|
Redegørelse om jordforurening 2006 13 Teknologipuljen
Teknologiudviklingsprogrammet, blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i “Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996”. Der er herefter årligt udarbejdet en plan for det næste års projekter. Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viser evalueringen, at teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere) på en god, brugbar måde[8]. Bevillingen til Teknologipuljen var i 2006 på 5,2 mio. kr. Hele bevillingen blev brugt i 2006. Herudover blev der overført 0,5 mio. kr. fra bevillingen for 2005 og tilbageført ca. 1,7 mio. kr. fra uforbrugte midler fra tidligere år, således at det var muligt at igangsætte projekter svarende til 7,4 mio. kr. i 2006. På grund af manglende tid til behandling af projektansøgninger, blev der kun igangsat projekter for ca. 7,1 mio. kr. De resterende knapt 300.000 kr. blev overført til 2007. 13.1 Hvilke projekter igangsættesBåde offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening. Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter/regioner til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amter/regioner planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest er dette sket det via amterne. På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne/regionerne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne. Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den eventuelle faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud. Den bygherre (amt/region eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt. For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (regionen/amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:
13.2 Status for ordningen13.2.1 Oversigt over igangsatte projekterDer er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft og til og med 2002[9]. Statusrapporten vil blive opdateret i efterår/vinter 2007. Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 13.1. Bevilling og igangsatte projekter 1996-2005, mio. kr.
1 Antal projekter. Tallet for 1996 og 1997 dækker begge år. 13.3 TilskudsprojekterI 2006 modtog Miljøstyrelsen 15 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra amterne. Der blev i 2006 givet tilskud til 5 projekter og budgetudvidelse til 2 projekter for et samlet beløb af ca. 3,2 mio. kr. Der er igangsat 2 projekter vedr. klorerede opløsningsmidler, hvor der i det ene gennemføres intensiv monitering af in-situ reduktiv deklorering og i det andet en vurdering af funktionen af en reaktiv væg, der blev etableret i 1999. Desuden er der igangsat et projekt, som omhandler metoder til anvendelse af poreluftmålinger i forbindelse med kortlægning og oprensning og et projekt, hvor den naturlige nedbrydning af tjærestoffer i et grundvandsmagasin undersøges. Samlet set har teknologiprogrammet i de forløbne 11 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. 13.4 UdredningsprojekterDer er i 2006 iværksat 9 udredningsprojekter og 2 projektudvidelser for et samlet beløb på ca. 3,6 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet en vurdering af mulighederne for at fastsætte afskæringskriterier for oliekomponenter i jord, en opdatering af JAGG-modellen med vurderinger i forhold til umættet zone, indeklima og fugacitet og en revurdering af de økotoksikologiske kvalitetskriterier for PAH i jord. 13.5 Resultater fra projekterneDer er gennemført indledende vurdering af 6 forskellige oprensningsmetoder (termisk assisteret oprensning, kemisk oxidation, biologisk nedbrydning, basisk hydrolyse, nulvalent jern og opgravning) i forhold til forureningen ved Høfde 42. Den indledende vurdering har omfattet litteraturgennemgang og for flere af metoderne også laboratorieforsøg. Vurderingen peger på, at forureningen ved Høfde 42 vil kunne oprenses for en pris af mellem 30 og 200 mio. kr. Miljøstyrelsen og Region Midtjylland har i 2007 igangsat pilotforsøg med en kombination af to oprensningsmetoder baseret på kemisk og biologisk nedbrydning af forureningen. Der er foretaget en vurdering af forceret udvaskning og naturlig nedbrydning som oprensningsteknologi over for vandopløselig forurening på kulgasværker. Udvaskningen af forurening forøges væsentligt under forceret udvaskning, og naturlig nedbrydning i den umættede og mættede zone reducerer i de fleste tilfælde forureningen effektivt. Teknologien har imidlertid en række geologiske og oprensningsmæssige begrænsninger, som betyder, at forceret udvaskning kun har begrænsede anvendelsesmuligheder på gasværker. For at fremskaffe et forbedret beslutningsgrundlag til vurdering af mulig fjernelse af jordforurening ved og under huse, er der udarbejdet et priskatalog, hvor der er redegjort for de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse. Arbejdsrapporten indeholder en angivelse af, hvordan oprensning på en given lokalitet kan gennemføres, og et priskatalog som vil kunne benyttes til at give et overordnet overslag for de tilhørende udgifter. Der er gennemført 3 projekter vedrørende pesticidpunktkilder. Et projekt beskrev hvilke vidensbehov, der var for vurdering og evt. behandling af det potentielt store antal pesticidpunktkilder, der hidrører fra fyld- og vask af sprøjter på landbrugsejendomme. I tillæg hertil er der foretaget undersøgelser og interview på 5 pesticidpunktkilder og i det 3. projekt udarbejdet et edb-værktøj til brug for vurdering af pesticidpunktkilder på oplandsskala. Projekterne forventes fuldt op af en afprøvning af edb-værktøjet i et konkret værkstedsområde. Der er udarbejdet en håndbog, som kan hjælpe miljømyndighederne i deres sagsbehandling vedrørende etablering af byggetekniske foranstaltninger til sikring af indeklima i byggeri på forurenede lokaliteter. I håndbogen beskrives transportveje for flygtige forureningsstoffer til indeklimaet i bygninger, omfanget af en typisk byggeteknisk gennemgang samt afværgeprincip og relevante kontrolområder i relation til etablering af typiske byggetekniske foranstaltninger. Der er på en række nuværende og tidligere benzinstationer gennemført undersøgelser med henblik på vurdering af et foreslået undersøgelseskoncept. Undersøgelseskonceptet skal med 95 % sandsynlighed lokalisere en eventuel grundvandsforurening med MTBE uden for benzinstationens areal. Afprøvningen viste, at det er altafgørende for undersøgelseskonceptet, at der findes et sammenhængende magasin under lokaliteten. Resultaterne af de praktiske undersøgelser vil blive indarbejdet i et revideret forslag til undersøgelseskoncept. Som opfølgning på ændringen af jordforureningslovens kortlægningsbestemmelser skal kommunerne informere borgerne i de områdeklassificerede områder om, hvorledes kontakten til lettere forurenet jord kan reduceres. Der er udarbejdet et baggrundsmateriale, som er udsendt til kommunerne og placeres på Miljøstyrelsens hjemmeside, og som kommunerne kan bruge som udgangspunkt for deres informationsindsats. 13.6 Konference om teknologiudviklingMiljøstyrelsen afholdt i november 2006 en konference om teknologiudvikling med deltagelse af medarbejdere fra amter/de kommende regioner, de kommende statslige miljøcentre, universiteter m.v. Målet med konferencen var, at fokusere på de muligheder, der er i, at flere offentlige institutioner samarbejder om udvikling af nye afværgeteknologier og relaterede beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. risikovurderinger m.v. Desuden skulle konferencen bidrage positivt til samarbejdet mellem de forvaltninger, der i fremtiden skal administrere jordforureningsloven og grundvandsbeskyttelsen. Konferencen vil blive fuldt op af en konference i slutningen af 2007, med fokus på at få defineret behovene for fremtidig teknologiudvikling. Fodnoter[8] Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 751, 2003. [9] Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 714, 2002.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||