| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner

5 Anvendelse og indikationer på effekt

• 5.1 Økonomiske virkemidler
  • 5.1.1 Udlagte arealer
  • 5.1.2 Foreliggende skøn over udlagte arealer
  • 5.1.3 Miljøbetinget støtte
  • 5.1.4 Forskel på ansøgte hektar og faktiske hektar langs vandløb og søer
  • 5.1.5 Øvrige kilders opgørelse af randzonearealer
  • 5.1.6 Nulstilling af jordudtagningsforpligtelsen (braklægning)
• 5.2 Information og aftaler
• 5.3 Sammenfatning om anvendelse

Som nævnt i kapitel 4 har analysen af anvendelsen af de økonomiske virkemidler fokus på de tidligere MVJ-ordninger frem for de nuværende. Det er de tidligere ordninger der kan måles en effekt af på nuværende tidspunkt i form af landmændenes efterspørgsel efter disse ordninger. En del af de tidligere ordninger er flerårige aftaler, som indgås med landmændene, og derfor har de en effekt en årrække endnu. Det er for tidligt at sige noget om anvendelsen og effekten af de nuværende ordninger. De data om anvendelse som vises i afsnit 5.1 afspejler dermed anvendelsen af de tidligere udbudte økonomiske virkemidler.

5.1 Økonomiske virkemidler

5.1.1 Udlagte arealer

Det er ikke et led i nærværende opgave i sig selv at vurdere arealet af sprøjtefri zoner, men derimod at kortlægge udbud og anvendelse af virkemidler. Det har imidlertid betydning for vurderingen af virkemidler og omfanget af deres anvendelse, hvilket areal der er blevet udlagt som følge af brugen af virkemidlerne. Der er derfor foretaget en overordnet gennemgang af foreliggende viden om arealopgørelser for de relevante virkemidler.

Parallelt med dette projekt har Vandmiljøplan III følgegruppen igangsat en kortlægning af det samlede areal med dyrkningsfri randzoner og sprøjtefri randzoner, som afsluttes ultimo 2007^[8]. Derfor er der i resten af dette afsnit alene tale om foreløbige vurderinger og betragtninger vedrørende randzonearealet.

Sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb kan foreligge med eller uden offentlig regulering og i medfør af flere forskellige ordninger. Der kan desuden være tale om, at metoderne til opgørelser af arealerne inden for ordningerne er baseret på skøn, og at der i nogle tilfælde ikke foretages opgørelser af, hvor stor en andel sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb udgør af de samlede arealer dækket af ordningerne. Der kan derfor ikke umiddelbart gives et præcist overblik over det samlede areal. Nedenfor er redegjort nærmere herfor.

5.1.2 Foreliggende skøn over udlagte arealer

I et notat til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet (2007)) fra juni 2007 er der angivet et skøn over arealer udlagt som sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb. Notatet er en opfølgning på Pesticidplan 2004-2009, idet der årligt skal gives en redegørelse til Folketinget om udviklingen i sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb. Udviklingen i arealer udlagt som sprøjtefri randzoner er vist i Tabel 5.1.

Tabel 5.1: Skøn over arealer udlagt som sprøjtefrie randzoner langs målsatte vandløb og søer

Kilde: Fødevareministeriet (2007).

Noter: I 2005 og 2006 er der medregnet randzoner fra såkaldt udyrkede arealer langs målsatte vandløb og søer, støttet via enkeltbetalingsordningen, fordi disse arealer ikke må tilføres plantebeskyttelsesmidler (i henhold til krydsoverensstemmelseskrav om god landbrugs- og miljømæssig stand). Der er tale om arealer, som landmanden frivilligt vælger at lægge brak, dvs. arealer ud over det braklægningskrav man skal leve op til for at modtage landbrugsstøtte^[9].

Det ses, at der har været et fald fra 2001-2003, en stigning i 2004, og derefter et mere markant fald fra 2004-2006, således at arealet i 2006 er det hidtil laveste i den belyste årrække. Det skal understreges, at der, jf. afsnit 5.1.1.2, knytter sig betydelig usikkerhed til tallene.

Ifølge redegørelsen skønnes der i 2005 og 2006 at være udlagt henholdsvis 7.580 ha og 6.310 ha som sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb, som skønsmæssigt fordeler sig således:

Tabel 5.2: Areal af sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb. 2005 og 2006.

Kilde: Fødevareministeriet (2006) og Fødevareministeriet (2007).

Note: Der er medregnet randzoner fra udyrkede arealer langs målsatte vandløb og søer via enkeltbetalingsordningen.

Opgørelsen er baseret på analyser i 4 såkaldte telemålingsområder^[10], og landstallene er baseret på en ekstrapolation af arealerne i telemålingsområderne. Det anføres, at opgørelsen derfor er behæftet med nogen usikkerhed (Fødevareministeriet (2007)).

Dette er imidlertid ikke den eneste usikkerhed som knytter sig til opgørelsen. Der er i hovedtræk to yderligere grunde til, at opgørelserne i Tabel 5.1 og Tabel 5.2 er behæftet med usikkerhed, og disse er beskrevet i afsnit 5.1.3 og 5.1.4.

5.1.3 Miljøbetinget støtte

De arealer, der bør vurderes i forbindelse med opgørelser af de sprøjtefri randzoner, er, jf. identifikationen af virkemidler i kapitel 4, følgende:

• Braklagte arealer efter enkeltbetalingsordningen
• Miljøbetinget tilskud
• Omlægning til økologi

• MVJ-ordninger om etablering af sprøjtefri randzoner

Der foreligger imidlertid ikke opgørelser af, hvor stor en del af de ca. 155.000 hektar der ifølge DFFE (2007a) er bevilget miljøbetinget tilskud, der udgøres af randzoner langs søer og vandløb. I Fødevareministeriet (2007) indgår disse arealer ikke. Der er et vist sammenfald mellem økologiske arealer og arealer, hvor der ydes miljøbetinget støtte, idet der altid ydes miljøbetinget støtte til økologisk landbrug, men der kan dog også ydes tilskud til konventionelle landbrug. Der foreligger ikke opgørelser af sidstnævnte arealer. Opgørelsen af de udlagte arealer i Fødevareministeriet (2007) kan derfor være undervurderet.

5.1.4 Forskel på ansøgte hektar og faktiske hektar langs vandløb og søer

Ifølge opgørelsen til Folketinget er der totalt udlagt 6.310 hektar sprøjtefri randzoner i 2006, som fordeler sig som vist i Tabel 5.2. Skønnene over arealer braklagte efter enkeltbetalingsordninger og de økologiske arealer (henholdsvis 4.490 ha og 1.800 hektar) er baseret på faktisk observerede udlagte hektar.

Derimod er omfanget af sprøjtefri randzoner udlagt med MVJ-ordninger (de 18 hektar) alene baseret på en opgørelse af antal ansøgte hektar under MVJ-ordningen ”sprøjtefri randzoner” (DFFE, 2007d). Ifølge oplysninger fra DFFE's Miljøkontor i Tønder er det imidlertid både muligt og sandsynligt, at de øvrige MVJ-ordninger, hvor der ikke må tilføres pesticider, også indeholder arealer grænsende op til målsatte søer og vandløb. Der foreligger ikke opgørelser af, hvor stor en del sådanne arealer udgør af de samlede arealer under MVJ-ordningerne, men det må således forventes, at arealerne er større end de 18 hektar, som der er ansøgt direkte om. Det kan derfor ikke på det foreliggende grundlag afvises, at MVJ-ordningerne har haft en større effekt på udlægningen af arealer langs søer og vandløb, end hvad der umiddelbart fremgår af opgørelsen over de ansøgte arealer.

De nødvendige basisdata til at udarbejde et skøn over sprøjtefri arealer under samtlige MVJ-ordninger er digitaliserede og er til rådighed på Miljøportalen. Det vil være muligt herfra at lave en søgning på arealer, som grænser op til målsatte vandløb og søer, en såkaldt konfliktanalyse^[11]. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en sådan analyse.

Der gælder en lignende problemstilling for arealerne braklagt efter enkeltbetalingsordningen. Ifølge de foreliggende opgørelser fra DFFE var der i ansøgningerne for 2006 anført ca. 36 ha med afgrødekode for braklagte randzoner (DFFE (2007d)). Årsagen til det meget større observerede tal i marken (4.490 ha) er, at en væsentlig del af randzonerne langs søer og vandløb indgår i større braklægningsarealer, som har en anden afgrødekode i ansøgningerne til DFFE end afgrødekoden ”braklagte randzoner”.

Det kan således konkluderes, at en række virkemidler, som ikke primært har været rettet mod at fremme sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer, har haft eller vurderes at have haft effekt på det samlede udlagte areal af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Ved vurderingen af arealerne og dermed af effekten af virkemidlerne bør følgende tages i betragtning:

• Braklagte randzoner efter enkeltbetalingsordningen
  Kun en brøkdel af arealerne er ansøgt som sprøjtefri randzoner. Observationer i marken har vist, at de faktiske randzonearealer er væsentligt større. Årsagen er, at der indgår sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer i øvrige braklagte arealer.
• Miljøbetinget støtte
  Der foreligger ikke skøn over, hvor stor en andel af arealer, hvor der er givet miljøbetinget støtte til konventionelle landmænd, der er sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer.

• Arealer dyrket økologisk
  Det kan ikke identificeres på baggrund af ansøgninger, hvor stor en del sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer udgør af arealer, der dyrkes økologisk. Foreliggende skøn er baseret på observationer i marken.

• MVJ-aftaler om etablering af sprøjtefri randzoner
  Der er én MVJ-ordning, hvor der direkte gives tilskud til sprøjtefri randzoner, men det vurderes, at der indgår sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer i en række af de øvrige MVJ-aftaler. Andelen af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer er ikke opgjort, men datagrundlaget for en opgørelse er til stede.

5.1.5 Øvrige kilders opgørelse af randzonearealer

I notatet til Folketingets Fødevareudvalg anføres, at der foreligger forskellige andre skønsmæssige opgørelser af randzonearealer, dog ikke med fokus direkte på eksisterende sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb. Danmarks Statistik har således via en spørgeskemaundersøgelse fået belyst arealet af dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og søer, som i 2004 udgjorde ca. 15.450 ha langs vandløb og 1.820 ha langs søer. Denne opgørelse er imidlertid på grund af store usikkerheder ikke er offentliggjort.

Som nævnt indledningsvist gennemføres der p.t. et projekt om kortlægning af randzonearealet (dyrkningsfri randzoner og sprøjtefri randzoner), som er iværksat af Vandmiljøplan III følgegruppen, og med forankring i Skov- og Naturstyrelsen.

5.1.6 Nulstilling af jordudtagningsforpligtelsen (braklægning)

EU's landbrugsministre har den 26. september 2007 godkendt Kommissionens forslag om, at den obligatoriske jordudtagningsprocent fastsættes til nul i forbindelse med såningen i efteråret 2007 og foråret 2008. Fastsættelsen af udtagningsprocenten til nul forpligter ikke landbrugerne til at opdyrke al deres jord. De kan fortsætte med frivillig jordudtagning og anvende miljøordningerne.

I forbindelse med stillingtagen til Kommissionens forslag har regeringen igangsat en analyse af de miljø- og naturmæssige konsekvenser af nulstilling af jordudtagningsforpligtelsen i 2007/2008 og en analyse af mulige supplerende tiltag, herunder EU-retlige aspekter. Konsekvensanalysen gennemføres af Fødevareøkonomisk Institut, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser og forventes afsluttet i november 2007.

5.2 Information og aftaler

Der er som nævnt i afsnit 4.4 indgået en konkret aftale mellem DFFE og Dansk Landbrugsrådgivning om gennemførelse af rådgivningsvirkemidlet i Pesticidhandlingsplan 2004-2009.

Som nævnt i afsnit 4.4, så stammer oplysningerne om rådgivningsvirkemidlet fra en række dokumenter modtaget fra DFFE (DFFE (2007c))^[12]. Resultaterne i dette afsnit afspejler alene den tilgængelige information i dokumenterne modtaget fra DFFE. Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af gennemførelsen af rådgivningsvirkemidlet.

På baggrund af dette datagrundlag er resultaterne i Tabel 5.3 fremkommet.

Tabel 5.3: Anvendelse af virkemidler under kategorien ”information og aftaler”

Noter:
1) Baseret på (DFFE (2004a, 2004b, 2006b), Dansk Landbrugsrådgivning (2005a, 2005b, 2006a, 2006b, 2006c)). 2) Vedrørende overvågning kan det yderligere oplyses, at a) Landscentret for Planteavl koordinerer rådgivningsindsatsen med henblik på at sikre, at omfanget bliver som forudsat i aktivitetsplanerne til DFFE. Dette gøres blandt andet ved at indgå skriftlige aftaler med lederne af de lokale planteavlskontorer om omfanget af rådgivningen i det enkelte kalenderår og opfølgningen på aftalerne (DFFE (2006a, s. 4)) og b) DFFE overvåger generelt kontraktens opfyldelse ved at modtage årlige aktivitetsplaner fra Landscentret. Desuden har DFFE modtaget en mere omfattende handlingsplan ultimo 2006 (DFFE (2006a)).

Det kan konstateres, at der endnu ikke er foretaget nogen evaluering af rådgivningens effekt (se midterste række i tabellen). Der foreligger ikke informationer om hvor mange af de landmænd, som har modtaget rådgivning om sprøjtefri randzoner, som efterfølgende har udlagt sådanne arealer.

Som det fremgår af tabellen, har DFFE i 2006 nedsat en styregruppe til behandling af "Handlingsplanen vedr. Dansk Landbrugsrådgivnings fremtidige indsats for opfølgning af Pesticidplan 2004-2009" (DFFE (2006b)). Styregruppens medlemmer er sammensat af repræsentanter fra Landscentret for Planteavl, Dansk Landbrug, Plantedirektoratet, Miljøstyrelsen og DFFE, og med DFFE som formand (DFFE (2006b)). Styregruppen efterlyser effektvurderinger af rådgivningsindsatsen.

For at indhente oplysninger om rådgivningens effekt på udlægningen af sprøjtefri randzoner, er det centralt, at der i Dansk Landbrugsrådgivnings telefoninterviewundersøgelse indgår spørgsmål vedrørende effekten af rådgivningen. Som det ser ud nu, så vil telefoninterviewene mest have fokus på at vurdere effekter i form af ”optimal pesticidanvendelse” og ”reduceret behandlingshyppighed”(Dansk Landbrugsrådgivning (2006a).

Angående tiltaget om øget information har Dansk Landbrug som nævnt gennemført rådgivning frivilligt og for egne midler. Dansk Landbrug har oplyst, at man siden pesticidhandlingsplanens start i 2004 og frem til i dag har gennemført en række informationsaktiviteter (Fødevareministeriet, 2006). En oversigt er vist i bilag A. Der foreligger imidlertid heller ikke for dette virkemiddel en konkret evaluering af effekten.

5.3 Sammenfatning om anvendelse

Der er i dag så store forskelle mellem de arealer, der er registreret i ansøgningerne på de forskellige støtteordninger og de faktisk observerede arealer i marken, at det ikke er muligt at vurdere effekten af de enkelte økonomiske virkemidler. Når resultaterne fra det igangværende projekt om kortlægning af randzonearealerne er afsluttet, kan der formentlig foretages en mere indgående analyse af de økonomiske virkemidler og effekten heraf.

Ud fra de foreliggende data har virkemidlerne "braklægning efter enkeltbetalingsordningen" og "omlægning til økologi" haft en væsentlig betydning for størrelsen af sprøjtefri arealer langs målsatte søer og vandløb, mens MVJ-ordningerne ikke har haft særlig betydning. Imidlertid er det også muligt, at MVJ-ordningerne har medført en væsentlig udbredelse af sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb, men der foreligger ikke data til at underbygge dette. En undersøgelse baseret på udtræk fra foreliggende databaser på Miljøportalen vil kunne indkredse dette nærmere.

Eftersom virkemidlerne "braklægning efter enkeltbetalingsordningen" og "omlægning til økologi" er indført af andre årsager end pesticidreduktion ved målsatte vandløb og søer, er det usikkert at regulere den yderligere udbredelse af sprøjtefri randzoner ad denne vej. EU’s landbrugsministre har i september 2007 vedtaget, at den obligatoriske jordudtagningsprocent fastsættes til nul i forbindelse med såningen i efteråret 2007 og foråret 2008. Afhængigt af, i hvilket omfang landmændene igen begynder at opdyrke den braklagte jord, vil denne beslutning kunne vanskeliggøre opfyldelse af målsætningen om de 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer ved udgangen af 2009.

Af de to tiltag til at øge information til landmændene om sprøjtefri randzoner er der indgået aftale med Dansk Landbrug om den ene - rådgivning på bedriftsniveau, men ikke om den anden, som Dansk Landbrug har håndteret frivilligt. Der foreligger ingen vurdering af effekten af de to virkemidler, så der kan ikke konkluderes noget om, hvor mange landmænd der har udlagt sprøjtefri randzoner langs målsatte søer og vandløb som følge af rådgivning eller information. Dansk Landbrugsrådgivning har imidlertid besluttet at foretage en årlig effektmåling ved hjælp af en telefoninterviewundersøgelse af en stikprøve af de landmænd, der har modtaget rådgivningen. Det kan anbefales, at der søges indflydelse på de stillede spørgsmål i Dansk Landbrugsrådgivnings første telefoninterviewundersøgelse, så det sikres, at der stilles målrettede spørgsmål til den gruppe landmænd, som har modtaget rådgivning om sprøjtefri randzoner.

Fodnoter

^[8] Skov- og naturstyrelsen er sekretariat for denne følgegruppe og for kortlægningsprojektet.

^[9] Braklægningskravet udgjorde i 2005 kun 8 % af det samlede landbrugsareal, mod tidligere 10 %. I dag gælder der ikke længere en generel udtagningsprocent, og kravet afhænger i stedet af antallet af udtagningsrettigheder for den enkelte bedrift. Udtagningsrettighederne kan handles. Man kan udtage landbrugsjord til brak eller til dyrkning af non-food. Den obligatoriske jordudtagningsforpligtelse for Danmark er samlet på 6,8% af landbrugsarealet.

^[10] Målinger der foretages i marken med teleudstyr med henblik på kontrol af overholdelse af enkeltbetalingsreglerne.

^[11] Oplyst af Kresten Skrumsager, Miljøkontoret i Tønder. Desuden oplyst at en sådan opgørelse ikke er planlagt foretaget, og at man normalt anvender konsulenter hertil.

^[12] Det drejer sig om: 1) Kontrakten mellem DFFE og Dansk Landbrugsrådgivning, 2) Foreløbige og endelige aktivitetsplaner samt handlingsplaner fra Dansk Landbrugsrådgivning til DFFE om gennemførelsen af rådgivningen, 3) Referat af første styregruppemøde for pilotprojektet ”Reduktion af pesticidanvendelsen og –tab. Rådgivning på bedriftsniveau”, 4) Breve mellem DFFE og departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 5) Pjecen ”Ekstensive randzoner – Hvor, hvornår og hvorfor ?. (DFFE (2004a, 2004b, 2006b), Dansk Landbrugsrådgivning (2005a, 2005b, 2006a, 2006b, 2006c)).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.