| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

Bilag 2

Udvalgte elementer til understøttelse af kølebranchens omstilling til HFC-fri kølesystemer

En foreløbig udvælgelse af elementer i en handlingsplan blev foretaget medio 2003 af køleforeningerne repræsenteret ved:

Svenn Hansen, Selskabet for Køleteknik
Lau Vørs, Dansk Køleforening
Teddy Hansen, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening
Torben Andersen og Claus Schøn Poulsen, Varmepumpefabrikantforeningen

Dette arbejde blev beskrevet på følgende måde:

Udgangspunkt, forbehold, mm

Medio 2002 blev ”Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen” (J. nr. M 126-0493) afsluttet med en projektrapport, der bl.a. indeholdt 11 konkrete forslag til aktiviteter i en handlingsplan for omstilling af kølebranchen til HFC-fri kølesystemer.

Omkostningsniveauet for gennemførelse af alle aktivitetsforslagene var vurderet til at ville andrage mere end 100 mio. kr. Til sammenligning blev totalomkostningen for den samlede omstilling af branchen til naturlige kølemidler vurderet til at være langt over 300 mio. kr., hvilket stadig anses for at være et konservativt skøn.

Efter forprojektets afslutning udkom ”Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser” (BEK nr. 552 af 02/07/2002), som bl.a. indeholder følgende:

Intet forbud (undtaget):
Kølesystemer med HFC-fyldning mellem 150 g og 10 kg
Kølesystemer til varmegenvinding med HFC-fyldning under 50 kg
Forbudt efter 1. januar 2006:
Kølesystemer med HFC-fyldning ≤ 150 g
Forbudt efter 1. januar 2007:
Kølesystemer med HFC-fyldning ≥ 10 kg

Det skal bemærkes, at undtagelsen for kølesystemer med fyldninger mellem 150 g og 10 kg ikke bevirker, at nogle installatører kan undlade at tilegne sig viden om HFC-fri anlæg. Autorisationerne for kølefirmaerne er bl.a. opdelt efter typer af kølemidler. P.t. må firmaer med autorisation til HFC også bygge kølesystemer med CO2, men ikke NH3 og HC, og firmaer med autorisation til alle kølemidler må også bygge anlæg med HC. Et kølefirma skal være i stand til at kunne levere og servicere alle køleanlæg med de kølemidler, firmaet har autorisation/anerkendelse til.

På ovenstående baggrund er de fire køleforeninger, der var initiativtagere til forprojektet, blevet opfordret til at foretage udvælgelse og prioritering af de vigtigste elementer i forprojektets 11 aktivitetsforslag, som vil kunne gennemføres indenfor en beløbsramme i størrelsesordenen 20 mio. kr. i perioden 2004-2006.

Køleforeningerne er naturligvis glade for hver en krone, der kan tilføres branchen i støtte til en hensigtsmæssig omstilling, men hverken kan eller vil påtage sig noget ansvar for - endsige garantere - at branchen kan nå at blive omstillet i tilstrækkelig grad i tide før HFC-udfasningen ved, at man ”nøjes med” at udføre de udvalgte elementer.

Mange vigtige og nødvendige dele i omstillingsprocessen skal ved denne begrænsede indsats ske ukoordineret ”af sig selv” for branchens egne midler. Dette forhold er meget bekymrende, og det anses for tvivlsomt, om branchen kan nå at blive ”klædt ordentligt på” til at løfte opgaven i tilstrækkelig grad før udfasningen af HFC-anlæg skal ske i h. t. bekendtgørelsens tidsfrister.

Med den begrænsede tid køleforeningerne har haft til rådighed til arbejdet, har det ikke været muligt at konferere eller afstemme udvælgelse og prioritering med foreningernes bestyrelser eller medlemmer, og heller ikke med store dominerende kølevirksomheder såsom Danfoss, York, m.fl.

Medio 2002 blev forprojektet afsluttet og bekendtgørelsen om regulering af HFC er udgivet og det er hidtil kun lykkedes at få iværksat enkelte konkrete tiltag med baggrund i forprojektet. Det må derfor på det kraftigste anbefales, at samtlige af efterfølgende udvalgte elementer igangsættes hurtigst muligt.

For at sikre en koordineret indsats med de relativt begrænsede midler vil foreningerne anmode om, at den samlede beløbsramme på op til 20 mio. kr. udløses med 10 mio. i 2004, 5 mio. i 2005 og 5 mio. i 2006. Derved kan en optimal udnyttelse af midlerne sikres med henblik på at understøtte udfasninger pr. 1. januar 2007.

Udvalgte elementer

Dette afsnit indeholder beskrivelser af de elementer, som foreningerne har udvalgt til understøttelse af branchens omstilling til HFC-fri kølesystemer indenfor de givne begrænsede ressourcer.

Der er ikke foretaget nogen prioritering af de enkelte elementer i forhold til hinanden, men der skal peges på produkt- og anlægsudvikling og koordinering af lovgivning som vigtige områder.

Kriterierne, der ligger til grund for foreningernes udvælgelse af vigtigste delelementer, har bl.a. været ”vigtighed/nødvendighed”, ”mest for pengene” og ”til mest gavn for den samlede branche”.

Elementer i de oprindelige 11 aktivitetsforslag, som er nødvendige for omstillingen, er primært blevet fravalgt, fordi det ikke anses for muligt at støtte dem med så begrænsede midler – ikke fordi de ikke er vigtige eller kan udelades. Af denne årsag er følgende forslag ikke medtaget blandt de udvalgte elementer:

Omlægning af produktion – lokaler, serviceudstyr og biler, er fravalgt pga. begrænsede ressourcer.

Ejer- og brugerforhold, er fravalgt pga. begrænsede ressourcer.

Autorisationsordning er fravalgt, fordi dette arbejde allerede er igangsat og pågår i Arbejdstilsynets regi.

Kvalitetssikring er fravalgt, fordi dette arbejde er af mere almen interesse end direkte relateret til HFC-fri kølesystemer.

Nødhjælpspulje blev fravalgt, fordi det blev betragtet som urealistisk at gennemføre med de begrænsede ressourcer.

De efterfølgende afsnit rummer beskrivelser af de elementer, som foreningerne har udvalgt:

Produktudvikling og test af standardkomponenter

Danske producenter af kølekomponenter følger nøje myndighedernes reguleringer gennem lovgivning og afgifter i Danmark, Europa og resten af verden og den køletekniske udvikling iøvrigt. På baggrund af firmastrategier og forventet markedsudvikling vurderes situationen løbende, og der igangsættes forsknings- og udviklingsarbejder med henblik på at kunne levere de komponenter markedet forventes at efterspørge, og som det vil være fornuftigt og rentabelt at producere.

Der dukker således flere og flere komponenter op, men på en del områder er der behov for støtte til udvikling og test af standardkomponenter, specielt til kulbrinter og CO2. Disse komponenter skal efterfølgende testes (funktion og ydelse). Der bør fokuseres på problematiske og kritiske komponenter.

Anlægsudvikling og –test

Antallet af danske virksomheder, der enten producerer kølekomponenter eller -units eller installerer og servicerer køleanlæg eller -units, er relativt stort - i rapporten fra forprojektet anslået til hhv. 60-80 og 350-450. Da branchen er kendetegnet ved få store, en række af mellemstore og et stort antal små virksomheder er især der behov støtte til udvikling og test af anlæg i de små virksomheder, hvor ressourcerne typisk er relativt få og mulighederne for at begå fejl ofte er relativt store. Aktiviteten bør koncentreres om udvikling af systemløsninger i de applikationer, hvor behovet er størst såsom kommerciel køling, luftkonditionering etc.

Hertil kommer gennemførelse af laboratorie- og fieldtests af apparaterne, hvor energieffektivitet, driftsvanskeligheder etc. kan afdækkes. Der kan igangsættes og gennemføres demonstrationsprojekter på områder (anvendelser), hvor HFC-fri teknologi endnu ikke har været anvendt.

Der kan eksempelvis være tale om flg. anvendelser:

  1. Supermarkedsanlæg
  2. Aircondition i større bygningskompleks
  3. Danskproducerede produkter indeholdende HFC-kølesystemer

Lovgivning og ”regelsæt”

Ajourføring, revision, koordinering og ”fortolkning” af eksisterende lovgivning med tilhørende vejledninger og ”regelsæt” mv., således at der sikres hensigtsmæssige sikkerheds-, miljø- og samfundsmæssige rammer og betingelser for udfasningen af HFC-kølemidler.

Der lægges op til en tæt dialog og et optimalt samarbejde mellem kølebranchen og de myndigheder, som branchen har særlige relationer til i forbindelse med udfasningen. Dele af resultatet skal udformes som ”guidelines” e.l.

Nogle af de vigtigste konkrete punkter, som det hele drejer sig om, er efterfølgende listet op:

  1. At krav og regelsæt i størst mulig grad bliver hensigtsmæssige og praktisk anvendelige.
  2. At krav og regelsæt er harmoniserede i forhold til andre landes standarder m.m.
  3. At udarbejde supplerende guidelines, opslagslignende værker, hjælpeværktøjer o.l.
  4. Om der bør stilles nye krav til tæthed og brug af velegnede komponenter og samlingsmetoder.
  5. At alle gældende krav og regelsæt i Danmark findes i dansk udgave.
  6. At det sikres, at nye køleinstallationer er mindst lige så gode som gamle.
  7. At det sikres, at kvaliteten af nye køleinstallationer holdes på et defineret og acceptabelt niveau.

Set i forhold til den relativt korte tid, der er til rådighed for samarbejdet, er det vigtigt at de personer, der involveres fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Energistyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Elektricitetsrådet, m.fl. har mandat til at træffe de nødvendige beslutninger og råder over ressourcer til at gennemføre selve arbejdet.

Det drøftes også, om der er mulighed for at arbejde målrettet for at påbegynde udarbejdelse af ”Danske Kølenormer for HFC-fri kølesystemer” i stil med ”Svenska Kylnormer”.

Da foreningerne forudser, at en del guidelines ikke vil blive udformet af myndighederne, er der behov for økonomisk støtte til at få udarbejdet disse af personer med branchekendskab.

Uddannelse og efteruddannelse

Ajourføring og revision af eksisterende grund- og efteruddannelse, således at der udvikles og etableres et nødvendigt og tilstrækkeligt omfang af fleksible modulariserede kurser i HFC-fri kølesystemer for såvel faglærte som akademikere. Udover undervisningsmaterialer omfatter opgaven også undervisningsanlæg, som er særdeles vigtige til praktisk indlæring og øvelse.

Efteruddannelsen for de faglærte kølefolk kan etableres gennem Metalindustriens Efteruddannelse, som imidlertid ikke kan stille midler til rådighed for de projekterende (akademikere), der tegner, beregner, udvælger og indkøber, samt tilbudsmedarbejdere, der arbejder med anlægsdesign, kalkulation, tilbud m.m.

Til dette element er er bl.a. behov for økonomisk støtte til etablering af nye kurser især til akademikere samt udstyr til praktisk træning og øvelse for såvel faguddannede som akademikere.

Videncenter for HFC-fri kølesystemer

Etablering af et videncenter for HFC-fri kølesystemer, der har til opgave at bistå kølebranchen gennem omstillingen til i tide at blive i stand til at projektere, installere og anvende HFC-fri systemer.

Bistanden, som grundlæggende består i at opbygge og formidle nødvendig og relevant viden om HFC-fri kølesystemer, kan ydes gennem flg. delopgaver:

Kølemiddelsituationen i Danmark

Udarbejdelse af et lille koncentreret skrift (i stil med og som forlængelse af Bitzer´s ”Refrigerant Report”), der alene gør rede for danske forhold mht. lovgivning, status og fremtidsperspektiver for anvendelse af diverse kølemidler til forskellige anlægstyper. Skriftet bør opdateres minimum én gang om året og være tilgængeligt på Internettet.

Oversigt over tilgængelige komponenter

Vedligeholdelse af en oversigt over hvilke komponenter der dels er tilgængelige og dels er under udvikling til HFC-fri anlæg, således at installatører og brugere kan holde sig ajour med udbuddet af komponenter på markedet. Arbejdet foretages i samarbejde med importører/grossister og producenter. Oversigten bør være tilgængelig på Internettet.

Hensigten er at vedligeholde en oversigt over tilgængelige komponenter og især fokusere på ”problematiske og kritiske” komponenter.

Det kan oplyses, at Miljøstyrelsen siden forprojektets afslutning har igangsat et projekt om udarbejdelse af en oversigt over tilgængelige komponenter. Det er dette arbejde, der ajourføres løbende i omstillingsperioden.

Cases

Udarbejdelse og offentliggørelse af cases, der kortfattet beskriver HFC-fri installationer generelt og nye relevante aspekter - i særdeleshed kommerciel køling og luftkonditioneringsanlæg, der er udviklet/projekteret, installeret og idriftsat på en måde, der kan have interesse for andre. Udarbejdelse foretages i samarbejde med virksomheder (mod et rimeligt honorar) og case-beskrivelserne bør være tilgængelige på Internettet og omtalt i relevante fagblade.

Hensigten er, at oparbejdet viden og erfaring fra ”den virkelige verden” formidles til andre, samt at minimere omfanget af fejl og problemer i relation til anlægsudvikling og –test.

Vejledninger, guidelines og evt. software

Dækning af minimum-behovet for vejledninger, og lignende hjælpeværktøjer i form af guidelines og software til design og dimensionering af HFC-fri kølesystemer.

Efterfølgende liste kan benyttes som udgangspunkt for relevante emner:

  1. HFC-fri kølesystemer generelt
  2. Design, beregning og dimensionering af HFC-fri anlæg for rådgivende og projekterende
  3. Kommercielle anlæg med HFC-fri kølemidler (CO2, HC) for installatører
  4. Airconditionanlæg med HFC-fri kølemidler (CO2, HC) for installatører
  5. Industrielle anlæg med HFC-fri kølemidler (CO2, NH3) for installatører
  6. ...

Værktøjerne skal rettes mod relevante anlægstyper, som berøres mest af HFC-udfasningen; f.eks. nye supermarkedsanlæg og airconditionanlæg i større byggerier. Alle vejledninger og al software bør være tilgængeligt på Internettet.

Til information skal det oplyses at ELFOR siden forprojektets afslutning har igangsat et projekt om udvikling af software til implementering af energiøkonomiske køleanlæg med naturlige kølemidler, hvilket udgør et godt supplement de ovenfor anførte emner.

Informationstjeneste

Indsamling, bearbejdning, organisering og udsendelse af informationer om HFC-fri køleinstallationer af personer, der følger og har adgang til viden om den løbende udvikling. Informationerne udbredes f.eks. via nyhedsbreve, og er i øvrigt omkostningsfrit til rådighed på Internettet. I det omfang, det kan realiseres, bør der desuden arrangeres gratis seminarer, workshops og anlægsbesøg.

Køleteknisk rådgivning og assistance

Telefonisk rådgivning og assistance til såvel rådgivere, installatører, brugere, m.fl. vedrørende etablering af nye HFC-fri kølesystemer. Omkostningsfrit ved ”små” ydelser inden for rimelighedens grænser og med delvis økonomisk støtte ved ”store” ydelser for dem, der henvender sig.

Rådgivning og assistance kan eksempelvis omfatte flg.:

  1. Valg af kølemiddel, anlægsdesign, komponenter, dimensionering, ... (installatører, rådgivere)
  2. Opstilling af krav/specifikation af opgaven mht. kølemiddel, energiforbrug, drift, ... (brugere)
  3. ...

Hensigten er, at sikre at branchen i omstillingsperioden får adgang til gratis eller billig kompetent og relevant personlig bistand til etablering af HFC-fri køleinstallationer.

Til dette element er bl.a. behov for økonomisk støtte til:

  • Etablering og drift af et videncenter for HFC-fri kølesystemer
  • Udarbejdelse og ajourføring af skrift om ”Kølemiddelsituationen i Danmark”
  • Vedligeholdelse af oversigt over tilgængelige komponenter
  • Udarbejdelse og offentliggørelse af cases
  • Udarbejdelse af diverse hjælpeværktøjer i form af vejledninger, guidelines og software
  • Drift og vedligehold at hjemmeside på Internettet
    • >
  • Indsamling, bearbejdning og udsendelse af informationer om HFC-fri køleinstallationer
  • Arrangering af gratis seminarer, workshops og anlægsbesøg
  • Telefonisk rådgivning og assistance til branchen vedr. etablering af nye HFC-fri kølesystemer.

Aktiv medvirken fra køleforeningerne

Køleforeningerne ønsker fortsat at være en aktiv part i opfølgningen af forprojektet med gennemførelsen af handlingsplanens elementer. Det vil stadig være oplagt og hensigtsmæssigt at involvere deltagerne i forprojektet gennem hele forløbet.

Foreningerne kan eksempelvis bidrage med flg. :

  1. Deltagelse i styre- eller følgegruppe
  2. Udførelse af konkrete arbejdsopgaver i relation til de udvalgte elementer
  3. Information om handlingsplanen til kølebranchen

AKB, VPF, DK og SfK har imidlertid ressourcemæssige begrænsninger og en arbejdsindsats af ”betydende” omfang forudsætter derfor tildeling af økonomiske ressourcer til honorering af enkeltpersoners indsats indenfor normal arbejdstid.

Udsendelse af information til de fire køletekniske foreningers medlemmer vil nå ud i næsten alle hjørner af den samlede kølebranche.

Hensigten er, at medvirke til, at der bliver fulgt op på forprojektet – og gjort noget for hensigtsmæssig brancheomstilling ved at foreningerne, som tog initiativet, fortsat spiller en aktiv rolle i opfølgningen.

Til dette element er der bl.a. behov for økonomisk støtte til:

  • Deltagelse i følge- eller styregruppe
  • Afholdelse af omkostninger til behandling og udsendelse af information
  • Udførelse af konkrete arbejdsopgaver i relation til de udvalgte elementer

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.