6 Udvalgte elementer til støtte for omstilling af kølebranchen til HFC-frie systemer

Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

6.1 Produktudvikling og test af komponenter
6.2 Anlægsudvikling og -test
6.3 Lovgivning og "regelsæt"
6.4 Teoretisk og praktisk efteruddannelse
6.5 Videncenter for HFC-frie kølesystemer
6.6 Aktiv medvirken fra køleforeningerne
6.7 Udisponeret

I dette afsnit af rapporten er de elementer beskrevet, som arbejdsgruppen har udvalgt og prioriteret som forslag til at kunne indgå i Miljøstyrelsens støtteordning til kølebranchens omstilling til HFC-frie kølesystemer.

Udgangspunktet er en samlet beløbsramme i størrelsesordenen 12 mio. kr.

Arbejdsgruppen har i processen benyttet følgende udvælgelses- og prioriteringskriterier:

"Vigtighed/nødvendighed" (forudsætning for udfasningen)
"Mest for pengene" (støttemidlerne)
"Til gavn for den samlede branche" (det der batter mest i kølebranchen / mest miljø – i kg HFC-substitution).

Resultatet af branchehøringen er benyttet til at bekræfte eller afkræfte, samt supplere arbejdsgruppens grundlag for udvælgelse og prioritering.

Udgangspunktet for hovedelementer er den foreløbige udvælgelse af elementer til en handlingsplan, som blev foretaget medio 2003 af køleforeningerne (bilag 2).

6.1 Produktudvikling og test af komponenter

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 2: Produktudvikling og test af standardkomponenter (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Danskproducerede komponenter til HFC-frie kølesystemer.
Eksempler: Varmevekslere, ventiler m.m.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Produktudvikling er vigtig / nødvendig, men producenter vil sikkert gøre det selv uanset støttemidler.
Komponentudvikling er meget ressourcekrævende, så man får ikke meget for pengene.
Der er behov for komponenter, men ikke alle applikationer har brug for samme komponent og antallet af berørte anlæg vil være relativt lille.
Især relevant til specielle behov, hvor nødvendig og vigtig komponentudvikling ikke vil finde sted uden støttemidler.
Der er ikke kendskab til særlige behov for komponentudvikling til systemer med HC (kulbrinte) og mindre ammoniaksystemer til erstatning af HFC-anlæg med over 10 kg fyldning.
Til CO₂-systemer kan der være behov for komponentudvikling i Danmark mht. skueglas, tørrefiltre og ventiler, samt varmevekslere af microchannel-typen.
Visse producenter har tidligere udtalt, at man ikke er interesseret i at benytte sig af offentlige midler til produktudvikling.

Støtteandelen bør minimum andrage 35% og 25% af omkostningerne til projekter og aktiviteter i hhv. små og store virksomheder inden for dette element.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 1 mio. kr.

6.2 Anlægsudvikling og –test

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 3: Anlægsudvikling og -test (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Danskbyggede units og kommercielle, pladsbyggede anlæg for HFC-fri kølemiddel. Eksempler: Modul-units, butikskøl/frost, AC, varmepumpe, m.m.
Case-dokumentation af "førstegangsinstallationer" til "genbrug" af erfaringer i udførende kølefirmaer.
Eksempler: Demoanlæg, best practice, m.m.
Virksomhedsspecifikke udviklingsprojekter.
Eksempler: Optimal styring, m.m.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Vigtigst for "fattige" små virksomheder.
Unit-producenter vil og kan sikkert selv.
Meget for midlerne, hvis viden og erfaring gøres "rigtig" tilgængelig for andre.
Rigtig mange vil kunne udnytte og anvende resultaterne.
Udviklingen vil finde sted uanset støttemidler, men især for mindre virksomheder kan det betyde, at man kommer hurtigere, lettere og mere sikkert i gang.
Kun støtte til ét anlæg af hver "type".
Det skal sikres, at dokumentationen er på en kort og koncentreret form med de rette og nødvendige informationer, som gør den direkte anvendelig til et tilsvarende anlæg for en andet kølefirma (inkl. erfaringer med regler og myndigheder).
Dokumentationen skal evt. udarbejdes med professionel hjælp eller ud fra forud fastlagt og defineret "standardkoncept", "skabelon" og/eller vejledning/guide.
Vigtigt at være hurtig med udarbejdelsen (og formidlingen) af dokumentationen, for at flest mulig kan få gavn af den.
Der ses en trend i retning mod flere indirekte systemer med serieproducerede køleenheder i forhold til pladsbyggede direkte systemer – bl.a. pga. utilstrækkelig viden og manglende erfaring, p.t. samt hård priskonkurrence.
Kølebranchen er de senere år blevet meget mere forandringsvillig – særlig i kølevirksomheder med unge folk.

Støtteandelen bør minimum andrage 35% og 25% af omkostningerne til projekter og aktiviteter i hhv. små og store virksomheder inden for dette element.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 4 mio. kr.

6.3 Lovgivning og "regelsæt"

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 5: Kompetence- og kvalitetsforhold, samt forslag 9: Myndighedsforhold (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Omsætning af krav og regelsæt til enkle, klare og praktisk anvendelige hjælpeværktøjer.
Eksempler: Guidelines, opslagsværker, software, m.m. – helst netbaseret.
Udarbejdelse af "Danske Kølenormer" eller "Køleståbi" for HFC-frie køleanlæg. Eksempler: Internet, ringbind.
Deltagelse i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Love, bekendtgørelser og regler findes, men der er stort behov for øget kendskab og praktisk anvendelige "værktøjer".
Midlerne kan være særdeles godt anvendt, hvis brugerne (branchen) medvirker til udarbejdelsen.
Alle virksomheder skal allerede være "klædt på" (pligt) til at kunne det, men der er behov for at gøre noget særligt for bl.a. at undgå urimelig stort ressourceforbrug.
Noget af dette er ikke alene relateret til HFC-frie systemer som alternativ til HFC-systemer med fyldninger over 10 kg , men er anvendeligt til kølesystemer generelt.
Forskellige nyttige vejledninger i relation til Trykudstyrsdirektivet PED, sikkerhedsforhold for køleinstallationer (revideret EN 378), samt normer for rørsystemer er ved at være udarbejdet.
Der er konstateret visse problemer med den eksisterende nationale lovgivning mht. anlæg for HC, CO₂ og NH₃, så det er særdeles relevant at få en dialog i gang med Arbejdstilsynet, Elektricitetsrådet, Beredskabsstyrelsen. m.fl.
Man skal være opmærksom på det juridiske ansvar for guidelines og vejledninger, der udarbejdes af andre end myndighederne (myndigheders godkendelse).
Det nye Teknisk Forlag har været kontaktet og har vist interesse for at deltage i udarbejdelse af en form for "Køleståbi".
En "Køleståbi" er tænkt som et opslagsværk – og ikke en lærebog.

Støtteandelen bør andrage 80-100% af omkostningerne til projekter og aktiviteter inden for dette element. Mindre støtteandel vil med stor sikkerhed bevirke, at der ikke kan gennemføres projekter og aktiviteter pga. mangel på ressourcer til medfinansiering fra anden side.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 1 mio. kr.

6.4 Teoretisk og praktisk efteruddannelse

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 5: Kompetence- og kvalitetsforhold samt forslag 6: Uddannelse (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Udbygning og ajourføring af udbud for virksomheder, faglærte og personer, der arbejder med tilbud, anlægsdesign, beregning og projektering.
Eksempler: Internetbaseret fjernundervisning, sikker anvendelse og håndtering.
Undervisningsanlæg med HFC-frie kølemidler til praktisk træning og øvelse. Eksempler: Lille pumpeanlæg med NH₃.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Tilførsel af viden og know-how til kølebranchen er selve kompetencegrundlaget.
Stort udbytte af midlerne, hvis de anvendes rigtigt, og hvis kurser og efteruddannelsestilbud bliver mere målrettede og "bedre".
Alle får derved mulighed for at erhverve sig grundlæggende viden og know-how.
Dette er noget af et mest fundamentale og grundlæggende at tage fat på.
Det er ikke grunduddannelserne for kølemontører, ingeniører, maskinmestre m.fl., som anses for problematiske. Undervisningsministeriet, Søfartsstyrelsen og skolerne bærer ansvaret for at uddannelserne indholdsmæssigt lever op til myndighedernes og arbejdsmarkedets krav. Problemet er dog, at uddannelserne principielt hviler på kendt viden og ikke særlig hurtigt kan omstille sig til nyt.
Det er på efteruddannelsessiden, at der ses et stort behov for en særlig indsats – rettet mod ny viden om alternativer til HFC-anlæg med over 10 kg fyldning.
Efteruddannelse behøver ikke kun at foregå på skoler og uddannelsessteder, men kan eksempelvis også foregå som intern virksomhedstilpasset opgradering.
Undervisningsudstyr er relativt dyrt at anskaffe, og derfor er adgang til nye og tidssvarende kølesystemer til øvelser og praktisk indlæring ofte et stort problem.
Omkostninger til undervisningsudstyr kan ikke dækkes af indtægter fra kursusvirksomhed, og der er yderst begrænsede ressourcer til anlægsudstyr fra anden side.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 3 mio. kr.

6.5 Videncenter for HFC-frie kølesystemer

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 1: Hvilke kølemidler til hvilke applikationer?, forslag 7: Videnopbygning, samt forslag 8: Videnformidling (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Udarbejdelse, løbende ajourføring og formidling af informationsmateriale om "Kølemiddelsituationen i Danmark og EU" (lovgivning, state-of-the-art m.m.), af systematisk dokumentering og formidling af eksisterende dansk og udenlandsk viden om HFC-frie køleanlæg, af web-site med oversigt over tilgængelige komponenter for HFC-frie anlæg, samt af nyttige vejledninger, guidelines, og lign. Eksempler: Cases, "job-reports", evt. software.
Adgang til gratis eller prismæssig attraktiv rådgivning og assistance fra ét centralt sted.
Eksempler: Via telefon, konsultation og lign.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Det vil give branchen nem adgang til relevant og opdateret viden om HFC-frie systemer.
Midlerne vil målrettet blive anvendt til installation af nye HFC-frie systemer.
Alle vil have mulighed for hurtig fremskaffelse af viden og kompetent assistance.
Der bør anvendes begrænsede ressourcer på ajourføring af en web-site over komponenter til HFC-frie anlæg, hvis den ikke effektivt kan holdes opdateret og relevant. Der forventes i øvrigt ikke at være behov for oversigten, når omstillingsperioden er overstået.
Et mindre kølefirma benytter ofte i stor udstrækning sin normale grossist (der hvor man har mest handel og rabat) som rådgiver, til dimensionering og til assistance med at finde komponenter m.v.
Elektroniske nyhedsbreve eller mails med links til hurtig anskaffelse af relevante oplysninger anses for at være en meget god og metode.
Der er behov for at montører, projekterende m.fl. kan henvende sig via én kanal (el. kontakt) til kompetente folk og der få adgang til råd og vejledning om alternativer til HFC-frie systemer.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 2 mio. kr.

6.6 Aktiv medvirken fra køleforeningerne

Udgangspunktet stammer fra forprojektets /2/ forslag 11: Opfølgning på forprojektet (bilag 1).

Vigtigste delelementer er:

Løbende opfølgning, sikring af "rigtig" kurs og evt. udarbejdelse af forslag til omprioritering i støtteperioden.
Eksempler: Sparringspart i forhold til Miljøstyrelsen.
Medvirke til informationsformidling. Eksempler: medlemsinfo, arrangementer m.m.
Løbende påtage sig ad hoc-opgaver for branche og myndigheder gennem omstillingsperioden.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Sikring af god og kompetent brancheindflydelse.
Godt anbragte midler.
Absolut til gavn for den samlede branche.

Forslaget til beløbsramme for støtte til dette element er 0,5 mio. kr.

6.7 Udisponeret

Reserve til uforudsete tiltag.

Følgende argumenter, kommentarer og bemærkninger fra arbejdsgruppens udvælgelse og prioritering kan knyttes til elementet:

Det vil være rart at have et mindre beløb klar til uforudsete gode forslag.

Forslaget til beløbsramme for dette element er 0,5 mio. kr.