2 Processer og brancher i BREF

Overfladebehandling med organiskeopløsningsmidler

2.1 Processer og brancher omfattet af BREF-dokumentet

2.1 Processer og brancher omfattet af BREF-dokumentet

Fælles for de mange processer og brancher, der er omfattet af denne BREF, er, at de foretager overfladebehandling ved brug af organiske opløsningsmidler. Det drejer sig blandt andet om trykning på papir og emballage samt maling og lakering på metal, træ og plast. Endvidere bruges opløsningsmidler til påføring af klæbestoffer og til træimprægnering samt til fremstilling af slibemidler og spejle.

I BREF-dokumentet er gennemgået 18 forskellige brancher eller områder, hvoraf der i flere tilfælde er mange forskellige underprocesser. Det kan være ganske svært at overskue og forstå problemstillinger for alle brancher og processer, da de kan være endog meget forskellige, selv om de har det til fælles, at de anvender opløsningsmidler til overfladebehandling. I tabel 2.1 findes en tabel og de omfattede brancher i BREF-dokumentet med processer, tal og estimater for disse brancher i Danmark:

Tabel 2.1: Processer og brancher i BREF-Dokumentet (OB = overfladebehandling)´.

Tabel 2.1: Processer og brancher i BREF-Dokumentet (OB = overfladebehandling)´.

Tabel 2.1 indeholder følgende kolonner:

BREF-kap.: Refererer til det kapitelnummer i BREF, hvor processen og miljøproblemerne er beskrevet
BAT-nr: Refererer til BAT-nummeret i kap. 21 af BREF
Total antal = Det totalt estimerede antal virksomheder, der herhjemme findes inden for branchen uanset størrelse. Tallet er estimeret af COWI ud fra indhentede oplysninger til dette projekt.
IPPC-antal = Det totalt estimerede antal IPPC-godkendelsespligtige virksomheder (> 200 tons opløsningsmiddel pr. år eller > 150 kg/h), der findes herhjemme inden for den pågældende branche. Tallet er estimeret af COWI ud fra indhentede oplysninger til dette projekt.
VOC-antal = Det totale antal virksomheder, der i 2005-06 blev indberettet fra Miljøstyrelsen til EU Kommissionen^[1] .
VOC, tons/år = Emission af opløsningsmiddel i tons/år fra Miljøstyrelsens indberetning¹ .

CVR-reg: Antal virksomheder i CVR-register inden for den pågældende branche angivet ved branchenummer ifølge DS.

Det skal understreges, at de estimerede værdier kan være behæftet med fejl, da der ikke er foretaget nogen egentlig opgørelse af antal virksomheder inden for de forskellige brancher. Estimaterne er ofte blevet til ud fra interview af de førende virksomheder i branchen samt eventuel brancheorganisationen.

VOC-undersøgelsen blev foretaget af Miljøstyrelsen fra november 2005 til januar 2006, hvor de lokale myndigheder indberettede, hvor mange virksomheder de havde i deres område inden for de forskellige brancher. Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger kom der svar fra 80% af de lokale myndigheder, så det virkelige antal vil formentlig i de fleste tilfælde være noget større end det anførte tal i tabellen. I VOC-undersøgelsen er der forskellige grænser for forbrug af opløsningsmidler i de forskellige brancher, og disse grænser svarer til grænserne i VOC-bekendtgørelsen.

CVR-registeret har været brugt til at finde virksomheder inden for de pågældende brancher. Man skal dog her være opmærksom på, at mange processer foregår på virksomheder, som ikke har egen branchekode. Endvidere skal man være opmærksom på, at CVR-registeret ikke altid dækker virksomhed med egen produktion på området. I nogle tilfælde er der fundet for få virksomheder i CVR-registeret, og i andre tilfælde er der fundet for mange i forhold til vort kendskab til brancherne.

Selv om BREF-dokumentet primært er udarbejdet for de virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, kan mange BAT-løsninger også med fordel (teknisk, økonomisk og/eller miljømæssigt) implementeres på de mindre virksomheder, der ikke falder ind under IPPC-direktivet. Mange danske virksomheder har faktisk allerede indført adskillige af de publicerede BAT-løsninger, men BREF-dokumentet indeholder også nogle tiltag, som med fordel vil kunne implementeres på en række danske virksomheder.

I det følgende er anført en uddybning af de brancher og processer, der er medtaget i BREF-dokumentet (se brancheoversigt i tabel 2.1).

2.1.1 Trykning, kap.2 og kap.14

De vigtigste trykkeprocesser er:

Offset (heatset, coldset, ark-offset)

Dybtryk (til magasiner og emballage)

Serigrafi

Tre processer indgår i BREF-dokumentet.

Heatset offset

Ved denne teknik tørres de trykte emner ved afbrænding af opløsningsmidler fra trykfarven. Selve trykningen foregår i store rotationsmaskiner, og metoden bruges til meget store serier. Der findes godt 10 større trykkerier i Danmark af denne type, men alle bruger mindre end 200 tons opløsningsmiddel pr. år. Der er i sagens natur ingen små trykkerier af denne type.

Aviser trykkes ved coldset, hvor trykfarven trænger ind i avispapiret og derved tørrer. Ved ark-offset vil trykfarven ofte fixeres ved en oxidationsproces. I visse tilfælde fixeres farven ved en UV-hærdning - en proces der er meget velegnet, hvis der skal trykkes flere gange på samme ark.

Dybtryk

Ved dybtryk overføres farverne fra fordybninger i en cylinder til det materiale, der skal trykkes på. Der findes kun én virksomhed herhjemme, som trykker ugeblade og magasiner med denne teknik, og den er IPPC-godkendelsespligtig. Der findes derimod flere virksomheder, der trykker på emballage med dybtryk, men det er usikkert, om nogle af disse virksomheder er IPPC-godkendelsespligtige.

Trykning på metalemballage

Trykning på blikdåser, bøtter og andre blikgenstande foregår i stor målestok herhjemme på 4-5 virksomheder, som formentlig alle er IPPC-godkendelsespligtige. Trykprocessen er offset med efterfølgende tørring i tørreovn ved 200 ^oC. Der er stort set ingen opløsningsmidler i trykfarver, men der anvendes derimod meget lak med opløsningsmidler til lakering af de færdigtrykte varer, til lakering af dåser indvendig samt eventuelt også til lakering af metaloverfladen før trykning.

2.1.2 Maling og lakering, kap.5-13 og kap.15-16

Maling af nye køretøjer

Hertil hører maling af personbiler, varebiler, lastbiler, hyrevogne og busser. Disse processer foregår ikke i Danmark.

Der er derimod en stor aktivitet, når det gælder reparationsarbejde, hvor der skønsmæssigt er ca. 500 autolakererier herhjemme, hvoraf størstedelen er organiseret under Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI). Virksomheder, der bruger mere end 6 kg opløsningsmiddel pr. time, er godkendelsespligtige. Der emitteres typisk 4-10 kg/h pr. malekabine, og der findes formentlig 30-40 større virksomheder med 2-3 malekabiner. Det dækker også maling af busser.

Maling af tog

Foregår næsten udelukkende på DSB´s reparationsværksted i Århus, men her forbruges mindre end 200 tons opløsningsmiddel pr. år. Der findes også en enkelt togfabrik herhjemme, der lejlighedsvis maler tog, men forbruget af opløsningsmidler er formentlig her < 200 tons/år.

Maling af skibe og yachts

Selv om der i CVR-registeret er registreret 107 skibsværfter, så er der formentlig kun tre værfter, der har en forbrugs kapacitet på mere end 150 kg/h og dermed er IPPC-godkendelsepligtige. Da maling af skibe foregår udendørs, kan det være vanskeligt at leve op til VOC-bekendtgørelsen, og derfor må der ofte formuleres særlige BAT-krav til værfterne.

Maling af flyvemaskiner

I CVR-registeret findes 74 flyværksteder, men der er ingen, som er IPPC-godkendelsespligtige. Hos SAS får man ommalet flyvemaskiner i Irland eller Tyskland, og i Danmark foretager man kun mindre reparationsmaling på max. 8 m². Hos flyvevåbnet foretages maling af flyvemaskiner på hovedværkstedet i Ålborg Der anvendes ca. 25 liter maling til et helt fly, og der males ca. én flyvemaskine pr. måned. Under malingen anvendes maximalt 10 m³ maling pr. time - altså langt under IPPC-grænsen på 150 kg/h.

Maling af landbrugsmaskiner og -konstruktioner

Danmark har en stor tradition for at fremstille metalkonstruktioner og maskiner og til landbruget. Der findes herhjemme et stort antal fabrikker, der fremstiller og maler disse ting - formentlig ca. 200 virksomheder (ifølge CVR), hvoraf hovedparten er mindre smede- og maskinværksteder. Kontakt til et par af de store virksomheder i branchen viser, at man i dag alt overvejende anvender pulvermaling (dvs. maling uden opløsningsmidler), og ingen er i nærheden af et forbrug af opløsningsmidler på 200 tons/år.

Maling af andre metaloverflader

En samlegruppe for virksomheder, der ikke hører ind under andre specialer. Gruppen omfatter blandt andet de lønarbejdende industrilakererier samt de mange virksomheder, der maler egne specialprodukter. Der findes ifølge CVR-registeret 395 industrilakererier og et ukendt antal virksomheder med egen maleafdeling. Det vurderes, at hovedparten af alle disse virksomheder anvender pulverlakering. Der er forholdsvis få større lønlakererier, der forbruger store mængder opløsningsmidler. Det er især lakererier, der maler dele til vindmøller samt andre store konstruktioner (broer, skibe, udendørs konstruktioner, o.l.). Der er ca. fem meget store lakererier, der anvender opløsningsmidler, og kun en af disse er IPPC-godkendelsespligtig med en produktionskapacitet større end 150 kg/h. Ingen af disse fem virksomheder bruger mere end 200 tons opløsningsmiddel pr. år.

Maling af coils

Der findes ifølge Miljøstyrelsens VOC-opgørelse tre virksomheder, der maler coils (oprullede metalplader). Den ene virksomhed er meget stor, men dens forbrug af opløsningsmidler er dog betydeligt under 200 tons/år.

Overfladebehandling af plastemner

Selv om langt de fleste plastemner får den rigtige farve og overflade allerede ved støbeprocessen, så foregår der dog alligevel en betydelig overfladebehandling af plastemner. Overfladebehandling foretages først og fremmest på plast til biler (kofangere, hjulkapsler, rat, reflektorer, mv), men også plast til TV, Hi-Fi udstyr og computere. Ved selve overfladebehandlingen skal der ofte foretages både forbehandling og påføring samt tørring og hærdning. Generelt anvendes der stadig flest produkter med opløsningsmidler, men vandbaserede produkter vinder frem.

I Danmark findes der formentlig 2-3 virksomheder, der overfladebehandler plastemner, og kun én virksomhed har en betydelig produktion med et estimeret forbrug af opløsningsmiddel på 20-30 tons/år til plastlakering.

Overfladebehandling af møbler og trævarer

Der findes i Danmark ca. 200 møbelfabrikker og ca. 50 virksomheder, der fremstiller døre, vinduer og gulve, og de foretager næsten alle en eller anden form for overfladebehandling af produkterne. De fleste af virksomhederne er organiseret i Træets Arbejdsgiverforening under Dansk Industri, og en mindre del er organiseret under Dansk Byggeri.

Branchen har gennem flere år reduceret forbrug og emission af opløsningsmidler ganske betydeligt. Man har effektiviseret påføringssystemerne, man er gået over til at bruge maling med højt tørstofindhold, anvendelse af folier på træoverfladen samt anvendelse af pulverlakering. I mange tilfælde er man gået over til at bruge vandbaserede produkter. Det betyder, at der herhjemme formentlig kun er en enkelt virksomhed, der har et forbrug på mere end 200 tons opløsningsmiddel pr. år og dermed er IPPC-godkendelsespligtig.

2.1.3 Specielle processer med overfladebehandling, kap.3-5 og kap.18-19

Fremstilling af beviklingstråd

Elektrisk beviklingstråd anvendes i stort omfang i spoler, der bruges til motorer og akkumulatorer. Når kobbertråden er viklet om spolen, sluttes af med en lakering af tråden og undertiden også en smøring. I begge tilfælde bruges produkter med opløsningsmidler. Jo tyndere tråd, jo mere lak bruges pr. kg tråd. Der findes i dag ingen produktion af beviklingstråd i Danmark, men i Europa blev der i 2000 produceret 390.000 tons beviklingstråd med et forbrug af opløsningsmiddel på 65 kg pr. ton tråd i gennemsnit.

Fremstilling af slibemidler

Slibemidler kan forekomme i en matrix af keramik eller syntetisk harpiks. De kan også forekomme coated på papir, stof eller vulkaniserede fibre, og de kan endelig forekomme som "løse" partikler, der anvendes direkte ved blæsning (som ved sandblæsning) eller i en polér- eller slibepasta. Ved fremstillingen kan der eventuelt bruges opløsningsmidler i bindematerialet. Afhængig af det færdige produkt kan der dog i mange tilfælde anvendes bindematerialer uden opløsningsmidler.

Der findes kun én dansk producent af slibemidler, og den anvender ikke opløsningsmidler i fremstillingsprocessen. Virksomheden har bevidst satset på en produktion uden brug af opløsningsmidler.

Påføring af klæbestof (tapefremstilling)

Tape eller klæbestof bruges mange steder i industrien. Basismaterialet er typisk papir, stof, PVC-folier, polyester, polyamid og aluminium. På disse stoffer overføres selve klæbestoffet, som kan være på naturgummibasis, kunstgummibasis eller acrylatbasis. I de fleste tilfælde anvendes opløsningsmidler i fremstillingsprocessen, men også processer og produkter uden opløsningsmidler vinder frem, f.eks. i forbindelse med anvendelse af UV-hærdning. I CVR-registeret findes 31 virksomheder under tapefremstilling, men en forespørgsel hos nogle af de største virksomheder viste, at de ikke havde produktion i Danmark. De mente ikke, at der fandtes tapefremstilling herhjemme mere.

Træimprægnering

Træimprægnering (træbeskyttelse) i industriel skala blev tidligere normalt foretaget med opløsningsmiddelbaserede træbeskyttelsesprodukter. Bemærk, at det ikke mere er tilladt i Danmark at bruge arsen, chrom og kreosot til træimprægnering. I dag anvendes produkter med opløsningsmidler især til imprægnering ved sprøjtning, dypning eller vacuumpålægning. I Danmark bruges kun opløsningsmidler til vacuumimprægnering af vinduer, og denne proces er endda på vej ud. I alle andre tilfælde anvendes imprægneringsmidler uden opløsningsmidler.

Man regner med, ar der i EU findes ca. 1000 anlæg, hvoraf de fleste er ret små med et opløsningsmiddelforbrug under 25 tons/år. I CVR-registeret er registreret 31 virksomheder herhjemme. De fleste virksomheder er tilsluttet en godkendelsesordning under Dansk Træbeskyttelse (DTB), hvor der er 30 godkendte virksomheder til vacuum imprægnering og 9 godkendte virksomheder til trykimprægnering. I VOC-undersøgelsen var der kun 3 virksomheden herhjemme med et forbrug af opløsningsmidler over 25 tons/år. Ingen af disse virksomheder har så stort et forbrug, at de er godkendelsespligtige efter IPPC-direktivet.

Fremstilling af spejle

Fremstilling af spejle foregår overvejende på meget store fabrikker i de centraleuropæiske EU-lande. Der er ingen spejlproduktion i Danmark, selv om der ifølge CVR-registeret findes i alt 60 virksomheder, der fremstiller spejle (optiske spejle og spejle til medicinsk brug). Spejle fremstilles til badeværelser, møbler, dekorationsformål og biler. Meget små spejle fremstilles til medicinsk brug. Et spejl består typisk af en glasflade med et reflekterende metallisk lag, der er beskyttet med et eller flere lag lak. Metallaget er ofte af sølv. Lakken indeholder opløsningsmidler, som emitteres ved hærdningen. Der bruges også mindre mængder opløsningsmidler til rengøring. Der bruges i alt 50-90 g opløsningsmiddel pr. m² spejl.

Fodnoter

^[1] se http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/0B6DB347-617B-4A37-B2F7-B5462D335EC8/0/EUquestionnaire.doc