|
Manual til kortlægning af producenter, importører og forhandlere 2 Afgrænsning af produkter, markedsområder og brancher
2.1 Hvad skal der formidles, til hvem og hvordan?→ Afklar følgende tre spørgsmål:
Disse tre spørgsmål skal foreløbigt afklares i forbindelse med beslutningen om at igangsætte en formidling. Det er muligt, at målgruppe og medie senere revurderes, når der er indsamlet mere information. Målgruppe i relation til produktkæden→ Fastlæg hvilke led i produktkæden der skal dækkes af informationen: er det kun produktion og import, eller er det også forhandling af produkterne til slutbrugerne? På dette niveau er målgruppeformuleringen meget overordnet som fx "Virksomheder der importerer eller producerer desinfektionsmidler". Bemærk at import ikke nødvendigvis foretages af importører, der har import som deres hovedaktivitet og er registreret som sådan. Det er relevant at skelne mellem fire led i produktkæden med tilhørende aktører (i parentes):
Der ses i dag en stigende tendens til at de samme aktører repræsenterer flere led i produktkæden, således at virksomheder der forhandler produkterne også selv er importører, hvorved distributionsledet (grossister) falder bort eller distributionen foregår inden for kæder, der dækker alle tre led: import, distribution og forhandling. I forbindelse med regulering bruges ofte betegnelsen "virksomheder der markedsfører", hvilket for fysiske produkter (modsat serviceydelser) i praksis vil være producenter, importører og distributører . Hvor bredt skal der formidles?→ Fastlæg om der skal sigtes mod:
For ikke at skulle henvende sig til for mange aktører, vil det ofte være hensigtsmæssigt at indsnævre listen af potentielle aktører. I de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at lave en 100% målrettet formidling, hvor formidlingen sker til alle relevante aktører og kun dem. I processen skal der ske en afvejning mellem antallet af aktører, der kontaktes og dækningsgraden for de aktører, for hvem informationen er relevant Man kan skelne mellem en nettoliste og en bruttoliste, og der vil mellem disse to lister kunne være forskellige mellemformer. Nettolisten består af aktører, som med nogenlunde sikkerhed vides at kunne være relevante modtagere af informationen, og nettolisten kan derfor betragtes som en minimumliste. Bruttolisten består af alle aktører, som potentielt kan have relevante aktiviteter, dvs. den indeholder udover nettolisten en række aktører, for hvem det ikke kan afvises, at de kan have relevante aktiviteter, men formentlig er det kun en mindre del af dem, der faktisk har det. Der vil oftest være stor forskel på de to listers længde. Hvorvidt man sigter mod en nettoliste eller bruttoliste eller noget imellem afhænger af typen af den information, der skal formidles. Det vil også afhænge af antallet af aktører, hvilket først præcist afklares senere i processen, men det er hensigtsmæssigt allerede på dette trin at have en indledende forestilling om, hvor bredt man vil formidle, og så senere revurdere dette. Indsnævring kan ske på forskellige niveauer: Led i produktkæden. Skal alle potentielle importører dækkes, eller er det nok at henvende sig til de mest oplagte, fx virksomheder som er registrerede som producenter, importører eller grossister (fx i Kompass)? Hvis alle potentielle importører skal dækkes kan det være nødvendigt at inkludere alle forhandlere, da de i princippet kan have egen import. Brancher, som der rettes henvendelse til. Skal der kun rettes henvendelse til virksomheder inden for de mest oplagte brancher, eller skal også tilgrænsende brancher, inden for hvilke produkterne potentielt kunne markedsføres, også inkluderes? Skal der kun søges på primære branchekategorier? Skal der kunne søges på virksomheder der har relevante branchekategorier (NACE kategorier) som deres primære kategori, eller skal søgningen også omfatte virksomheder, der har branchekategorien som sekundær kategori (dvs. virksomhederne kan have relevante aktiviteter, med det er ikke deres primære aktivitet). Indsnævring inden for den enkelte virksomhed. Skal der rettes henvendelse til alle produktionssteder/forretninger, eller vil det være tilstrækkeligt med én henvendelse til hver virksomhed (fx én henvendelse til Danfoss eller henvendelse til alle Danfoss' produktionssteder)? Henvendelse til alle produktionssteder/forretninger sikrer bedre at informationen kommer frem. 2.2 Indledende screening med definering af produkttyper og markedsområderNæste trin i processen er en indledende screening, hvor relevante produkttyper og markedsområder opstilles. Formålet er at få indkredset relevante produktgrupper og aktører og dermed få nogle indgange til den efterfølgende dataindhentning. VidenbaseVidenbasen i Miljøstyrelsen, som der i første omgang kan trækkes på, består af Miljøstyrelsens medarbejdere, styrelsens hjemmeside samt publicerede kortlægningsrapporter, miljøprojekter og arbejdsrapporter. Brainstorm→ Gennemfør en kort brainstorm med relevante personer fra især Kemikalieenheden og Pesticidenheden. Til brainstormen stilles følgende spørgsmål (listen kan udvides om fornødent):
Ved brainstormen er det en fordel at skelne mellem aktørgrupper, som vil skulle indgå i en nettoliste og øvrige aktører, som kan være relevante ved udarbejdelse af en bruttoliste. Ved kategoriseringen af produkter og markedsområder er det en fordel, at der udvises sproglig kreativitet, så der for samme produkttype eller markedsområde fremkommer flere betegnelser, der kan anvendes ved de videre søgninger. → Fyld resultaterne af denne brainstorm ind i dokumentationsskemaet. Eksisterende kortlægningsrapporter og redegørelser→ Suppler med relevant information hentet fra Miljøstyrelsens publikationer. → Fyld resultaterne af oversigtslæsningen ind i dokumentationsskemaet. Kortlægningsrapporter for kemiske stoffer i forbrugerprodukter er samlet i en særlig liste på Miljøstyrelsens hjemmeside. Kortlægningsrapporterne indeholder ofte en kort beskrivelse af produktområderne. Miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen kan findes via Publikationsdatabasen. Hvis medarbejderne ikke kan pege på relevante rapporter vil det dog oftest være for omfattende en opgave at begynde at søge efter rapporter, da der er begrænsede muligheder for søgning i publikationsdatabasen. Det kan derfor være relevant at supplere med en fuldtekstsøgning på Miljøstyrelsens hjemmeside. 2.3 Aktørernes organisering og kommunikationBrancheforeninger vil ofte være en god indgang til centrale aktører og har kendskab til relevante produktområder. Brancheforeninger→ Opstil en liste over relevante brancheorganisationer via Branchelink.dk, og orienter dig på deres hjemmeside, hvis de har en sådan. → Kontakt de mest relevante brancheforeninger telefonisk, oplys formål med informationskampagnen og navnet på Miljøstyrelsens sagsbehandler og stil følgende spørgsmål (listen kan udvides om fornødent):
→ Send eventuelt de foreløbige resultater vedrørende anvendelsesområder, produkttyper og aktører til brancheforeningerne. → Revider listen over anvendelsesområder, produkttyper og aktører på grundlag af oplysningerne fra brancheforeningerne En vigtig kilde til information om relevante aktører inden for et område er brancheforeninger. Foreningerne vil ofte kunne bruges direkte til at distribuere information til foreningernes medlemmer, eller vi kunne udlevere medlemslister, der kan anvendes til distributionen. Brancheforeningerne vil typisk vide om medlemmerne er producenter, importører eller forhandlere. Brancheforeninger dækker ofte de centrale aktører, men har normalt ikke en 100% dækning af aktørerne, og der vil derfor altid skulle suppleres med data fra andre kilder Bilag A indeholder en oversigt over de vigtigste erhvervsorganisationer og de associerede brancheforeninger. En god indgang til at finde relevante brancheforeninger er Branchelink.dk (www.branchelink.dk), som indeholder en meget overskuelig nøgle til at identificere relevante brancheforeninger. Eksempelvis kan man gå ind via kategorien "Forbrugerprodukter" → "Guld og sølv" og få en liste med links til brancheforeninger med tilknytning til guld og sølv samt relevante fagblade og fagportaler. Lister over brancheforeninger/erhvervsorganisationer kan bl.a. også findes på De Gule Sider og Jubii.
|