| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

5 Høring i kølebranchen

• 5.1 Høringsmaterialet
• 5.2 Høringsresultatet
• 5.3 Arbejdsgruppens anvendelse af høringsresultatet

En høring i kølebranchen blev gennemført ultimo maj – primo juni for at afstemme og supplere arbejdsgruppens opfattelse og viden med kølebranchens opfattelse.

5.1 Høringsmaterialet

Der blev udarbejdet et spørgeskema med tilhørende følgebrev (bilag 3 omfatter brev og skema i deres fulde omfang), som blev udsendt til 476 aktører i kølebranchen (bilag 4).

Inden for udvalgte hovedemner blev man bedt om at udpege, hvilke elementer man anså havde størst behov for støtte, samt også at anføre ideer og forslag til de enkelte elementer.

I det følgende er hovedemnerne og foreningernes oplæg uddraget:

Produktudvikling og test af standardkomponenter

Der er dukket flere og flere komponenter op til HFC-frie anlæg, men på nogle områder kan der stadig være behov for udvikling og test af standardkomponenter, specielt problematiske og kritiske komponenter til CO₂ og kulbrinter.

Anlægsudvikling og –test

Til mange anvendelser er systemløsninger allerede udviklet og testet, men der kan stadig være behov for udvikling, laboratorietest, fieldtest og demonstrationsprojekter, måske specielt til kommercielle, pladsbyggede anlæg og danskbyggede units.

Vi mener, at en direkte indsats til udførende kølefirmaer medvirker til at komme hurtigere, lettere og mere sikkert i gang. "Genbrug" af erfaringer (case-dokumentation) fra "førstegangsinstallationer" er én af mange muligheder. En anden er støtte til et konkret projekt i din virksomhed ved overgang til HFC-frie kølemidler.

Lovgivning og "regelsæt"

Det er køleforeningernes opfattelse, at der, i forhold til udfasningen, er et stort behov for dialog og samarbejde mellem kølebranchen og myndigheder for at få krav og regelsæt omsat til hensigtsmæssige og praktisk anvendelige hjælpeværktøjer. Der tænkes på guidelines, opslagslignende værker m.v. (se også pkt. 1.5) i stil med de vejledninger AKB p.t. arbejder på i relation til trykudstyrsdirektivet PED, EN378, m.m. Udarbejdelse af "Danske Kølenormer for HFC-frie kølesystemer" eller "Køleståbi" i stil med "Svenska Kylnormer" har også været på tale.

Teoretisk og praktisk efteruddannelse

Der eksisterer kurser om køleanlæg med naturlige kølemidler, men køleforeningerne mener, at der er behov for udbygning og ajourføring, specielt til virksomheder og medarbejdere, der arbejder med tilbudsgivning, anlægsdesign, beregning, projektering og lignende. Vi anser det også for vigtigt, at der etableres undervisningsanlæg med naturlige kølemidler til praktisk træning og øvelse.

Videncenter for HFC-frie kølesystemer

Der findes megen viden om HFC-frie køleanlæg, som ikke er systematisk dokumenteret og/eller gjort alment tilgængeligt. Køleforeningerne finder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre på denne situation, så den samlede kølebranche sættes i stand til hurtigere og bedre at løfte den forestående omstillingsopgave. Et videncenter skal bl.a. opbygge, udvikle, vedligeholde og formidle nødvendig og relevant viden om HFC-frie kølesystemer.

Konkret forestiller vi os, at videncentret arbejder med følgende aktiviteter:

• Udarbejdelse og ajourføring af "Danmarks Kølemiddelrapport" - et skrift om dansk lovgivning og køleteknisk status og fremtidsperspektiver for anvendelse af naturlige kølemidler til HFC-frie anlæg.
• Ajourføring af web-site med tilgængelige komponenter for HFC-frie anlæg – en eksisterende on-line oversigt over komponenter, der er tilgængelige til HFC-frie anlæg.
• Udarbejdelse og formidling af relevante cases og "job-reports" - kortfattede beskrivelser af udførte HFC-frie installationer, der videregiver erfaringer, og som dermed kan minimere fejl og problemer ved anlægsudvikling og –test.
• Udarbejdelse af nyttige vejledninger, guidelines, og lign. (evt. software) (se også pkt. 1.3) – til design og dimensionering af HFC-frie kølesystemer til de anlægstyper, som berøres mest af udfasningen.
• Informationstjeneste via nyhedsbreve, web-site, seminarer, workshops, anlægsbesøg, m.v.
• Indsamling, bearbejdning, organisering og udsendelse af informationer om HFC-frie køleinstallationer.
• Rådgivning og assistance via telefon, konsultation og lign. til attraktive priser - til rådgivere, installatører, brugere, m.fl.

Aktiv medvirken fra køleforeningerne

Køleforeningerne ønsker at være en aktiv part i kølebranchens omstilling til HFC-frie kølesystemer samt i opfølgningen på den indsats, Miljøstyrelsen yder til branchen i denne forbindelse.

Foreningerne har i fællesskab arbejdet målrettet på, at der fra offentlig side ydes økonomisk støtte til omstillingen og har i en årrække arbejdet målrettet på denne "sag". Foreningerne vil naturligvis gerne følge udviklingen så tæt som muligt, for om nødvendigt at iværksætte initiativer for at fremme udviklingsprocessen. Foreningerne kan desuden gennem omstillingsperioden medvirke til informationsformidlingen gennem udsendelse af bl.a. medlemsinformation, men kan også gøre status, følge op, sikre "rigtig" kurs, koordinere, omprioritere samt påtage sig løbende at løse forskellige ad hoc-opgaver.

En betydelig arbejdsindsats forudsætter tildeling af økonomiske ressourcer til honorering af kompetente enkeltpersoners indsats inden for normal arbejdstid. Det kan ikke ske via ulønnet foreningsarbejde i fritiden og kan ikke rummes inden for foreningernes nuværende budgetter.

Listen over aktører, som høringen blev udsendt til, var en opdateret version af den tilsvarende liste fra forprojektet i 2002.

Besvarelserne kunne sendes omkostningsfrit for afsenderen i en vedlagt kuvert.

Fristen for rettidigt svar var fastsat til 4. juni 2004, og rettidige besvarelser deltog i en konkurrence om et digitalt kamera.

5.2 Høringsresultatet

Der blev modtaget 40 besvarelser svarende til et besvarelsesomfang på 8,4 %.

Årsagen til den begrænsede tilbagemelding fra branchen er ikke kendt. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det relativt begrænsede rammebeløb af mange kun anses for at være en dråbe i havet, samt at mange ikke selv forventer at få gavn af støtteordningen. En kort svarfrist i en travl tid (sæson) på året kan også være en del af forklaringen.

Generelt er der angivet stor enighed med foreningernes oplæg.

Blandt besvarelserne er en del udsagn blevet udvalgt til at blive refereret ordret i projektrapporten fra de enkelte punkter i spørgeskemaet (bilag 5).

I besvarelserne blev hovedemnerne prioriteret på følgende måde (tallene angiver antallet af krydser i hvert felt):

1) Kriterierne er forhold såsom ”Vigtighed/nødvendighed” (forudsætning for udfasningen), ”Mest for pengene” (støttemidlerne) og ”Til gavn for den samlede branche” (det, der batter mest i kølebranchen / mest miljø - i kg HFC-substitution).

5.3 Arbejdsgruppens anvendelse af høringsresultatet

Branchens tilbagemeldinger blev gennemarbejdet og drøftet i arbejdsgruppen, som derefter på basis af dette og egne holdninger, egen viden og eget overblik, indarbejdede disse i foreningernes endelige indstilling til støtteområder og –aktiviteter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.