| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2006

14 Internationalt arbejde

Det internationale arbejde vedrørende forurenet jord har frem til 2002, primært haft karakter af uforpligtende samarbejde om udviklingsprojekter, f.eks. CLARINET[10] og CARACAS, og informationsudveksling mellem miljømyndigheder i EU i Common Forum on Contaminated Land og European Soil Forum og bredere internationalt i f.eks. the Ad Hoc International Working Group on Contaminated Land[11] og NATO/CCMS (nye afværgeteknikker). Desuden har der været samarbejde om indsamling af data om forurenet jord til det Europæiske Miljøagentur. Dette arbejde fortsætter, men der er desuden påbegyndt internationalt arbejde af mere forpligtende karakter. I 2004 blev miljøansvarsdirektivet vedtaget, og EU-Kommissionen arbejder på en ”Tematisk strategi for jordforurening” på baggrund af Rådets resolution i sommeren 2002. Disse initiativer beskrives nedenfor.

14.1 Direktiv om miljøansvar

Formål med miljøansvarsdirektivet[12] er at opstille rammebestemmelser om miljøansvar med henblik på at forebygge og afhjælpe miljøskader. Direktivet bygger på princippet om, at forureneren betaler.

Direktivet omfatter ikke alle skader på miljøet, men alene de skader, der i direktivet er defineret som ”miljøskader”: skader  på beskyttede arter og naturtyper, vandmiljø og jord.  Det gælder for disse miljøskader, at der forudsættes en betydelig negativ påvirkning af arter, naturtyper og vandmiljø, henholdsvis en betydelig risiko for menneskers sundhed.

Direktivet fastlægger et ubetinget offentligretligt ansvar for miljøskader, der forårsages af en række mere risikobetonede erhvervsmæssige aktiviteter eller anlæg, og et culpaansvar for miljøskader i form af skade på beskyttede arter og naturtyper, der forårsages af alle andre former for erhvervsmæssig aktivitet. Det ubetingede ansvar bortfalder alene, hvor den ansvarlige kan bevise, at miljøskaden er forårsaget af 3. mand på trods af passende sikkerhedsforanstaltninger eller er resultatet af et påbud fra en offentlig myndighed. Ved implementering vil det endvidere være muligt i nationale bestemmelser yderligere at lempe det ubetingede ansvar sådan, at ansvaret for skade bortfalder, hvis den (ellers) ansvarlige kan påvise, at den skadevoldende påvirkning var i fuld overensstemmelse med en tilladelse, eller at en skade ikke var mulig at forudse med den eksisterende videnskabelige og tekniske viden.

Direktivet fastsætter også rammerne for, hvordan miljøskader skal forebygges og afhjælpes.

Privates ret til erstatning som følge af skader på miljøet er ikke omfattet af direktivet.

Fristen for implementering af direktivet var 30. april 2007. Den danske implementering af direktivet er imidlertid forsinket.

Der blev primo marts 2007 fremsat to lovforslag til implementering af direktivet. Det er komplicerede forhold, der skal reguleres – og de to fremsatte lovforslag bestod dels af forslag til en helt ny lov om miljøskader dels af et forslag med ændringer af 17 eksisterende love, herunder skulle ændringer af jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens regler om påbud i forhold til skete forureninger sammenskrives.

På baggrund af drøftelser i Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg blev der foreslået omfattende ændringer af lovforslagene. De mange ændringsforslag – 87 i alt – indebar, at de fremsatte lovforslag blev svært tilgængelige. I respekt for vilkårene for Folketingets arbejde og for at sikre en grundig demokratisk proces for Folketingets arbejde med implementering af miljøansvarsdirektivet, blev forslagene derfor trukket tilbage.

Det forventes, at lovforslag med henblik på implementering af direktivet vil blive fremsat på ny i Folketingsåret 2007/8. Inden fremsættelsen vil lovforslagene blive udsendt i ny høring.

14.2 EU-strategi for beskyttelse af jord

EU-Kommissionen har arbejdet mod en tematisk strategi for beskyttelse af jord, siden Rådet den 25. april 2002 vedtog en række anbefalinger herom.

Den 25. september 2006 sendte Kommissionen en temastrategi og et rammedirektivforslag om beskyttelse af jord til rådet.

Direktivforslaget fokuserer på miljøproblemer som følge af bl.a. jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af salte samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Det foreslåede direktiv (KOM(2006)232 endelig, om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF) omfatter:

  • En fælles ramme til beskyttelse af jordbunden baseret på principperne om bevaring af jordbundens funktioner, forebyggelse af jordbundsforringelse, afhjælpning af virkningerne heraf, genopretning af forringet jordbund og integration af jordbundspolitikken i andre sektorpolitikker.
  • Krav om, at virkningerne af visse sektorpolitikker på jordforringelsesprocesserne identificeres, beskrives og vurderes med henblik på at beskytte jordbundens funktioner.
  • Krav om, at jordens brugere træffer forsigtighedsforanstaltninger, når deres brug af jorden kan ventes at hæmme jordens funktioner i væsentlig grad.
  • En tilgang til arealbefæstelse, der skal sikre en mere rationel udnyttelse af jorden i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 174 og bevaring af så mange jordfunktioner som muligt.
  • Kortlægning af risikoområder, hvad angår erosion, nedgang i jordens indhold af organisk materiale, forsaltning, jordpakning og jordskred, og udarbejdelse af nationale indsatsprogrammer. De pågældende risikoområders udstrækning skal fastslås. For at sikre en sammenhængende og sammenlignelig fremgangsmåde skal risiciene kortlægges ud fra fælles kriterier. Heri indgår parametre, som vides at være drivkræfterne bag de forskellige trusler. Der skal vedtages mål for risikoreduktion og indsatsprogrammer til virkeliggørelse af disse mål. Programmerne kan bygge på normer og foranstaltninger, der allerede findes på nationalt plan og på EU-plan.
  • Foranstaltninger til at begrænse tilførslen af farlige stoffer til jorden og undgå ophobning heraf, som ville hæmme jordfunktionerne og medføre fare for sundhed og miljø.
  • Etablering af en opgørelse over forurenede arealer og en mekanisme til finansiering af oprydningen af ”herreløse” forureninger. Der gives en definition på forurenede arealer og en liste over potentielt jordforurenende aktiviteter. Disse tjener som udgangspunkt for kortlægningen af arealer, der risikerer at blive forurenet - som et første skridt til opstilling af en opgørelse over de faktisk forurenede arealer. Dette skal suppleres med et krav om, at sælgeren eller den potentielle køber forelægger en rapport om jordens tilstand i forbindelse med salg af jord, hvor potentielt forurenende aktiviteter finder eller har fundet sted. Fællesskabslovgivningen indeholder allerede en tilsvarende bestemmelse angående bygningers energimæssige ydeevne (artikel 7 i direktiv 2002/91/EF).

Rådet har i 2007 forhandlet forslaget, først under tysk formandskab og siden 1. juli har Portugal siddet for bordenden. Der er lagt op til intensive forhandlinger, idet portugiserne stiler efter en endelig vedtagelse i december 2007.

Fodnoter

[10] www.clarinet.at

[11] www.adhocgroup.ch

[12] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.