| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

Bilag 1

Forprojektets 11 aktivitetsforslag

I forprojektet blev flg. 11 aktivitetsforslag opstillet som udgangspunkt for indholdet i en handlingsplan. Aktivitetsbeskrivelserne er efterfølgende angivet:

Forslag 1: Hvilke kølemidler til hvilke applikationer?

Med reference til spørgeskemaundersøgelsen beskrevet i rapportens afsnit 5 og bilag B, og ud fra den antagelse, at der på sigt vil ske en udfasning af HFC kølemidlerne til fordel for naturlige kølemidler, har projektgruppen i det følgende vurderet, hvilke kølemidler der i fremtiden vil blive anvendt til forskellige typer af anlæg, og hvilke aktiviteter der på dette grundlag bør igangsættes.

Projektgruppens generelle vurdering er, at udviklingen går i retning af en udfasning af HFC-kølemidlerne af følgende årsager:

• At den adfærdsregulerende afgift på HFC kølemidlerne R134a med kr./ kg 130,- og R404A med kr./kg 326,- vil fremme anvendelsen af de afgiftsfrie naturlige kølemidler.
• At der til husholdningskøl og –frost, dvs. køleunits med små fyldninger, allerede i dag anvendes HC kølemidler med tilfredsstillende resultater.
• At der generelt i kølebranchen er stor miljøbevisthed, og at man i takt med markedsudvikling af egnede, konkurrencedygtige komponenter i ind- og udland og med et operativt regelsæt og relevant uddannelse, vil blive lige så fortrolig med de naturlige kølemidler og de deraf følgende sikkerhedsforhold, som med de nuværende kølemidler.
• At der også i andre europæiske lande arbejdes med og vises stigende forståelse for at fremme anvendelsen af de naturlige kølemidler. Således er Østrig og Schweiz lovgivningsmæssigt på vej.

Det antages endvidere, at den til høring udsendte bekendtgørelses (bilag I) /1/ ender med at blive udgivet med udfasningsterminer, der tjener branchen og landet bedst.

Den samlede besvarelse på spørgsmålet: ”Hvor mange anlæg forventes i fremtiden at blive produceret/opstillet og installeret med naturlige kølemidler?” er indledningsvis gengivet i følgende skema:

Dertil har projektgruppen følgende kommentarer:

Som det fremgår af tallene, er der i branchen en stærk tro på og vilje til at indføre de naturlige kølemidler i nye anlæg. Det fremgår endvidere, at vi mangler besvarelser fra flere af de store producenter af ”Husholdningskøl og –frost”, men det er kendt, at hovedparten af disse virksomheder allerede nu anvender HC-kølemidler i deres produkter.

De naturlige kølemidler vil ifølge besvarelserne blive anvendt som følger:

• For A/C-ventilationsanlæg anvendes CO₂ formodentlig overvejende til små køleunits i direkte systemer, mens HC-kølemidlerne vil indgå i indirekte systemer med chillerunits. Til større anlæg anvendes enten HC eller NH₃ til chillerunits eller CO₂ i kaskadeanlæg.
• Til "Industri/procesanlæg" anvendes i vid udstrækning NH₃ til større anlæg, men det tyder på, at CO₂ er ved at komme med i kaskadeanlæg. Det må dog forventes, at store anlæg med HC-kølemidler ikke vil blive foretrukket til anlæg med direkte køling som følge af kølemidlernes brændbarhed.
• For ”Kommercielle” anlæg viser tallene, at CO₂ primært vil blive et ret anvendt kølemiddel til butiksanlæg, idet det kan ekspanderes direkte i kølemøblerne og kun behøver relativ små rørdimensioner, som følge af kølemidlets høje specifikke kuldeydelse. I praksis anvendes CO₂ p.t. kun i forbindelse med lavtemperatur på kaskadeanlæg.
• Til ”Plug-in/køleunits/varmepumper/transportkøl” vil der langt overvejende blive anvendt HC-kølemidler, idet fyldningerne i overvejende grad er små, og anlæggene er placeret i ventilerede rum.

Aktivitetsbeskrivelse:

Kortlægning af og overordnet fastlæggelse af en fælles kurs i branchen for, hvilke kølemidler der fremover foreslås anvendt til forskellige typer af køleanlæg, idet der tages hensyn til flg.:

• Kølemidlernes termodynamiske egnethed
• Deres anvendelsesmuligheder ud fra gældende lovgivning
• Anlæggenes kompleksitet og byggeomkostninger
• Kølemidlernes brugsvenlighed og omdømme hos brugerne og fabrikanterne m.m.

Hensigten er, at branchen derved får mulighed for at udvikle sig i samme retning, så der undgås ressourcespild, og at aktiviteter kan igangsættes tidligere i kraft af, at retningen derved formodes kendt af alle.

Aktører og organisering:

Projektgruppen foreslår nedsættelse af en arbejdsgruppe med folk fra hele kølebranchen, udvalgt bredt inden for ”Aktørerne”, beskrevet i rapportens afsnit 5.

Ressourcer:

Det kan ikke forventes, at der er tilstrækkelige ressourcer hos alle aktører, hvorfor gennemførelse vil afhænge af tilførsel af støttemidler.

Tidsplan:

Det anbefales, at den foreslåede arbejdsgruppe begynder sit arbejde hurtigst muligt, idet den foreslåede fælles kurs bør danne grundlag for flere af aktiviteterne i omstillingsperioden.

Forslag 2: Produktudvikling og test af standardkomponenter

Ved en nærmere gennemgang af de kommentarer, som branchen har givet i spørgeskemaerne, samt de forventninger, branchen har til fordelingen af anlæg/kølemidler i fremtiden, fremgår det med meget stor tydelighed, at CO₂ og kulbrinter vil være de kølemiddeltyper, hvor behovet for udvikling er størst. Netop CO₂ virker interessant for branchen, men man virker usikker på mulighederne med dette kølemiddel. At netop CO₂ er interessant for branchen skyldes med meget stor sandsynlighed, at kulbrinterne anses for ”besværlige” at have med at gøre pga. deres brændbarhed.

Aktivitetsbeskrivelse:

Projektgruppen vurderer med baggrund i ovennævnte, at der er behov for udvikling og test af standardkomponenter, specielt til kulbrinter og CO₂. Disse komponenter skal efterfølgende testes (funktion og ydelse). Branchen har i spørgeskemaundersøgelsen klart tilkendegivet, at adgangen til godkendte komponenter til naturlige kølemidler er meget begrænset.

Af standardkomponenter kan nævnes:

• Kompressorer
• Ventiler
• Varmevekslere
• Samlefittings
• etc.

Det er, som det ses af ovenstående, primært de kølemiddelbærende komponenter, hvor dette udviklingsarbejde er påkrævet.

Aktører og organisering:

Aktører i denne aktivitet er primært komponentproducenter og grossister. Grossisterne skal i denne forbindelse primært medvirke til at lægge pres på de udenlandske producenter af kølekomponenter. Herudover bør tekniske rådgivere med erfaring inden for de pågældende kølemidler naturligvis deltage i aktiviteten.

Ressourcer:

Det vurderes ud fra spørgeskemaerne, at produktudviklingen klart udgør den største omkostning. Samlet opgives et beløb på ca. 27 mio. kr. til produktudvikling, forskning m.m. Projektgruppen vurderer ud fra disse beløb og ud fra de returnerede spørgeskemaer, at de samlede omkostninger til produktudvikling inden for naturlige kølemidler vil beløbe sig til størrelsesordenen 50 mio. kr. for hele branchen. Disse beløb er behæftet med meget stor usikkerhed, da forhold som eksempelvis fyldningsgrænser i bekendtgørelsen har meget stor indflydelse på omkostningerne ved overgangen til naturlige kølemidler.

Den del af branchen, der har besvaret undersøgelsen, forventer, at deres ressourceforbrug til produktudvikling, forskning m.m. vil andrage ca. 28.500 timer. Dette skøn er ligesom førnævnte pengebeløb behæftet med meget stor usikkerhed, primært fordi overgang til naturlige kølemidler vil indebære en masse følgeomkostninger, der ikke umiddelbart kan beregnes (større produktprogram, trykning af nyt informationsmateriale etc.).

Tidsplan:

Projektgruppen foreslår, at denne aktivitet skal iværksættes umiddelbart, da den danner basis for andre aktiviteter i handlingsplanen, og den vil forløbe frem til (og sandsynligvis efter) udfasningsdatoen.

Forslag 3: Anlægsudvikling og -test

Da hovedparten af branchen iflg. spørgeskemaundersøgelsen er villige til at deltage i anlægsfieldtest og gerne stiller deres viden til rådighed, hvis der etableres økonomisk støtteordning for naturlige kølemidler, vil netop denne aktivitet med stor fordel kunne iværksættes. At branchen gerne ser projekter omkring anlægsfieldtest gennemført, ser projektgruppen som et tegn på, at der ønskes nogle ”cases”, som kan anvendes i det videre arbejde. I en af besvarelserne er flg. forslag formuleret: ”Opbygning af testanlæg i workshops i samarbejde med flere firmaer sammen / offentliggørelse af projekt”.

Aktivitetsbeskrivelse:

Projektgruppen vurderer, at denne aktivitet primært bør indeholde udvikling af systemløsninger i de applikationer, hvor behovet skønnes størst. Dette kunne være inden for områderne kommerciel køling, luftkonditionering etc.

Herudover skønnes det vigtigt, at der gennemføres laboratorie- og fieldtests af apparaterne, således at energieffektivitet, driftsvanskeligheder etc. kan afdækkes.

Aktører og organisering:

Aktører i denne aktivitet er primært komponentproducenter, anlægsproducenter og institutioner, der kan forestå rådgivning, laboratorie- og feltmålinger.

Herudover bør tekniske rådgivere med erfaring inden for de pågældende kølemidler deltage i aktiviteten.

Ressourcer:

Projektgruppen skønner på det foreliggende grundlag, at omkostningerne til denne aktivitet vil ligge i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. fordelt på et antal anlæg til hvert af de 10-15 anvendelsesområder. Timeforbruget skønnes til ca. 10.000 timer.

Tidsplan:

Projektgruppen vurderer, at denne aktivitet kan iværksættes som en umiddelbar forlængelse af aktiviteten ”Produktudvikling og test af standardkomponenter”. Det skal dog nævnes, at en række aktiviteter allerede er igangsat - typisk ved brug af prototypekomponenter (jf. afsnit 5).

Forslag 4: Omlægning af produktion – lokaler, serviceudstyr og biler

Ved implementering af naturlige kølemidler i den danske kølebranche vil der umiddelbart opstå et behov for visse ændringer/omlægninger af produktion, lokaler, serviceudstyr og biler. Dette skyldes bl.a., at visse af de naturlige kølemidler er brændbare, og dermed stilles der større krav til udluftning, anvendelse af gnistsikkert værktøj, eksplosionssikrede områder, etc.

Aktivitetsbeskrivelse:

Projektgruppen vurderer, at denne aktivitet primært indeholder opdatering af produktionslokaler og lagerfaciliteter, indkøb af ”sikkert” værktøj, klargøring af vognpark til transport af de nye kølemidler og lignende.

Aktører og organisering:

Aktører i denne aktivitet er primært de virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og servicering af køleanlæg, samt producenter af kølekomponenter. Herudover vil leverandører af f.eks. værktøj og biler skulle deltage i aktiviteten.

Ressourcer:

Ud fra spørgeskemaerne ses, at branchen opgør aktiviteten til et beløb på ca. 17 mio. kr. Projektgruppen har valgt ikke at foretage et skøn af de samlede omkostninger til aktiviteten for hele branchen. Dette skyldes flere forhold, bl.a. at det ikke i gruppen umiddelbart er muligt at vurdere behovet for ombygninger i industriens produktionslokaler, da relativt mange af anlægsproducenterne ikke har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Dette medfører, at et sådant skøn vil være behæftet med så stor usikkerhed, at tallet ikke kan anvendes i det videre arbejde.

Samlet opgiver den del af branchen, der har svaret, at de forventer, at deres ressourceforbrug til omstilling af produktionsapparat, bygninger, serviceudstyr, biler og lager vil andrage 26.302 timer.

Tidsplan:

Aktiviteten vurderes af projektgruppen til at være en aktivitet, der med fordel kan gennemføres i sidste del af handlingsplanens forløb.

Forslag 5: Kompetence- og kvalitetsforhold

Spørgeskemaundersøgelsen gav det klare svar, at branchen generelt for den personlige kompetence ønsker kurser med certifikat fra afsluttende kompetencegivende prøve (myndighedsfastlagte krav og uvildig kontrolinstans) og for virksomheder ønsker branchen hovedsagelig autorisation eller anerkendelse af kompetence gennem myndigheders godkendelse.

Dvs. at branchen foruden muligheden for opnåelse af kompetence gennem kurser for alle relevante interessegrupper tillige ønsker kurser med udstedelse af certifikat til det personale, som arbejder med de respektive kølemidler, og en form for myndighedsgodkendt autorisation for virksomhederne. Da en del havde sat mærke ved kvalitetssikring gennem en frivillig brancheordning, bør mulighederne for mere obligatorisk indførelse af Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, KKO, undersøges.

Det er derfor helt åbenbart, at der ved overgang til naturlige kølemidler i løbet af en kortere tidshorisont (6-8 år) hurtigst muligt nødvendigvis må etableres kurser for en stor del af kølebranchen med hensyn til opbygning af personlig kompetence. Uden kurser i kombination med praktisk anvendelse vil det simpelthen ikke være muligt at tilegne sig den fornødne kompetence overhovedet.

Aktivitetsbeskrivelse:

De udførende kølemontører og installatører bør have kurser med certifikat gennem afsluttende kompetencegivende prøve, og det skal, som branchen ønsker, være med myndighedsfastlagte krav og uvildig kontrolinstans. Kursus med udstedelse af certifikat bør omhandle - og dermed give tilladelse til arbejde med - hver enkelt kølemiddel eller kølemiddelgruppe, med dets helt specifikke egenskaber. Projektgruppen foreslår eet certifikat til hvert kølemiddel eller kølemiddelgruppe (NH3, HC-kølemidler, CO2) på grund af kølemidlernes store forskelligheder. Certifikaterne kan eventuelt igen opdeles - afhængig af anlæggenes kølemiddelfyldninger - i små og store anlægsfyldninger, eller små, mellemstore og store anlægsfyldninger, der skal være eksakt definerede.

De projekterende og rådgivende skal ikke nødvendigvis have en anerkendt kompetencegivende uddannelse, men skal absolut have kompetenceudvidende kurser.

For firmaernes vedkommende kunne branchens ønsker gennemføres ved modernisering af den nugældende autorisationsordning, med overgang fra en anerkendelse på basis af et kølemontørcertifikat eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse, til en anerkendelse f.eks. på basis af en vurdering af firmaets autorisationsbærende persons kompetence (uddannelse, kurser, certifikater). Kompetencen skal specielt indbefatte kendskab til gældende lovgivning. Mangel på dokumenteret kompetence kan som nu i visse tilfælde måske anerkendes ved prøve (overhøring)?

Aktører og organisering:

Projektgruppens forslag er, at der etableres kurser for køleinstallatører og

-montører på eksisterende uddannelsessteder, og for projekterende og rådgivende på Teknologisk Institut, DTU eller andre relevante uddannelsessteder.

For ikke at spilde ressourcer på tilpasning til delvis forældet lovgivning, bør revisionen af kølebekendtgørelsen af myndighederne straks opprioriteres og i samarbejde med branchen færdiggøres og implementeres.

Ressourcer:

De estimerede ressourcekrav til udvikling af kurser er medtaget under aktivitetsforslag 6 om uddannelse.

Tidsplan:

De kompetencegivende uddannelser er behandlet under aktivitetsforslag 6 om uddannelse. Men omfang og indhold af kurserne – som snarest muligt skal fastlægges, såfremt den foreslåede udfasningsplan gennemføres - vil afhænge af myndighedernes fremtidige krav til kompetence og autorisation. Da færdigbearbejdelsen og implementeringen af afløseren/afløserne til kølebekendtgørelsen fra 1950 endnu står hen i det uvisse, er det, ikke mindst i sammenhæng med udfasningen, væsentligt og påkrævet, at dette arbejde færdiggøres uden unødige forsinkelser i samarbejde med kølebranchen.

Forslag 6: Uddannelse

Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der i tilfælde af lov om udfasning vil være et betragteligt behov for efteruddannelse inden for alle grupper. Gruppen ”kølemontører” skiller sig ud i kraft af et stort antal personer med behov for efteruddannelse i tilfælde af en lov om udfasning. For de øvrige grupper er antallet af personer med efteruddannelsesbehov mindre, og det eksisterende udbud af efteruddannelseskurser er mindre. Spørgeskemaundersøgelsen viste et generelt ønske om en modulariseret struktur for efteruddannelseskurserne, der gør det muligt at sammensætte et efteruddannelsesforløb ud fra den enkeltes behov.

Aktivitetsbeskrivelse:

På grund af de nævnte forhold falder det naturligt at opdele beskrivelsen af de nødvendige aktiviteter, der må igangsættes i tilfælde af en lov om udfasning, i 2 dele.

For efteruddannelseskurser til kølemontører anvendes en modulariseret kursusstruktur allerede, men forventede ændringer i typen af certifikater og de tilhørende krav vil naturligt lede til et behov for at ændre/opdatere denne struktur. Der er derfor behov for at gennemføre aktiviteter omkring udviklingen og tilpasningen af kurser til de fremtidige behov. Som en følge af en ny kursusstruktur vil der være behov for udarbejdelse eller opdatering af kursusmateriale. I den forbindelse er der konkrete behov for opbygning af en række øvelsesanlæg med naturlige kølemidler.

I sammenligning med uddannelsesinstitutionernes nuværende kursuskapacitet er der på visse områder behov for en kraftig forøgelse af kapaciteten. Heri ligger der muligvis et behov for aktiviteter, der sætter institutionerne i stand til i praksis at håndtere den øgede tilgang af kursister. I implementeringsperioden kan det endvidere blive nødvendigt at øge antallet af lærere/instruktører. Endelig kan der være et behov for grund- og efteruddannelse af lærere/ instruktører f.eks. inden for området lovgivning og standarder.

For de øvrige grupper vil der være et stort behov for at oprette nye eller tilpasse eksisterende efteruddannelseskurser. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at for flere af grupperne f.eks. ”Projekterende” og ”Tilbudsmedarbejdere”, vil der være tale om et betydeligt antal kursister. Det bør derfor undersøges, om der i praksis er baggrund for at målrette kurser, eller endda hele kursusforløb, til disse grupper.

For at imødekomme branchens ønsker omkring et fleksibelt uddannelsesforløb bør efteruddannelsekurserne udbydes både som dag-kurser (primært) og som aften/weekend-kurser.

Aktører og organisering:

Efteruddannelsen af kølemontører foregår hovedsageligt gennem udbuddet af kurser fra Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg. Undervisningen gennemføres af Den Jyske Håndværkerskole og af Københavns Maskinmesterskole.

Efteruddannelse af de øvrige grupper foregår i dag hovedsageligt gennem udbuddet af kurser fra Teknologisk Institut, Esbjerg Brandskole samt mere produktspecifikke kurser som større producenter afholder. Disse institutioner vil naturligt kunne udbyde efteruddannelseskurser til de øvrige grupper.

Ressourcer:

Da det konkrete behov for antallet af nye kurser ikke er kendt på nuværende tidspunkt, må omkostningerne forbundet med udviklingen af disse vurderes ud fra et skønnet antal kurser og deres varighed.

Det samlede ressourceforbrug til udvikling og tilrettelæggelse af kurser skønnes til ca. 3.000 timer. I tilknytning hertil skønnes et ressourceforbrug ved opbygning af øvelsesanlæg på uddannelsesinstitutionerne til i alt 1.500 timer og 4 mio. kr.

Virksomhedernes direkte omkostninger forbundet med medarbejderes deltagelse i kurserne vurderes til i alt 13 mio. kr. Det skal her nævnes, at AMU giver store tilskud til uddannelsen af faglærte, hvorved virksomhedens udgift til denne persongruppe reelt kun bliver en lille andel af kursets pris.

Tidsplan:

En forudsætning for gennemførelsen af en række aktiviteter omkring komponent- og anlægsudvikling er, at tilstrækkeligt med montører, projekterende samt udviklings- og tilbudsmedarbejdere har opnået den nødvendige efteruddannelse. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne omkring udarbejdelse af de modulariserede kursusstrukturer og følgende udvikling/opdatering af kurser igangsættes hurtigt efter en eventuel vedtagelse af en lov om udfasning.

Tidspunktet for eventuelle kapacitetsudvidelser hos uddannelsesinstitutionerne forventes at ligge midt i implementeringsperioden, således at institutionerne har tilstrækkelig med kapacitet, når det største samtidige behov for efteruddannelse opstår.

Forslag 7: Videnopbygning

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i forbindelse med en lov om udfasning vil være behov for en organiseret opbygning af viden på en række områder.

Aktivitetsbeskrivelse:

Området ”regelsæt og vejledninger” er det område, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen er vigtigst for branchen. For at dække behovet for viden om dette område, må der foretages en bearbejdning af de gældende, og de i nær fremtid gældende, regler. Derefter skal der udarbejdes en række vejledninger i, hvilke dele af reglerne, der er relevante for de enkelte anlægstyper og kølemidler. Ved udarbejdelsen af disse vejledninger bør der tages udgangspunkt i de konkrete behov, som de forskellige målgrupper har. Der kan f.eks. være behov for at målrette vejledningerne til installatører af kommercielle anlæg med kulbrinter, installatører af industrielle anlæg med CO₂, NH₃, osv. Denne aktivitet er beskrevet yderligere i forbindelse med aktivitetsforslag 9.

Spørgeskemaundersøgelsen har endvidere vist, at en stor del af branchen ønsker hjælpeværktøjer i form af guidelines og software. Derudover er der interesse for at have adgang til opdaterede kataloger, der giver overblik over udvalget af komponenter til anlæg med naturlige kølemidler.

Der bør derfor igangsættes aktiviteter, der har til formål at udvikle software til brug ved design og dimensionering af anlæg med naturlige kølemidler. Der vil typisk være tale om et behov for beregningsværktøjer til de situationer, hvor to eller flere forskellige anlægstyper skal sammenlignes med hensyn til energiforhold og levetidsøkonomi.

Der bør derudover igangsættes aktiviteter, der har til formål at udvikle et elektronisk oversigtskatalog med produkter til anvendelse i køleanlæg med naturlige kølemidler. Kataloget skal ikke erstatte producenternes generelle kataloger, men skal gøre det nemt og hurtigt at finde frem til de tilgængelige komponenter, der kan anvendes sammen med de naturlige kølemidler.

Aktører og organisering:

Udviklingen af beregningssoftware vil typisk ske i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, videncentrene, de projekterende og rådgivende. Måske er der mulighed for at inddrage studerende i udviklingsarbejdet.

Udviklingen og opdateringen af et elektronisk katalog kræver deltagelse af komponentproducenterne samt en eller flere aktører til at udvikle og opdatere dette katalog i hele implementeringsperioden.

Ressourcer:

Udviklingen af beregningssoftware til sammenligning af anlæg skønnes at kræve en indsats på ca. 5.000 timer. Omregning fra timer til kroner afhænger af timepriserne for dem, der udfører arbejdet, hvoraf nogle måske er ulønnede studerende.

Opbygningen og den løbende opdatering af det elektroniske katalog skønnes at kræve ca. 1.500 timer. Distributionen af dette katalog kan med fordel ske via den hjemmeside, der omtales under aktivitetsforslag 8.

Tidsplan:

Udviklingen af beregningssoftware bør igangsættes i starten af implementeringsperioden således, at denne software kan benyttes i forbindelse med efteruddannelse af brugerne af softwaren.

Det elektroniske katalog bør ligeledes udvikles straks og opdateres hyppigt i hele perioden.

Forslag 8: Videnformidling

Formidlingen af den viden, der løbende opbygges omkring anvendelse af naturlige kølemidler, skal effektivt formidles til alle aktører i branchen. En stor del af denne videnformidlingen bør kunne ske via Internettet.

Aktivitetsbeskrivelse:

Til formidling af den opbyggede viden er der behov for en effektiv organisering og bearbejdning af den tilgængelige viden. Det foreslås derfor, at viden fra demonstrationsprojekter, case-studies og lignende aktiviteter indsamles og organiseres efter type af viden, kølemiddel, anlægstype osv. Den indsamlede og organiserede viden stilles til rådighed for branchen, og den primære del af dette kan med fordel gøres via Internettet. Hertil skal der oprettes en central hjemmeside, hvorfra al den indsamlede information kan ses og downloades.

Ved hjælp af informationsaktiviteter i form af seminarer, workshops, besøg og nyhedsbreve kan alle interessenter i branchen løbende orienteres om den indsamlede viden med relation til anvendelse af naturlige kølemidler.

Aktører og organisering:

Indsamling, bearbejdning og distribution af viden bør varetages af en eller flere uafhængige foreninger/organisationer i samarbejde med grossisterne. Projektgruppen foreslår, at to eller flere af foreningerne i fællesskab påtager sig denne opgave.

Ressourcer:

Indsamling og organisering samt elektronisk offentliggørelse af viden i hele implementeringsperioden skønnes at kræve ressourcer i form af 4.000 timer og ca. 500.000 kr.

Til informationsaktiviteter i form af seminarer, workshops, besøg og lignende skønnes omkostningerne til ca. 1 mio. kr. for hele implementeringsperioden.

Tidsplan:

Indsamlingen, organiseringen og formidlingen af viden bør starte meget hurtigt efter en eventuel vedtagelse af en udfasningsplan. Der er allerede opbygget en del viden, og til at starte med bør denne viden organiseres, bearbejdes og gøres tilgængelig. Videnformidlingen bør fortsættes i hele implementeringsperioden, og kan efter branchens ønske og behov fortsættes i tiden derefter.

Forslag 9: Myndighedsforhold

På baggrund af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen og den efterfølgende bearbejdning i arbejdsgruppen foreslås, at efterfølgende aktiviteter realiseres, idet der henvises til afsnit 5 i rapporten:

Aktivitetsbeskrivelse:

I tæt dialog mellem kølebranchen og myndigheder gennemgås eksisterende krav og regelsæt i form af love, bekendtgørelser m.v. med henblik på at drøfte og forsøge at finde hensigtsmæssige løsninger på flg.:

- At der kun findes de krav og regelsæt, der skal og bør være for at sikre arbejdsforhold iht. arbejdsbeskyttelseslove, mv. i relation til ”nye” aspekter for anvendelse af naturlige kølemidler (Arbejdstilsynet, Beredsskabsstyrelsen, m.fl.):

• Brændbarhed for propan, isobutan, propylen, m.fl. (HC)
• Giftighed (og brændbarhed) for ammoniak (NH₃)
• Højt trykniveau for kuldioxid (CO₂)

- At krav og regelsæt i størst mulig grad bliver hensigtsmæssige og praktisk anvendelige, således at personer og firmaer med minimalt tidsforbrug let får overblik og kendskab og kan omsætte det til praktisk brug. I besvarelserne nævnes ord som: overskuelige, klare, enkle, rimelige, relevante, opdaterede mht. sikkerhed, brugervenlige, tilpasset nyt udstyr, m.v.

- At krav og regelsæt er harmoniserede i forhold til andre landes standarder m.m.

- At man gør en indsats for at udarbejde guidelines, opslagslignende værker, hjælpeværktøjer o.l., som er bedre, end tilfældet er i dag. Forbilleder kunne være Svensk Kylnorm, norske kølenormer, andre landes køleregler, Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, KKO, ”stærkstrømsbekendtgørelsen” m.fl.

- Hvilke forhold, der skal være myndighedsfastlagte (lovgivning), og hvilke forhold, der evt. kan være branchebestemte (løbende eftersyn, frivillige ordninger) eller måske kombinationer af begge dele.

- Hvordan man rent praktisk ønsker at gennemføre sikring af og kontrol med overholdelse af krav og regler i tilfredsstillende omfang, herunder om det kan eller skal foretages af branchen selv (kvalitetssikringsordninger) eller af myndighederne (tilsynsordninger).

- Om der bør stilles nye krav til tæthed og brug af velegnede komponenter og samlingsmetoder, samt i givet fald definere hvilke, der er hensigtsmæssige og mulige i praksis.

- Hvordan man via uddannelse, efteruddannelse, kurser, information eller anden form for videnformidling kan øge og løbende bevare og opdatere kendskabet i kølebranchen til eksisterende krav og regelsæt til et tilfredsstillende og acceptabelt niveau.

- At alle gældende krav og regelsæt i Danmark findes i dansk udgave – evt. med henvisning til at originaludgaven er gældende i tilfælde af fortolkningsproblemer.

- At der opstilles krav, regelsæt, beregningsværktøjer m.m. til sikring af, at nye køleinstallationer med naturlige kølemidler er mindst lige så gode som de anlæg, der nu bygges med andre kølemidler (Energistyrelsen, m.fl.) mht.:

• Energieffektivitet (minimalt elforbrug for præsteret kuldeydelse)
• Levetidsøkonomi (minimale omkostninger set over anlæggets levetid)

- At der opstilles krav, regelsæt m.m. til sikring af, at miljøbelastningen (minimal påvirkning af det lokale og globale miljø) fra nye køleinstallationer med naturlige kølemidler holdes på et acceptabelt niveau (Miljøstyrelsen). Herunder overveje i hvilket omfang det kan accepteres, at små anlæg med små fyldninger kan få lov til at bruge HFC.

- At der opstilles krav, regelsæt m.m. til sikring af, at kvaliteten af nye køleinstallationer med naturlige kølemidler holdes på et defineret og acceptabelt niveau mht.:

• Design, beregning og dimensionering
• Driftssikkerhed (minimal ”off-tid”)
• Kvalitetssikring

På dette punkt er det relevant at overveje, på hvilke områder og i hvilket omfang man kan benytte og udvide Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, KKO, til at dække behovet. Ordningens ”set-up” er af mange bedømt som særdeles operativt.

Aktører og organisering:

Der eksisterer allerede på mange områder et godt samarbejde mellem køleforeningerne og myndighederne (Arbejdstilsynet, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Beredsskabsstyrelsen m.fl.), og disse relationer bør umiddelbart kunne benyttes og evt. udbygges til også at omfatte de nævnte aktiviteter.

Ressourcer:

Det er vanskelig og forbundet med stor usikkerhed at give et kvalificeret estimat på, hvad gennemførelse af de ovennævnte mange aktiviteter vil kræve af ressourcer i form af tid og penge. Et løst bud kunne være 1 mio. kr. og 9.000 timer.

Tidsplan:

At myndighedskrav, regler, guidelines m.v. er på plads, operative og anvendelige er en forudsætning for, at branchen kan designe og installere anlæg med naturlige kølemidler. Det er derfor vigtigt, at der hurtigst muligt tages fat på at håndtere og løse disse forhold. Der bør være rimelige frihedsgrader, i perioden op til reglerne er færdige, til, at der kan eksperimenteres med prototype – og demonstrationsanlæg. Det anses for muligt, at størsteparten af disse forhold kan være på plads i omstillingsperioden.

Forslag 10: Ejer- og brugerforhold

Med henblik på at skabe incitament til, at såvel installatører som ejere og brugere hurtigst muligt kommer i gang med omstillingsprocessen til naturlige kølemidler, og derigennem i god tid før udfasningen af HFC-kølemidler får opbygget det nødvendige erfaringsgrundlag og den tilstrækkelige kompetence, ønsker arbejdsgruppen af foreslå flg., idet der baggrundsmæssigt henvises til afsnit 5:

Aktivitetsbeskrivelse:

Tanken er at etablere en støtteordning, der i princippet holder såvel installatør som køber af et nyt kølesystem økonomisk skadesløse mht. garantiomkostninger samt meromkostninger i forbindelse med etablering af et nyt kølesystem (ved meromkostninger i denne forbindelse er det specielt installatørens ”oplæringsomkostninger”, der tænkes på sammenlignet med et alternativt anlæg baseret på HFC-kølemiddel). Hvis ejeren ikke skal betale mere for et nyt anlæg med naturligt kølemiddel og ikke løber nogen økonomisk risiko i forbindelse med driftsforstyrrelser pga. ”ny teknologi”, vil han være mere motiveret for at investere i anlæg med naturligt kølemiddel. Hvis installatøren får dækket sine meromkostninger til projektering, indkøb og installation af det eller de første anlæg, virksomheden skal fremstille med naturlige kølemidler, vil han se en interesse i at komme i gang.

Hvis tilskuddet i perioden fra nu og frem mod udfasningen af HFC gradvist falder år efter år, eks 100%, 75%, 50%, 25% til 0%, vil der være et incitament til at komme i gang hurtigst muligt og ikke vente. Tilskuddet kunne evt. betinges af, at opnået viden indsamles, dokumenteres og formidles bredt til branchen.

Aktører og organisering:

Aktiviteten henvender sig alene til installatører og indkøbere af nye kølesystemer (fremtidige ejere og brugere).

Ressourcer:

Under forudsætning af at det kun er relevant at give støtte til et mindre antal nye anlæg af hver anlægstype til hver type af kølemiddel (idet viden fra de første formidles frit til alle andre), foreslås antallet af støttede anlæg begrænset til eksempelvis 100 anlæg.

Under denne forudsætning skønnes omkostningerne til en sådan støtteordning at blive i størrelsesorden 5 mio. kr.

Tidsplan:

Da intentionen med aktiviteten er at gøre en ekstra indsats for at få opbygget et større og bredere erfaringsgrundlag fordelt på flere (mindre) installatører og ejere, bør idéen iværksættes snarest muligt.

Forslag 11: Opfølgning på forprojektet

Projektgruppen har gennem arbejdet med forprojektet dannet sig nogle tanker og idéer om, hvordan man bedst kan følge projektet op. Udarbejdelsen og bearbejdningen af spørgeskemaundersøgelsen med mange gode og indholdsrige diskussioner og drøftelser om fortolkninger og konklusioner har givet gruppen både et overblik og et dybt og indgående kendskab til branchens mange facetter, som bør udnyttes i det videre forløb. Mange detaljer og indtryk er ikke mulige at beskrive med ord i rapporten, men findes ”lagret” i hovedet på arbejdsgruppens medlemmer.

Aktivitetsbeskrivelse:

Arbejdsgruppen foreslår, at resultatet af forprojektet i form af nærværende rapport benyttes som udgangspunkt for at udforme den detaljerede handlingsplan. Opgaven må være at udvælge og prioritere de elementer, man kan blive enige om at gennemføre i omstillingsperioden, for at branchen kan ”komme sikkert i mål”, og som man kan finde ressourcer til at realisere.

De økonomiske og tidsmæssige ressourcer, der skal til for at realisere aktiviteterne i en handlingsplan, er formodentlig det største problem at tage fat på og den vigtigste barriere at forsøge på at få brudt ned.

Finansieringen af de enkelte aktiviteter må sikkert undersøges og aftales fra aktivitet til aktivitet, men der er stort behov for at tilføre branchen betydelige økonomiske midler for at kunne gennemføre de nødvendige elementer i en handlingsplan for hensigtsmæssig omstilling til naturlige kølemidler i tide (før udfasningsterminen).

Støttemuligheder og -steder skal undersøges, og det skal i den forbindelse påpeges, at det efter arbejdsgruppens opfattelse er oplagt at tilbageføre midler fra kølemiddelafgifterne til handlingsplanens aktiviteter. Kølemiddelafgifterne blev indført som et adfærdsregulerende element til begrænsning af HFC-forbruget, så hvad kunne være mere oplagt?

Udvælgelse og hurtig igangsætning af vigtigste opgaver må have høj prioritet.

Aktører og organisering:

Udvælgelse og prioritering bør foregå i en dialog mellem myndigheder og en bredere kreds af repræsentanter fra alle kategorier af kølebranchen samt nøglepersoner og –virksomheder. Arbejdstilsynet spiller en meget central rolle i denne sammenhæng. Kredsen kan evt. formelt organiseres gennem etablering af et koordinerings- og samarbejdsudvalg, der kan repræsentere den samlede berørte kølebranche.

Projektgruppen foreslår mht. organisering, at udarbejdelsen af handlingsplanen foregår med projektgruppen fra forprojektet som sekretariatsfunktion eller som arbejdsgruppe i et nyt (hoved)projekt. Dette vil være en naturlig forlængelse af det påbegyndte arbejde, sikre kontinuiteten og mindske risikoen for tidsmæssig forsinkelse ved overdragelse til nye folk. Man kunne evt. også fortsætte med samme følgegruppe og arbejdsgruppe som i forprojektet.

Ressourcer:

Afhænger af hvilken form man ønsker eller vælger.

Tidsplan:

For ikke at spilde værdifuld tid anser arbejdsgruppen det for vigtigt at få et brancheudvalg etableret og ovennævnte diskussion sat i gang straks og få udarbejdet en fornuftig og realiserbar handlingsplan for omstillingsprocessen.

Da de fleste af de 10 foranstående aktiviteter er foreslået igangsat så hurtigt som muligt, er der behov for hurtig udvælgelse af de vigtigste aktiviteter til hurtig igangsætning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.