| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i æteriske olier og duftolier

2 Kortlægning

• 2.1 Afgrænsning af kortlægningen
• 2.2 Markedet for aromaterapiolier og duftolier
  • 2.2.1 Produkttyper
  • 2.2.2 Markedsaktører og omsætning
  • 2.2.3 Brugergrupper
  • 2.2.4 Fundne produkter
• 2.3 Anvendelsesmønstre for produkterne
• 2.4 Indholdsstoffer
  • 2.4.1 Æteriske olier
  • 2.4.2 Duftolier
• 2.5 Mærkning, lovgivning og anvisninger
  • 2.5.1 Klassificering og mærkning i henh. til kemikalielovgivningen
  • 2.5.2 Mærkning i henh. til kosmetiklovgivningen
  • 2.5.3 Mærkning af produkter og anvisninger
• 2.6 Sammenfatning af tidligere undersøgelse om kemiske stoffer i traditionelle duftfriskere

2.1 Afgrænsning af kortlægningen

Der bruges en lang række produkter til at sprede duftstoffer i hjemmet og i bilen. Produkterne kan groft inddeles i tre grupper:

• Traditionelle duftfriskere: duftkugler, "Wunderbaums", elektriske luftfriskere, mm.;
• Røgelsespinde og røgelsestoppe;
• Æteriske olier og duftolier, som bruges til aromaterapi.

Denne undersøgelse omfatter den tredje af grupperne, idet de to øvrige grupper har været omfattet af tidligere undersøgelser.

Traditionelle luftfriskere

En række luftfriskere er tidligere undersøgt for en række kendte sensibiliserende parfumestoffer i projektet "Kortlægning af kemiske stoffer i duftkug-ler/airfreshener og andre produkter der afgiver duft", som blev udført af Euro-fins for Miljøstyrelsen (Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 30, 2003). I projektet blev der lavet en kortlægning af markedet for luftfriskere og 19 produkter blev undersøgt for indholdet af 24 parfumestoffer, som er kendt for at have sensibiliserende effekter ved hudkontakt. Det blev i projektet ikke undersøgt, i hvilken grad stofferne afgives til rummet, og hvorvidt stofferne vil kunne have effekter ved eksponering af mennesker via inhalation.

Røgelsespinde og toppe

Ligeledes blev emissionen af kemiske stoffer fra afbrænding af røgelse undersøgt i projektet "Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i røgelse" (Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 39, 2003). I denne undersøgelse blev der foretaget en screening af 12 typer af røgelse, og herefter foretaget en kvantitativ analyse af afgivelsen af kemiske stoffer fra 6 udvalgte røgelsespinde. Undersøgelsen viste, at det ikke kan udelukkes, at der være sundhedsmæssige problemer forbundet med anvendelse af røgelse, og at det især var forbrændingsprodukter, der kunne medføre sundhedsrisici.

Hvad er aromaterapi?

Aromaterapi er brug af terapeutiske olier. Der anvendes primært olier, der udvindes af naturlige plantematerialer, men der er på markedet også såkaldt "naturidentiske" syntetiske olier.

Hvor de traditionelle luftfriskere primært skal tilføre luften en duft af renhed og friskhed, har brugen af aromaterapiolierne, som navnet antyder, et bredere sigte, idet det antages, at eksponeringen til olierne har en positiv sundhedsmæssig effekt på brugeren.

Olierne angives især af have en virkning på brugerens psykiske tilstand og forskellige olier kan eksempelvis angives at virke tryghedsskabende, søvndyssende, afslappende, styrkende, opkvikkende, oplivende eller seksuelt stimulerende. Ved anvendelser, hvor olierne anvendes på huden (fx bade eller massage), kan de forskellige æteriske olier eksempelvis angives at virke hudstimulerende, rensende, stimulerende for blodomløbet eller muskelafslappende.

Aromaterapi omfatter forskellige anvendelser af æteriske og andre letflygtige olier. Ved de fleste af anvendelserne er den primære eksponeringsvej til kemiske stoffer i olierne gennem inhalation og dette projekt retter sig specifikt mod disse anvendelser.

Æteriske olier anvendes også til at blande i massageolier, og ved denne anvendelse vil den primære eksponering formentlig ske gennem huden. Denne anvendelse af æteriske olier har være omfattet af en tidligere undersøgelse. I forbindelse med projektet "Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i massageolier" (Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr. 78 2006) indgik der også en identifikation af æteriske olier, som indgår i massageolierne.

Dette projekt retter sig primært mod brugen af olierne i hjemmet og eksponering af professionelle udøvere af aromaterapi er ikke omfattet af de udarbejdede eksponeringsvurderinger.

Begrebet aromaterapi vil her blive brugt bredt og dækker dels brugen af duftstoffer, hvor brugen foreskrives som en del af et egentligt terapeutisk forløb, hvor der gennem mere systematisk brug af duftstoffer sigtes mod en specifik effekt, dels "selvterapi", hvor brugeren anvender duftstofferne ud fra et kendskab til deres virkning - eksempelvis indhentet fra bøger - eller blot bruger olierne, fordi vedkommende finder det behageligt.

2.2 Markedet for aromaterapiolier og duftolier

2.2.1 Produkttyper

Olier som anvendes til aromaterapi kan groft inddeles i to grupper:

• Rene æteriske olier udvundet af naturlige plantematerialer;
• Duftolier, som enten består af blandinger af æteriske olier og syntetiske "naturidentiske" duftstoffer eller af rene blandinger af syntetiske duftstoffer.

2.2.2 Markedsaktører og omsætning

Salg i butikker

Et besøg i butikker i Århus viste, at æteriske olier blev forhandlet i de besøgte stormagasiner (2 butikker), materialister (3 butikker) samt helsekostforretninger (2 butikker). Alle butikkerne forhandlede også duftlamper, men ikke andre aggregater til spredning af duftene. Butikkerne havde fra 5 til 50 duftvarianter på hylderne, men kunne typisk skaffe flere. To besøgte isenkræmmere forhandlede duftlamper, men ikke olierne. En enkelt besøgt hobbyforretning forhandlede æteriske olier, men den angivne brug var til at fremstille sæbe og bolcher. Ét besøgt supermarked og en alternativ livsstilbutik forhandlede hverken olier eller lamper. Hvis det groft antages, at alle stormagasiner, varehuse, materialister og helsekostforretninger forhandler æteriske olier er det samlede antal forhandlere inden for disse brancher i størrelsen 1400 (søgning på virksomheder der har disse brancher som primær kategori i Krak Markedsdata). Hertil kommer, at produkterne formentlig vil kunne forhandles i visse apoteker og livsstilsbutikker.

Internettet

Der findes en lang række internetbutikker, som forhandler produkter til aromaterapi. Butikkerne forhandler typisk produkter for det alternative terapimarked og forhandler ud over æteriske olier og duftblandinger eksempelvis andre typer olier, sten og krystaller, te og krydderurter, penduler og bøger om alternativ terapi og livsførelse.

Producenter og importører

Baseret på butiksbesøg, Internetsøgning og anden kontakt til markedsaktører er følgende virksomheder identificeret, som markedsfører et bredt sortiment af olier:

• Natur-drogeriet A/S, Danmark
• Urtegaarden aps, Danmark
• RO-CO, Danmark
• Weibel Naturprodukter, Danmark
• The Body Shop, UK (dansk forhandler: The Body Shop)
• Primavera Life GmbH, Tyskland (dansk agent: Ulla Kvintel )
• Jurlique, Australien (dansk agent: Anne Frølund)

Den græske producent Apivita, som bl.a. har et bredt sortiment af æteriske olier, har en dansk agent som oplyser, at der ikke importeres æteriske olier eller duftolier fra Apivita.

Omsætning

Produktion og import af æteriske olier og duftolier fremgår ikke af statistikken fra Danmarks Statistik, hvor disse olier føres sammen med en række andre vegetabilske olier.

Ifølge oplysninger fra en vigtig forhandler til det brede marked er der sket en væsentlig stigning i brugen af aroma- og duftolier med en fordobling af salget inden for de seneste 2 år, men forbruget er stadig væsentligt mindre end man ser i eksempelvis Storbritannien.

Det samlede salg i Danmark er estimeret på basis af salgstal for én af de største leverandører til markedet. På grundlag af disse oplysninger estimeres det samlede salg i 2006 at være i størrelsen 300.000-700.000 flasker æteriske olier og 100.000 - 300.000 flasker duftolier. Flaskerne kan være henh. 1½, 5, 10 og 100 ml - med 10 ml som den mest almindelige.

2.2.3 Brugergrupper

Der synes at være en klar tendens til, at flere kvinder end mænd interesserer sig for aromaterapi og brug af aromaolier. Der synes også at være en tendens til, at der er flere personer over 40 end under, der bruger aromaolier. Mange brugere af produkterne stifter bekendtskab til brugen af olierne gennem et aromaterapeutisk forløb, men der er formentlig også mange brugere af lamperne, der bruger olierne for at sprede hygge, uden at have sat sig ind i virkningen af de enkelte olier. Ved aromaterapeutiske forløb kombineres brugen af duftolier ofte med massage og healing. Ved nogle forløb skal klienten efter anvisning fra terapeuten over en periode bruge bestemte æteriske olier dagligt, men henblik på at opnå en ønsket virkning.

Der er ikke fundet oplysninger om, at børn i større omfang bruger aromaolier i hjemmet, men børn kan også deltage i aromaterapeutiske forløb.

2.2.4 Fundne produkter

Æteriske olier

Der markedsføres en lang række æteriske olier i Danmark. I tabel 2.1 er angivet en liste over de fundne olier, men listen er formentlig ikke dækkende for alle æteriske olier markedsført i Danmark. Olierne anvendes udover til aromaterapi som parfumestoffer til andre formål eksempelvis massageolier og fremstilling af lys, skyllemiddel, bolsjer og parfumer. På butikshylderne og hjemmesider på Internettet angives det ofte ikke specifikt, om olierne kan bruges til aromaterapi, og i princippet ville alle olierne af den almindelige bruger kunne anvendes eksempelvis i en duftlampe. I tabellen er olier, som specifikt anbefales (fx i bøger eller på danske internetsider) til brug i aromalamper eller andre anvendelser, hvor inhalation er den vigtigste eksponeringsvej, markeret. Det drejer sig om cirka 50 produkter.

Tabel 2.1
Æteriske olier der forhandles på det danske marked - enten rent eller i blandinger

*1                     (bot) betyder, at det er det botaniske navn der er angivet, fordi produktet ikke er på INCI listen

De æteriske olier anvendes ofte i blandinger, som angives at have forskellige virkninger på brugeren. Man kan enten købe færdigblandede olier eller selv blande dem ud fra opskrifter, som bl.a. kan findes i bøger om aromaterapi. Eksempler på opskrifter på blandinger af æteriske olier til duftlamper ses i tabel 2.2.

Tabel 2.2
Eksempler på blandinger af æteriske olier og deres angivne virkning (Kilde Unique Products 2007)

Der findes ikke statistiske oplysninger om salget af de enkelte olier.

Ifølge én leverandør er de mest populære olier til duftlamper lavendel, eukalyptus, bergamot og orange, mens en anden leverandør angiver de mest anvendte som lavendel, eukalyptus, pebermynte, citronelle, citrongræs, citrusolier (citron, appelsin, bergamotte, grape, mm), rosmarin, ylang ylang, patjuli og litsea.

Duftolier

Der forhandles en række duftolier, som hovedsageligt består af blandinger af syntetiske aromastoffer og æteriske olier. Nogle består dog udelukkende af syntetiske bestanddele. Duftolierne forhandles ofte som "naturidentiske", hvormed menes, at de består af syntetiske stoffer, der er identiske med stoffer, som kan findes i naturlige olier. Der kan dog i mange tilfælde være mindre forskelle i eksempelvis den steriske struktur mellem de syntetiske og naturlige stoffer. Begrundelsen for at bruge duftolierne er dels, at duftolierne bedre end de æteriske olier kan bringes til at ligne blomsterduft, dels at olierne er billigere.

Sammensætningen af duftolierne betragtes generelt som fortroligt. Oplysninger om klassificerede indholdsstoffer for en række olier, baseret på oplysninger fra sikkerhedsdatablade, er angivet i bilag 3. Duftoliernes navne er fjernet, idet de enkelte produkter kan henføres til enkelte producenter.

Olierne forhandles specifikt til brug i aromalamper og andre anvendelser i tilknytning til aromaterapi. Eksempler på 40 duftolier, der forhandles i Danmark, er vist i tabel 2.4 sammen med oplysninger om indholdet af 26 potentielt sensibiliserende stoffer (omtales senere).

2.3 Anvendelsesmønstre for produkterne

Anvendelser af æteriske olier og duftolier, hvor den primære eksponeringsvej er inhalation, omfatter (Lotus 1985, Mojay 1996, Web Which 2006, samt kontaktede aromaterapeuter):

• Spredning af stofferne til luften i rummet ved hjælp af duftlamper, duftsten, elektriske duftspredere, diffusere, mm.;
• Aromapuder. Ved nogle puder påføres nogle dråber olie på en pude, der er opvarmet, og puden placeres fx på skuldrede. Varmen og den æteriske olies effekt varer efter anvisningen fra leverandøren ca. 45 minutter. Ved andre puder påføres puden nogle dråber olie til en pude, der bruges som hovedpude i sengen
• Aromabade: Nogle dråber olie tilsættes til et karbad;
• Inhalation: En skål fyldes med næsten kogende vand. Der tilsættes et par dråber æterisk olie, brugeren tager et håndklæde over hovedet og inhalerer dampene.
• Håndvaskmetoden: Nogle dråber æteriske olier dryppes hver morgen i en håndvask fyldt med varmt vand. Brugeren væder en vaskeklud i det duftende vand, presser den let mod ansigtet og trækker vejret dybt. Dette gøres nogle gange.
• Aromasauna: 3-5 dråber olier i rigeligt vand hældes det på de varme sten i saunaen.
• Duftsmykker : Smykkerne påfyldes et par dråber æterisk olie med en pipette. Duften afgives langsom over 2-3 uger.

Aggregater til at sprede duftene

Der findes en lang række aggregater til at sprede duftstofferne til rummet. I alle tilfælde anvendes 2 til 10 dråber, som spredes til rummet over en periode af op til nogle timers varighed. Ved kontakt med forhandlere og søgning på danske hjemmesider er der fundet følgende aggregater, som er illustreret i det følgende:

• Duftlamper: Nogle dråber æterisk olie dryppes i en lille skål, hvori der er en sjat vand. Under skålen placeres et fyrfadslys, der varmer skålen op, hvorved vandet fordamper og spreder duftstofferne i rummet. Der kan bruges én eller evt. flere olier i kombination, afhængig af hvilken duft eller effekt der ønskes. Synes at være den mest udbredte anvendelsesform og duftlamper forhandles i mange butikker og i en lang række Internetbutikker. Der findes et stort antal forskellige design, der alle fungerer efter de samme principper. Nogle forhandlere angiver, at der tilsættes 2-5 dråber, mens andre angiver 5-10.
• Duftfigurer og duftsten: Påføres nogle dråber olie, som langsomt fordamper. Virker uden opvarmning.
• Keramisk lampe-ring: Påføres nogle dråber olie og lægges på en el-pære Når pæren tændes vil varmen fra denne brede oliens duft ud i rummet.
• Duftspray. Fungerer ved at man forstøver olien og dermed spreder den i rummet.
• Elektriske duftspredere (fx Aroma Stream eller aroma-mus): Består af et vatlignende materiale og en blæser/fane. Der dryppes 1-10 dråber æterisk olie på materialet, og luftstrømmen fra fanen spreder duften i rummet. Der opvarmes ikke på olien. Der findes på Internettet en lang række produkter på især amerikanske hjemmesider, men der er kun fundet én dansk hjemmeside, der sælger disse produkter.

Herudover er der fra en dansk forhandler givet oplysninger om følgende aggregater, som det ikke har været muligt at finde ved kontakt til forhandlere af olier til aromaterapi eller på Internettet.

• Elektrisk kar: Få dråber æterisk olie kommes i et lille kar, som opvarmes elektrisk og derved spreder duften til rummet. Det er lidt samme princip som ved duftlamper, men der bruges ikke vand. Der bruges ingen blæser.
• Vatrondel: Der dryppes nogle få dråber på vatrondellen (en porøs skive)som placeres på en lun radiator.

Eksempler på produkter til spredning af duftstofferne er vist nedenfor.

	Duftlampe Kilde: Urtegården på http://www.urtegaarden.dk/ Default.aspx?ID=42 "Duftlamper anvendes til at sprede duften fra duftolierne og de æteriske olier langsomt og behageligt. Fyld duftlampens skål med vand, tilsæt 5-10 dråber olie og tænd lyset."
	Duftfigur, engel Kilde Urtegården på http://www.urtegaarden.dk/ Default.aspx?ID=527
	Duftsten - lotus Kilde: Den Naturlige Butik http://www.dennaturligebutik.dk/product. asp?product=4683&sub=0&page=1 "Dryp nogle få dråber af din yndlingsolie på for at skabe præcis den stemning, du ønsker"
	Keramisk lampe-ring Kilde: Nr. 29atrade http://www.Nr. 29trade.dk/ "Påføres olie og lægges på en el-pære - passer til en normal stor pære. Når pæren tændes vil varmen fra denne brede oliens duft ud i rummet".
	Duftspray Kilde: PrimaVera http://www.primavera-life.de/de/produkte/sairsprays.php
	Aromapude Kilde: Duft og Natur http://shop.duft-natur.dk/ aroma_terapi/aroma_puder_og_ kirsebaerpuder/aroma_ hvedepude_roed_ cirkulationsfremmende.html "Til hver pude medfølger 5 ml. æterisk olie, som du kan dryppe på inderpuden efter opvarmning (i mikroovn eller alm. ovn). Varmen og den æteriske olies effekt varer ca. 45 minutter."
	Aroma Duftspreder Kilde: BodyMind Company http://bodymindcompany.zafi.netimage.dk /index.php?pid=3&item_id=274 "Aroma Stream tilbyder en ren, sikker og effektiv metode til at fordele en aroma i et rum uden brug af ild. En strøm af luft fordamper simpelthen den æteriske olie og beholder dens duft i sin rene form. Dermed undgås opvarmning af olien, som kan brænde den, forandre dens duft og ændre dens egenskaber." "Med de fleste æteriske olier er én enkel dråbe nok på en del af filterindsatsen. Skal der skiftes duft, skal Aroma Stream blot køres indtil duften af den eksisterende olie er fordampet, hvorefer en ny olie kan tilsættes den samme filterindsats."
	Aroma-mus Kilde: BodyMind Company http://bodymindcompany.zafi.netimage.dk /index.php?pid=3&item_id=273 "Aroma-Musen er en bærbar aroma duftspreder. Du kan bruge den overalt i din bolig og klinik, da den både bruger batterier og har almindeligt el-stik." "Der følger 5 "refill" puder med i pakningen, og du kan nemt bestille flere puder til Aroma-Musen. Puderne kan anvendes over en længere periode med én aroma pr. pude. Der dryppes ca. 10 dråber pr. pude, afhængig af størrelsen på lokalet samt hvor effektfuld aromaen skal være."
	Duftsmykker "I smykkerne kan kommes duft efter eget valg  - vi anbefaler 2 dråber æterisk olie - der medfølger en pipette til påfyldning af olie. Duften holder 2-3 uger, hvorefter man skal fylde på igen" Kilde: Anvisning i butik der sælger smykkerne. Eget foto.

Ud over disse anvendelser er der ved søgning på elektriske duftspredere og luftfriskere fundet to produktgrupper, som ligger uden for rammerne for dette projekt:

• Elektriske duftspredere, som sælges til hunde- og katteejere til at sprede beroligende feromoner (adfærdsregulerende duftstoffer);
• Elektriske luftfriskere til det professionelle marked (fx Pure for Sure™  og Dan Dryer Fresh-air).

2.4 Indholdsstoffer

2.4.1 Æteriske olier

De æteriske olier indeholder typisk mere end 100 forskellige kemiske stoffer. Da der er tale om naturolier, kan der være væsentlige forskelle mellem udtræk fra samme planteart afhængig af, hvilken sort der er tale om, voksested, vejrforhold under vækst og metoden, hvormed olierne er udtrukket. Hovedbestanddelene er dog oftest de samme; men i varierende koncentrationer.

Eksempler på kemisk indhold af udvalgte æteriske olier er angivet i bilag 2. Opgørelserne er baseret på videnskabelige undersøgelser af indholdet af de enkelte olier, og der vil kunne være afvigelser mellem sammensætningen af de analyserede olier og de konkrete olier på det danske marked.

De vigtigste klasser af stoffer fundet i essentielle olier er angivet nedenfor (Tisserand and Balacs 1995) med eksempler på stoffer, som omtales yderligere i denne rapport:

• Hydrocarboner;
• Terpener (camphen, pinen, limonen, myrcen, caryphyllen);
• Oxiderede forbindelser;
• Alkoholer (citronellol, geraniol, farnesol, linalool, Nr. 50dol, menthol, terpineol);
• Aldehyder (cinnamal);
• Ketoner (pulegone);
• Estre (benzylbenzoat, methylsalicylat, methylbenzoat, methoxyphenylacetat);
• Phenoler (eugenol, iso-eugenil, cresol);
• Ætere og oxider;
• Peroxider;
• Furaner (dimethylbenzofuran);
• Lactoner (coumarin);
• Syrer;
• Svovlforbindelser;
• Kvælstofforbindelser;
• Andre forbindelser;

Oplysninger om indholdsstoffer i æteriske olier er søgt indhentet fra virksomheder, der markedsfører produkterne i Danmark.

De æteriske olier har typisk deres eget CAS nummer, og i mange tilfælde er der på produkternes sikkerhedsdatablade blot oplysninger om, at produktet indeholder dette CAS nummer i en koncentration på 100%. Databladet kan evt. være suppleret med et datablad, der angiver indholdet af de 26 sensibiliserende stoffer. I andre tilfælde angiver virksomhederne, hvilke fareklassificerede kemiske stoffer som olierne indeholder. Fareklassificeringen er primært baseret på virksomhedernes selvklassificering.

26 allergene duftstoffer

Mange af de 26 hudallergene duftstoffer, der er deklarationspligtige iht. bilag 3 i kosmetikbekendtgørelsen (BEK nr. 422 ), findes i æteriske olier og duftolier. Da de æteriske olier i mange sammenhænge anvendes i kosmetik, har leverandørerne udarbejdet datablade som angiver oliernes indhold af de 26 stoffer. Tilstedeværelsen af stoffet i kosmetiske produkter skal angives, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses, og 0,01% i produkter, som afrenses.

Listen med alle 26 stoffer fremgår af bilag 1. De allergene duftstoffer er vurderet som sådan på grundlag af deres effekter ved hudkontakt.

26 allergene duftstoffer i æteriske olier

I tabel 2.3 er angivet oplysninger om indholdet af de 26 stoffer i en række æteriske olier, som angives at kunne anvendes til aromaterapi. For nogle af de æteriske olier er der angivet indholdsstoffer i olier fra to forskellige leverandører. Af de 26 stoffer forekommer de 14 af stofferne i én eller flere af de æteriske olier. Stofferne d-limonen og linalool er de hyppigst forekommende og findes i hovedparten af produkterne.

I en række af olierne udgør de allergene duftstoffer mere end 50% af produkterne. D-limonen udgør således mere end 50% af appelsin-, citron-, mandarin- og grapefrugtolie (max. i appelsinolier på 94%), linalool udgør mere end 50% af koriander- og rosentræolie (max. i rosentræolie på 94%) mens citral, cinnamal og eugenol udgør mere end 50% af henh. citrongræs-, kassiatræ- og kryddernellikeolie (max. i 76% i citrongræsolie).

Fra én af producenterne er det angivet, at produkterne indeholder limonen (CAS Nr. 138-86-3) mens det for tilsvarende produkter fra andre producenter er angivet som d-limonen (CAS Nr. 5989-27-5). Limonen (CAS Nr. 138-86-3) angiver en blanding af (R) og (S) enantiomeren af limonen. I litteraturen er det angivet, at eksempelvis olier af citrusfrugter indeholder limonen i form af (R) antiomeren d-limonen, som har en karakteristisk citrusduft, mens (S) enantiomeren l-limonen har en terpentinagtig lugt. Det er derfor valgt at angive det oplyste indhold af limonen som d-limonen. Limonen og d-limonen har samme klassificering i henh. til listen over farlige stoffer, men limonen (CAS Nr. 138-86-3) er ikke på listen over de 26 stoffer.

Citral og d-limonen, som begge optræder på listen over farlige stoffer, er klassificeret med R38 og R43, indgår med over 1% i de fleste af olierne.

26 allergene duftstoffer i duftolier

I tabel 2.4 er angivet oplysninger om indholdet af de 26 stoffer i en række duftolier, som angives at kunne anvendes til aromaterapi. I duftolierne indgår 18 af de 26 stoffer i en eller flere af olierne. Olierne er af fortrolighedsgrunde angivet med et nummer. For en række af olierne er der i bilag 3 angivet oplysninger om indholdsstoffer på grundlag af sikkerhedsdatablade. Numrene henviser, for produkterne der indgår i bilag 2, til den løbende nummerering i dette bilag. Duftolierne er typisk opkaldt efter velduftende blomster eller frugter eller har eksotiske navne som Satsuma, Erotica, Africa Spa og Blomstereng.

Ud over de angivne duftolier findes der på markedet også duftolier, som er blandinger af nogle af disse duftolier og nogle af de nævnte æteriske olier. Desuden forhandles der også i et vist omfang rene blandinger af æteriske olier under betegnelsen "duftolier".

Ligesom for de æteriske olier optræder d-limonen og linalool i hovedparten af olierne, men også citronellol optræder i hovedparten af duftolierne. I en meget stor del af produkterne udgør stoffer fra 26-listen mere end halvdelen af produktet. I et enkelt produkt optræder ingen af stofferne.

Tabel 2.3
Indhold af parfumestoffer fra EU's 26-stof liste i æteriske olier fra danske leverandører. Koncentrationen er angivet i %. Kun stoffer, som udgør mere end 0,1%, er angiver her. Hvor stoffet udgør mere end 10%, er det angivet med fedt.

Klik her for at se tabellen.

Tabel 2.4
Indhold af parfumestoffer fra EU's 26-stof liste i duftolier fra tre danske leverandører. Koncentrationen er angivet i %. Kun stoffer, som udgør mere end 0,1 %, er angivet her.

Klik her for at se tabellen.

Hvad med nr 38 – har vi ikke oplysninger på den?

Fareklassificerede indholdsstoffer

Som tidligere omtalt indeholder sikkerhedsdatablade fra nogle leverandører oplysninger om indholdsstoffer, som optræder på listen over farlige stoffer eller på 26-stof listen, eller som er fareklassificerede ved virksomhedens selvklassificering.

Nedenfor i tabel 2.5 er angivet en liste over samtlige stoffer, som optræder på sikkerhedsdatabladene sammen med klassificeringen i henhold til listen over farlige stoffer.

Med henblik på udvælgelsen af stoffer til laboratorieanalyser og sundhedsvurdering er der i tabellen angivet, hvorvidt stofferne tidligere er blevet undersøgt i Miljøstyrelsens forbrugerprojekter, Arbejdstilsynets grænseværdier, LCI værdier samt tyske NIK værdier.

Arbejdstilsynets grænseværdier er fremsat for indhold i luften i arbejdsmiljøet (AT 2007), mens LCI værdierne (Lowest Concentration of interest) er fremsat specielt for indeklima.

LCI værdierne er defineret, som den laveste koncentration af et givet stof, som, baseret på den nuværende viden, ikke medfører risiko for skadelige effekter på mennesker ved vedvarende udsættelse i indeklimaet. LCI-værdier blev introduceret i Danmark i en undersøgelse vedrørende afgasning fra træ og træbaserede materialer (Larsen et al. 1999). LCI betragtes ikke som en egentlig grænseværdi for indeklimaet, men et estimat for, hvornår der kan forventes at optræde gener, typisk irritation slimhinder og hudirritation, i et givent indeklima. De angivne LCI værdier stammer hovedsageligt fra Jensen et al. (2001), som er en videnskabelig artikel skrevet på baggrund af ovennævnte undersøgelse. For stoffer, som ikke indgår i Jensen et al. (2001), men som indgår i en tidligere rapport fra European Collaborative Action on Indoor Air Quality & its Impact on Man (ECA-IAQ 1999), er der angivet værdier fra denne rapport. De angivne LCI værdier i ECA-IAQ (1999) stammer fra et finsk studie, som er refereret i rapporten.

De tyske NIK værdier (AgBB 2005) svarer til LCI værdier og er beregnet efter samme principper. Værdierne anvendes i Tyskland til vurdering af afgasning fra byggematerialer til indemiljøet.

Samme datasæt er vist i tabel 2.6, hvor stoffernes koncentration i de enkelte æteriske olier er angivet. Der er oplysninger om stoffer fra to producenter og den ene af producenterne klassificerer generelt flere af indholdsstofferne, så det er ikke muligt at lave en entydig sammenligning mellem produkterne.

I tabellen er desuden angivet producenternes selvklassificering af produkterne for R-sætninger, der angår helbredseffekter. De hyppigst forekommende R-sætninger er R 38 (Irriterer huden), R 43 (Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden) og R 65 (Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse). Som det fremgår for olier, hvor der er oplysninger fra flere producenter, er producenternes selvklassificering ikke helt identiske.

Thetræolie og vintergrønolie er klassificeret med R 22 (Farlig ved indtagelse). En enkelt olie (muskatnødolie) er klassificeret med R45 (Kan fremkalde kræft), hvilket er begrundet i tilstedeværelsen af 1-2,5% 5-allyl-1,3-benzodioxol Produkter mærket med R45 er forbudte at sælge til private i Danmark. Kemikalieinspektion har behandlet overtrædelsen og produktet er ikke længere på det danske marked.

Det er værd at bemærke, at ingen af olierne er klassificerede med R23 (Giftig ved indånding) eller R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding). Herudover er en lang række af olierne klassificerede giftige (i varierende grader) for organismer, der lever i vand og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

I tabel 2.5 er tillige angivet, hvilke af stofferne som er blevet sundhedsvurderet i tidligere forbrugerprojekter. Udover disse stoffer er der tidligere lavet en sundhedsvurdering af følgende stoffer, som kun indgår i duftolier (se tabel 2.7):

101-86-0          Hexylcinnamalaldehyde           Forbrugerprojekt nr. 69

122-40-7          Amylcinnamal                          Forbrugerprojekt. nr. 69

31906-04-4      Lyral                                        Forbrugerprojekt. nr. 69

Tabel 2.5
Fundne stoffer i æteriske olier, som optræder på listen over farlige stoffer, eller er fareklassificeret ved producenternes selvklassificering. AT grænseværdi samt hvorvidt stofferne tidligere er vurderet i forbrugerprojekter fra Miljøstyrelsen.

LCI = "lowest concentration of interest" = laveste koncentration af interesse (Jensen et al. 2001). For stoffer markeret med *1 er LCI værdi hentet fra ECA-IAQ (1999).

NIK = "Niedrigst interessierende Konzentrationen", svarer til LCI (AgBB 2005).

*2:      CAS nr fremgår ikke specifikt af sikkerhedsdatablade for stofferne. Samlet betegnelse for de to ovenstående CAS nr.

Tabel 2.6
Indhold af farlige stoffer i æteriske olier fra to leverandører samt R-sætninger * med relation til sundhed. Klassificering af produkt som angivet på sikkerhedsdatablade.

Klik her for at se tabellen.

2.4.2 Duftolier

Alle indholdsstoffer, som fremgår af de sikkerhedsdatablade, som er fremsendt af producenter af duftolier, fremgår af tabel 2.7.

For hvert af de 80 stoffer er angivet deres klassificering i henh. til listen over farlige stoffer og sikkerhedsdatablade, hvilke duftolier de indgår i samt indholdet i vægtprocent i de enkelte duftolier.

Som det fremgår, er der for nogle af de æteriske olier, som indgår i duftolier, kun angivet oliens CAS nummer og ikke de indholdsstoffer, der er i olien. Der vil derfor kunne være en lang række klassificerede indholdsstoffer, som ikke er med på listen.

Det er igen værd at bemærke, at ingen af indholdsstofferne er klassificerede med R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding).

Ingen af stofferne optræder på Arbejdstilsynets grænseværdiliste (AT 2007).

Tabel 2.7
Indholdsstoffer i duftolier, deres klassificering i henh. til listen over farlige stoffer og sikkerhedsdatablade, samt hvilke produkter de indgår i med hvilken procent.

*1 Se forklaring i tabelnoter til tabel 2.5 angående NIK og LCI.

2.5 Mærkning, lovgivning og anvisninger

Definition

De æteriske olier og duftolier er i en gråzone, hvad angår hvilken lovgivning, der gælder for produkterne. Nogle anvendelser af olierne vil kunne falde ind under kosmetiklovgivningen, mens produkterne til andre anvendelser falder ind under kemikalielovgivningen. Til bestemmelse af hvilken lovgivning produkterne falder under, er det nødvendigt at foretage en samlet vurdering herunder, hvor produkterne sælges, til hvilke formål, anprisninger og mærkning.

Kosmetiske produkter defineres i Kosmetikbekendtgørelsen som "ethvert stof eller præparat, der er bestemt til at komme i kontakt med forskellige dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende eller at korrigere kropslugt eller at beskytte dem eller holde dem i god stand.". Når æteriske olier eksempelvis bruges som tilsætning til badekar vil de komme i kontakt med det menneskelige legeme og kan regnes som "bademidler", som optræder på kosmetikbekendtgørelsens vejledende liste over produkter, der betragtes som kosmetiske produkter.

Spørgsmålet er imidlertid om produkterne er bestemt til dette formål, eller om det blot er en anvendelse af produktet. Produkterne markedsføres generelt som anvendt til aromaterapi, hvor størstedelen af anvendelserne falder uden for rammerne af kosmetiklovgivningen, idet de ikke er bestemt til at komme i kontakt med de angivne dele af det menneskelige legemes overflade. Det synes også at være den generelle opfattelse hos virksomheder, der markedsfører produkterne, at produkterne er dækket af reglerne for kemiske stoffer og produkter.

2.5.1 Klassificering og mærkning i henh. til kemikalielovgivningen

I henhold til Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter (LBK nr 1755 af 22/12/2006) skal enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at han kan klassificere, emballere og mærke det efter reglerne i loven.

Klassificering af indholdsstoffer og produkter, og den heraf følgende mærkning, skal for kemiske produkter foretages i henhold til Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (BEK nr 329 af 16/05/2002).

For en lang række kemiske stoffer fremgår klassificeringen af Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer (BEK nr 923 af 28/09/2005), men for stoffer som ikke forekommer på listen, skal producenter og importører foretage en selvklassificering ud fra principper fastsat i bekendtgørelsen.

Som det fremgår af tabel 2.5 og 2.7 indeholder en lang række æteriske olier og duftolier stoffer, som enten optræder på listen over farlige stoffer, eller som af én eller flere producenter er selvklassificerede som farlige.

Reglerne for klassificering og mærkning af produkterne på grundlag af klassificering af indholdsstoffer fremgår af Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter og er afhængig af, hvilken klassificering og koncentration enkeltstofferne har. Kemiske produkter skal klassificeres for brand- og eksplosionsfare efter samme kriterier som enkeltstoffer, dog med særlige regler for gasblandinger. Ellers beregnes produkters klassificering som hovedregel på baggrund af enkeltstoffernes klassificering og koncentration. Undersøgelsesdata på produktniveau kan, i de tilfælde de forefindes, anvendes til klassificering for de fleste sundheds- og miljøvirkninger dog med undtagelse af CMR (kræft, mutagene og reproduktionsskadende) effekter, aspirationsfare, bioakkumulering og nedbrydelighed samt farlighed for ozonlaget.

For de undersøgte stoffer og produkter er det især indholdet af stoffer med lokalirriterende virkninger og/eller sensibiliserende virkninger, som får konsekvens for produkternes mærkning. Der kan for enkelte stoffer også være andre effekter, som der ikke er set nærmere på her.

Lokalirriterende virkninger

For produkter indeholdende ét stof klassificeret som lokalirriterende (Xi) med R36, R37 og/eller R38 skal produktet også klassificeres lokalirriterende med R36, R37 og/eller R38, hvis stoffet indgår i koncentrationer over 20% med mindre eventuelle individuelle grænser angivet i listen over farlige stoffer. Det drejer sig eksempelvis om produkter, der indeholder mere end 20% d-limonen og citral.

For produkter indeholdende flere stoffer med denne klassificering benyttes en summationsformel, hvori der indgår koncentrationsgrænser for produktets klassificering i den pågældende farekategori for hvert stof i produktet. Det betyder, at produkter, hvor den samlede koncentration af stoffer klassificeret med R38 (bl.a. d-limonen og citral)er over 20%, skal klassificeres som lokalirriterende med R38.

Sensibiliserende virkninger

Produkter indeholdende ét stof klassificeret som sensibiliserende skal klassificeres sensibiliserende med R43 og tildeles faresymbol og farebetegnelse Xi, hvis koncentrationen af stoffet med R43 er højere eller lig med 1%. Det drejer sig fx om produkter, der indeholder mere end 1% d-limonen og citral.

For produkter indeholdende flere stoffer med denne klassificering fastlægges klassificeringen på baggrund af de enkelte indholdsstoffer, hvis koncentration er lig med eller overstiger de generelle koncentrationsgrænser angivet i bekendtgørelsen eller eventuelle individuelle grænser angivet i listen over farlige stoffer.

Mærkning

Produkter, der indeholder farlige kemiske stoffer, skal være forsynet med en etiket, der bl.a. skal indeholde:

                   a) farebetegnelser og faresymboler,

                   b) R-sætninger og

                   c) S-sætninger

Det betyder, at emballager til æteriske olier eller duftolier, som er blevet klassificeret i overensstemmelse med ovennævnte regler, skal være forsynet med farebetegnelser og faresymboler, R-sætninger og S-sætninger.

Dog er det således, at såfremt emballagens indhold er 125 ml eller derunder (hvilket typisk er tilfældet for æteriske olier og duftolier) er mærkning med R-sætninger og S-sætninger ikke påkrævet:

• hvis stoffet er klassificeret som meget brandfarligt, brandfarligt, brandnærende eller lokalirriterende. Det samme gælder for samme rumindhold af stoffer, der skal klassificeres som sundhedsskadelige, og som ikke sælges en detail til offentligheden;
• hvis det kemiske produkt er klassificeret som miljøfarligt med faresymbolet N, meget brandfarligt, brandnærende eller lokalirriterende med R36, R37 og/eller R38;

Ligeledes er mærkning med S-sætninger ikke påkrævet, at såfremt emballagens indhold er 125 ml eller derunder:

• hvis det kemiske produkt er klassificeret som brandfarligt eller miljøfarligt uden faresymbolet N;

Indholdsstoffer skal angives i overensstemmelse med reglerne.

På etiketten af kemiske produkter klassificeret som sensibiliserende skal det eksempelvis være angivet, hvilke stoffer der giver anledning til produktets klassificering. For produkter, der eksempelvis indeholder mere end 1% d-limonen, skal der således både være angivet faresymbol, farebetegnelse Xi og R-sætninger for produktet, og det skal være angivet, at det indeholder d-limonen.

Kemiske produkter, der ikke er klassificerede som sensibiliserende, men som indeholder mindst ét stof, der er klassificeret som sensibiliserende i en koncentration på mere end 0,1%, medmindre der i listen over farlige stoffer er fastsat en lavere grænse, skal på etiketten forsynes med følgende påskrift: "Indeholder (navnet på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reaktion".

På grundlag af de oplysninger, der er indhentet om indholdet af sensibiliserende stoffer i produkterne, kan det konkluderes, at der på emballagen af hovedparten af produkterne bør være angivet klassificering og navnene på de sensibiliserende stoffer, de indeholder.

2.5.2 Mærkning i henh. til kosmetiklovgivningen

Hvis produkterne hovedsagligt markedsføres til anvendelser, der falder ind under kosmetiklovgivningen, skal produkterne være mærket med INCI deklaration. Blandt andet skal tilstedeværelsen af de 26 mærkningspligtige parfumestoffer angives, når koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses eller 0,01% i produkter, som afrenses.

I det omfang de æteriske olier markedsføres som kosmetiske produkter, hvad de normalt ikke gør, skal en meget stor del af produkterne være mærket med ét eller flere af de 26 sensibiliserende stoffer.

2.5.3 Mærkning af produkter og anvisninger

Anvisninger på emballage af de 10 indkøbte produkter er angivet i tabel 2.8.

Tabel 2.8
Anvisning på emballage af indkøbte produkter.

*1                     Tekst - inklusiv grammatiske fejl og manglende ord- er identisk med tekst på emballage

På grundlag af analyser af indholdsstoffer i produkterne skulle alle produkterne bortset fra Nr. 27 og Nr. 38 klassificeres med R43, da de indeholder enten d-limonen eller citral, som begge er klassificeret R43, i koncentrationer på over 1%. De skulle ligeledes være mærket med faresymbol og farebetegnelse Xi samt med R43 på emballagen, og det skulle være angivet, hvilke indholdsstoffer der giver anledning til klassificeringen. Da Nr. 38 indeholder >0.1% d-limonen skulle der på emballagen af denne olie være angivet "Indeholder (navnet på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reaktion". Overtrædelserne i forhold til mærkningen af produkterne er under behandling af Kemikalieinspektionen.

Der var ingen af de indkøbte produkter, der på emballagen havde påført oplysninger om, at de indeholder sensibiliserende stoffer, og de var dermed ikke mærket korrekt.

De fleste forhandleres kataloger og hjemmesider har generelle anvisninger med forsigtighedsregler.

Som eksempel angives på hjemmesiden for Unique Products danske agent følgende forsigtighedsregler: (http://www.danishbusiness.com/tekst/foraroma.htm):

"Forsigtighedsregler:

Olierne er meget koncentrerede og bør kun bruges i små mængder.

Hvis man lider af for højt blodtryk, epilepsi eller fremskridende nervelidelser, bør man ikke anvende æteriske olier, da de i visse tilfælde kan forværre tilstanden. Er man gravid, anbefales det ligeledes, at man ikke anvender æteriske olier.

Man skal ikke bruge olierne til indvortes brug. De må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder.

De skal opbevares utilgængeligt for børn. Anvend ikke de ufortyndede æteriske olier på huden.

Hvis du har tilbøjelighed til allergi, bør du lave en allergitest, inden du anvender en olie første gang.

Appelsinolie, bergamotolie, citronolie, grapefrugt, mandarinolie bør ikke bruges 12 timer før solbadning samt til parfumering af tøj."

2.6 Sammenfatning af tidligere undersøgelse om kemiske stoffer i traditionelle duftfriskere

Miljøstyrelsen har tidligere gennemført en kortlægning af kemiske stoffer i duftkugler/airfreshener og andre produkter der afgiver duft (Pors & Fuhlendorff 2003). Undersøgelsen omfattede ikke produkter til aromaterapi.

Gennem kontakt til forhandlere af produkterne blev der fundet en række forskellige typer af duftfriskere. Resultaterne af kortlægningen kunne sammenfattes som følger:

• Ophæng – få producenter (3-4), mange dufte (10-15);
• Elektriske – flere producenter (5-8), flere dufte (5-10);
• Spray – få producenter (2-3), flere dufte (5-10);
• Kugler – få producenter (2-3), mange dufte (10-15);
• Geléplader/trykdåser – flere producenter (5-8), mange dufte (10-15).

Fra producenterne blev det oplyst, at ca. 5% af befolkningen i Danmark benytter luftfriskere til bil eller bolig og ud fra det totale salg af duftfriskere blev det anslået, at de husstande, der benytter luftfriskere i Danmark, i gennemsnit vil anvende ca. 26 luftfriskere pr. år.

I undersøgelsen blev der foretaget analyse på nitten luftfriskere og duftkugler, der kunne dække markedet indenfor de forskellige grupper. Produkterne blev også valgt ud således, at de repræsenterede forskellige anvendelsesområder og oprindelseslande, og at de blev solgt i et vist volumen.

Prøverne blev analyseret for tilstedeværelsen af 24 komponenter som EU’s videnskabelige komité havde identificeret som allergene (samme liste som de 26 stoffer nævnt i nærværende undersøgelse fraregnet egemosekstrakt og træmosekstrakt)

I alle prøver er der påvist mindst én af de 24 komponenter. For de enkelte komponenter blev der påvist koncentrationer fra 3,5 mg/kg til 62.000 mg/kg (6,2 vægt%). For total indholdet af komponenterne blev der påvist koncentrationer fra 10 mg/kg til 162.000 mg/kg (16 vægt%). Fem af produkterne havde et total indhold af de 24 stoffer = 10%.

Der blev endvidere lavet kvalitative analyserer for en række opløsningsmidler: ethylacetat, isopropanol, ethanol, isoamylacetat, isoamylbutyrat og hexansyre ethylester.

Der kunne påvises opløsningsmidler i seks af produkterne. To af disse produkter var duftprodukter til støvsuger og de øvrige produkter var alle flydende produkter til forskellige formål.

Undersøgelsen omfattede ikke målinger af afgivelse af duftstoffer fra produkterne eller sundhedsmæssig vurdering af den mulige eksponering af brugerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.