| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vejledning om strandrensning – februar 2008

9. Materiel

• 9.1. Spærringer
  • 9.1.1. Spærringer på åbent vand
  • 9.1.2. Spærringer til brug i beskyttede vandområder
  • 9.1.3. Strandflydespærringer
  • 9.1.4. Improviserede spærringer
  • 9.1.5. Spærringer med opsugningsmiddel
• 9.2. Olieoptagere/Skimmere
  • 9.2.1. Læbeskimmer (vandfalds-skimmer)
  • 9.2.2. Oleofile skimmere
  • 9.2.3. Vakuumskimmere/Slamsugere
  • 9.2.4. Opsugningsmidler
• 9.3. Pumper
• 9.4. Dispergeringsmidler
• 9.5. entreprenørmaskiners anvendelse til strandrensning
• 9.6. Rensning af materiel

I den udstrækning kommunalbestyrelsen kan sikre sig rådighed over det fornødne materiel ved aftaler eller abonnementsordninger med redningskorps og lokale entreprenører, er der ingen pligt for kommunen til selv at foretage anskaffelser.

Som tidligere nævnt må det dog forekomme hensigtsmæssigt at lade det kommunale redningsberedskab og vejvæsenet udgøre grundstammen i beredskabet.

Hvad beredskabet i havnene angår, kan kommunalbestyrelsen pålægge havnebestyrelsen at drage omsorg for, at det nødvendige materiel til bekæmpelse af forurening i havnen er til rådighed.

9.1. Spærringer

Spærringer kan udlægges i vand eller opstilles på land for at forhindre olie i at sprede sig yderligere. Ud over at spærringer kan standse olien, kan de lette optagningen, idet olien vil samle sig i tykkere lag foran en spærring, hvorfra opsamlingen med slamsuger, pumpe eller andet er muligt.

De mest anvendte spærringer er såkaldte flydespærringer, der i princippet er opbygget som vist nedenfor.

Figur 1: Eksempel på flydespærringer

Figur 2 Strømmens påvirkning af en spærrings effektivitet

Flydespærringer findes i flere størrelser til brug under forskellige forhold. Flydespærringers funktion påvirkes i meget høj grad af vind, strøm og bølger, og ofte vil en del af olien derfor passere flydespærringen enten ved at passere over spærringen på grund af vind og bølger, eller blive ført med strømmen under spærringen. Ved strømhastigheder over ca. 0,5-1 knob vil olie blive ført med strømmen under spærringen. Når flydespærringen udlægges i en passende vinkel i forhold til strømmen, kan dette problem til en vis grad afhjælpes, samtidig med at olien vil samles ved den ene ende af spærringen, hvorfra den kan optages, se Figur 3

Af Figur 3 fremgår den største vinkel i forhold til strømretningen en spærring kan lægges i for at undgå, at olien føres under spærringen (tommelfingerregel).

Flydespærringer kan udlægges ud fra kysten for at forhindre olien i at “vandre” og derved forurene større kyststrækninger. For at undgå at olien passerer spærringen, må denne udlægges i en passende vinkel på kysten, se Figur 3.

For at holde på olie i strandkantens tidevandszoner kan der anvendes specielle strandflydespærringer, afsnit 9.1.3.

Flydespærringer kan også anvendes til afspærring af bugter, indskæringer og udløb, men særlig her vil deres virkning ofte begrænses af strøm.

Figur 3:, Spærring til at hindre oliens spredning langs kysten

Flydespærring udlagt i en vinkel på ca. 45° i forhold til kysten. Olien forhindres af spærringen i at vandre langs kysten, og tillige vil olien også ved stærkere strømhastigheder, på grund af vinklen mellem strømmen og spærringen, kunne forhindres i at føres med strømmen under spærringen.

9.1.1. Spærringer på åbent vand

Spærringer til brug på åbent vand har stor dybgang og stort fribord for at hindre at olien passerer spærringen.

Figur 4: Udlagt spærring til beskyttelse af kysten

Kysten kan beskyttes af spærringer til brug på åbent vand.

Spærringerne fortøjes ud for kysten.

9.1.2. Spærringer til brug i beskyttede vandområder

Spærringer til brug i beskyttede vandområder har lav dybgang og kun lille fribord. De kan fx forankres langs kysten og forhindrer olie i at nå denne. På grund af deres relativ lille størrelse er de nemme at håndtere.

9.1.3. Strandflydespærringer

En strandflydespærring anvendes til at afspærre for olie mellem en udlagt kystspærring og land. En strandflydespærring har vandballast i sit nederste kammer og luft i det øverste kammer. Derfor står den stabilt på stranden ved lavvande. Ved højvande flyder den del, der ligger i vandet.

Figur 5: Strandflydespærring forbundet med kystspærring

9.1.4. Improviserede spærringer

Planker, træstammer, el-master og lignende kan bruges til konstruktion af spærringer, f.eks. til anvendelse inden fabriksfremstillede flydespærringer kan nå frem. Hvis der kun er ringe strøm og vind, kan sådanne improviserede spærringer standse olien effektivt. Det kan dog være vanskeligt at opnå tæt sammenføjelse af de enkelte dele. På Figur 4 og Figur 5 ses nogle improviserede spærringer, der kan anvendes i mindre vandløb.

9.1.5. Spærringer med opsugningsmiddel

Figur 6: Spærring med opsugningsmiddel

Spærringer kan konstrueres med forskellige former for opsugningsmiddel, der kan holdes sammen af net, sækkelærred eller andet. Spærringerne kan enten konstrueres som flydende bomme eller som barrierer, der når helt ned til bunden. Hvilken form der kan anvendes, vil afhænge af vanddybden og strømmen, samt af hvilke materialer, der er til rådighed. Som opsugningsmiddel kan f.eks. anvendes tørvestrøelse. Hydrofoberet (vandskyende) tørvestrøelse vil kunne holde sig flydende i længere tid, og vil derfor kunne anvendes til flydende bomme, ligesom visse syntetiske stoffer kan bruges. Kun relativt tyndtflydende olie vil kunne opsuges effektivt af disse spærringer, men også tyktflydende olie vil kunne standses af dem, men optagning af olie må da til stadighed foretages foran spærringen. Ved anvendelse af spærringer med opsugningsmiddel, bør der af hensyn til udskiftningen af spærringen, når denne er mættet med olie, anvendes dobbeltspærring. Spærringerne kan passende anbringes 30-40 meter fra hinanden.

Håndteringen af oliemættet opsugningsmiddel er vanskelig, da affaldsmængden er væsentligt større end mængden af opsuget olie. Bortskaffelse skal altid ske til kommunal modtageplads eller anden godkendt aftager. Forskellige typer spærringer med opsugningsmidler er vist i Figur 6 og Figur 7.

Spærringer af opsugningsmidler kan beregnet for brug på vand kan også anvendes på land til opsamling af olie og vand i forbindelse med spuling.

Figur 7: Interimistisk opbygget spærring

Brandslanger, der er fyldt med luft, kan fungere som flydespærringer. Vejr og vind sætter begrænsninger for disse spærringers anvendelighed.

Tang i strandkanten kan fungere som kombineret opsugningsmiddel og spærring. Hvis der ligger et tangbælte højere op på stranden, kan det skubbes ned til vandkanten og der fungere som spærring og opsugningsmiddel.

Figur 8: Netspærring med opsugningsmiddel. Spærringen kan anvendes i vandløb.

Figur 9: Opbygning af spærring, der forhindrer olien i at vandre langs kysten

Spærring opbygget af strandmateriale. Spærringen bør være mindst 5 meter lang. Optagningen af olie må påbegyndes med det samme, idet olien ellers vil passere udenom spærringen.

9.2. Olieoptagere/Skimmere

Opsamlingen af olie fra vand kan foretages med skimmere. Der findes flere forskellige skimmertyper, f.eks. sugeskimmere, centrifugalskimmere og oleofile skimmere.

Princippet for alle skimmertyper er, at de optager olielaget fra vandet, således at så lidt vand som muligt medtages. Bølgebevægelse, strøm og faste genstande i vandet, f.eks. tang, vil vanskeliggøre brugen af skimmere, og store mængder vand vil ofte blive optaget sammen med olien, eller skimmeren kan blive tilstoppet af tang, opsugningsmiddel eller andet. Tyktflydende olie kan også blokere skimmeren, og en skimmers funktion kan således være afhængig af temperaturen.

Nogle skimmertyper, særligt skimmere, der fungerer ved hjælp af olieopsugende plader eller bånd, vil ofte kunne optage tyktflydende olie og olieklumper, men den pumpe der skal transportere olien bort fra skimmeren, vil ikke altid være i stand til at arbejde i meget tyktflydende olie, og skimmeren vil derfor ikke kunne fungere.

De fleste skimmere kræver en vis vanddybde for at kunne arbejde. Enkelte typer, f.eks. sugeskimmere med et såkaldt skimmerhoved, kan anvendes på lavt vand, og kan tilsluttes f.eks. en slamsuger. Hvis en sådan skimmertype skal anvendes til opsamling af tynde lag olie, skal skimmerhovedet holdes forholdsvis højt i vandet for at undgå større mængder vand. En del luft vil derfor ofte suges med. Anvendelse af slamsugere eller pumpe, der er i stand til også at suge luft, er i sådanne tilfælde nødvendig.

9.2.1. Læbeskimmer (vandfalds-skimmer)

Læbe-skimmere eller vandfalds-skimmere virker ved at olievand løber over en kant ned i skimmerhuset. De mest effektive læbe-skimmere har indbygget en pumpe i skimmerhuset. Kantens stilling i forhold til grænsefladen mellem olie og vand kan indstilles. Anvendelse af denne typer skimmer kræver et hydraulisk kraftaggregat for pumpen i skimmeren, hydraulikslanger, og slange til at føre olien fra skimmeren til opsamlingstank.

Denne type skimmer har en dybgang på omkring en halv meter.

Figur 10: Læbeskimmer

Figur 11: Læbeskimmer med hjælpeudstyr

9.2.2. Oleofile skimmere

Oleofile materialer har gode vedhængsegenskaber med olie. Denne egenskab gør oleofilmaterialer meget effektive til at samle olie op samtidig med, at der kun opsamles små mængder vand.

Oleofile skimmere kan findes i forskellige udformninger til specielle formål.

Skiveskimmer

Skiveskimmere virker ved, at olie klæber til de roterende skiver, hvorfra den skrabes af. Den optagne olie bliver samlet i skimmerhovedets bundkar og pumpes væk. Skimmeren tager kun meget lidt vand ind, normalt under 5 procent af den samlede optagne mængde.

Små skiveskimmere er lette, har lav dybgang og er nemme at håndtere.

Denne type skimmere kan anvendes til optagning af olier med viskositet mellem 200 og 2000 cSt. Ved bølger, der er større end skivediameteren, skal skimmeren stabiliseres med flydere.

Skimmeren drives af et lille kraftaggregat med membranpumpe, sugeslange og hydraulikslanger til skivemotoren i skimmerhovedet.

Figur 12: Princippet i en skiveskimmer

Figur 13: Skiveskimmer i funktion

Rebmoppeskimmer

En rebmoppeskimmer består af et endeløst polypropylenreb med ”indvævede” strenge af polypropylenfibre. Rebet flyder omkring endetrisser. Ved træktromlen er der en pressetromle, som trykker olien af polypropylenfibrene og ned i et kar. Rebmoppeskimmere kan fx anvendes under moler. Rebskimmere kan optage olie med viskositet op til 3000 cSt. Rebmopper generes ikke af flydende affald, og de optager kun meget små mængder vand. En rebmoppe med et reb med en diameter på 150 mm optager imidlertid kun ca. 2 – 4 ton per time.

,

Figur 14: Princippet i en moppeskimmer. Olien presses fra moppen ned i et opsamlingskar.

Figur 15: Moppeskimmer med 2 endetrisser

Bælteskimmer

Bælteskimmere består af et oleofilt bånd, der føres gennem oliespildet. Båndet med den vedhæftede olie føres forbi en skraber, der fjerner olien. Bælteskimmere er også velegnet til olier med høj viskositet. Bælteskimmere kan eventuelt monteres på en pram.

Børsteskimmer

På en børsteskimmer opsamler roterende børster olien fra vandoverfladen. Olien skrabes af børsterne ned i en sump med indbygget pumpe. Børsteskimmere kan anvendes til både let og svær olie.

9.2.3. Vakuumskimmere/Slamsugere

Slamsugere giver ikke problemer i samme grad som de mekaniske pumper. Der kan dog ved opsugning af nogle olietyper være eksplosionsfare, idet ikke alle slamsugere er beregnet til håndtering af brand- og eksplosionsfarlige stoffer. Slamsugerslangen kan forsynes med et specielt skimmerhoved, der tillader opsugning på meget lave vanddybder, ned til få centimeter.

Foruden at kunne anvendes til opsugning af olie kan slamsugere anvendes til separering af opsugede olie-vandblandninger, idet vandet efter henstand kan aftappes fra bunden af slamsugertanken. Da separeringen er tidskrævende, kan der ikke i alle tilfælde lægges beslag på slamsugeren til dette formål, og separeringen må da foregå i en anden tank.

Anvendelsen af slamsugere til transport af opsamlet olie har den fordel,

at slamsugeren kan åbnes og renses efter brug.

Hvis meget tykke olielag skal optages, kan slamsugerslangen anvendes direkte.

Olietrawl

Olietrawl kan bruges til opsamling af meget svære olieklumper, der ikke kan opsamles med en skimmer.

Figur 16: Olietrawl, trawlposen med opsamlet olie er ved at blive frigjort

9.2.4. Opsugningsmidler

Opsugningsmidler til optagning af olie kan inddeles i 3 grupper: naturlige organiske materialer, mineralske materialer og syntetiske, organiske materialer.

Opsugningsmidler bør i almindelighed kun anvendes til opsugning af små mængder olier eller - ved en afsluttende rensning - til opsugning af den olie, der ikke har kunnet optages med pumpe, skimmer eller andet. Desuden kan opsugningsmidler anvendes i forskellige typer spærringer.

Når det ikke kan anbefales at anvende opsugningsmidler som et primært opsamlingsmiddel, skyldes det, at håndteringen af større mængder olievædet opsugningsmiddel kan være meget besværlig. Pumper, skimmere og slamsugere kan desuden tilstoppes, og genvinding af olien kan blive meget vanskelig eller umulig. Desuden skal der ofte anvendes store mængder opsugningsmiddel, så affalds- og transportproblemet kan blive stort.

Inden for de forskellige grupper findes opsugningsmiddel som løst, granuleret eller samlet i plader, m.m.

Naturlige, organiske opsugningsmidler

Stofferne i denne gruppe kan optage oliemængder svarende til 2-6 gange stoffernes egen vægt. Ud over olien, optager disse opsugningsmidler også vand og vil efterhånden synke, hvorfor de bør tages op fra vandet så hurtigt som muligt, efter at de er mættet med olie. Nogle af disse opsugningsmidler er særligt behandlet, således at de kun optager vand langsomt. Disse typer bør derfor så vidt muligt anvendes på vand. F.eks. kan nævnes tørvestrøelse, der ved særlig tørring er blevet gjort mere eller mindre vandskyende (hydrofobt).

Naturlige opsugningsmidler har den fordel frem for de to andre grupper af opsugningsmidler, at de er nedbrydelige i naturen. Opsugningsmiddel, der ikke har været muligt at samle ind igen, vil derfor ikke medføre nogen forurening. Opsugningsmidler bør dog kun, udspredes med henblik på genopsamling.

Mineralske opsugningsmidler

Denne type af opsugningsmidler har en lidt større opsugningsevne end de naturlige, organiske stoffer, idet de kan opsuge omkring 4-10 gange deres egen vægt.

Disse stoffer er ikke naturligt nedbrydelige, hvorfor de kun bør anvendes, hvor det er muligt at opsamle alt materialet igen.

Syntetiske, organiske opsugningsmidler

Stofferne i denne gruppe af opsugningsmidler har som oftest en meget stor opsugningsevne, op til omkring 70 gange deres egen vægt. Gruppen består især af skumprodukter, polyethylen og polypropylenfibre og polystyren. De fleste kan genbruges ved, at olien presses ud af dem. Dette vil dog som oftest kun kunne lade sig gøre et mindre antal gange og kræver specielt materiel. De syntetiske stoffer skal bortskaffes ved forbrænding på godkendt anlæg.

De syntetiske opsugningsmidler nedbrydes kun langsomt i naturen og må derfor kun anvendes, hvor genopsamling er mulig.

Udspredning af opsugningsmidler

Opsugningsmidler kan spredes ved håndkraft eller, hvis store mængder skal anvendes, med maskine. Opsamlingen af det olievædede opsugningsmiddel kan lettest foretages med siskovle eller lignende.

Anvendelse af opsugningsmidler, særlig i løs form, kan være vanskelig eller udelukket i blæst.

9.3. Pumper

Ved anvendelse af pumper er der en række forhold, som må tages i betragtning: eksplosionsfare, brandfare, tilstopning af pumper med opsugningsmiddel og plantedele, olieklumper og olieemulsion. Ligeledes kan indsuget luft for nogle pumpers vedkommende hindre pumpens funktion.

Ved pumpning af olie må det sikres, at olien ikke er eksplosionsfarlig. Hvis der er fare for eksplosion, skal der anvendes pumpeudstyr, der er beregnet til brandfarlige materialer.

Olie kan virke ødelæggende på nogle pumper, hvorfor der kun bør anvendes pumper af oliebestandigt materiale.

Tilstopning og overbelastning af pumper kan undgås ved at vurdere pumpens kapacitet i forhold til det, der skal pumpes. Desuden kan der monteres et filter på pumpeslangen.

Ved pumpning af blandinger af olie og vand, kan der dannes emulsioner, der eventuelt vil blokere pumpen eller yderligere vanskeliggøre bortskaffelsen af olien. Det vil især kunne ske ved anvendelse af centrifugalpumper, mens membran- eller snekkepumper ikke har denne uheldige egenskab.

9.4. Dispergeringsmidler

Dispergeringsmidler spreder olien i vandet og fjerner den fra overfladen. Det medfører, at marine organismer i større udstrækning bliver udsat for oliepåvirkning, og desuden optages olie i dispergeret form lettere af organismerne. Foruden den forøgede giftvirkning olien derved får, kan dispergeringsmidlerne selv indeholde giftige forbindelser.

Da dispergeringsmidler kun fjerner olien fra overfladen, og samtidig øger oliens giftvirkning, er det kun i særlige tilfælde, at det kan tillades at anvende dispergeringsmidler, fx i tilfælde, hvor store koncentrationer af havfugle er truet af olieforurening.

Dispergeringsmidlers effekt på en oliepøl vil normalt være begrænset når vejrliget har indvirket på olieflagen i mere end 24 timer.

Dispergeringsmidler vil ikke kunne anvendes på lave vanddybder.

Naturlig dispergering sker, når havet er oprørt, hvorved bølgerne delvist kan findele en olieflage til små dråber, der fordeler sig i vandsøjlen. Ved naturlig dispergering er der dog en vis sandsynlighed for, at olien senere i et vist omfang dukker op på havoverfladen igen.

Anvendelsen af dispergeringsmidler kræver i hvert enkelt tilfælde særlig tilladelse fra By- og Landskabsstyrelsen.

9.5. entreprenørmaskiners anvendelse til strandrensning

.

Figur 17: Entreprenørmaskiner anvendes til at samle olie op

Større strandrensningsarbejder vil normalt blive udført ved hjælp af almindelige entreprenørmaskiner, idet disse vil kunne stilles til disposition stort set alle steder i landet. De har ved tidligere olieforureninger vist sig anvendelige til strandrensning, men maskinerne har visse begrænsninger, både med hensyn til effektivitet, og med hensyn til deres mulighed for kun at optage eller afskrabe olien og det olieforurenede strandmateriale. Ved valg af maskintype må der tages hensyn til, at maskinerne kan have uønskede virkninger på strandene. Større entreprenørmaskiner vil derfor fortrinsvis kunne finde anvendelse på sand- og stenstrande, mens deres anvendelse i f.eks. marskområder vil være begrænset.

Ved mindre olieforureninger kan olien med fordel optages manuelt, idet manuel opsamling erfaringsmæssigt kan udføres meget selektivt. Herved undgås det, at der samtidig opsamles store mængder uforurenet kystmateriale, som det ofte er tilfælde, når der anvendes maskiner. Anvendelse af maskiner giver således anledning til store bortskaffelsesproblemer, idet uforurenede kystmaterialer ved opsamlingen blandes med olie samtidig med at olie køres ned i kystmaterialet.

Manuelt oprensede områder har også en tendens til hurtigere at vende tilbage til den naturlige tilstand efter en olieforurening end områder, der er renset med maskiner. Det skyldes, at manuel oprensning, sammenlignet med anvendelse af entreprenørmaskiner, normalt kun giver mindre forstyrrelse og oprodning af kystmaterialet

Valg af strandrensningsmetoder er beskrevet yderligere i kapitel 12.

I Tabel 7 er de enkelte maskiners anvendelighed på forskellige strandtyper og overfor forskellige olietyper angivet. Skemaet er kun vejledende, idet mange forhold er bestemmende for, hvilke maskintyper der bør anvendes. Blandt andet kan nævnes tilkørselsforholdene, strandens bæreevne og hældning samt oliemængden.

Tabel 7 Entreprenørmaskiners anvendelighed til strandrensning

På strande med ringe bæreevne er maskiner med larvebånd generelt bedre egnet end maskiner med gummihjul. Larvebåndsmaskiner kan dog være meget vanskelige at rense, ligesom slitagen på maskinerne kan være betydelig særlig ved arbejde på sand og grusstrande. Dertil kommer, at maskiner med larvebånd bevæger sig betydeligt langsommere end tilsvarende maskiner med gummihjul, hvilket kan have betydning ved transport over længere afstande. I sådanne tilfælde vil f.eks. en gummihjulslæsser ofte være en larvebåndslæsser overlegen.

I forbindelse med vurderingen af hvorvidt en given olieforurening bør opsamles manuelt, eller den har en sådan størrelse, at indsats af maskiner til selve sammenskrabningen overvejes, må den efterfølgende rensning af maskinerne, og de forholdsregler der skal træffes i den forbindelse, også tages i betragtning. Klæbrig, tyktflydende olie og olieemulsioner vil, særligt ved brug af larvebåndsmaskiner, give et omfattende maskinrensningsarbejde.

9.6. Rensning af materiel

Figur 18: Opsætning af renseplads, underlag af svær plastic for at beskytte undergrund mod olie

Efter udført strandrensning efter olieforurening vil det normalt være påkrævet at foretage en grundig rengøring af det anvendte materiel og beskyttelsesudstyr. Afrensningen skal tilrettelægges sådan, at yderligere forurening af miljøet undgås.

Det kan i nogle tilfælde være økonomisk mere fordelagtigt at kassere beskyttelsesudstyr og materiel end at rense det.

Rensningssteder

Rensning af materiellet kan foretages:

• hvor strandrensningen har fundet sted eller i umiddelbar nærhed heraf,
• på en modtagestation for olie- og kemikalieaffald,

Der bør altid på stedet foretages en grovrensning af køretøjer, særlig af køretøjernes dæk, for at undgå forurening af vejene.

Hvis afrensning på selve stranden skønnes at være den mest miljøvenlige løsning, skal der til renseplads så vidt muligt vælges et område med passende fast og jævn bund. Rensepladsen skal afdækkes med presenninger eller oliebestandig plast af passende størrelse og lagtykkelse, alt efter om der skal foretages afrensning af mindre håndmateriel og beskyttelsesudstyr eller af større arbejdsmaskiner. Plasten kan eventuelt beskyttes af køreplader, der lægges på et lag sand oven på plasten.

For at kunne opsamle blandingen af olie og rensningsmiddel til senere destruktion, forbindes det afdækkede område ved render til et gravet bassin, og både render og bassin fores med oliebestandig plast for at forhindre forurening af jordbunden. Der skal udvises stor omhyggelighed ved etableringen af pladsen, så der ikke sker lækage til omgivelserne, og det skal løbende kontrolleres om afdækning m.m. er intakt.

Rensningsmetoder

Til rensningsarbejdet kan f.eks. anvendes varmtvands-, damprensnings- eller højtryksrensningsanlæg.

Uanset hvilken afrensningsmetode der anvendes, er det nødvendigt, at der sker opsamling af blandingen af olie og eventuelt rensningsmiddel med henblik på senere destruktion.

På rensningssteder med olie- og benzinudskiller må oliedispergerende middel ikke anvendes, med mindre olie- og benzinudskilleren afspærres, og affaldet opsamles på anden måde.  I alle tilfælde skal olie- og benzinudskillerens kapacitet vurderes i forhold til de tilførte mængder og den hastighed vandet og olien tilføres i.

Det affald af olie og rensningsmiddel, som opsamles på rensningsstederne, skal håndteres i overensstemmelse med reglerne om håndtering af farligt affald, jf. bl.a. kommunens affaldsregulativ. Tilsvarende skal andet affald i form af kassabelt materiel, f.eks. olietilsølede presenninger og plastfolie m.v., håndteres i overensstemmelse med kommunens retningslinier i affaldsregulativet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.