| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsvurdering af indholdsstoffer i lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

I mange børneinstitutioner anvendes lamineringsmaskiner til laminering af børnetegninger mv. i de samme lokaler, som børnene opholder sig i. Derved kan børn ved indånding blive udsat for kemikalier, der frigøres fra de anvendte transparente plastmaterialer og evt. lim under lamineringsprocessen. Børnene kommer desuden i hudkontakt med laminerede emner i form af billeder, dækkeservietter, skriveunderlag o.l. Det er almindeligt, at små børn undersøger ting ved at putte dem i munden og sutte på dem. Børnene kan derfor blive udsat kemiske stoffer, som frigives fra materialerne, når de putter dem i munden og sutter på dem.

Lamineringsmaterialer anvendes både af private; af virksomheder, der specifikt udfører lamineringsarbejde; øvrige virksomheder, hvor laminering anvendes perifert, og i ældrecentre og børn og unge-institutioner.

Nærværende projekt omhandler alene lamineringsmaterialer, der anvendes i børneinstitutioner.

Kortlægning

I forbindelse med laminering anvendes både lamineringsfolier og lamineringsmaskiner. Der er i kortlægningen fokuseret på lamineringsfolier.

Laminering kan foregå som varmlaminering eller som koldlaminering. Langt den mest anvendte lamineringsmetode er dog varmlaminering.

I kortlægningen er indgået følgende aktiviteter:

• Kontakt til detailhandel – i alt 22 butikker er besøgt; herunder 5 hobbyforretninger, 4 legetøjsforretninger, 4 boghandlere, 2 discountbutikker, 2 stormagasiner og 5 supermarkeder med henblik på at få oplysninger om, hvilke produkter der især sælges til børneinstitutioner, og med henblik på indkøb af produkter.
   
• Internetsøgning - en række forhandlere på internettet er kontaktet med henblik på at få oplysninger om, hvilke produkter der især sælges til børneinstitutioner.
   
• Henvendelse til kommuner og børneinstitutioner – oplysninger om, hvilke lamineringsfolier der anvendes er modtaget fra 15 børneinstitutioner fordelt på 4 kommuner.
   
• Spørgeskemaundersøgelse – 12 ud af 48 børneinstitutioner i Køge kommune har besvaret spørgsmål omhandlende brug af lamineringsmaterialer i institutionerne.
   
• Henvendelse til en række forhandlere for oplysninger om indholdsstoffer i produkterne - disse henvendelser har resulteret i en række tilbagemeldinger i form af datablade. Desuden fremkom der oplysninger om, at der er en udtalt grad af ”private labelling”, dvs. identiske produkter med forskellige navne inden for lamineringsfolier.

Forbrug af lamineringsmaterialer

Det har ikke været muligt at estimere forbruget af lamineringsmaterialer, der anvendes i børneinstitutioner.

Udvælgelse af produkter til videre undersøgelse

Der blev udvalgt i alt 10 produkter til videre undersøgelse, og der er i udvælgelsen bl.a. lagt vægt på, at flere forskellige producenter er repræsenteret, at der er tale om forskellige folietykkelser, og at forskellige folietyper er repræsenteret (mat, blank og farvet, som alle er til varmlaminering, samt en folietype til koldlaminering).

Materialesammensætning

Oplysninger om indholdsstoffer i produkterne er ikke deklarerede på produkternes emballage og oplysningerne fra datablade er begrænsede. Af et datablad fremgår, der fx oplysninger om, at lamineringsfolien er fremstillet af polyester (PET) og polyethylen (PE). Limlag er i et enkelt datablad opgivet som copolymer af low-density polyethylen (LDPE) og ethylenvinylacetat (EVA).

Kemiske analyser

Med udgangspunkt i kortlægningen blev 10 produkter udvalgt til undersøgelse af, hvilket materiale de er fremstillet af, og hvilke stoffer de indeholder. Der blev foretaget en FTIR-analyse for identifikation af plasttypen og limtypen samt foretaget røntgenmålinger for identifikation af uorganiske indholdsstoffer. Til belysning af indholdet af flygtige og semiflygtige organiske forbindelser blev der foretaget to forskellige målinger ved GC/MS.

Der findes en række laminater, som er farvede eller er tilsat glimmer, men det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at foretage målinger af alle farvevariationer. Der blev derfor kun udvalgt en farve (orange) til undersøgelse.

FTIR-målinger af overfladen på lamineringslommerne viste, at produkter til varmlaminering bestod af to typer af materialer; polyester (PET) i yderlaget og PE-EVA-copolymer i inderlaget (inderlaget er de sider, som vil klæbe sammen under opvarmning i en lamineringsmaskine). Et undersøgt produkt, som anvendes til koldlaminering består af polypropylen (PP) i yderlaget og acrylklæber i inderlaget.

Røntgenmålinger viste, at indholdet af uorganiske indholdsstoffer var meget lavt i de fleste af produkterne. Et enkelt produkt, som beskrives som blød, havde et højt indhold af chlor (Cl), hvilket indikerede indhold af PVC. Dette produkt blev derfor undersøgt nærmere for indhold af ftalater.

I forbindelse med analyserne ved GC/MS for flygtige og semiflygtige organiske forbindelser blev der i de fleste produkter påvist indhold af alifatiske kulbrinter og et mindre indhold af ftalat. Produktet, som betegnes blød, indeholdt 10 % ftalat (DINP).

Ud fra resultaterne af screeningsundersøgelserne blev der udvalgt 4 lamineringsfolier til forskellige eksponeringsscenarier, se Tabel 0.1. Af de fire folier var 3 til varmlaminering (betegnes blank, blød og mat i Tabel 0.1), og en var til koldlaminering (betegnes kold i Tabel 0.1). Eksponering ved inhalation blev foretaget ved, at der blev lamineret 10 ark og samtidig målt afgivelse af flygtige organiske stoffer. Oral og dermal eksponering blev foretaget ved at eksponere et stykke lamineret materiale med hhv. kunstigt spyt og sved, og efterfølgende analysere for indholdet af organiske stoffer, som er migreret fra laminatet. De påviste stoffer fremgår af Tabel 0.1.

Tabel 0.1 Påviste komponenter ved eksponeringsscenarierne.

”X” Betyder påvist.
”-” Betyder ikke påvist.
”i.u.” Betyder ikke undersøgt. Undersøgelse for eksponering ved inhalation er ikke relevant for produkt nr. 3 til koldlaminering. Det var ikke muligt inden for budgettet af dette projekt at undersøge alle produkter for dermal eksponering, hvorfor produkt nr. 2 blev udeladt, da produktet ved den indledende screening indeholdt færrest organiske stoffer.

Den bløde lamineringsfolie nr. 5 afgiver flere organiske stoffer end de øvrige folietyper.

Sundhedsvurdering af udvalgte stoffer

Ud fra resultaterne af de semikvantitative GC/MS-screeninger af indholdsstofferne i en række indkøbte lamineringsmaterialer blev der udvalgt et antal folier til måling af afgivelse af indholdsstofferne. Omstændighederne ved målingerne blev tilpasset, så de målte parametre kunne bruges til beregning af eksponeringen af et barn på 1½ år. Det forudsættes, at de færdiglaminerede emner kan blive opfattet som legetøj og blive brugt på den måde.

Realistiske worst case-scenarier for små børns håndtering af færdiglaminerede emner som legetøj blev formuleret. Der er regnet med, at hudkontakt begrænser sig til håndfladerne og oral eksponering sker ved, at børnene sutter på materialerne. I begge eksponeringstyper er der regnet med en maksimal kontakttid på 3 timer. For eksponering ved indånding er der regnet med, at børnene udsættes for dampe afgasset fra lamineringsmaterialerne i 0,5 time efter laminering er ophørt, men ikke under selve lamineringsprocessen. Der er opstillet ligninger til beregning af eksponeringen fra laminerede emner for de 3 eksponeringsscenarier. Ligningerne er i overensstemmelse med retningslinierne i European Chemicals Bureau: Technical Guidance Document for Risk Assessment (2003), part 1.

Eksponering for kemiske indholdsstoffer i folierne kan forventes i forbindelse med varmlaminering af folier beregnet til dette, hvorved der frigives flygtige stoffer til indånding. Desuden kan der forventes eksponering ved sutten på det laminerede emne og endelig ved afgivelse af de kemiske stoffer til barnets håndflader under leg med emnet. Det er anset, at hudeksponeringen er betinget af, at den kemiske forbindelse migrerer ud i kunstig sved. Omfanget af oral eksponering bestemmes af, hvor meget stof der migrerer over i kunstigt spyt per tidsenhed. Der er derfor målt migration af en række sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til kunstig sved og kunstigt spyt.

Der er opstillet toksikologiske profiler for nogle udvalgte semikvantitativt målte indholdsstoffer. Eksponering for disse indholdsstoffer er beregnet ved hjælp af ligningerne for de opstillede scenarier.

Margin of exposure (MoE) er beregnet for hvert kemisk stof ved, at No oberserved (adverse) effect level (NO(A)EL værdien for den kritiske toksikologiske effekt for det kemiske stof divideres med den fundne (målt eller beregnet) eksponering. Man kan vurdere om, MoE er acceptabel ved at dividere NOAEL værdien med en række usikkerhedsfaktorer (SF). Generelt anvendes SF₁ = 10 gange ved data fra dyrestudier, SF₂ = 10 for at tage højde for særligt følsomme individer eller grupper, og SF₃ = 10, hvis data giver en lowest observed adverse effect level (LOAEL) i stedet for en NOAEL. Der kan desuden findes andre grunde til at bruge ekstra sikkerhedsfaktorer, fx at data stammer fra et kortvarigt studie. Det vil sige, at MoE almindeligvis skal være mindst 100-1000 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Hvis Margin of exposure (MoE) er marginal, kan man foretage en specifik vurdering. Ved en specifik vurdering af et kemisk stof kan man anvende andre usikkerhedsfaktorer, som det er tilfældet i denne rapport for phenol i folie nr. 5 (blød, varmlamineret). Anvendelse af de generelle usikkerhedsfaktorer viste, at MoE var for lav for de opstillede eksponeringsscenarier, hhv. ca. 660 og 350 for dermal og oral eksponering. Derfor blev der foretaget en specifik vurdering. Vurderingen viste, at folie nr. 5 ikke udgjorde et sundhedsmæssigt problem, hvis de opfattes om legetøj af små børn, selvom man ser på den kombinerede eksponering fra både hudkontakt og sutning på materialerne.

Risikovurderingerne viste, at de øvrige undersøgte folier ikke er sundhedsmæssigt betænkelige som legetøj, da de semikvantitative målinger af indholdsstoffer viste meget lave indhold og frigivelse af sundhedsskadelige kemikalier. De beregnede MoE for eksponeringer for disse kemikalier er meget høje.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.