| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i æteriske olier og duftolier

5 Sundhedsvurdering

• 5.1 Datasøgning
• 5.2 Toksicitet af udvalgte stoffer ved inhalation
  • 5.2.1 D-limonen
  • 5.2.2 alpha-Pinen
  • 5.2.3 Benzylalkohol
  • 5.2.4 p-Cymen
  • 5.2.5 Citral
  • 5.2.6 Kamfer
• 5.3 Eksponering til udvalgte stoffer ved inhalation
• 5.4 Sundhedsmæssig risikovurdering

Formålet med aromaterapi er at opnå en bestemt psykisk og fysisk tilstand hos den behandlede person. Resultatet opnås ved, at duften fra olien påvirker duftreceptorer i næsens slimhinde, som derefter sender impulser via lugtnerven til forskellige hjernecentre.

Denne rapport handler om de mulige sundhedsskadelige effekter ved inhalation af bestemte kemiske stoffer, som indgår i aromaterapiolier. Undersøgelsen koncentrer sig om effekter, der kan opstå i luftvejene (næse, luftrøret, bronkier) eller i lungernes nederste afsnit (alveoler) eller i resten af kroppen, efter stofferne har nået blodbanen igennem lungerne.

Effekten af duftene på lugtnerven er ikke med i vurderingen. Effekter ved eksponering via huden eller gennem indtagelse er heller ikke medtaget i denne vurdering.

Direkte sundhedsskadelige inhalationseffekter kan opstå som irritation af luftvejene eller ved toksisk påvirkning af luftveje og de nederste lungeafsnit. Når et stof er nået til blodbanen via lungerne, transporteres det rundt i kroppen til samtlige organer, og ad denne vej kan stoffet have en skadelig effekt (systemisk effekt). Desuden har visse stoffer andre negative helbredseffekter, såsom at være kræftfremkaldende, genotoksisk eller påvirke immunsystemet.

En yderligere sundhedsskadelig effekt af de undersøgte stoffer er muligheden for sensibilisering af luftvejene, det vil sige en effekt, som kan fremkalde astma. Dette kan forekomme nærliggende, idet flere af stofferne i fokus har en sensibiliserende effekt på huden (såkaldt type-4 senallergi) og kaldes for allergener. Sensibilisering i næse eller luftvejene følger en anden immunologisk mekanisme end huden. Det er en såkaldt type-1 straksallergi, der giver anledning til høfeber (rhinitis allergica) og astma (asthma bronchiale). Der er dog ingen direkte sammenhæng mellem de to allergimekanismer. Et stof, som virker som hudallergen, behøver derfor ikke at fremkalde allergi i luftvejene.

Ved gennemgang af litteraturen for de 6 udvalgte stoffer er ovenfor nævnte betragtninger brugt som retningslinier. Omtale af stoffernes sundhedsskadelige effekter ved inhalation vil således begrænse sig til det beskrevne område. Der er derfor ikke søgt efter oplysninger om stoffernes allergene effekter ved eksponering via hud og stoffernes effekter på huden er ikke vurderet (de fleste er blevet vurderet tidligere), mens visse systemiske effekter i et vist omfang vil blive beskrevet.

5.1 Datasøgning

Baggrundsdata for toksiske effekter ved inhalation er søgt i:

• DTV-online søgning i HSDB og RTECS;
• The European Chemicals Bureau (ECB);
• ChemID light med relevante underliggende databaser;
• IARC Website;
• NIOSH Website;

Desuden er er søgt efter originallitteratur med søgninger på stofnavn samt "inhalation" og stofnavn samt "exposure" i følgende databaser:

• PubMed;
• Medline;
• Scopus.

Endvidere er der søgt efter originallitteratur med en DTV-online søgning på CAS nr. samt "inhalation" i Chemical Abstracts.

Der er endvidere indhentet oplysninger fra danske eksperter fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Videnscenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed og Afdeling for Miljø og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet, og fra internationale eksperter fra Research Institute for Fragrance Materials i USA og fra Tisserand Institute i Storbritannien.

En gennemgang af flere af Miljøstyrelsens kortlægningsrapporter har givet nyttige oplysninger vedrørende nogle af stofferne og fremgangsmåde, blandt andet kortlægning nr. 36 om kemiske stoffer i tryksager (Hansen og Eggert 2003), nr. 49 om afgivelse af kemiske stoffer fra eksotisk træ (Witterseh 2004) og nr. 82 om udvalgte luftvejssensibiliserende stoffer i forbrugerprodukter (Boyd og Mogensen 2007), idet de behandler flere af stofferne, som undersøges i denne rapport (bl.a. d-limonen, alpha-pinen, citral).

5.2 Toksicitet af udvalgte stoffer ved inhalation

5.2.1 D-limonen

Kemisk navn	(R)-p-mentha-1,8-diene
Synonym	+Dipentene (R)-p-mentha-1,8-diene (S)-p-mentha-1,8-diene trans-1-methyl-4-(1-methylvinyl)cyclohexene (±)-1-methyl-4-(1-methylvinyl)cyclohexene Limonen D-limonen L-limonen
CAS-No.	5989-27-5
EINECS No.	227-813-5
Molekyl formel	C10H16
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	R10 Xi;R38 R43 N;R50/53
Listen over uønskede stoffer.	På listen, da stoffet er vurderet som allergen ved hudkontakt, og er et af de 26 allergene parfumestoffer vurderet af SCCNFP.
IUCLID-dataset	Ja
Kosmetik	Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-89 - -96.9
Kogepunkt, °C	170-180
Damptryk (Pa)	2,66644 hPa ved 25 °C
Tilstandsform	Væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	4,57
Vandopløselighed (mg/L)	meget lav (<0.1 g/100 mL at 19.5 C)

Tilgængelig information om toksicitet i relation til inhalation
d-Limonen har en meget lav akut toksicitet i mennesker og forsøgsdyr. Der er ingen genotoksisk, teratogen eller embryotoksisk effekt beskrevet i den fundne litteratur. Dets luftvejsirriterende effekt er kontroversielt. Ved inhalation optages stoffet hurtigt i blodet, hvorfra det bliver optaget i fedtvævet. Elimineres igennem nyrerne. d-Limonen er et stærkt immunologisk aktiv stof ved relativt lav koncentration. (Josefson 1993)

Human eksponering ved inhalation af 450 mg/m³ d-limonen giver signifikant fald af lungekapacitet, men ikke af de øvrige lungefunktionsværdier. Ingen irritativ effekt på øjne, næse strube eller de øvre og nedre luftveje og ingen påvirkning af centralnervesystemet. Forsøg har påvist en hurtig optagelse af 70% af dosis i løbet af to timers eksponering (Falk-Filipson et al. 1993, Beije og Lundberg 1993).

Inhalationsforsøg hos mus viser et fald i respirationsfrekvens ved 1076 ppm som resultat af irritation af de sensoriske nervebaner. Denne reaktion ligner human respons, idet NOEL for sensorisk irritation er 80 ppm hos mennesker, mens den er 100 ppm hos mus. Mild bronkieforsnævring hos mus ses ved 1000 ppm (Larsen et al. 2000).

Inhalation af d-limonen forebygger bronkieforsnævring i sensibiliserede rotter ved at reagere med ozon. Histologisk findes betændelseshæmmende effekt. (Keinan et al. 2005).

Luftvejsirritanter i form af ultrafine partikler kan dannes ved reaktion mellem ozon og umættede flygtige organiske forbindelser – specielt limonen og alpha-pinen. (Wolkoff et al. 2000; Rohr et al. 2003). Nøjgaard et al. (2005) angiver, at oxidationsprodukter af terpener (fx limonen) indeholder uidentificerede irritanter, der kan være ansvarlig for en del af de rapporterede øje- og luftvejskomplikationer i indemiljøet.

Inhalation hos rotter med d-limonen (6 ppm) og ozon (0,8 ppm) i tre timer fremkalder betændelsesforandringer i lungerne (Sunil et al. 2007).

d-Limonen er ikke i sig selv allergent, men allergene stoffer dannes ved autooxidation (Karlberg et al. 1992).

Ifølge IARC (1999) vurderes det, at stoffet d-limonen ikke kan klassificeres i relation til dets kræftfremkaldende effekt på mennesker (Group 3).

Hos mennesker observeres ved inhalation af d-limonen en stimulation af det autonome nervesystem med forhøjet blodtryk, vagtsomhed og uro samt subjektive, mentale og emotionelle reaktioner (Heuberger et al. 2001)

Grænseværdier for d-limonen:

AT Grænseværdi (AT 2007): 75 ppm (tentativ)
NIK (AgBB 2005): 1400 µg/m³
LCI (Jensen et al. 2001): 300 µg/m³

5.2.2 alpha-Pinen

Stoffet er tilknyttet flere forskellige CAS nr. I det følgende er indsamlet data for tre:

1)    80-56-8:     alpha-pinen (ikke specificeret blanding af nedennævnte)

2)    7785-26-4: (-)-alpha-pinen

3)    7785-70-8: (+)-alpha-pinen

Begge de to enantiomerer, (-)-alpha-pinen og (+)-alpha-pinen, forekommer i naturlige olier.

Kemisk navn	alpha-Pinen
Synonym 1)	2,6,6-Trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-ene 2-Pinene Acitene A alpha-Pinene Cyclic dexadiene pin-2(3)-ene
CAS-No.	80-56-8
EINECS No.	201-291-9
Molekyl formel	C10H16
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Ikke på listen
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Ja
Kosmetik
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-64
Kogepunkt, °C	155
Damptryk (Pa)	Ikke identificeret
Tilstandsform	Væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	4,83
Vandopløselighed (mg/L)	Ikke identificeret
Kemisk navn [1]9	(1S)-(-)-alpha-Pinen
Synonym 1)	(1S)-(1)-alpha-Pinen (1S)-2,6,6-Trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-ene (1S)-(-)-alpha-Pinen (-)-alpha-Pinen Dipentene Pinen
CAS-No.	7785-26-4
EINECS No.	232-077-3
Molekyl formel	C10H16
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Ikke på listen
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Nej
Kosmetik
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-64
Kogepunkt, °C	155 - 156
Damptryk (Pa)	NA
Tilstandsform	Væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	4,4  8)
Vandopløselighed (mg/L)	NA
Kemisk navn [2]9	(1R)-2,6,6-trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-ene
Synonym 1)	(+)-alpha-Pinen (1R)-(+)-alpha-Pinen (1R)-2,6,6-trimethylbicyclo[3.1.1]hept-2-ene
CAS-No.	7785-70-8
EINECS No.	232-087-8
Molekyl formel	C10H16
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Ikke på listen.
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Nej
Kosmetik
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-62
Kogepunkt, °C	155
Damptryk (Pa)	Ikke identificeret
Tiltandsform	Ikke identificeret
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	Ikke identificeret
Vandopløselighed (mg/L)	Ikke identificeret

Tilgængelig information om toksicitet i relation til inhalation:

Stoffet kan give anledning til de samme effekter som terpentin. Stoffet kan ved indånding i høje koncentrationer give anledning til hjertebanken, svimmelhed, forstyrrelser af nervesystemet, brystsmerter, bronkitis og nyrebetændelse (Gosselin et al. 1984).

Alpha-pinen er toksisk ved inhalation hos rotter og mus (Lewis 1999).

Hos mennesker findes ingen subjektive gener eller påvirkning af lungefunktionen ved inhalation af alpha-pinen ved koncentrationer på 450 mg/m³. 62% af stoffet optages i blodet (Edman et al. 2003; Filipson 1996).

Stoffet kan give anledning til irritation i lungerne (Rohr et al. 2002).

Et inhalationsstudie hos mus finder, at stoffet fremkalder irritation i de øvre luftveje (nedsat respirationsfrekvens) ved doser mellem 100 og 3691 ppm (Nielsen et al. 2005). Grænseværdi for effekt for (+)-alpha-pinen er 70 ppm, som svarer til GV dosis på 40 ppm hos mennesker. Ved koncentrationer over 200 ppm fandtes luftvejsforsnævring. NOEL for sensorisk irritativ effekt er 72 ppm.

Ved koncentrationer af (+ / - ) -alpha-pinen lavere end 81 ppm fandtes ingen luftvejssammensnøring hos mennesker. Hverken (+) eller (–)-alpha-pinen under 82 ppm har påvist effekt på centralnervesystem hos mennesker (Falk et al. 1990)

Dyre-inhalations-forsøg viser ved 6-12 g/m³ luftvejsirriterende effekt for (+)- alpha-pinen, men ikke for (–)-alpha-pinen. Ingen risiko for sundhedseffekt for mennesker (Mersch-Sundermann 2007).

Inhalation af alpha-pinen har moderat effekt på det autonome nervesystem resulterende i øget blodtryk og stresshormon-koncentration i blodet (catecholaminer) (Haze et al. 2002 )

Følgende dyretoxikologiske data er identificeret i IUCLID:

• LC_LO (inhalation, rotte) = 625 µg/m³
• LC_LO (inhalation, marsvin) = 572 µg/m³
• LC_LO (inhalation, mus) = 364 µg/m³.

(LC_LO = laveste concentration som forårsager dødsfald hos forsøgsdyr)

Grænseværdier for alpha-pinen
AT Grænseværdi (AT 2007): Ingen

NIK (AgBB 2005): 1400 µg/m³

LCI (Jensen et al. 2001): 250 µg/m³ (CAS nr.: 80-56-8)

NOEL for lungesymptomer: 25 mg/m³ (Larsen et al. 1999)

5.2.3 Benzylalkohol

Kemisk navn	Benzyl alkohol
Synonym	alpha-Hydroxytoluene alpha-toluenol Benzyl alcohol Benzenecarbinol Benzenemethanol Benzoyl alcohol (hydroxymethyl)benzene Hydroxytoluene Phenylcarbinol Phenylmethanol Phenylmethyl alcohol
CAS-No.	100-51-6
EINECS No.	202-859-9
Molekyl formel	C7H8O
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Xn;R20/22 (ved konc.>=25%)
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Ja
Kosmetik	Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-15.3
Kogepunkt, °C	205
Damptryk (Pa)	Ikke identificeret
Tilstandsform	Olieagtig væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	1,10
Vandopløselighed	4.29 g/100 mL

Tilgængelig information om toksicitet i relation til inhalation

Dampe kan give anledning til irritation af øjne, næse og hals (US Coast Guard refereret i HSDB og RTECS). Dampe fremkalder irritation i øjne, næse og svælg med hoste og ondt i halsen, men der findes ingen kvantitative data og benzylalkohol er ikke klassificeret som irritant. (Koniezko and Czerczak 2003).

Ifølge Cosmetic Ingredient Review er stoffet ikke carcinogent eller genotoksisk (CIR 2001).

Der hersker usikkerhed om de humantoksikologiske data. Følgende er identificeret i RTECS (2007 data uden reference) med hensyn til inhalation:

• LC₅₀ (mus, inhalation): > 500 mg/m³.
• LC₁₀₀ (rotte, inhalation, 8 timer): 200 - 300 ppm - en værdi der skal ses i forhold til følgende værdi, der ligeledes er refereret i (RTECS, data uden reference. 2007):
• LC₅₀ (rotte, inhalation, 8 timer): 1000 ppm, der ligeledes i (RTECS, data uden reference. 2007) er refereret som LCLo.

Ifølge IUCLID er der følgende data for indånding:

• LC₅₀ (rotte, inhalation, 4 timer):  resultater i interval fra >4,178  til >9 mg/l.

Dampe af stoffet vurderes at kunne penetrere intakt hud (Opdyke 1979).

Indånding af stoffet kan give anledning til hoste, svimmelhed og hovedpine (IPCS, 2000).

Stoffet har kun givet anledning til negative resultater i Ames Tests (CCRIS databasen, 2007).

Grænseværdier for benzylalkohol
AT Grænseværdi (AT 2007): Ingen

NIK (AgBB 2005): 440 µg/m³

LCI (Jensen et al. 2001): 100 µg/m³

5.2.4 p-Cymen

Kemisk navn	Cymen
Synonym	1-Methyl-4-isopropylbenzene 1-Methyl-4-isopropylbenzene para-cymene 4-isopropyltoluene p-methyl cumene 4-methyl isopropylbenzene Cymol Dolcymene Methyl-4-(1-methylethyl)benzene
CAS-No.	99-87-6
EINECS No.	202-796-7 [3])
Molekyl formel	C10H14 1)
Molekyl struktur	1)
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Ikke på listen
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Ja
Kosmetik
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	-67
Kogepunkt, °C	176 - 178
Damptryk (Pa)	Ikke identificeret
Tilstandsform	Brandbar væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	4,10
Vandopløselighed (mg/L)	Uopløselig

Tilgængelig information om toksicitet i relation til inhalation

Dampe vurderes til ikke at fremkalde irritation i halsen (IPCS 2000).

Indånding oplyses at kunne fremkalde svimmelhed, døsighed og opkastning, men der er ikke angivet oplysninger om koncentration (NIOSH 1997).

Inhalationsforsøg hos mennesker viser signifikant øgning af amylase indhold i spyt, hvilket synes at være fremkaldt af stimulation af lugtnerven snarere end nerver i luftvejene (Hanawa 2007).

Rotte inhalationsforsøg med 0, 50 og 250 ppm i 4 uger viser forandringer i hjernen, der ligner opløsningsmiddeltoksicitet (Lam 1996).

Rotte og marsvin inhalation, 100 mg/kg. I løbet af 48 timer var 60-80 % af dosis elimineret igennem urin i form af 18 metabolitter (Walde 1983).

Følgende humantoksikologiske data for inhalation er identificeret for stoffet:

LC₅₀ (mus, inhalation) = 19.500 mg/m³ (RTECS, data uden reference. 2007).

Grænseværdier

AT Grænseværdi (AT 2007): 25 ppm, 135 mg/m³

NIK (AgBB 2005): Ingen

LCI: Ingen

5.2.5 Citral

Kemisk navn	Citral
Synonym	3,7-Dimethyl-2,6-octadienal cis-3,7-Dimethyl-2,6-octadienal cis-Citral' cis/trans-3,7-Dimethyl-2,6-octadienal Citral A Citral B Citral, mixture of cis and trans CITRAL NATURAL CITRAL SINTETICO Geranal Geranial Geranialdehyde Lemarome n Neral trans-3,7-Dimethyl-2,6-octadienal
CAS-No.	5392-40-5
EINECS No.	226-394-6 [4])
Molekyl formel	C10H16O
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Xi; R38  -  R43
Listen over uønskede stoffer.	Ja
IUCLID-dataset	Ja
Kosmetik	Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	< 20 [5])
Kogepunkt, °C	225 5)
Damptryk (Pa)	< 100 ved 50 grader C
Tilstandsform	Væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	Ikke identificeret
Vandopløselighed (mg/L)	o,01 - 0,1 g/100 ml ved 18 grader

Tilgængelig information om toksicitet i relation til inhalation

Inhalationsforsøg med gravide rotter over 6-15 dage med 10, 35 og 68 ppm. De gravide dyr viser toksiske effekter ved 68 ppm, men der findes ingen fosterskadelig effekt ved denne koncentration. Stoffet er ellers ikke teratogent. (Gaworksi et al. 1992)

Rotte/ mus inhalationsforsøg giver LC₅₀ på 12.500 ppm. Stoffet er moderat toksisk. (Luo et al. 2005)

Stoffet er i Chemical Carcinogenesis Research Information System (CCRIS) refereret for negative Ames Tests og er ikke vurderet af IARC.

Ifølge York et al. (1989) er stoffet ikke teratogent.

Grænseværdier

Grænseværdi (AT 2007): Ingen

NIK (AgBB 2005): Ingen

LCI: Ingen

5.2.6 Kamfer

Kemisk navn	Kamfer
Synonym 1)	(±)-Camphor 1,7,7-Trimethylbicyclo[2.2.1]-2-heptanone 1,7,7-Trimethylbicyclo[2.2.1]heptan-2-one 1,7,7-Trimethylnorcamphor 2-Camphanone 2-camphonone Kamfere Caladryl Camphor Oil Gum camphor Radian B
CAS-No.	76-22-2
EINECS No.	200-945-0
Molekyl formel	C10H16O
Molekyl struktur
Lovgivning:
Klassificering iflg. listen over farlige stoffer	Ikke på listen
Listen over uønskede stoffer.	Nej
IUCLID-dataset	Nej
Kosmetik
Fysisk kemiske egenskaber:
Smeltepunkt, °C	177
Kogepunkt, °C	207
Damptryk (Pa)
Tilstandsform	Væske
Octanol-vand fordeling, (log Pow)	2,38
Vandopløselighed (mg/L)	0.12 g/100 mL

Kort sammenfatning af tilgængelig toksikologisk information med fokus på inhalation:

Næse in- og eksspiratorisk modstand blev ikke ændret ved inhalation af stoffet hos mennesker (Eccles et al. 1987).

Fem minutters inhalation fremkalder subjektivt kuldefornemmelse samt bedret luftgennemstrømning i næsen. Stoffet stimulerer kuldereceptorer i næseslimhinde (Burrow et al. 1983).

Indånding af koncentrationer over 2 ppm kan fremkalde irritation i næse og hals (IPCS 1989).

Ved koncentrationer over 6 mg/m³ kan stoffet give anledning til alvorlige skader i dyr (OHSA, 1989).

Marsvin inhalationsforsøg ved 500 µg/l hæmmer kemisk provokeret hosterefleks. Ved lavere koncentrationer sås ingen effekt. (Laude et al. 1994)

Ifølge HSDB web er stoffet ikke kræftfremkaldende og IARC har ikke vurderet stoffet.

Følgende humantoksikologiske data er identificeret:

• LC₅₀ (rotte, inhalation) = 500 mg/m³ (RTECS data uden reference, 2007)
• LC₅₀ (mus, inhalation) = 450 mg/m³ (RTECS data uden reference, 2007)

Grænseværdier

Grænseværdi (AT 2007): 2 ppm, 12 mg/m³

NIK (AgBB 2005): Ingen

LCI (Jensen et al. 2001): 250 µg/m³

5.3 Eksponering til udvalgte stoffer ved inhalation

Koncentration af de udvalgte stoffer i modelrummet, beregnet på grundlag af målinger i klimakamre, fremgår af tabel 5.1. Det som angives er gennemsnitskoncentration i fire timer efter start. Der er til beregning af den gennemsnitlige koncentration i de fire timer benyttet den eksponeringsmodel, som fremgår af kapitel 3. Der er regnet med, at stofferne emitteres med en konstant rate i 2 timer, og at koncentrationen i rummet herefter gradvist vil falde grundet luftskiftet.

Som baggrund for beregningerne er anvendt data for de af de undersøgte olier i hver opstilling, hvori stofferne indgår med den største koncentration.

Der er, for at tage højde for usikkerheden på fortolkningen af måleresultaterne, dels beregnet værdier baseret på aktuelle emissionsmålinger og worst case situationer.

Koncentrationer i modelrum baseret på faktiske målinger
Emissionsraten i de to første timer er beregnet forskelligt for de to opstillinger.

For forsøgene med duftlampen er der regnet med, at emissionen i 2 timer ligger på samme niveau som målt i perioden 15-25 min. Der er klart fra målingerne, at dette ikke er tilfældet - emissionen er efter 2 timer væsentlig lavere. Med beregningen tages der dog højde for, at der vil være en indbygget tendens til, at de målte rater er lavere end de faktiske rater, idet der endnu ikke har indstillet sig en ligevægt i klimakammeret.

For forsøgene med Aroma Stream er der anvendt en regressionslinie som beskrevet i afsnit 4.5.1.

"Worst case" scenarium baseret på undersøgte olier
Det synes at være rimeligt sikkert, at emissionen af stofferne er væsentligt større end de mængder, der opsamles og måles, men det er ikke klart hvorfor. Forskellene kan skyldes en kombination af mange faktorer: at stofferne nedbrydes eller danner reaktionsprodukter inden målingen, at opsamlingen ikke er effektiv, fordi nogle af stofferne adsorberer til vandpartikler, at måleusikkerheden trækker i en bestemt retning eller, at der ved den tidlige måling, endnu ikke har indstillet sig en steady state i målekammeret, hvorved emissionen underestimeres. For Aroma Stream kunne en alternativ forklaring være, at stofferne adsorberes til filteret, men dette er ikke bekræftet af et simpelt vægttabsforsøg. Det kan derfor ikke afvises, at de faktiske emissioner vil være højere, og idet oxidationsprodukter for flere af stofferne er påvist også at kunne have luftvejssensibiliserende effekter, er der for at være på den sikre side i vurderingerne regnet med en worst case, hvor 50% emitteres i løbet af de første timer.

Som det fremgår af måleresultaterne for thetræolie i Aroma Stream, som er angivet i figur 4.2, vil der være forskel på, hvor stor en del der faktisk afgives, men datamaterialet er for spinkelt til at lave præcise beregninger for hvert stof.

I tabellen er der desuden angivet AT grænseværdier samt LCI og NIK værdier, som anvendes til vurdering af eksponeringsniveauer i indemiljøet.

Tabel 5.1
Koncentration af udvalgte stoffer beregnet på grundlag af målinger i klimakamre

*1        Koncentrationer for duftlampe er beregnet under forudsætning af, at emissionen fortsætter i 2 timer med samme rate som målt i perioden 15-25 minutter. Emissionen for Aroma Stream er beregnet ud fra regressionslinien mellem de to målepunkter i henh. 20 min og 130 minutter.

*2       Worst case koncentrationen er for begge opstillinger beregnet ved groft at antage, at 50% af stofferne tilstede i den tilførte olier er afgivet og er tilgængelig i rummet enten i form, at de rene stoffer eller reaktionsprodukter.

*3       NIK værdi for limonen (CAS nr. 138-86-3).

*4       Der er ingen forklaring på de lave målte værdier for benzylalkohol, men resultatet skal fortolkes med forsigtighed.

"Worst case" scenarium baseret på olier med højst koncentration
De olier, som har indgået i klimakammerforsøgene, er ikke nødvendigvis de olier, hvor disse stoffer indgår med den højeste koncentration. Eksempelvis er den højeste koncentration af d-limonen i de undersøgte olier på 20,5% i Nr. 34, men koncentrationen af d-limonen i citronolie blev målt til 72,5%. Det må derfor forventes, at der vil kunne være væsentligt højere koncentration i modelrummet, hvis der benyttes citronolie i opstillingerne.

Med henblik på at beskrive et "worst case scenarium" er der foretaget en beregning med brug af eksponeringsmodellen, hvor der er benyttet den højest registrerede koncentration af stoffet i et produkt. For produkter, hvor koncentrationen i sikkerhedsdatablade er angivet med et interval, er den højeste værdi i intervallet benyttet. Der er regnet med, at der til opstillingerne tilføres 0,4 g produkt svarende ti 10 dråber (baseret på det målte gennemsnit i de 10 klimakammerforsøg).

Der er endvidere regnet med, at 50% af den mængde af hvert stof, der tilføres, fordamper til rummet i løbet af en 2 timers periode. Der er flere forhold, der peger på, at de faktiske emissionsrater vil kunne være i den størrelse, selvom det vil variere noget fra stof til stof afhængig af stoffernes fysisk/kemiske egenskaber. Man kunne alternativt argumentere for et worst case scenarium, hvor 100% emitteres, men det synes ikke at være tilfældet i faktiske brugssituationer.

Gennemsnitskoncentrationen i modelrummet de første 4 timer efter start er angivet i tabel 5.2 sammen med AT grænseværdier, LCI og NIK værdier.

Det ses, at gennemsnitskoncentrationen af en række terpener (d-limonen, alpha-Pinen, camphen, p-mentha-1,4-dien, p-mentha-1,3-dien, beta-pinen og 3-caren) i de fire timer ligger væsentligt over LCI værdierne. Højest koncentration fås for d-limonen i citronolie, hvor koncentrationen i rummet er mere end 10 gange højere end LCI værdien.

For diethylphthalat er gennemsnitskoncentrationen på 2.400 µg/m³ tæt på Arbejdstilsynets grænseværdi på 3.000 µg/m³.

Tabel 5.2
Worst case scenarium hvor det antages, at den tilførte mængde stof afgives i løbet af de første to timer.

*1        Eksempler på de produkter hvor stoffet indgår med højest koncentration; stoffet kan indgå med lignende koncentrationer i andre produkter.

*2       Repræsenterer højest rapporterede koncentration i sikkerhedsdatablade eller faktiske målinger. I de tilfælde, hvor der i sikkerhedsdatabladet er angivet  intervaller, er den højeste værdi i intervallet angivet.

*3       Det er antaget, at der bruges 0,4 g produkt, svarende til 10 dråber (gennemsnit af opmålinger ved klimakammerforsøg). Det antages, at 50% af den tilførte mængde af stoffet afgives til luft i løbet af 2 timer. Koncentrationen angiver en samlet koncentration af stoffet samt mulige reaktionsprodukter.

*4       Baseret på Jensen et al. 2001. For stoffer markeret med *4 er der ingen værdier i Jensen et al. 2001, og der er i stedet angivet LCI værdier fra ECA-IAQ (1999).

5.4 Sundhedsmæssig risikovurdering

Den sundhedsmæssige risikovurdering for de seks undersøgte stoffer er meget vanskeligt at gennemføre. Dels foreligger der ikke tilstrækkelige data fra humane inhalationsforsøg, dels er de målte koncentrationer og de beregnede worst case scenario værdier behæftet med stor usikkerhed. Risikovurderingen er derfor gennemført på et usikkert grundlag og skal tages med mange, forskellige forbehold for vurderingens resultater og konklusioner.

Manglende og mangelfulde data i litteraturen
Ved gennemgang af litteraturen og personlig forespørgsel hos danske og udenlandske eksperter, er der ikke fremkommet ret mange nyttige og valide oplysninger vedrørende de seks undersøgte stoffers sundhedsmæssige effekter ved inhalation.

For to stoffer, d-limonen og alpha-pinen, foreligger en systematisk redegørelse for inhalationsforsøg hos mennesker. For de øvrige fire stoffer er oplysningerne meget sparsomme og mangelfulde. Et stof, benzylalkohol, er klassificeret som farlig ved indånding ved koncentrationer over 25%. For flere stoffers vedkommende findes eksperimentelle undersøgelser ved inhalation hos rotter og mus. På grundlag af disse dyreforsøg er LCI-værdier beregnet ved hjælp af korrektionsfaktorer 100 eller 1000. Det er problematisk at bruge disse undersøgelser som videnskabelig grundlag for en sundhedsmæssig risikovurdering.

De danske eksperter med erfaring fra klimakammer- og indeklimaproblematikken har ingen yderligere oplysninger vedrørende sundhedseffekter ved inhalation af de seks udvalgte stoffer. Dr. Eberling fra Videncentret for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed oplyser, at der ifølge en dansk spørgeskemaundersøgelse, findes personer, som får gener i de øvre og/eller de nedre luftveje, når de indånder parfume, og at disse personer har en såkaldt ”bronkial hyperreaktivitet”. Det vil sige, at de – i modsætning til ikke-hypersensitive personer - reagerer med luftvejsforsnævring, når de bliver testet med specifikke stoffer. Denne hyperreaktivitet er ikke relateret til en allergisk reaktion, såsom astma. Det er usikkert, om de nævnte parfumer indeholder nogen af de seks testede stoffer.

Manglende data for standarder
Der findes ufuldstændige oplysninger for de foreliggende standarder for de seks stoffer. Der foreligger AT grænseværdier for tre af stofferne, som er gældende for arbejdsmiljøet, det vil sige 8 timers udsættelse per dag. Ellers er der LCI/ NIK værdier for henholdsvis fem og tre af stofferne, som anvendes til indeklimavurderinger. Disse værdier relaterer sig til en eksponering i indemiljøet på 24 timer per døgn, 7 dage per uge.

Der findes en betydelig forskel mellem de danske LCI-værdier og de tyske NIK-værdier med en faktor 5 forskel for d-limonen og alpha-pinen, og faktor 4 for benzylalkohol. Det er ikke klart, hvorpå forskellene beror, men det illustrerer, at der skal udvises forsigtighed når sundhedsvurderinger baseres på disse værdier.

Der ses en betydelig kvantitativ forskel på op til 300 gange mellem AT-grænseværdierne og LCI-værdier, som hænger sammen med de forskellige eksponeringssituationer, som værdierne anvendes i forhold til.

Usikkerhed ved egne måleresultater
De kvantitative klimakammermålinger af de seks stoffers koncentration under afdampning fra henholdsvis Aroma Stream og duftlampe er behæftet med en usikkerhed, der gør det vanskeligt at fastlægge en koncentration som basis for sundhedsmæssig risikovurdering, idet det ikke er klart, på hvilken form stofferne foreligger. I tabel 5.1 er således anført en værdi for koncentration målt over 4 timer samt en beregnet "worst case" værdi ved brug af de undersøgte olier, som er omkring 10 gange højere. I tabel 5.2 anføres en ny, beregnet "worst case" værdi for de undersøgte stoffer i andre produkter.

Valg af LCI-værdi som basis for sundhedsmæssig risikovurdering
Risikovurderingen baseres på LCI-værdier for de fem stoffer, mens der ikke umiddelbart er tilgængelige værdier for citral. Det vurderes, at koncentrationer angivet som LCI-værdi er så lave, at de må betragtes som sikre for en sundhedsmæssig risikovurdering ved en max. 4 timers eksponering ved inhalation.

Definitionen af LCI er nærmere beskrevet i afsnit 2.4.1. For flere af stofferne er LCI-værdien fastlagt på basis af meget ringe viden om effekter. Der er anvendt betydelige sikkerhedsmargener ved LCI-fastsættelsen. Irritation var den sundhedseffekt, der for de fleste stoffer var udslagsgivende for fastsættelsen af LCI-værdi. Mere alvorlige sundhedseffekter fandtes ved meget højere koncentrationer.

Vi har fundet en enkelt (human) NOEL-værdi for lungesymptomer for alpha-pinen på 25.000 µg/m³. Denne værdi svarer til den fastsatte LCI-værdi for stoffet med en sikkerhedsfaktor på 100. Dette eksempel viser igen, at LCI-værdier anses for at være meget sikre for denne risikovurdering.  

Sundhedsmæssig risikovurdering er gennemført for :

• (A) beregnede koncentrationer i modelrum på basis af faktiske målinger i klimakammerforsøg for de seks undersøgte produkter;
• (B) beregnede "worst case" koncentrationer i modelrum på basis af klimakammerforsøg for de seks undersøgte produkter;
• (C) beregnede "worst case" koncentrationer i modelrum for produkter med højest indhold af de seks stoffer på basis af oplysninger om koncentrationer opgivet på sikkerhedsdatablade.

A. De beregnede koncentrationer over 4 timer i modelrum (tabel 5.1) ligger alle under de anførte, respektive LCI-værdier, for d-limonen og alpha-Pinen dog i samme størrelsesorden. For p-cymen, benzylalkohol og kamfer én til to størrelsesordener lavere. Der forventes således ikke at være nogen sundhedsrisiko forbundet med de antagede anvendelser. 

B. De beregnede "worst case" koncentrationer i modelrum (tabel 5.1) er omkring dobbelt så høje som LCI-værdier for d-limonen og alpha-pinen og kamfer, mens de ligger omkring LCI værdien for p-cymen og benzylalkohol. Under disse forhold kan en sundhedsrisiko for de førstnævnte tre stoffer ikke med sikkerhed udelukkes – den er dog minimal - mens det vurderes, at der ikke vil være nogen risiko for de øvrige tre.
 
C. Her overstiger de anførte koncentrationer for d-limonen og alpha-pinen LCI-værdien med en faktor 10, for benzylalkohol med en faktor 5 og kamfer en faktor 2 (tabel 5.2). Tilsvarende overskridelser ses for en række af de øvrige stoffer, der ikke er nærmere vurderet her. Det er alt sammen overskridelser af værdier, der indikerer en mulig, dog lav sundhedsrisiko, ved konstant eksponering i indemiljøet. Når man husker, at NOEL-værdien for lungegener hos mennesker ligger på 25.000 µg/m³, er der en god sikkerhedsmargin, i hvert fald for alpha-pinen/terpener.

Vurdering af toksicitet
For ingen af stofferne er der påvist en nævneværdig toksicitet, hverken i human- eller dyre-inhalationsforsøg.

Vurdering af irritative effekter på luftveje
For flere af stofferne er beskrevet irritative effekter hos mennesker og dyr, men kun i høje koncentrationer.

d-Limonen i en (høj) koncentration på 450.000 µg/m³ fremkalder et fald af lungens vitalkapacitet hos mennesker. Hos rotter findes ved høj koncentration et fald af respirationsfrekvensen. Disse effekter er observeret ved ekstremt høje koncentrationer.

d-Limonen og alpha-pinen er kendt som potente luftvejsirritanter efter oxydering, for eksempel med ozon. Ved denne proces opstår ultrafine partikler.

Forsøgspersoner får ved inhalation af kamfer en fornemmelse af kulde i næsen med en bedre luftpassage. Objektive målinger har ikke kunne bekræfte en forbedring af næsens luftgennemstrømning. Kuldefornemmelsen skyldes en påvirkning af nervereceptorer i næseslimhinden.

Vurdering af sensibilisering
Ingen af de undersøgte stoffer har luftvejssensibiliserende effekt. På Institute for Research on Fragrance Materials (IRFM) planlægges for 2008 en undersøgelse af benzylalkohols mulige sensibiliserende/allergifremkaldende effekt på luftveje.

Vurdering af systemiske og andre biologiske effekter
Under inhalationen bliver alle stoffer hurtigt optaget i blodet. Hos voksne forsøgspersoner, som inhalerede d-limonen, mens de udførte lettere arbejde på 50 W (udtryk for arbejdsintensitet), genfandtes 70% af den givne dosis i blodet efter 2 timer. En større del af stofferne bliver derefter optaget i fedtvævet. De bliver omdannet til andre kemiske stoffer (metabolitter) og for det meste udskilt igennem nyrerne. En lille del af den inhalerede dosis genfindes i udåndingsluften.

Inhalation af kamfer hos mennesker viste tegn på stimulation af det autonome nervesystem i form af øget blodtryk umiddelbart efter inhalationen, mens andre aromatiske essenser har en modsat effekt. Inhalation af d-limonen og alpha-pinen fremkalder forhøjet blodtryk og en stresslignende tilstand hos rotter.

Der er i øvrigt ikke beskrevet nogen biologiske effekter på andre organer.

For ingen af de undersøgte stoffer er der påvist nogen carcinogen, genotoksisk eller fosterskadelig effekt.

Diskussion
Denne risikovurdering fokuserer primært på sundhedseffekter som følge af en kortvarig (2-4 timers) inhalation af et enkelt stof. Det er ikke sandsynligt, at der opstår sundhedseffekter lang tid efter én kortvarig inhalation. Men muligheden for en langtids-sundhedseffekt, som fx kronisk bronkitis eller lungebetændelse, der opstår efter gentagne, kortvarige inhalationer over en længere tidsperiode, kan ikke med sikkerhed udelukkes. Ifølge litteraturen og kontaktede eksperter er der dog ingen holdepunkter for denne antagelse.

De fleste aromaterapiolier indeholder flere aktive stoffer, som alle inhaleres under behandlingen. Risikovurderingen koncentrerer sig kun om én af de aktive stoffer. Dette gør en sundhedsmæssig risikovurdering yderligere indviklet og usikker, fordi flere stoffer i et og samme aromaolieprodukt kan have forskellige, delvis additive eller modsat rettede sundhedseffekter ved inhalation.

Denne risikovurdering med sammenligning af de målte koncentrationer i klimakammer med en fastsat LCI-værdi tager ikke højde for en gruppe mennesker, som reagerer med luftvejssymptomer ved udsættelse for duftstoffer i ganske lav koncentration, som fx personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Konklusion
Resultaterne af undersøgelsen tyder ikke på, at der (bortset fra mennesker som er følsomme over for duftstoffer) er væsentlige helbredsmæssige problemer ved inhalation af aromaterapiolier en gang imellem, med forbehold for, at der kun er set på et begrænset antal indholdsstoffer. Til gengæld kan det på grundlag af undersøgelsens resultater ikke afvises, at daglig brug af 5-10 dråber olie i et mindre rum i en længere periode på sigt kan resultere i luftvejsgener.

Anbefalinger
Det anbefales derfor, indtil der foreligger mere sikre resultater, at man holder sig til mindre mængder, lufter godt ud når duftvirkningen ikke længere ønskes, og ikke gør brug af aromalampe til en dagligdags foreteelse.

Det anbefales, at forbrugerne kun bruger olier, som af producenterne specifikt anbefales til det dette formål, og følger de anvisninger der angives på emballagen. Det anbefales også, at man inden man starter på at bruge aromalamper eller spreder duftstofferne på anden måde, læser de sikkerhedsanbefalinger som gives af producenter og leverandører på deres hjemmesider, eller som gives i bøger om emnet.

Det anbefales, at der gennemføres flere og bedre klimakammermålinger og inhalationsforsøg hos mennesker ved mistanke om sundhedseffekter ved inhalation. Målrettede provokationsforsøg kan også gennemføres, da ekspertisen og interessen for problemet er tilstede hos de danske eksperter. Det anbefales, at der forskes videre i de mulige effekter af langtidspåvirkning af inhalation af aromastoffer ved koncentrationer relevante i indemiljøet samt i effekter af samtidig udsættelse for en lang række kemiske stoffer.

Fodnoter

^[1] www.chemfinder.com

^[2] www.chemfinder.com

^[3] http://ecb.jrc.it/esis/index.php?PGM=ein

^[4] http://ecb.jrc.it/esis/index.php?PGM=ein

^[5] IUCLID dataset på http://ecb.jrc.it

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.