|
Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner 9 Perspektivering
I dette afsnit trækkes nogle videre perspektiver op i lyset af projektets konklusioner og resultater. 9.1 Perspektiver for koordination af mål og virkemidlerUd fra gennemgangen af virkemidler til fremme af sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer forekommer tilskudsordningerne til landbruget trods omlægninger i forbindelse med CAP fortsat meget komplekse. Der er således to overordnede planer med forskellige mål, men med visse overlap mellem mål og virkemidlerne (VMP III og Pesticidhandlingsplan 2004-2009). Der er f.eks. i VMP III opstillet et mål om 50.000 ha dyrkningsfri randzoner, heraf 30.000 ha frem mod år 2009 (og yderligere 20.000 ha frem mod år 2015), mens der i pesticidplanen er opstillet et mål om 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer frem mod 2009. Tilskudsordningerne for at nå de forskellige mål virker i et vist omfang ukoordinerede og vanskeligt overskuelige. Det ville gavne overblikket og mulighederne for at følge op på målene, hvis overlap og sammenhæng mellem disse målsætninger og udpegede virkemidler blev præciseret. 9.2 Samfundsøkonomisk prioriteringEn vurdering og prioritering af virkemidler bør ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel baseres på en transparent gennemgang af virkemidlernes fordele og omkostninger og potentiale for at bidrage til den konkrete målopfyldelse. En række kilder har belyst og diskuteret omkostningseffektiviteten af forskellige virkemidler til reduktion af pesticidanvendelsen (se f.eks. (Christensen et al (2007)). Beskatning af pesticider er således et effektivt virkemiddel til at opnå reduktioner i den samlede udledning af pesticider, fordi virkemidlet virker meget bredt, mens sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer kan være mere effektive til at sikre en reduktion ved søer og vandløb. De enkelte virkemidlernes effekt afhænger imidlertid af samspillet mellem de virkemidler, der bringes i anvendelse, og de specifikke forhold på området. Ud fra hensynet til omkostningseffektivitet ("mest miljø for pengene") kunne der derfor være behov for en samlet samfundsøkonomisk analyse af virkemidler til at nå målsætningerne for vandmiljøet. 9.3 Perspektiver for opfølgningAnalyserne i nærværende projekt har været vanskeliggjort af mangelfulde data vedrørende arealer med sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer. Som tidligere beskrevet har Vandmiljøplan III følgegruppen igangsat et arbejde, der skal kortlægge omfanget af dyrkningsfri randzoner og sprøjtefri randzoner i Danmark. Når resultaterne fra dette projekt foreligger, må der forventes at være bedre muligheder for at analysere anvendelsen og effekten af de udbudte virkemidler. Undersøgelsen af anvendelsen af virkemidler i de tre udvalgte EU lande tyder på, at der i udlandet er gjort væsentlige erfaringer, som bør analyseres yderligere, ikke mindst med hensyn til, hvorfor nogle af ordningerne synes at have været succesrige. Herunder vil det være relevant yderligere at klarlægge, hvorledes samspillet mellem målsætninger, virkemidler og håndhævelse er udformet. Man kan endvidere for hvert virkemiddel vurdere effektivitet i forhold til målsætningen, omkostningseffektivitet samt økonomiske, administrative og lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder eventuel sammenhæng med anden regulering. På baggrund heraf kan eventuelt behov for anvendelse af nye virkemidler, som kan sikre en udvidelse af arealet med sprøjtefri randzoner og dermed opfyldelse af målsætningen i pesticidplan 2004-09 vurderes.
|