|
Vejledning om strandrensning – februar 2008 10. Prøvetagning
Dette kapitel er tænkt som et hjælpemiddel til dem, der skal opsamle/ mærke/opbevare og forsende olieprøver. Kapitlet omhandler opsamling og behandling af olieprøver fra vandoverflader eller på kysten i forbindelse med olieforurening. Udtagning af olieprøver fra skibe, platforme eller landbaserede installationer, der er eller formodes at være involveret i en olieforureningshændelse, er ikke omfattet af dette afsnit, idet sådanne prøver udtages af særligt teknisk personel, eksempelvis for skibes vedkommende fra Søværnet. 10.1. GenereltNår der er konstateret en olieforurening på havet eller på kysten påbegynder indsamlingen af beviser. Det er afgørende, at arbejdet med en olieidentifikation begynder hurtigt og at arbejdet udføres med omhu og nøjagtighed – dvs., at der laves grundige kemiske analyser af pålideligt og hurtigt udtagne olieprøver. Dette er en afgørende forudsætning for efterforskningen. Med henblik på at foretage kemiske analyser af olieprøver fra forureninger og mistænkte kilder har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) et stående analyseberedskab, som træder i kraft med kort varsel indenfor normal arbejdstid i forbindelse med olieforureninger og modtagelse af olieprøver. Olieprøver er således vigtige af hensyn til en eventuel senere erstatnings-/straffesag. Olieprøver bør derfor tages såvel inden en eventuel strandrensning påbegyndes, som løbende under hele bekæmpelses/ saneringsperioden, idet erfaringerne viser, at andre kunne benytte sig af en konstateret forurening ved at foretage en ulovlig olieudtømmelse i eller i nærheden af det i forvejen olieforurenede område. Hvis en olieprøve mistænkes for at indeholde forurenede stoffer, tages der om muligt blanke prøver af det forurenende stof. Eksempelvis kan overfladevandet i havne indeholde spor af forskellige råolieprodukter. Når der tages prøver af udslip i sådanne vandområder, er det derfor vigtigt at forsyne laboratoriet med blanke prøver af vandet (referenceprøver). Olieprøverne bør herefter hurtigt sendes til analyse, idet olie som slippes ud i naturen udsættes for en række naturlige processer, som gradvis forandrer oliens sammensætning og konsistens. Olien fordamper, opløses delvist i vandet og udsættes for nedbrydning. På trods heraf er det dog alligevel muligt også efter nogen tid at identificere et olieudslip, idet der findes forbindelser i olien som er stabile mod nedbrydning og fordampning. Normalt bør en hurtig analyse dog tilstræbes. Opsamling og udtagning af olieprøver fra forurening og mistænkte kilder er et meget vigtigt led i efterforskningen, da det er forudsætningen for, at der kan foretages sammenligning og identifikation og hermed fremføres bevis for, at den mistænkte kilde kan have været årsag til forureningen. Da de udtagne prøver således danner en væsentlig del af grundlaget for at kunne gennemføre identifikationen, er det af meget stor betydning, at opsamling, mærkning, opbevaring og forsendelse sker korrekt. Det er også vigtigt, at der udtages et tilstrækkeligt stort antal prøver til, at såvel hele forureningen som det uforurenede referenceområde (baggrundsområdet) kan kortlægges og karakteriseres også for at muliggøre konstatering af afvigelser eventuelt forårsaget af flere forureningskilder. Øjeblikkelig entydig mærkning samt dokumentation for opbevaring og forsendelse er af betydning for, at ombytning eller forveksling ikke kan finde sted. Denne dokumentation er af allerstørste betydning, hvis analyseresultatet og olieidentifikationen skal kunne anvendes som bevismateriale i en eventuel erstatnings-/straffesag. Der må således aldrig kunne rejses tvivl om, hvilken forurening eller mistænkt kilde en olieprøve eller et analyseresultat stammer fra. Da olieprøver således er et juridisk bevismateriale, skal de så vidt muligt opsamles og håndteres af uddannet personale. Prøverne skal holdes under kontrol indtil det tidspunkt, hvor en juridisk proces er afsluttet eller en konstateret forurening ikke mere kan forventes opklaret, herunder udløb af forældelsesfrist. I forbindelse med forsendelse af prøver til analyselaboratorium ved tredje part (PostDanmark o.l.), skal prøverne forsegles, så ethvert uretmæssigt forsøg på at manipulere med prøverne vil kunne dokumenteres. Af hensyn til eventuel bortkomst f.eks. under forsendelse, tilrådes det at tage alle prøver i 2 eksemplarer. Hvor det er praktisk gennemførligt, kan fotografering af forureningsområdet, af selve prøvetagningen samt af prøvetagningsbeholdere m.v. tjene som en yderligere vigtig dokumentation i forbindelse med en eventuel erstatnings-/straffesag. 10.2. PrøvetagningNår man skal opsamle en olieprøve, er der mange forhold som kan spille ind på den praktiske gennemførelse af prøvetagningen. Dels om prøverne skal opsamles på havet fra et skib eller om de opsamles på land, om olien er en tynd eller en tyk film, om det er klumper eller emulgeret olie m.v. Det bør også undersøges om der er nogen sundhedsrisiko for dem, der udtager prøverne. Olieudslip kan således indebære sundhedsfare i forbindelse med indånding og kontakt med huden. Det kan være tilfældet for visse råolier, spildolier eller lette destillater. Usædvanlige bestanddele i olien (f.eks. klororganiske forbindelser og pesticider) kan frembyde særlige risici. I visse tilfælde kan olien være letantændelig og kan forårsage brand og/eller eksplosion. Det er derfor vanskeligt at opstille entydige procedurer, som dækker alle forhold, og det kan således være nødvendigt med et vist skøn i enkeltstående situationer. Det er ikke sandsynligt, at man har udstyr ved hånden som er egnet til prøvetagning ved alle former for oliespild på vandoverflader (tynde og tykke film, emulsioner, klumper, tjæreklumper m.v.). I disse tilfælde må man benytte de hjælpemidler, man har i nærheden, således at der sikres en prøve til senere analyse. Generelt kan følgende bemærkes om prøvetagningsudstyr: Såfremt man ikke har et korrekt prøvetagningsudstyr, kan man for at sikre en prøve anvende for eksempel en skovl, en øse, eller anden form for beholder til opsamlingen, afhængig af, hvorledes olien optræder. I visse tilfælde, hvor fri olie ikke kan optages, kan olieforurenede genstande (træstykker, sten, fjer, tang, plastposer m.v.) anvendes. Når man opsamler prøverne er det vigtigt, at alle de ting, som kommer i berøring med olien er så rene som muligt, idet forurening som stammer fra prøvetagningsudstyret kan indvirke på analyseresultatet. Det er specielt vigtigt, at man ikke bruger udstyr som er forurenet med rester fra olie/smøreolie, idet det kan kontaminere prøverne. Prøvetagningsudstyret skal helst være af metal, glas eller andet materiale som ikke kan give en afsmitning til prøverne. Det samme gør sig gældende for den/de beholdere som skal anvendes til opbevaring eller forsendelse. Blandt andet for at kunne vurdere evt. forurening af prøverne, er det vigtigt at tage prøver af det materiale, som kan tænkes at have forårsaget forureningen af prøverne (baggrundsprøver). Hvis der er store forskelle på udseende, lugt m.m. af den olie, som indgår i forureningen, bør der tages prøver fra de forskellige typer, idet der skal tages olieprøver, så de er repræsentative for forureningsområdet. Det anbefales, at der tages flere prøver fra et olieudslip. Selv ved små udslip bør der tages mindst 2 prøver. Ved større udslip skal antallet af prøver bestemmes af den dokumentation, der ønskes for udslippets størrelse og udbredelse. Der bør også tages baggrundsprøver af havvand. Det er meget vigtigt at sikre beviser fra alle de mulige mistænkte kilder til olieudslippet, for senere at kunne påvise, hvem der har ansvaret for udslippet. Mulige kilder skal lokaliseres, og der skal tages prøver af alle typer olie, som findes hos den mistænkte forurener. Som regel er det nok at tage en prøve fra hvert prøvetagningspunkt ombord på et skib eller på en platform eller på landbaserede installationer. I punkt 10.10. - 10.12. er angivet mere detaljerede retningslinier for optagning af prøver af olie på vand og strand samt prøvetagning af olie på fugle og andre dyr. 10.3. PrøvevolumenHvis der er tale om en stor oliemængde, bør der tages en olieprøve på 10-200 ml. Dette kan imidlertid være et problem. Når der tages prøver af tynde oliefilm kan det være vanskeligt at opnå synlige spor af olie i prøven. Det vil kunne se ud som om prøven består af rent vand. Ingen prøvemængde er dog for lille til at sende til analyse. Laboratoriet kan ofte analysere minimale prøvemængder, f.eks. vandprøver, som tilsyneladende kun består af vand, men alligevel indeholder næsten usynlige oliemængder. Selv f.eks. “vandprøver” med en tynd film eller lugt af olie kan være tilstrækkelige. Det er i sådanne tilfælde vigtigt, at der udtages så stor en vandprøve som muligt. 10.4. PrøvebeholderPrøvebeholderen skal være på ca. 100-250 ml med en åbning på mindst 5 cm. i diameter. Prøvebeholderen, der skal have skruelåg, skal bestå af glas eller inert plastik og må ikke kunne angribes af olien eller afgive stoffer til denne. Prøvebeholderen skal være ren. Hvis der kun er plastemballage tilgængeligt ved prøvetagning, kan den bruges, men olieprøven skal derefter så hurtigt som muligt overføres til opbevaring i glasbeholder, da plastmateriale kan forurene prøven. Hvis skruelåget har plastforing dækkes/udskiftes denne med aluminiumsfolie/teflonpakning. Prøvebeholderen skal være helt tæt. Brugte prøveflasker må ikke bruges igen – ikke engang efter omhyggelig afvaskning. 10.5. Påfyldning og opbevaring af prøvebeholderProceduren ved fyldning af prøvebeholder er følgende: 1. Anvend en ny prøvebeholder for hvert nyt prøvetagningspunkt 2. Fyld beholderen sådan, at så lidt vand som muligt medtages. En af metoderne til at fjerne vand fra flasken er at skrue låget på og vende flasken på hovedet i 1 minut. Lad derefter olien stige opad til bunden af flasken, således at vandet kan tømmes ud ved forsigtigt at åbne låget. 3. Fyld ikke beholderen mere end til ca. 2 cm under lågets underkant 4. Skru prøvebeholderens låg ordentlig fast 5. Tør eventuel olie på ydersiden af beholderen af 6. Vend bunden i vejret på beholderen og kontroller, at den holder tæt 7. Forsyn prøvebeholderen med udfyldt etiket samt forsegling (evt. plombe) Såfremt prøven ikke umiddelbart kan afsendes til analyse, skal den opbevares mørkt og koldt (under + 4 graders Celcius, f.eks. i køleskab ); dette er specielt vigtigt ved prøver af tynde oliefilm, hvor der ofte er meget vand tilstede. 10.6. Emballering af prøvetagningsklud, fjer eller pelshårOlieprøvetagningsklud, fjer, pelshår eller andet materiale, der ikke kan placeres i en prøvebeholder emballeres som følger: 1. Lad overflødigt vand løbe af materialet 2. Hvis materialet indeholder olieklumper eller oliemængder som løber, må denne olie skrabes af og føres ned i en prøvebeholder, hvorefter øvrigt materiale kasseres 3. Kontroller at materialet ikke indeholder væv fra dyr eller tekstiler, som kan rådne under opbevaring og forsendelse 4. Placer materialet (uden at anvende absorberingsmiddel) i en passende beholder, der kan lukkes vandtæt 5. Forsyn prøvebeholderen med udfyldt etiket. 6. Plomber beholderen Såfremt prøven ikke umiddelbart kan afsendes til analyse, skal den opbevares mørkt og koldt (under +4 graders Celcius, f.eks. i køleskab). Beholderen pakkes og forsendes som angivet under punkt 10.9. Se også under punkt 10.12. 10.7. Mærkning af olieprøverMærkning af en olieprøve samt eventuel ydre emballage skal foretages umiddelbart efter prøveudtagningen. Denne mærkning skal som minimum bestå af: 1. Identifikationsnummer (påføres også prøvebeholderen) 2. Dato og klokkeslæt for prøvetagning 3. Prøvetagningens art (udslip eller referenceprøve) 4. Position (til søs; længde/bredde, på land; angivet på kort) 5. Navn, adresse og telefonnummer på prøvetager 6. Underskrift Prøvenummeret skal følge prøven under hele sagsgangen. Skriv tydelige mærker, brug helst blokbogstaver. Skriv med vandfast tusch. Brug selvklæbende etiketter som tåler fugtighed. 10.8. RapportEfter prøven er taget, er det vigtigt at følgende informationer noteres og rapporteres jf. rapportskemaet, som forefindes i olieprøvekassen. Følgende informationer bør som minimum noteres: 1. Olieprøvenummer 2. Dato og klokkeslæt for prøvetagningen 3. Beskrivelse af sted/position for olieprøvetagningen 4. Prøvetagningens art (udslip eller referenceprøve) 5. Mulige kilder til forureningen 6. Vindretning og vindhastighed 7. Luft og vandtemperatur 8. Prøvetagningsmetode 9. Beskrivelse af prøven: Farve: mørk, lys, usigtbar, fluorescerende. Lugt: benzin, smøreolie, tjære, lugtløs, andet. Viskositet: klumper, tyktflydende, tyndtflydende. Renhed: blandet med vand, tang, sand, ren. Udstrækning: sammenhængende, pletvis, spredt. Udbredelse: længde, bredde, tykkelse. 10. Andre relevante oplysninger til brug for en eventuel efterfølgende retsforfølgelse. 10.9. Pakning og forsendelse af olieprøverInden forsendelse til analyse checkes, at olieprøvebeholderen er forsynet med mærkning jf. punkt 10.7. , og at den er forseglet. Herefter kontrolleres, at beholderen holder tæt, når låget er skruet på. Olieprøvebeholderen skal herefter pakkes forsvarligt for at hindre, at den udsættes for slag med ødelagt beholder til følge. Endvidere må prøven ikke udsættes for store temperatursvingninger. Prøven bør derfor indpakkes i isolerende materiale samt i et olieabsorberende materiale for at forhindre forurening og udslip ved evt. brud. Såfremt prøven sendes med post, bør dette ske som anbefalet forsendelse. Postvæsenet kan give oplysninger om hvilke regler, der gælder ved forsendelse, herunder mærkning, brandfare m.v. Læg kopi af den udfyldte rapport jf. punkt 10.8. i pakken. 10.10. Prøvetagning af olie på vandOlieprøverne bør tages så hurtigt som muligt efter ankomst til et udslip for at sikre relevante prøver. Generelt skal det ved opsamling af olieprøver tilstræbes at opsamle et minimum af vand. Det skal endvidere tilstræbes at opsamle så få ”fremmedlegemer” som muligt i prøven. Herudover kan følgende retningsliner angives:
Opsamles olieprøven med et skib som platform kan man eventuelt opsamle en tykkere olieprøve, hvis man anvender følgende metode: Sejl ind i den tykkeste del af oliepletten/-filmen, og læg skibet på tværs i søen. Efter et stykke tid vil der være et tykkere lag langs skibssiden, og man kan nu lettere opsamle en prøve. Men vær opmærksom på, at prøven ikke forurenes af kølevand eller lignende. i) Tynde oliefilm. Olielaget kan ofte have en tykkelse på kun nogle få tusindedels millimeter. Her er prøvemængden lille, og det er derfor specielt vigtigt at undgå forurening fra andre olier og fra prøvetagningsudstyr. Brug af plast kan derfor ikke anbefales. Prøvetagning af tynde oliefilm kan på en enkel måde og uden forurening udføres som følger: Med specialudstyr: Et cylinderformet teflongitter med bund og skruelåg, udstyret med lang line og en ydre glasbeholder til opbevaring (Hydroil Corporation) kan bruges. Sænk/løft eller træk den indre beholder (gitteret) gentagne gange gennem olielaget/filmen, sådan at olien samles op og vandet drænes bort. Placer derefter “gitteret” med olie i den ydre glasbeholder til opbevaring og forsendelse. En alternativ metode er at benytte absorberende ark af teflon eller teflonbelagt glasfiber. Sådanne ark absorberer olien og frastøder vandet. Arket fastgøres med metalklips til en snor og f.eks. en stang. Denne trækkes langs vandoverfladen for at suge olie op. Placer arket med olie i et prøveglas. Sørg for et rent ark som baggrundsprøve. Dette skal medsendes til evt. analyse. Brug en beholder med stor åbning (f.eks. prøveglas eller aluminiumsbæger) til at “skumme” olien fra vandoverfladen. Yderligere effekt ved denne teknik kan opnås ved at anvende en beholder, som har små huller i bunden, hvor vandet kan drænes fra. Eller man kan lade prøvebeholderen stå med bunden i vejret således, at olien flyder ovenpå i bunden, hvorefter vandet forsigtigt kan tømmes ud. Foretag “skumningen” flere gange for at sikre en tilstrækkelig oliemængden i beholderen. Ved denne metode er det vigtigt, at prøveglasset ikke fyldes helt op hver gang der ”skummes”, da den tynde oliefilm så vil løbe ud af glasset. Såfremt intet andet egnet udstyr forefindes kan en plastpose med et hul (1-1.5 cm) i det ene hjørne anvendes. Plastposen ”trækkes” henover overfladen. Vandet drænes ud af hullet i hjørnet. Når der er opsamlet så meget olie som muligt i posen, overføres olien til en glasbeholder eller anden egnet beholder. Det bør her igen nævnes, at anvendelsen af plastmateriale ikke kan anbefales, idet olien kan ”opløse” visse plasttyper. Men ved ovennævnte prøvetagningsmetode har olien kun kontakt med plasten i meget kort tid, hvilket skulle reducere mulighederne for kontaminering af olieprøven. ii) Tykkere oliefilm/- lag og olieklumper. Tykkere oliefilm/- lag kan ofte opsamles på samme måde som tynde oliefilm, selv specialudstyret (det cylinderformede teflongitter) kan til tider anvendes. Desuden kan man i mange tilfælde opsamle tykkere oliefilm direkte i prøveglasset eller med en egnet øse, skovl eller lignende beholder opsamle olie, som kan overføres direkte til prøveglasset. Tykkere oliefilm/- lag som sidder på sten, bundgarnspæle eller lignende kan ”skrabes” af med en træpind(spatel), en ske eller andet. Også her er det vigtigt, at så få ”fremmedlegemer” som muligt medtages. Olieklumper som flyder i vandet optages med en sigte eller finmasket net. Tag prøver fra forskellige steder i olieudslippet. Miljøstyrelsen har udsendt specielle ”Olieprøvekasser” til en række skibe og relevante myndigheder. I ”Olieprøvekasserne” findes der forskelligt udstyr til indsamling og opbevaring af olieprøver samt en beskrivelse af en række nødvendige forhold omkring prøvebeholdere, opsamling og udtagning, antal, mærkning, opbevaring og forsendelse af prøver. 10.11. Prøvetagning af olie på strand/nær landOlieprøverne bør tages så hurtigt som muligt efter ankomst til et forurenet område for at sikre relevante prøver. Tag prøver fra hvert af de større sammenhængende olieområder. Såfremt olieudslippet strækker sig over en lang kyststrækning, skal der tages så mange prøver, at det er muligt at kortlægge forureningens omfang. Olien bør skrabes af de forurenede genstande og overføres direkte til prøvebeholderen. Hvis dette er upraktisk kan hele “objektet” (sten, grus, tang, græs o.lign) samles direkte i prøvebeholderen. Olie som har sat sig fast på pæle, sten m.v. kan skrabes af med en træpind, ske eller lignende. Tag prøver fra hele det forurenede område og tag ekstra prøver såfremt der er mistanke om, at der er sket flere udslip i området (forskel i farve, konsistens, lugt etc.). Også her det vigtigt at undgå at forurene prøven med en tidligere olieforurening eller sand, græs, tang m.v. Imprægneret træværk vil kunne forurene olieprøven. Når et tyndt olielag skal skrabes af imprægneret træmateriale, f.eks. pæle, er det vigtigt at tage en prøve af tilsvarende træmateriale, som ikke er indsmurt i olie. Overfladevand i udløb fra havne og fjorde kan indeholde spor af olieholdigt materiale. Såfremt der sker et akut olieudslip i et sådant område, skal der tages en prøve fra vandet i området udenfor det akutte olieudslip. Hvis et olieudslip er fordelt i et tyndt lag på sand/jord, skal der tages en prøve fra et tilsvarende område i nærheden, som ikke har været udsat for olieudslip. 10.12. Prøvetagning af olie på fugle og andre dyrHvis et olieudslip har ramt fugle og andre dyr kan det være af interesse at få denne olie analyseret. Fjer, pels etc. som indeholder olie kan skæres af og placeres i prøvebeholderen. Kontroller at materialet ikke indeholder væv eller tekstilmateriale, som kan rådne undervejs. Døde olieforurenede fugle eller andre dyr kan stoppes i plastposer med etiketter og dybfryses inden transport til laboratoriet. Prøver med store mængder organisk materiale skal altid nedfryses for at øge holdbarheden. Rådfør evt. med biologiske eksperter og kontakt de rette myndigheder/institutioner før afsendelse af døde dyr for at sikre en korrekt forsendelse og en forsat ”kold” opbevaring ved prøvernes ankomst til laboratoriet. 10.13. Retslig efterforskningPrøver fra udslip og formodede kilder sammenlignes under den retslige efterforskning i henhold til en nøje fastlagt laboratorieprocedure. Den metode der anvendes af mange lande i Europa, er beskrevet i rapporten ”Identifikation af Olieudslip”, der blev udsendt i 1991 af NORDTEST. Metoden benytter en avanceret teknik baseret på GC/MS (gaschromatografi - massespektrometri). GC/MS – metoden udviser klare fordele frem for andre analysemetoder for olieudslip. Der kan drages sikrere konklusioner med hensyn til mulig identitet mellem udslippet og en formodet kilde. En anden fordel er, at der kræves langt mindre prøvemængder, således at det bliver muligt at identificere prøver fra meget tynd oliefilm på vandoverfladen. 10.14. Andre metoder til brug for identificering og efterforskning.Udover udtagning af olieprøver med påfølgende analyser findes en række metoder til at afgøre, om hvorvidt gældende kriterier for udslip af olie i havet er overholdt, eller om hvorvidt en konstateret olieforurening kan henføres til en potentiel forurener. Af disse metoder kan nævnes: 10.14.1. Visuel ObservationDirekte visuel observation er den foretrukne måde, hvorpå man kan genkende og vurdere et oliespild, som overstiger de lovlige grænser i den internationale konvention MARPOL 73/78. Det omtrentlige volumen af olien, som forurener et havområde, kan blive bestemt ved at vurdere dækningen og ved at observere fremtoningen af og farven på olien. 10.14.2. Remote Sensing (fjernovervågning)Remote sensing systemer er en effektiv måde, hvorpå man kan opdage udledninger af olie til havs og fremskaffe information til brug som bevis. Data indsamlet fra alle sensorer gemmes og kan undersøges umiddelbart efter eller når det ønskes. Ligeledes kan fastbilleder eller fastholdte (frosne) billeder og almindelige højtopløselige fotografiske billeder forsynet med dato, tid, position og andre togtdata blive gemt eller – såfremt der rådes over passende udstyr - overføres til jorden via billedtransmission. Moderne civile luftbårne remote sensing systemer er baseret på et multi-sensor koncept med mulighed for anvendelse i al slags vejr samt både om dagen og om natten, og de er designede til maritim overvågning. Endelig kan satellitovervågning også anvendes til visse specielle formål. 10.14.3. Modellering af spildt olies adfærdDet er muligt ved hjælp af en computer at køre en matematisk model af den spildte olies opførsel, retningen og hastigheden med hvilken den bevæger sig og måden hvorpå den spredes og ændrer egenskaber. Det er også muligt at bruge disse teknikker til at følge et udslip tilbage til det geografiske område, hvorfra det stammede, såkaldt Back-tracking. Back-tracking kan således dels anvendes som hjælpemiddel til at identificere et forurenende fartøj og dels til at eliminere en mistænkt forurener for yderligere undersøgelser.
|