11. Arbejdssikkerhed og sundhedsfare

Vejledning om strandrensning – februar 2008

11.1. Indledning

Alle råolier – og raffinerede olieprodukter samt spildolie kan have en sundhedsskadelig effekt på den menneskelige organisme. Arbejdet med fjernelse af olie er både snavset og farligt. Ofte skal arbejdet udføres under ugunstige vejrforhold samt ofte i ubekvemme arbejdsstillinger. For at undgå ulykker og sygdom som følge af dette arbejde må særlige forholdsregler iagttages med hensyn til sikkerhed, ved valg og benyttelse af beklædning, sikkerhedsudrustning, tekniske hjælpemidler og arbejdsstedets indretning.

11.2. Oliens skadevirkninger på mennesker

11.2.1. Kontakt med huden

Det øverste lag af huden, hornlaget, yder under normale omstændigheder en god beskyttelse af de dybereliggende hudlag. Ved kontakt med olie vil huden imidlertid udtørre, hvormed der vil opstå revnedannelser og huden vil blive gennemtrængelig for olien, der vil kunne udøve en giftvirkning på den underliggende del af huden, hvor irritation, overfølsomhed (allergi) eller hudkræft kan blive følgen.

Hornlagets modstandsevne mod indtrængen af fremmede stoffer kan også nedbrydes ved overdreven brug af sæbe og rensemidler. Længerevarende vådt arbejde, f.eks. spuling uden beskyttelse af hænderne, ødelægger også hudens naturlige beskyttelseslag. Særlige gennemtrængelig kan huden blive ved arbejde med våde eller fugtige gummihandsker og støvler. Irritation af huden viser sig ved rødmen, kløen eller hævelse ved berøringsstedet. Overfølsomhed eller allergi opstår ved at visse stoffer i olien fremkalder en ændring af hudens reaktion overfor disse stoffer ved senere påvirkninger. Overfølsomhed kan i nogle tilfælde opstå umiddelbart efter den første berøring med stoffet, i andre tilfælde efter ugers eller års påvirkning. Når overfølsomhed én gang er opstået, vil berøring med selv meget ringe mængde af stoffet fremkalde rødmen, hævelse eller knopper. Overfølsomheden omfatter hele kroppen. Således fremkalder senere påvirkning, også andetsteds på kroppen, en overfølsomhedsreaktion. Der er ikke nogen “sikker” lav dosis for fremkaldelse af overfølsomhed; en lav koncentration er blot længere tid om at fremkalde overfølsomheden. Overfølsomhed vedvarer normalt hele livet.

Visse stoffer i olie har vist sig at være kræftfremkaldende. Hudkræft forårsaget af berøring med olie viser sig i årtier efter påvirkningen. Langvarig og gentagen kontakt med olie øger risikoen for hudkræft.

Udover en direkte kontakt med huden gennem berøring af tilsølede materialer, redskaber og maskiner, kan olien komme i kontakt med huden som olietåge, opstået ved spuling, eller som dråber fra bølgesprøjt. Det er naturligvis vigtigt, at man selv og andre er placeret således i forhold til arbejdet, at denne form for oliekontakt også undgås.

11.2.2. Indånding og indtagelse

Indånding af olie i form af damp, røg eller tåge fører til irritation af luftvejene. Oliedråber mindre end 0,005 mm. trænger helt ned i lungernes fineste forgreninger, lungeblærerne. Ved høje koncentrationer kan der opstå en form for ”kemisk” lungebetændelse. I sjældne tilfælde dannes der små arvævsknuder, som indeholder olie, i lungerne. Ved kraftig påvirkning kan lungefunktionen nedsættes.

Mineralolien indeholder i varierende omfang polycycliske aromatiske kulbrinter, hvoraf mange er kræftfremkaldende. Der er undersøgelser der tyder på en øget forekomst af lungekræft og kræft i næsen hos personer, der har været udsat for olietåge.

Oliedampe, specielt dampe af de lette fraktioner som er kommet i lungerne, går i stor udstrækning over i blodet, og transporteres med blodet videre til organismens forskellige organer, blandt andet hjernen. Optagelsen i blodet er betydelig større ved tungt arbejde end i hvile. Dampene virker ofte irriterende på luftvejene. De påvirker også hjernen, hvilket kan vise sig ved hovedpine, svimmelhed, ildebefindende, kvalme, træthed, koncentrationsbesvær og undertiden beruselse. I meget høje koncentrationer kan dampe af opløsningsmidler medfører omtågethed, bevidstløshed, påvirkning af hjerterytmen og død.

Ved et større olieudslip f.eks. AMOCO CADIZ blev der hos det involverede personel konstateret hudirritation, øjenirritation, overfølsomhedsreaktioner samt forgiftninger i åndedrætssystem og tarmsystem på grund af oliedampe fra den spildte råolie. Det pågældende udslip har vist, at det var nødvendigt at evakuere mennesker med åndedrætslidelser. Personel, der blev påvirket af dampe, eller udviste overfølsomhedsreaktioner, blev indlagt til undersøgelse.

11.3. Beklædning

Arbejdstøjet skal afpasses efter vejrforholdene. I sagens natur er der risiko for, at oprensningsarbejdet skal foretages under enten meget høje eller meget lave temperaturforhold. Valg af egnet arbejdsbeklædning kan være med til at forebygge skader som dehydrering, hedeslag, underkøling og forfrysninger og forebygge arbejdsulykker.

Anbefaling ved arbejde i varme omgivelser:

Tyndt luftigt bomuldstøj.
Evt. tynd vindtæt yderbeklædning

Anbefaling ved arbejde i kolde omgivelser:

Princippet er, at anvende mange tynde lag, hvor sveden transporteres væk fra huden f.eks.:

Langærmet og langbenet svedtransporterende undertøj (skiundertøj)
Mellemlag af bomuld
Tynd isolerende yderbeklædning (uld eller termotøj)
Vindtæt yderbeklædning (åndbart)
Termosokker
Tynde inderhandsker af uld
Underhandsker af bomuld
Vandtæt yderhandske

11.4. Beskyttelse mod hudkontakt

I langt de fleste situationer vil det være nødvendigt, at supplere arbejdsbeklædningen med forskellige former for beskyttelsesbeklædning for at forebygge skadelig hudkontakt med olien. Det konkrete valg af beskyttelsesudstyr skal foretages ud fra oplysninger om oliens sammensætning og en bedømmelse af den forventede tilsmudsningsgrad. Det kan ikke anbefales at anvende en kraftigere beskyttelsesdragt end der er behov for, idet det er en belastning i sig selv at arbejde i beskyttelsesdragt. Ved planlægning af rensningsarbejde må det tages i betragtning, at arbejde i tætte overtræksdragter kan være meget varmt og ubehageligt, hvorfor samme arbejdstempo som ved normalt arbejde ikke kan forventes. Det er desuden af stor betydning, at der indtages rigeligt med væske (vand), gerne op til 5 – 6 liter ekstra om dagen, for at forebygge dehydrering.

Det kan være nødvendigt at anvende følgende personlige værnemidler:

Ved direkte kontakt med oliespil

Olieresistent gummibeklædning
Olieresistente gummihandsker
Olieresistente gummistøvler
Underhandsker af bomuld.
Hjelm
Beskyttelsesbriller

Ved andre opgaver i forbindelse med strandrensning

Kemikalieresistente dragter
Kemikalieresistente støvler
Olieresistente handsker
Underhandsker af bomuld
Hjelm
Beskyttelsesbriller

Hverken indersiden af overtrækstøjet eller indertøjet må være forurenet med olie. Beklædningen må før anvendelsen nøje gennemgås for defekter og olie; selv en lille olieplet kan være skadelig. Erfaringer fra tidligere udført strandrensningsarbejde viser, at ret store mængder arbejdstøj, særlig handsker, må kasseres. Der bør derfor altid være rigeligt med hensigtsmæssige arbejdsbeklædningsgenstande og beskyttelsesbeklædning til rådighed.

11.5. Beskyttelse mod indånding

Ved forurening med råolier eller raffinerede olieprodukter bør valg af beskyttelsesudstyr vælges ud fra de oplysninger, der kan fremskaffes gennem analyser og informationer fra en eventuel forurener og/eller ladningsdokumenter. Oplysninger om en spildolies indhold af sundhedsskadelige stoffer kan være mindre tilgængelige, hvorfor valg af beskyttelsesudstyr bør foretages ud fra begrebet ”worst case” indtil analyseresultater af olieforureningen foreligger. Der findes f.eks. eksempler på at spildolie kan indeholde radioaktive stoffer, som forårsager ioniserende stråling, hvorfor olien, inden arbejdet iværksættes, bør undersøges med en intensitetsmåler.

Der findes to hovedtyper åndedrætsværn:

luftforsynet åndedrætsværn
filtrerende åndedrætsværn

Ansigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel- , halv- og kvartmasker, som hætter, som bidemundstykke eller som skærme.

11.5.1. Luftforsynet åndedrætsværn

skal altid vælges, når

der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 %) i indåndingsluften
forureningen forekommer i høje koncentrationer
luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt
der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen
der ikke kan findes masker, der slutter tæt, f.eks. på grund af skæg, ansigtsform eller briller. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter
en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn
arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan anvendes.

11.5.2. Filtrerende åndedrætsværn

kan vælges, når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet.

I forhold til luftforsynet åndedrætsværn er der følgende fordele ved et filtrerende åndedrætsværn:

det er let
der er fri bevægelighed for brugeren
det vil ofte være en let løsning f.eks. ved arbejde på skiftende arbejdssteder og arbejdspladser

og følgende ulemper:

filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer og forureningskoncentration det beskytter mod
filtret har begrænset holdbarhed
vejrtrækningen belastes af modstanden i filtret
arbejdstidsbegrænsning på 3 timer, ved typer med en turboenhed (blæser) dog 6 timer.

Overalt, hvor der er risiko for dannelse af olietåger (arbejde med varme olier, omhældning af olie, der spules eller forekommer bølgesprøjt) skal der altid benyttes en kombination af et partikelfilter og gasfilter f.eks. filter af typen A2/P2.

11.6. Ulykkesrisici

Der vil være risiko for ulykker i forbindelse med håndtering af olieindsmurt materiel og af olieforurenet materiale, Ofte skal der arbejdes i områder, hvor der vil være en betydelig risiko for ulykker i forbindelse med at skulle bevæge sig i dårligt fremkommeligt terræn eller på våde, glatte eller overisede overflader. Der skal derfor tages de fornødne initiativer til at reducere disse risici og dermed forebygge arbejdsulykker f.eks. ved at benytte egnede tekniske hjælpemidler i videst muligt omfang, ved at etablerer gode adgangsveje og trapper, anvendelse af friktionsmidler, samt sikre tilstrækkelig bemanding.

I forbindelse med planlægningen af indsatsen bør der foretages en risikovurdering.

11.7. Sikkerhedsudstyr

Kommunikationsudstyr til brug i tilfælde af ulykker skal være til stede. Vær opmærksom på, at anvendelse af mobiltelefoner kan give kommunikationsproblemer ved opkald til alarmcentral. Det anbefales, at der udleveres en særlig telefonprocedure for opkald til alarmcentral.

Rensningsarbejde, der medfører risiko for drukning, må ikke udføres af én person alene. Ved sådanne arbejdsforhold skal redningsvest benyttes. Redningskranse (eventuelt med automatisk lysanordning), livliner, bådshager og eventuelt både skal findes let tilgængelige i tilstrækkeligt omfang ved hvert arbejdssted. Hvor der er nedstyrtningsfare f.eks. ved havnekajer eller tankanlæg, må der foretages forsvarlig afspærring.

11.8. Personlig rensning

Der er to niveauer for personlig rensning, delvis og komplet.

11.8.1. Delvis rensning

Det er ikke hensigtsmæssigt, at oprensningsmandskabet skal foretage en fuldstændig personlig rensning i forbindelse med kortvarige afbrydelser af arbejdet. Det er imidlertid påkrævet at fjerne visse beklædningsgenstande og beskyttelsesudstyr, der vil kunne forurene rene områder. Der bør være etableret et særligt område til afholdelse af spise – og hvilepauser.

1. Ved indgangen til pauseområdet fjernes handsker og andet udstyr, der vil kunne komme i kontakt med ubeskyttet hud eller ren beklædning.

2. Hæng eller anbring udstyret så det ikke bliver forurenet indvendig.

3. Rengør hænder, ansigt og andre tilsmudsede områder. Hvis huden er forurenet af olie, skal olien straks fjernes på den mildeste måde. Anvendelse af organiske opløsningsmidler, f.eks. benzin eller terpentin vil være direkte skadelig, idet disse opløsningsmidler i sig selv er skadelige og desuden vil trække bestanddele af olien ind i huden. Olieforurening af huden bør fjernes ved almindelig vask med sæbe og vand. Kun ved stærk forurening bør der anvendes egnet rensecreme. Vigtigt er det endvidere, at der efter hver håndvask anvendes en uparfumeret håndlotion.

11.8.2. Komplet rensning

Efter endt arbejde skal der foretages en komplet rensning efter følgende princip. Det forurenede beskyttelsesudstyr og beklædning aftages i en ”beskidt afdeling” efter en nærmere fastlagt procedure. Der tages bad og derefter går man ind i en ”ren afdeling” og iføre sig ren beklædning.

Det tilsmudsede tøj og udstyr lægges fra til rensning og rengøring eller kasseres. Der bør indrettes et særligt område til rensning og rengøring, hvor der bl.a. er sikret den fornødne ventilation, hvis der anvendes organiske opløsningsmidler i forbindelse med rensningen.

11.9. Brand- og eksplosionsfare

Ved spild af olie af de lette fraktioner, f.eks. benzin og petroleum, er der i tiden indtil fordampning har fundet sted(afhængig af temperaturforholdene), fare for antændelse af dampene og olieproduktet. Antændelsen kan f.eks. ske ved gnistdannelse fra:

skovles og entreprenørmaskiners berøring med sten
udstødningsrør
gnister fra elektriske apparater
ved statisk elektricitet
ved gnidninger metal mod metal

Ved stærk olielugt må der udvises stor forsigtighed. I koldt og vindstille vejr vil fordampning af de lette fraktioner fra olien, f.eks. benzinen, foregå forholdsvis langsomt. Lugten er derfor ikke så stærk, og faren for brand og eksplosion kan undervurderes. Ved mistanke om brand- og eksplosionsfare må en nærmere undersøgelse af den spildte olie foretages, og luftens kulbrinteindhold må måles ved hjælp af eksplosimeter. Har luften væsentligt indhold af kulbrinter, det vil sige nær den nedre eksplosionsgrænse, bør der anvendes gnistfrit værktøj og fodtøj, og der bør udvises særlig forsigtighed med hensyn til brug af gas-, benzin- eller dieselmotordrevne køretøjer, og der bør eventuelt anvendes åndedrætsværn. Hvis luftens kulbrinteindhold er højere end den nedre eksplosionsgrænse, må arbejdet udsættes, indtil kulbrinteindholdet er faldet til under den nedre eksplosionsgrænse, og området må afspærres i sikker afstand.

11.10. Mandskabsrum

De personer, der deltager i rensningsarbejde, skal have mulighed for at anvende mandskabsrum med toilet og bademulighed så tæt på arbejdsstedet som det er muligt og hensigtsmæssigt.

11.11. Sikkerhedsplan

Der bør inden arbejdet påbegyndes, eller så hurtigt det er muligt, udarbejdes en sikkerhedsplan for den konkrete oprensningsopgave. Planen skal behandle alle sikkerheds og sundhedsspørgsmål for hver fase i oprensningen og beskrive sikkerhedskrav – og procedure for alle arbejdsopgaver. Planen skal løbende ajourføres og være tilgængelig for alle arbejdsgivere og ansatte i forbindelse med oprensningen.

11.12. Beredskabsplan

Der bør inden arbejdet påbegyndes udarbejdes en beredskabsplan der beskriver de foranstaltninger der skal træffes i forbindelse med eventuelle beredskabshændelser som f.eks. ulykke, ildebefindende eller forgiftning, brand- og drukneulykke.

11.13. Instruktion og information

For at undgå ulykker og skader som følge af olieoptagning og rensning er det vigtigt, at samtlige personer, der deltager i arbejdet, er grundigt informerede om de farer, der kan være forbundet hermed.

En grundig instruktion i materiellets anvendelse og pasning er af samme årsag vigtig. Ikke mindst eventuelle frivillige, der deltager i rensningsarbejdet skal modtage en grundig instruktion.

Ved større rensningsaktioner bør der på et tidligt tidspunkt rettes henvendelse til Arbejdstilsynets lokale kreds med henblik på vejledning om sikkerheds – og sundhedsspørgsmål i forbindelse med oprensningen.

11.14. Forslag til instruktionsprogram

Følgende er forslag til plan for instruktion af medarbejdere og frivillige, som skal udføre strandrensning i forbindelse med olieforurening.

Formålet med instruktion er at forebygge personulykker og -skader som følge af arbejdet med oprensning af forurenede områder. Erfaringer fra en række faste og midlertidige arbejdspladser viser, at det har stor forebyggelseseffekt at foretage grundig instruktion i, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Et særligt forhold ved arbejde med strandrensning er, at det undertiden i omfattende grad udføres af frivillig arbejdskraft.

Arbejdsmiljøloven gælder for alle, der er ansat til at udføre arbejde for en arbejdsgiver, når arbejdsgiveren organiserer og planlægger arbejdet og leverer arbejdsredskaber og – udstyr til opgaven, som det er tilfældet ved strandrensning, hvor f.eks. en kommune er arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har pligt til at instruere alle ansatte om sikkerheds- og sundhedsrisiko ved arbejdet og om, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Instruktionspligten gælder overfor alle, der er beskæftiget med opgaven uanset om arbejdet er lønnet eller ej.

Instruktioner i, hvordan arbejdet udføres bør målrettes de forskellige målgrupper, da der vil være store forskelle i erfaring med arbejde, der medfører risiko for sundhedsskade (f.eks. olieforurening) – og dermed forskellig rutine i at udføre arbejdet på forsvarlig vis. Målgruppen er bredt sammensat lige fra frivillige (private eller fra foreninger uden kendskab til risici og uden erfaring i udførelse af arbejde med olieforurening eller anden forurening) til professionelle (f.eks Beredskabsstyrelsen, redningskorps, militært personel, entreprenører, specialistfirmaer med indgående kendskab til sundhedsrisiko og faremomenter).

Da ingen af grupperne på forhånd har kendskab til, hvordan arbejdsstedet er indrettet og hvilke arbejdsmetoder, redskaber og hjælpemidler, der anvendes på det konkrete sted, bør alle ansatte gennemgå instruktionerne.

Instruktionsprogrammet bør omfatte nedenstående punkter og skal først og fremmest indøve de vigtige procedurer. Det er delt i A: en kort teoretisk del (af ca. 15 min. varighed) om forureningen, sundhedsrisiko og skadevirkning og B: en praktisk del, hvor deltagerne orienteres om og træner vedtagne procedurer (ca. 45 min). Der kan være behov for yderligere praktisk instruktion i de enkelte arbejdsopgavers udførelse.

Instruktionerne bør foregå på stedet, hvor opgaver og procedurer udføres. Indsatslederen er ansvarlig for gennemførelse af instruktionerne. Der kan tilknyttes instruktører med forskellig ekspertise. F.eks. vil Beredskabsstyrelsen, redningskorps, leverandører af personligt beskyttelsesudstyr, arbejdsmiljøprofessionelle og øvrige med særlig ekspertise kunne bistå ved instruktionerne.

>A. Teoretisk del

1. Den aktuelle forurening og sundhedsrisiko for mennesker

Orientering om oliens (eller anden forurenings) skadevirkninger – (irritation af hud og luftveje, allergi og i værste fald kræftfremkaldende virkning, forgiftninger)

Særlige faremomenter i forhold til den aktuelle forurening: brand- og eksplosionsfare og ulykkesrisiko – hvad skal man være opmærksom på.

2. Skadevirkninger (se afsnit 11.2. )

Hvordan kan generne opstå? - direkte kontakt med huden, indånding/indtagelse af dampe, røg eller olietåge
I hvilke sammenhænge kan det ske? Hvad skal man være opmærksom på – herunder tegn på hudirritation, allergi, forgiftning etc.

3. Instrukser

Alarm

Orientering om alarmproceduren, hvornår man skal alarmere og til hvem og hvordan – skilte med proceduren opsættes/udleveres.

Redning og Førstehjælp

Orienter om, hvad den enkelte skal gøre ved ulykke, ildebefindende, bevidstløshed, drukning etc. Opmærksomheden henledes på hvad man skal gøre ved forgiftningssymptomer, der opstår det første døgn efter påvirkningen. Gennemgå redningsudstyr, kommunikationsmidler etc.

4. Hvordan forebygges – kort gennemgang af sikkerhedsplan for arbejdet

(se afsnit 11.3. - 11.11. ) (v. Indsatsleder):

Hvad gør vi her og hvad har den enkelte af pligter

Indretning af området gennemgås – omklædnings- og spisesteder, renseplads, placering af brandsluknings- og redningsudstyr, adgangsveje til kystlinien
Arbejdsgange, der mindsker direkte kontakt med olien mest muligt (herunder i relation til vindretning, strømretning etc.)
Arbejdsredskaber, hjælpemidler og sikkerhedsudstyr herunder rengøring af materiel og redskaber
Beklædning og beskyttelsesudstyr (evt. ved leverandør)
Personlig hygiejne – herunder, hvilke håndrensemidler anvendes (evt. ved leverandør)

B. Praktisk del

1. Hvordan i praksis – Særlige procedurer og instrukser gennemgås og indøves (Indsatsleder eller af denne udpeget instruktør)

Start på arbejdet
spisning og pauser på området/pladsen
toiletbesøg
Afslutning af arbejdet/pause udenfor området

Kort orientering der efterfølges af praktiske øvelser– instruktioner opsættes i skurene i de relevante rum – gerne med fotos.

Start på arbejdet

a. Eget overtøj aftages og placeres i ren afdeling.

b. Ind i ”uren” afdeling - arbejdstøj og personligt beskyttelsesudstyr iføres (vis hvordan det ser ud).

c. Udenfor iføres evt. olieresistente vaders og engangs- eller overtræksdragt.

d. Makkerpar øver i at tage udstyret på. Rengjorte redskaber/materiel hentes ved rensepladsen og tages med til arbejdsstedet.

Spisning og pauser

a. Pauser og spisning i ”spiseafdelingen”

b. Aftagning og evt. rensning eller kassering af arbejdstøj og - handsker, åndedrætsværn og tøj, der har været i kontakt med olie. fodtøj støvler/vaders,

c. Rens/vask ansigt og hænder (hudrens) inden du går i ind i spiseafdelingen.

d. Makkerpar øver i at tage udstyret af.

Toiletbesøg

a. Aftagning af olieforurenede støvler, overtrækstøj, åndedrætsværn inden toilettet benyttes.

b. Hænder vaskes – også før toiletbesøg.

Afslutning af arbejdet/pause udenfor området

a. Rensning af brugte redskaber på rensepladsen –

b. Rensning af støvler/vaders og olieresistent overtrækstøj - ophængning

c. Kassation af engangsdragter, handsker og engangsmasker smides væk – herunder grænse for, hvornår det kan genbruges – hvilke beholdere

d. Aftagning af arbejdstøj, hvordan rengøres det? (hvad stilles til rådighed?) Badning – brug rent håndklæde hver dag (stilles det til rådighed?)

e. Personligt tøj iføres i ren afdeling.

2. Evt. træning i aktuelle arbejdsopgaver

Ved igangsætning af selve oprensningsarbejdet kan der udover ovenstående være behov for praktisk træning i udførelse af særlige arbejdsopgaver, som enkelte eller persongrupper skal udføre. Det gælder især ved brug af særligt materiel/maskiner eller under særlige forhold.