| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsvurdering af indholdsstoffer i lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner

1 Kortlægning

• 1.1 Indledning
  • 1.1.1 Formål med kortlægningen
  • 1.1.2 Afgrænsning
• 1.2 Laminering og lamineringsfolier
  • 1.2.1 Varmlaminering
  • 1.2.2 Koldlaminering
  • 1.2.3 Lamineringsfolier
• 1.3 Kortlægning af udbuddet af lamineringsfolier
  • 1.3.1 Fremgangsmåde
  • 1.3.2 Butiksbesøg
  • 1.3.3 Internetbutikker
• 1.4 Resultater af kortlægningen
  • 1.4.1 Forbrug
  • 1.4.2 Spørgeskemaundersøgelse
  • 1.4.3 Produkter
  • 1.4.4 Produktoversigt
  • 1.4.5 Udvælgelse af produkter til videre undersøgelse
  • 1.4.6 Materialesammensætning

1.1 Indledning

I mange børneinstitutioner anvendes lamineringsmaskiner til laminering af børnetegninger mv. i de samme lokaler, som børnene opholder sig i. Derved kan børn ved indånding blive udsat for kemikalier, der frigøres fra de anvendte transparente plastmaterialer og evt. lim under lamineringsprocessen. Børnene kommer desuden i hudkontakt med laminerede emner i form af billeder, dækkeservietter, skriveunderlag o.l.

For mindre børn kan der være tale om en betydelig eksponering under brugen, da det er sandsynligt, at børnene sutter på de laminerede emner. I integrerede børneinstitutioner kan der være børn i alderen helt ned til 6-10 mdr., hvorfor denne eksponeringsform ikke er uvæsentlig.

Det er derfor interessant for børneinstitutioner og forældre at få viden om mulige sundhedsrisici ved anvendelse af lamineringsmaterialer.

1.1.1 Formål med kortlægningen

Formålet med kortlægningen har været at:

• identificere de lamineringsmaterialer, der anvendes mest i børneinstitutioner.
• forsøge at fremskaffe oplysninger om materialerne (herunder indholdsstoffer), i den udstrækning oplysningerne er tilgængelige.
• fremskaffe produkter til kemiske analyser.

1.1.2 Afgrænsning

Lamineringsmaterialer anvendes både af private; af virksomheder, der specifikt udfører lamineringsarbejde; øvrige virksomheder, hvor laminering anvendes perifert, og i ældrecentre og børn og unge-institutioner.

Nærværende projekt fokuserer alene på lamineringsmaterialer, der anvendes i børneinstitutioner.

Lamineringsmaterialer består af lamineringsfolier (også kaldet lamineringslommer eller laminatlommer) og lamineringsmaskiner. Der er i kortlægningen fokuseret på at identificere de forskellige typer af lamineringsfolier.

1.2 Laminering og lamineringsfolier

Lamineringsfolier anvendes i børneinstitutioner til laminering af børnenes tegninger, diverse opslag med oplysninger til brug i institutionerne, fotos af børnene og deres aktiviteter i institutionerne. Laminering anvendes også i forbindelse med fremstilling af billedbøger med billeder fra dagligdagen i institutionen, fødselsdagskort, hjemmelavede huskespil etc. og også til dokumentation af det pædagogiske arbejde og aktiviteter i institutionerne.

Laminering kan foregå som varmlaminering eller som koldlaminering. Langt den mest anvendte lamineringsmetode er dog varmlaminering.

1.2.1 Varmlaminering

Ved varmlaminering placeres det objekt, der ønskes lamineret, i en ”lomme” mellem to lag lamineringsfolie. Lamineringslommen føres ind i lamineringsmaskinen, og lamineringen - forstået som sammenføjningen af de to lag lamineringsfolie - foregår ved en temperatur på mellem 110 og 160 °C – afhængig af tykkelsen af lamineringsfolien (jo tykkere folie jo højere temperatur). Når hele lamineringslommen er kørt gennem maskinen, lægges det laminerede emne til afkøling nogle sekunder på et plant underlag.

1.2.2 Koldlaminering

Koldlaminering foregår uden brug af varme, ved at de to ark lamineringsfolie presses sammen enten ”manuelt” eller ved brug af en maskine, der blot presser de to ark sammen (bagsidefolien er klæbende).

1.2.3 Lamineringsfolier

I forbindelse med kortlægningen er der registreret forskellige typer af lamineringsfolier. Først og fremmest som ovenfor beskrevet de to hovedtyper: folier til varmlaminering og til koldlaminering.

Der er i forbindelse med kortlægningen kun registreret et begrænset udvalg af folieprodukter til koldlaminering.

Til brug ved varmlaminering er der registreret flere forskellige folier. Der er registreret blank folie, mat folie og blød folie.

Den blanke folie benævnes af en del forhandlere som en ”standardfolie” og er generelt den billigste type lamineringsfolie på det danske marked. Der kan skrives på den blanke folie med en whiteboardpen.

Den matte folie er et lidt dyrere produkt. Den matte folie er refleksfri og anbefales af forhandlere til brug ved laminering af bl.a. fotos. På den matte folie kan der skrives med blyant, og det skrevne kan viskes ud igen. Endvidere kan der skrives med kuglepen på den matte folie.

Den bløde folie er en fleksibel folie, der kan bøjes. Den bløde folie bruges fx ved fremstilling af masker, tasker og penalhuse. Folien anvendes også til dækkeservietter.

Det fremgår generelt af produktemballagen, om de skal anvendes til koldlaminering eller varmlaminering.

Lamineringsfoliernes tykkelse fremgår af de fleste af de produkter, der er registreret i forbindelse med kortlægningen, mens oplysninger om, hvorvidt der fx er tale om en mat eller blank folie, ikke altid fremgår af emballagen.

Herudover markedsføres lamineringsfolier i mange forskellige farver.

Endvidere markedsføres en ”selvklæbende” udgave. Hermed menes, at bagsiden af folien er selvklæbende, således at det færdige laminerede produkt kan påklistres fx en musemåtte eller lignende.

Lamineringsfolierne fås fra ”visitkortstørrelse” og opefter. I børneinstitutioner anvendes dog mest størrelserne A4 og A3.

Tykkelsen på lamineringsfolien angives i micron (µm). I de fleste tilfælde angives produktets tykkelse som tykkelsen af det enkelte lag lamineringsfolie. Fx skal en angivelse af en tykkelse på et produkt som 80 micron i de fleste tilfælde forstås som en lamineringslomme/lamineringsfolie med 2 ark, som hver har en tykkelse på 80 micron; altså i alt 160 micron, men der er også forhandlere, der oplyser den samlede tykkelse for de to lag. Dvs. at produkter med samme tykkelse (fx 2 x 80 micron) kan markedsføres både som 80 micron og 160 micron.

Ligeledes er forholdet mellem andelen af plastfolie og andelen af lim i lamineringsfolien betydende for prisen og kvaliteten. Jo større andel af lim, jo billigere produkt.

1.3 Kortlægning af udbuddet af lamineringsfolier

1.3.1 Fremgangsmåde

Da projektet fokuserer på lamineringsmaterialer, der anvendes i børneinstitutioner, er der indledningsvis taget kontakt til en række forhandlere af lamineringsmaterialer med henblik på at få oplysninger om, hvilke typer lamineringsmaterialer de primært sælger til børneinstitutioner. Kontakten til forhandlere er sket på baggrund af forhandlere, der er fundet på internettet, og forhandlere, der er stiftet bekendtskab med via kommuner og børneinstitutioner (se nedenfor).

I et forsøg på at identificere væsentlige leverandører på markedet er der taget kontakt til to større kommuner (Københavns kommune og Århus kommune) med henblik på oplysninger om leverandøraftaler/indkøbsaftaler etc.

Derudover er der i Køge kommune gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos kommunens børneinstitutioner, bl.a. med henblik på at kortlægge, hvilke typer af lamineringsmaterialer der anvendes i institutionerne.

Endvidere er en række børneinstitutioner (i alt 15) i Århus, Odder, Silkeborg og Skanderborg kommuner kontaktet for oplysninger om, hvilke typer af lamineringsmaterialer der anvendes i disse institutioner.

Ud over kontakt til kommuner, børneinstitutioner og internetbutikker er en række fysiske butikker besøgt med henblik på at registrere udbuddet af lamineringsfolier.

1.3.2 Butiksbesøg

Der har været aflagt besøg hos i alt 22 butikker, herunder:

• 5 hobbyforretninger
• 4 legetøjsforretninger
• 4 boghandlere
• 2 discountbutikker
• 2 stormagasiner
• 5 supermarkeder.

Ved besøg i fysiske butikker er der først og fremmest registreret lamineringsmaterialer hos boghandlere og i mindre omfang hos hobbyforretninger. Lamineringsmaterialer er kun registreret i enkelte af de besøgte supermarkeder og slet ikke registreret hos de besøgte discountbutikker og legetøjsbutikker.

1.3.3 Internetbutikker

Udvalget af lamineringsfolier viste sig at være betydeligt større i internetbutikkerne end i fysiske butikker, og en række forhandlere på internettet blev kontaktet med henblik på at få oplysninger om, hvilke produkter der især sælges til børneinstitutioner.

1.4 Resultater af kortlægningen

1.4.1 Forbrug

Det har ikke via Danmarks Statistik eller forhandlere været muligt at opgøre forbruget af lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner. Dels anvendes lamineringsmaterialer, ud over af børneinstitutioner, også af virksomheder og private, og dels indkøber børneinstitutioner lamineringsmaterialer i diverse butikker ud over de mængder, institutionerne bestiller direkte hos forhandlere.

Skat oplyser, at der ikke findes en KN-kode^[1], der omhandler disse produkter alene.

En af de kontaktede kommuner vurderede, at forbruget af lamineringsmaterialer i børneinstitutionerne er faldende, mens en anden kommune vurderede, at det er kraftigt stigende – ikke mindst på grund af de stigende krav til dokumentation i institutioner^[2].

1.4.2 Spørgeskemaundersøgelse

Der er i forbindelse med projektet gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Køge kommune. Det udarbejdede spørgeskema bestod af 17 spørgsmål. Spørgeskemaet og besvarelserne fremgår af Bilag A.

Af Køge kommunes i alt 48 børneinstitutioner har 12 (svarende til 25 %) besvaret spørgeskemaet.

Det fremgår af besvarelserne, at:

• Lamineringsmaskinerne udelukkende betjenes af voksne (12 ud af 12 besvarelser).
• Lamineringsmaskinen i 5 ud af 12 børneinstitutioner anvendes i et rum, hvor børn opholder sig.
• Der i 2 børneinstitutioner altid sørges for udluftning i det rum, hvor lamineringsmaskinen anvendes, i 3 institutioner aldrig og i 7 institutioner somme tider.
• I 7 ud af 12 institutioner anvendes lamineringsmaskinen en gang om ugen, i 2 oftere og i 3 sjældnere.
• Lamineringsmaskinen anvendes < ½ time ad gangen.
• I 10 ud af 12 institutioner får børnene de laminerede produkter med hjem.
• Den mest anvendte tykkelse er 80 micron (efterfulgt af 100 micron).

1.4.3 Produkter

Oplysninger om indholdsstoffer i produkterne fremgår ikke af produkterne.

Der har været rettet henvendelse til en række forhandlere med henblik på at få oplysninger om indholdsstoffer i produkterne. Disse henvendelser har resulteret i en række tilbagemeldinger i form af datablade. Oplysningerne i disse datablade har været af varierende omfang. Nogle oplysninger har været meget begrænsede, mens andre har været lidt mere detaljerede. Indholdsstofferne er beskrevet i afsnit 1.4.6.

Derudover har tilbagemeldinger fra importører klarlagt, at der hersker en udtalt grad af ”private labelling” forstået således, at forhandlere importerer (eller køber hos en importør) identiske produkter og herefter giver det ene produkt et nyt navn – eller som en importør har udtrykt det: ”Der er blot tale om differentiering i mærkaten”.

1.4.4 Produktoversigt

Af nedenstående produktoversigt (Tabel 1.1) fremgår en række produkter, der er oplyst anvendt i børneinstitutioner. Oplysninger om anvendte produkter stammer fra institutioner i 4 østjyske kommuner, fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført i Køge kommune, fra leverandører oplyst af Københavns og Århus kommuner, fra personale i de besøgte butikker samt fra leverandører fundet på internettet.

Tabel 1.1 Oversigt over lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner

1.4.5 Udvælgelse af produkter til videre undersøgelse

Der er udvalgt i alt 10 produkter til videre undersøgelse. I udvælgelsen er der lagt vægt på følgende kriterier:

• Flere forskellige producenter er repræsenteret (da begrebet ”private labelling” som tidligere omtalt er meget udbredt, er det via forhandlere og importører sikret, at der med de udvalgte produkter er repræsenteret forskellige producenter).
• Produkter, som forhandlere har oplyst, at de sælger i større omfang til børneinstitutioner.
• Forskellige prisklasser.
• Forskellige tykkelser.
• Mat, blank, farvet og blød folie er repræsenteret.

Produkterne med produktnumrene 1-10 er udvalgt til nærmere undersøgelse. Disse produkter opfylder ovenstående udvælgelseskriterier, således at der i den videre undersøgelse indgår produkter fra flere forskellige producenter, produkter af forskellig tykkelse og forskellige typer af produkter (mat, blank etc.).

1.4.6 Materialesammensætning

Oplysningerne fra datablade er som tidligere nævnt begrænsede, men der fremgår fx oplysninger om, at lamineringsfolien er fremstillet af polyester (PET) og polyethylen (PE). Limlag er i et enkelt datablad opgivet som copolymer af LDPE og EVA.

Ud fra Teknologisk Instituts materialekendskab vil det for eventuelt vinylbaserede plastlaminater først og fremmest være ftalat-baserede blødgøringsmidler, der kan udgøre en sundhedsrisiko. Blødgøringsmidlerne kan forventes at være til stede i en mængde i størrelsesordenen 30-50 % w/w. Men da vinyl er meget følsom over for varmepåvirkning i form af gulfarvning ved fraspaltning af chlorbrinte, kan der være tilsat additiver, der virker som syrefangere. Der anvendes typisk barium-, zink- og calciumsæber af fede carboxylsyrer (C₁₂-C ₁₈) som syrefangere. Cadmiumsæber har også fundet anvendelse. Stabilisering ved tilsætning af tinforbindelser er ligeledes kendt.

For eventuelt polyolefinbaserede typer (eksempelvis polyethylen og polypropylen) vil det typisk være afdampning af forskellige lavmolekylære kulbrinter og oxidationsprodukter i form af aldehyder og ketoner, der må forventes. Men også lavmolekylære sterisk hindrede phenoler (eksempelvis BHT) i form af antioxidanter kan på samme vis som oxidationsprodukter have en flygtighed, der medfører en mulig sundhedsmæssig risiko ved indånding.

På baggrund af Teknologisk Instituts erfaringer forventes polyesterfolier ikke at give anledning til afgivelse af sundhedsmæssigt problematiske stoffer i nævneværdig mængde. Såfremt folierne er baseret på genbrugsmaterialer eller sekundakvaliteter, kan det dog ikke udelukkes, at polyesterfolierne afgiver flygtige stoffer i en vis koncentration.

Med hensyn til de anvendte klæbere/limstoffer forventes det, at der kan ske afgivelse af opløsningsmidler og lavere kulbrinter.

Limlag som copolymer af LDPE og EVA kan ved høj temperatur fraspalte eddikesyre, især ved fugt.

[1] KN-kode er et 8-cifret varekodenummer (KN ~ kombineret nomenklatur)

[2] Laminering af fotos etc. anvendes i denne dokumentation

[3] 1 micron/my svarer til 0,001 millimeter og refererer til lamineringslommens tykkelse

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.