelserne er blevet forenklet og harmoniseret. Dertil kommer, at administrationen af ordningerne er blevet samlet under Direktoratet for FødevareErhverv.

Støttebeløbet til MVJ-ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb” blev i 2007 øget fra 750 kr./ha til 1.200 kr./ha pr. år. (DFFE 2007a og 2007b)^[6]. Bredden af randzonen er udvidet til 10-20 m, de 2 m dyrkningsfrie bræmmer kan medregnes, og op til 50 pct. af arealet kan være udlagt som ikke jordbrugsmæssigt udnyttet græs/natur-areal eller småbiotoper. Ændringerne skyldes primært et ønske om at gøre ordningen mere attraktiv. Hvis man får tilskud til ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb”, vil randzonen inklusiv de 2 m dyrkningsfrie bræmmer - også selvom der er krat og buske på op til 50 pct. af arealet - kunne indgå i det udtagne areal under enkeltbetalingsordningen. Tilskuddet kan udbetales samtidig med enkeltbetaling. En ekstra gevinst ved at braklægge en 20 m randzone langs vandløb og søer er, at dette vil opfylde afstandskravet for de fleste pesticider. (http://www.agrogaarden.dk/.)

Af DFFE's hjemmeside (DFFE (2007e)) fremgår det, at formålet med ændringen af ordningen (braklagte randzoner langs søer og vandløb) i 2007 er at understøtte landbrugets indsats for at etablere braklagte randzoner, og dermed værne om vandmiljøet i åer og søer, og bidrage til at målene i Vandmiljøplan III nås. Det fremhæves, at når der etableres braklagte randzoner langs breder og brinker, beskyttes vandmiljøet, plantelivet bliver mere varieret og levevilkår for dyr og fugle forbedres. Fødevareministeriet har afsat 90 mio. kr. til tilskud til randzoner og vådområder i 2007-2008.

Udover denne ændring, er der ikke sket en markant ændring i støttemulighederne, men primært en forenkling af udformningen af ordningerne (DFFE (2007b)). De tidligere tilskudsordninger vedrørende "Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer" og "Pleje af græs- og naturarealer" er i store træk videreført med virkemidlet ordningen "Pleje af græs- og naturarealer". Ligeledes er de tidligere vådområdeordninger videreført med "Fastholdelse og pleje af vådområder" og "Anlæg af vådområder".

Der er i dette projekt ikke foretaget en vurdering af størrelsesordenen af støttebeløbene i forhold til landmandens omkostninger til omlægning, administration, mv. Som det fremgår af Tabel 4.3 var en del af ordningerne tidligere knyttet til udbytte eller anvendelse. Under det nye landdistriktsprogram beregnes støtten uafhængigt af den tidligere anvendelse af arealet, og i stedet ud fra, hvad de forskellige plejeforpligtigelser medfører af omkostninger. Således gives der f.eks. et højere tilskud for afgræsning end for høslæt, og der bliver ikke længere skelnet imellem tidligere anvendelser. Dette indebærer blandt andet, at det som hovedregel ikke er økonomisk interessant for landmanden at søge om denne type støtte på tidligere agerjordsarealer. (DFFE (2007b)).

Ordningen med miljøbetinget tilskud trådte i kraft 1. november 2003. Den erstattede sammen med tilskud til omlægning til økologi den tidligere ordning med tilskud til økologisk jordbrugsproduktion (Sigsgaard et al (2007, s. 24), DFFE (2007b)).

4.2.3 Opsamling

I afsnit 4.2.1 og 4.2.2 er der givet et overblik over udbuddet af virkemidler, samt over ændringen i de udbudte økonomiske virkemidler i 2007, hvor det nye landdistriktsprogram trådte i kraft. Dette overblik over, hvilke økonomiske virkemidler der har været udbudt, og hvornår har stor betydning for den senere analyse af, hvor stor efterspørgslen har været efter hver ordning (den såkaldte anvendelse af virkemidlerne). Dette er beskrevet i kapitel 5.

Der er samlet set ikke sket en markant ændring i støttemulighederne, men primært en forenkling af udformningen af virkemidlerne i forbindelse med overgangen til det nye landdistriktsprogram. (DFFE (2007b)).

De væsentligste ændringer i forbindelse med omlægningen er:

• Forenkling af ordningerne, idet antallet af MVJ ordninger er reduceret fra 9 til 3 ordninger og betingelserne er forenklet og harmoniseret.
• Støttebeløbet til MVJ-ordningen ”braklagte randzoner langs søer og vandløb” er øget fra 750 kr./ha pr. år til 1.200 kr./ha pr. år.
• Tilskuddet til de øvrige MVJ-ordninger beregnes ikke længere ud fra den tidligere anvendelse af arealet, men i stedet ud fra hvad de forskellige plejeforpligtelser medfører af omkostninger.
• Indførelse af krydsoverensstemmelseskrav til MVJ-ordningerne.

De to første ændringer - forenklingen og det øgede støttebeløb - forventes at have en positiv effekt på udbredelsen af sprøjtefri randzoner, mens de sidste to ændringer i nogle situationer kan virke som barrierer for yderligere udbredelse. Dette uddybes nærmere herunder.

Den større enkelhed, der er gennemført i tilskudsordningerne, må forventes at reducere nogle af de barrierer for udbredelse af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, som er påpeget i litteraturen, jf. afsnit 6.1, nemlig manglende kendskab til ordningerne, og at de administrative forhold kan opleves som en barriere.

Forhøjelsen af støttebeløbet for MVJ-ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb” må forventes at øge det økonomiske incitament for landmændene til at udlægge sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer.

Den ændrede beregning af støttebeløbene, så de ikke længere afhænger af den tidligere anvendelse af arealet, kan betyde, at de gode dyrkningsarealer med høje indtægtsmuligheder vil få lavere støtte end før, og dermed ringere incitament til udlægning af randzoner. Effekten heraf i forhold til det samlede randzoneareal kan imidlertid ikke vurderes.

Krydsoverensstemmelseskravet betyder, at landmanden kan blive trukket i enkeltbetalingen, hvis vilkårene i MVJ-aftalerne ikke overholdes. Dette kan afskrække nogle landmænd fra at søge MVJ-ordningerne, og dermed virke som en barriere for yderligere sprøjtefri randzoner. Kontrollen med overholdelse af aftalerne kan på den anden side forventes at forbedre effekten af MVJ-aftalerne.

I analysen af anvendelsen af de økonomiske virkemidler i kapitel 5 er der lagt fokus på de tidligere MVJ-ordninger frem for de nuværende, da det er de tidligere ordninger der har en effekt som kan måles - i form af landmændenes efterspørgsel efter ordningerne - mens det er for tidligt at sige noget om effekten af de nuværende ordninger.

4.3 Administrative virkemidler

Der indgår i vandløbsloven en 2 m dyrkningsfri bræmme langs vandløb og søer. Der er ikke bragt yderligere administrative virkemidler i brug såsom et generelt forbud mod sprøjtemidler i randzoner langs målsatte søer og vandløb.

Den 2 m dyrkningsfri bræmme indebærer, at der langs naturlige vandløb og søer eller vandløb og søer (isolerede søer på over 100 m²), som er "højt målsat" i de tidligere amters regionplaner, skal være en 2 meter dyrkningsfri bræmme. Bræmmerne er udlagt for at beskytte vandløb og søer mod næringsstoffer (fra gødning) fra de nærmeste marker. Se bilag C.

I forbindelse med indførelsen af den lovpligtige 2 m dyrkningsfri bræmme blev det fastslået (Ugeskrift for Retsvæsen (1999)), at der var tale om en generel erstatningsfri regulering og ikke et ekspropriativt indgreb, idet det blev lagt til grund:

• At der i en meget lang årrække havde eksisteret en vis rådighedsbegrænsning med hensyn til dyrkning m.v. ved visse vandløb og søer.

• At den generelle udvidelse heraf, som berørte alle bredejere, havde et begrænset omfang.

• At indgrebet var begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder et ønske om at mindske risikoen for forurening af vandløb.

Dette er uddybet nærmere i bilag B.

Overholdelse af den lovpligtige 2 m dyrkningsfri bræmme administreres af kommunerne. Overholdelse af forpligtelsen indgår som et element i de såkaldte krydsoverensstemmelseskrav, dvs. at landmanden kan blive trukket i sin enkeltbetalingsstøtte, hvis forpligtelsen ikke overholdes.

Et forslag om et generelt forbud mod sprøjtning i randzoner på 10-12 meter langs målsatte søer og vandløb vil indebære et større indgreb, og der vil skulle foretages en konkret vurdering af tiltaget, før der kan forventes at være politisk mulighed for et sådant.

Herudover gælder der - i forbindelse med anvendelsen af pesticider, der er særligt giftige for vandlevende organismer - afstandskrav til vandløb på 2-20 meter(eller mere), men et sådant er knyttet til produktet og ikke til arealet. (Fødevareministeriet (2007a)).

4.4 Information og aftaler

4.4.1 Udbudte virkemidler

Inden for virkemiddelgruppen "information og aftaler" er der som supplement til de økonomiske virkemidler iværksat rådgivning af landmændene om sprøjtefri randzoner. I Pesticidplan 2004-2009 indgår:

• En forstærket informationskampagne fra Dansk Landbrug om udlægning af randzoner under bl.a. hektarstøtteordningen

• Øget rådgivning af landmænd på bedriftsniveau om udlægning af randzoner (indbygget i den fokuserede rådgivning på bedriftsniveau).

Angående tiltaget om øget information er der ikke indgået nogen formel aftale med Dansk Landbrug herom, men Dansk Landbrug har gennemført rådgivning frivilligt og for egne midler. Denne informationsindsats er beskrevet i Bilag A.

Med hensyn til øget rådgivning af landmænd på bedriftsniveau har DFFE indgået en aftale med Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret for Planteavl).

De indsamlede informationer om den indgåede aftale samt den løbende justering af og opfølgning på aftalen er baseret på en række dokumenter om aftalen, som er modtaget fra DFFE (DFFE (2007c))^[7]. Der er ikke foretaget interview med Dansk Landbrugsrådgivning om den nærmere udmøntning af aftalen. Resultaterne i dette afsnit afspejler alene den tilgængelige information i dokumenterne modtaget fra DFFE (DFFE (2007c)). Resultaterne er derfor ikke udtryk for, at der er foretaget en egentlig evaluering af gennemførelsen af rådgivningsvirkemidlet.

På baggrund af dette datagrundlag er rådgivningsaftalens hovedpunkter vist i Tabel 4.5. Som det fremgår af tabellen, så blev aftalen indgået i april 2004 og der blev afsat 18 mio. kr. til gennemførelsen, svarende til 3 mio. kr. årligt frem til 2009. Rådgivning af landmanden om muligheden for etablering af sprøjtefri randzoner udgør kun ét ud af fire rådgivningspunkter.

Tabel 4.5: Nuværende virkemidler under kategorien ”information og aftaler”

4.4.2 Nyt rådgivningskoncept i 2007

Rådgivningen har tidligere været gratis for landmanden. Ifølge den seneste handlingsplan fra Dansk Landbrugsrådgivning er det imidlertid på baggrund af de seneste to års erfaringer besluttet at oprette et nyt rådgivningstilbud i 2007, som har mere fokus på det fremadrettede og opfølgende handlingsmuligheder, helst i marken.

En typisk rådgivningspakke består af 6 timers rådgivning. Landmanden skal nu betale 20 % af omkostningen, mens de 80 % betales af den såkaldte "rådgivningsaftale" mellem DFFE og Landscentret (DFFE (2006b)).

Den tidligere rådgivning (Dansk Landbrugsrådgivning, 2006a, s.1) indeholdt rådgivning om:

1. Beregning af behandlingsindeks
2. Handleplaner
3. Mulighed for markbesøg
4. Etablering af randzoner
5. Pesticidhåndtering.

Det nye rådgivningskoncept (Dansk Landbrugsrådgivning, 2006b, s. 2) indeholder rådgivning om tre elementer:

1. Bekæmpelsesstrategi
2. Markbesøg (herunder rådgivning om sprøjtefri randzoner)
3. Opfølgning.

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning (2006a) indeholder den nye pakke de samme hovedelementer som den hidtidige pakke, men ved at gøre den mere handlingsorienteret og fremadrettet sikres den vigtige opfølgning overfor landmanden i vækstsæsonen.

I det nye koncept indgår rådgivningen om sprøjtefri randzoner under markbesøget på 2 timer i alt, hvor der også drøftes en række andre ting (Dansk Landbrugsrådgivning (2006b, s. 2 og 4)). Den del af markbesøget som handler om sprøjtefri randzoner skal omfatte følgende rådgivning (Dansk Landbrugsrådgivning (2006b, s. 5)):

1. Fordele og ulemper ved randzoner langs vandløb
2. Udlevering af folderen ”Placer brak langs vandløb”
3. Udlevering af pjecen ”Ekstensive randzoner, Hvor, hvornår og hvorfor”

Der er ikke i nærværende projekt foretaget en nærmere undersøgelse af selve indholdet af rådgivningen, herunder hvordan rådgivningen om sprøjtefri randzoner specifikt foregår hos den enkelte landmand, hvor meget der drøftes fra ovennævnte pjecer samt hvilke anbefalinger der fremhæves herfra. I nærværende projekt er fokuseret på den overordnede beskrivelse af virkemidlet "rådgivning" i form af udformningen af aftalen mellem DFFE og Dansk Landbrugsrådgivning.

Som Tekstboks 4.1 illustrerer, kan der dog være grund til at overveje nærmere, om rådgivningen og/eller de vilkår der rådgives om, opfylder de forventninger, man måtte have i forbindelse med opnåelse af målsætningerne for Pesticidplan 2004-2009.

Tekstboks 4.1  Eksempel på rådgivningsmateriale

Det skal i den forbindelse bemærkes, at pesticidhandlingsplanens rådgivningsvirkemiddel indgår som en integreret del af den generelle driftsrådgivning der i forvejen ydes fra Dansk Landbrugsrådgivning til landmanden. Dansk Landbrugsrådgivning rådgiver landmænd om, hvordan de opnår optimal driftsøkonomi på bedriften, og derfor vil der altid blive informeret om de driftsøkonomiske konsekvenser af at vælge et virkemiddel som ”tilskud til sprøjtefri randzoner” på bedriften (Hansen (2007)). Såfremt tilskuddet ikke er tilstrækkeligt højt, vil det afspejle sig i de råd, der gives til landmanden (Hansen (2007)). Dette illustrerer rammerne for de typer anbefalinger, der gives til landmanden, herunder anbefalingen i Tekstboks 4.1. Se også bilag E, der indeholder udvalgte sider fra pjecen "Ekstensive randzoner, Hvor, hvornår og hvorfor".

4.4.3 Rådgivningsvirkemidlets støttebeløb

I tabellerne nedenfor er vist fordelingen af rådgivningsbudgetterne for 2004 og 2006.

Tabel 4.6: Rådgivningsaftale med Dansk Landbrugsrådgivning. 2004-budget.

Kilde: DFFE (2004b).

Som det fremgår, var der i 2004 et budget på 3 mio.kr., hvoraf der blev anvendt godt 2 mio. kr. på rådgivning og knap 1 mio. kr. på udvikling af rådgivningskoncepter, pjecer, administration mv. Af de godt 2 mio.kr., der blev anvendt på rådgivning, blev der anvendt ca. 219.000 kr. eller godt 10 % på rådgivning om randzoner. Flest midler blev anvendt på reduktionsplaner og dernæst på indsats mod punktkilder (koncentreret spild af pesticider f.eks. på gårdspladser ved påfyldning af marksprøjten eller ved rensning af materiel). (DFFE (2004b), Dansk Landbrugsrådgivning (2006a), Dansk Landbrugsrådgivning (2006c)).

Tabel 4.7: Rådgivningsaftale med Dansk Landbrugsrådgivning. 2006-budget.

Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning (2006c).

I 2006 var budgettet godt 4 mio.kr., hvoraf der blev anvendt ca. 2,5 mio. kr. på rådgivning. Derudover blev der anvendt godt ½ mio.kr. på demonstrationsbrug og godt 1 mio.kr. på "andet". Af de næsten 2,5 mio.kr., der blev anvendt på rådgivning blev der anvendt ca. 219.000 kr. eller knap 9 % på rådgivning om randzoner, dvs. samme beløb, men en relativt mindre andel af rådgivningen end i 2004. Flest midler blev anvendt på reduktionsplaner og dernæst på indsats mod punktkilder. (Dansk Landbrugsrådgivning (2006c)).

4.4.4 Opsamling

Af de to tiltag i pesticidhandlingsplan 2004-2009 om rådgivning og information er det kun det ene, som myndighederne har været direkte involveret i, nemlig rådgivningsvirkemidlet. Den forstærkede informationskampagne er varetaget selvstændigt af Dansk Landbrug, og effekten heraf kan ikke umiddelbart vurderes. Tiltaget har haft til formål at fremme kendskabet til sprøjtefri randzoner.

DFFE har - baseret på en finanslovsbevilling på 18 mio. kr. for perioden 2004-2009 - indgået en aftale med Dansk Landbrugsrådgivning om at gennemføre rådgivning af landmændene om reduktion i pesticidanvendelsen. Rådgivning af landmanden om muligheden for etablering af sprøjtefri randzoner udgør kun ét ud af fire rådgivningspunkter, som landmændene skal rådgives om. Budgetterne for anvendelsen af rådgivningsmidlerne viser, at størstedelen af budgettet bruges til egentlige rådgivningsaktiviteter hos landmanden (to tredjedele i 2004), men der bruges også en vis andel på administration og udvikling af rådgivningsmaterialer mv. (en tredjedel i 2004). Rådgivningen om anvendelse af sprøjtefri randzoner udgør cirka 9 % af Dansk Landbrugsrådgivnings budgetterede midler i 2006 til den samlede rådgivningsindsats om reduktion i pesticidanvendelsen hos landmændene.

Der er ikke i nærværende projekt foretaget en nærmere undersøgelse af selve indholdet af rådgivningen, herunder hvordan rådgivningen om sprøjtefri randzoner specifikt foregår hos den enkelte landmand. Dog har et eksempel fra en pjece, som udleveres til landmændene om sprøjtefri randzoner vist, at der kan være grund til at overveje om rådgivningen lever op til forventningerne.

4.5 Sammenfatning

Udbuddet af økonomiske virkemidler falder i to hovedkategorier, nemlig tilskud til braklagte arealer efter enkeltbetalingsordningen (den traditionelle landbrugsstøtte) og tilskud under landdistriktsprogrammet. Ved indgangen til 2007 er det tidligere landdistriktsprogram for 2000-2006, erstattet af en nyt landdistriktsprogram for 2007-2013.

EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP) blev revideret i 2003, hvor tilskuddet blev afkoblet fra produktionen, således at landbrugsstøtten nu udbetales på grundlag af bedriftens areal i stedet for som tidligere under hensyn til produktionen på arealet.

Med det nye landdistriktsprogram 2007-2013 kan der som tidligere søges miljøbetinget tilskud, støtte til omlægning til økologi og støtte efter MVJ-støtteordningerne. Da de tidligere MVJ-ordninger i det store og hele er videreført under nye overskrifter, er der primært tale om en forenkling og ikke en reduktion af tilskudsmulighederne. Omlægningen har medført følgende væsentlige ændringer:

• Forenkling af ordningerne, idet antallet af MVJ ordninger er reduceret fra 9 til 3 ordninger og betingelserne er forenklet og harmoniseret.
• Støttebeløbet til MVJ-ordningen ”braklagte randzoner langs søer og vandløb” er øget fra 750 kr./ha pr. år til 1.200 kr./ha pr. år.
• Tilskuddet til de øvrige MVJ-ordninger beregnes ikke længere ud fra den tidligere anvendelse af arealet, men i stedet ud fra hvad de forskellige plejeforpligtelser medfører af omkostninger.
• Indførelse af krydsoverensstemmelseskrav til MVJ-ordningerne.

De to første ændringer - forenklingen og det øgede støttebeløb - forventes at have en positiv effekt på udbredelsen af sprøjtefri randzoner, mens de sidste to ændringer i nogle situationer kan virke som barrierer for yderligere udbredelse.

Af administrative virkemidler gælder alene den 2 m obligatoriske dyrkningsfri bræmme langs alle søer og vandløb. Der er tale om en generel erstatningsfri regulering, og dermed kan der ikke kræves erstatning for ekspropriation. Overholdelse kontrolleres af kommunerne og overtrædelse kan medføre inddragelse af landbrugsstøtten (enkeltbetalingen). Et forslag om et generelt forbud mod sprøjtning i randzoner på 10-12 meter langs målsatte søer og vandløb vil indebære et større indgreb, og der vil skulle foretages en konkret vurdering af tiltaget, før der kan forventes at være politisk mulighed for et sådant.

Som en konsekvens af Pesticidplan 2004-2009 er der iværksat rådgivnings- og informationsvirkemidler, dels en forstærket informationskampagne fra Dansk Landbrug om udlægning af randzoner, dels øget rådgivning på bedriftsniveau af landmænd. Med hensyn til sidstnævnte er der indgået en konkret aftale mellem Direktoratet for FødevareErhverv, DFFE, og Dansk Landbrugsrådgivning baseret på en finanslovsbevilling på 18 mio. kr. for perioden 2004-2009. Rådgivning vedrørende sprøjtefri randzoner udgør et af fire rådgivningsområder, der er omfattet af aftalen. Rådgivningen har tidligere været gratis for landmanden, mens der nu er en egenbetaling på 20 % af omkostningerne til rådgivning (normalt 6 timer), samtidig med at rådgivningen nu indeholder et opfølgningselement for at støtte landmanden i konkrete ændringer på bedriften. Rådgivningen om anvendelse af sprøjtefri randzoner udgør cirka 9 % af Dansk Landbrugsrådgivnings budgetterede udgifter til egentlig rådgivning om reduktion af pesticidanvendelsen hos landmændene i 2006.

Et eksempel på indholdet i en rådgivningspjece om randzoner har vist, at der kan være grund til at overveje om rådgivningen lever op til forventningerne. Sådanne overvejelser vil kræve, at der foretages en egentlig evaluering af selve indholdet i rådgivningen, herunder hvordan den foregår hos den enkelte landmand samt effekten heraf.

Den forstærkede informationskampagne er varetaget selvstændigt af Dansk Landbrug, og effekten heraf kan ikke umiddelbart vurderes. Tiltaget har haft til formål at fremme kendskabet til sprøjtefri randzoner.

Fodnoter

^[3] Programmet er dog endnu ikke godkendt af EU (september 2007).

^[4] Enkeltbetalingsordningen er imidlertid frivillig. Kravet om braklægning stilles derfor kun i forbindelse med modtagelse af støtte efter enkeltbetalingsordningen.

^[5] En landmand kan godt vælge at placere nogle af sine brakarealer under enkeltbetalingsordningen på marginale jorde langs vandløb og søer, men det er ikke givet, at han samtidig vil søge MVJ tilskud under ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb”. Der kan være en barriere for, at han vil søge MVJ tilskuddet på arealet, såsom ansøgningsomkostningernes størrelse i forhold til kompensationen, samt i dag desuden krydsoverensstemmelseskravet på MVJ-ordningerne. Disse og flere barrierer er beskrevet nærmere i kapitel 7 om øvrige kilder.

^[6] Braklagte randzoner langs vandløb og søer, Bekendtgørelse nr.591 af 08/06/2007, er reguleret af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne.

^[7] Det drejer sig om: 1) Kontrakten mellem DFFE og Dansk Landbrugsrådgivning, 2) Foreløbige og endelige aktivitetsplaner samt handlingsplaner fra Dansk Landbrugsrådgivning til DFFE om gennemførelsen af rådgivningen, 3) Referat af første styregruppemøde for pilotprojektet ”Reduktion af pesticidanvendelsen og –tab. Rådgivning på bedriftsniveau”, 4) Breve mellem DFFE og departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 5) Pjecen ”Ekstensive randzoner – Hvor, hvornår og hvorfor ?". (DFFE (2004a, 2004b, 2006b), Dansk Landbrugsrådgivning (2005a, 2005b, 2006a, 2006b, 2006c)).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.