| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsvurdering af indholdsstoffer i lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner

5 Sundhedsmæssig vurdering

• 5.1 Valg af stoffer til sundhedsvurdering
• 5.2 Phenol
  • 5.2.1 Anvendelse
  • 5.2.2 Identifikation
  • 5.2.3 Fysisk-kemiske data
  • 5.2.4 Toksikologiske data
  • 5.2.5 Sundhedsvurdering af phenol
• 5.3 2-Ethylhexansyre
  • 5.3.1 Anvendelse
  • 5.3.2 Identifikation
  • 5.3.3 Fysisk-kemiske data
  • 5.3.4 Toksikologiske data
  • 5.3.5 Sundhedsvurdering af 2-ethylhexansyre
• 5.4 Toluen
  • 5.4.1 Anvendelse
  • 5.4.2 Identifikation
  • 5.4.3 Fysisk-kemiske data
  • 5.4.4 Toksikologiske data
  • 5.4.5 Sundhedsvurdering af toluen
• 5.5 orto-Xylen
  • 5.5.1 Anvendelse
  • 5.5.2 Identifikation
  • 5.5.3 Fysisk-kemiske data
• 5.6 meta-Xylen
  • 5.6.1 Anvendelse
  • 5.6.2 Identifikation
  • 5.6.3 Fysisk-kemiske data
• 5.7 para-Xylen
  • 5.7.1 Anvendelse
  • 5.7.2 Identifikation
  • 5.7.3 Fysisk-kemiske data
• 5.8 Xylen-blanding
  • 5.8.1 Anvendelse
  • 5.8.2 Identifikation
  • 5.8.3 Fysisk-kemiske data
  • 5.8.4 Toksikologiske data
  • 5.8.5 Sundhedsvurdering af xylener
• 5.9 Diethylhexylftalat (DEHP)
  • 5.9.1 Anvendelse
  • 5.9.2 Identifikation
  • 5.9.3 Fysisk-kemiske data
  • 5.9.4 Toksikologiske data
  • 5.9.5 Sundhedsvurdering af DEHP
  • 5.9.6 Konklusion med hensyn til brug af visse lamineringsmaterialer i børneinstitutioner

5.1 Valg af stoffer til sundhedsvurdering

På baggrund af analyseresultaterne i de foregående afsnit kan det af tabel 5.1 ses hvilke stoffer, der blev identificeret i de analyserede folier. Stofferne på listen blev derefter sammenholdt med Miljøstyrelsens lister over farlige stoffer og uønskede stoffer. Derefter blev klassificeringerne for enkeltkomponenterne indføjet. Endelig er det anført i hvilke folier stofferne var fundet i eksponeringsundersøgelserne.

Tabel 5.1 Identificerede kemiske stoffer med oplysninger om fund på Miljøstyrelsens lister, klassificering og eksponeringsforhold. Stofferne er opstillet i rækkefølge efter stigende kogepunkt.

Klik her for at se Tabel 5.1

Ud fra denne liste blev det i samarbejde med Miljøstyrelsen besluttet, at der skulle laves sundhedsvurdering på phenol, 2-ethylhexansyre, toluen, o-, m- og p-xylen samt diethylhexylftalat (DEHP).

I dette afsnit er de toksikologiske profiler for de 7 kemiske stoffer opstillet. I forlængelse af hver af profilerne er der foretaget en sundhedsmæssig vurdering af stoffet i forhold til de kvantitative målinger af forekomster, migrationer til henholdsvis kunstig sved og kunstigt spyt, og evt. frigivelse til luften af stoffet ved varmlaminering af de enkelte lamineringsfolier.

Eksponeringsberegningerne er foretaget i forhold til de opstillede worst case-scenarier som beskrevet i kapitel 2 om eksponering. I kapitlet er også gennemgået de beregningsmæssige forhold i overensstemmelse med European Chemicals Bureau: Technical Guidance Document on Risk Assessment (2003), part 1.

Endelig er vurderet den mulige sundhedsrisiko ved forekomsten af de enkelte stoffer i laminerede emner, der af små børn bruges som legetøj.

5.2 Phenol

5.2.1 Anvendelse

Phenol anvendes hovedsageligt som mellemprodukt i organiske synteser. Phenol findes blandt andet i malinger, lakker, gulvpoleringsmidler og anti-septiske midler (2).

5.2.2 Identifikation

Phenol er ved stuetemperatur et farveløst krystallinsk stof. Det er hygroskopisk og opløseligt i vand. Det er letopløseligt i alkohol, kloroform, æter, glycerol, carbondisulfid, petrolatum, flygtige og faste olie og vandige alkalihydroxider. Lugten af phenol er udpræget aromatisk til dels kvalmende bittersød.(3) Lugtgrænsen er 184 µg/m³(4)

Identifikation:
Stofnavn:	Phenol
Synonymer:	Phenol, karbolsyre, monohydroxybenzen, fenylalkohol (2)
CAS-nr:	108-95-2
EINECS Nr:	203-632-7
Molekyleformel	C6H5OH
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	T;R23/24/25 C;R34 XN;R48/20/21/22 MUT3;R68 1 ppm, 4 mg/m³, H* (5)

* Kan optages gennem huden

5.2.3 Fysisk-kemiske data

5.2.4 Toksikologiske data

5.2.4.1 Optagelse

Phenol optages hurtigt i kroppen gennem huden, fra mave-tarmkanalen og ved indånding.

5.2.4.2 Akutte effekter, menneske

Effekter af phenolforgiftning viser sig hurtigt efter optagelse gennem huden, mave-tarm kanalen og ved indånding.

Symptomer som slimhindeirritation, diarré, mørk urin, muskelsmerter, tab af appetit og vægt samt generel svækkelse ses efter gentagne eksponeringer for lave koncentrationer af phenol.

På basis af ulykker i arbejdsmiljøet med phenol er følgende symptomer observeret: chok, kollaps, koma, kramper, cyanose (blåfarvning af hud, læber og slimhinder), organskader og død. Inhalation af phenol giver respirationsbesvær, hoste, cyanose og lungeødem. Oral indtagelse af selv små mængder phenol giver alvorlige ætsninger i mund og spiserør samt mavesmerter.

Efter dermal eksponering ser man vævsdød af det påvirkede område af huden.

Phenol er dødelig i koncentrationer mellem 50-500 mg/kg lgv^[13] ved oral indtagelse. Personer med lever- og nyresygdomme er særligt følsomme for phenol (3).

Dermal eksponering har vist sig dødelig efter absorption fra et ca. 160 cm² stort område. Dødelig dosis af phenol ved indtagelse er rapporteret ved doser ned til 140-290 mg/kg lgv (4).

5.2.4.3 Akutte effekter, dyr

De toksiske effekter i dyr ligner dem, som er observeret i mennesker.

LD₅₀-værdier i dyr ved oral administration ligger i intervallet 250-500 mg/kg lgv og varierer kun lidt mellem de forskellige arter.

5.2.4.4 Subkroniske effekter

Hos 20 arbejdere som indåndede 21 mg/m³ (tidsvægtet gennemsnit) igennem 13,5±6,55 år fandt man signifikant påvirkning af en række blodparametre og klinisk-kemiske parametre. Phenoleksponering blev vist ved, at der blev målt signifikant forhøjet mængde phenol i urinen sammenlignet med kontrolpersoner (2).

Efter gentagne eksponeringer for phenol blev der i mus og rotter fundet effekter på centralnervesystemet (CNS), knoglemarven, immunsystemet, lever, nyrer, hjerte og hud.

I et 28 dages oralt studie med mus blev immunsuppressive effekter observeret ved doser svarende til 6,2 mg/kg lgv/dag, effekt på røde blodlegemer kunne observeres ned til 1,8 mg/kg lgv/dag (2). EU Risk Assessment Report for phenol anbefaler, at denne LOAEL-værdi anvendes ved risikovurderinger af oral indtagelse.

I to NTP studier (1983) for reproduktionstoksicitet udført med mus og rotter blev phenol givet i drægtighedsperiodens dag 2-15. Effekter som nedsat fødselsvægt og øget fosterdødelighed blev observeret (6,7).

I et nyere studie udført på Argus Laboratorierne (1997) med rotter blev der observeret effekter på fostre som nedsat fødselsvægt og lettere forsinkelse på forbeningen. NOAEL for udviklingseffekter blev sat til 120 mg/kg lgv/dag og NOAEL for toksiske effekter på moderdyret blev bestemt til 60 mg/kg lgv/dag (2).

5.2.4.5 Kroniske effekter

Phenol har givet både positive og negative resultater i in vitro og in vivo korttidstests som f.eks. Ames’ test, micronucleus test, DNA-adduct og kromosom aberrationstest (2). Phenol er af EU klassificeret som et kategori 3 mutagen.

I cancer studier på dyr var resultatet negativt i både mus og rotter. IARC har i 1999 vurderet, at der var utilstrækkeligt med bevis for carcinogenicitet i dyr og mennesker. Phenol er klassificeret som et gruppe 3 stof. (not classifiable as to its carcinogenicity to humans) (8).

5.2.4.6 Sammenfatning

Phenoleksponering ved højere doser giver hurtigt alvorlige til livstruende effekter. Hovedeksponeringsvejene er gennem huden og ved indånding.

Phenol er fundet ikke allergifremkaldende i dyremodeller eller i arbejdsmiljøsituationer. De kritiske effekter af phenoleksponering er stoffets evne til at påvirke immunsystemet ved selv lave doser, foruden neurotoksiske effekter og virkning på de bloddannende organer (2). LOAEL værdien på 1,8 mg/kg lgv/dag på grundlag af effekter på røde blodlegemer i mus er brugt til beregning af MoS (Margin of Safety) for indtagelse af phenol i EU’s risikovurderingrapport. I EU’s risikovurderingsrapport anbefales endvidere, at LOAEC værdien på 21 mg/m³ for påvirkning af blodparametre og klinisk-kemiske parametre i phenol-eksponerede arbejdere, omregnet til en LOAEL på 3,5 mg/kg lgv/dag, anvendes ved vurdering af risiko ved hudeksponering.

Særligt følsomme for phenoleksponering er personer med lever- eller nyresygdomme. Data fra studier af phenolmetabolitter indikerer, at børn potentielt er mere følsomme end voksne for de systemiske effekter af phenoleksponering (9).

Tabel 5.2 Toksikologiske data for phenol

¹ Lokale og systemiske effekter

² Neurotoksiske effekter

³ Carcinogen og kronisk

⁴ Carcinogen

⁵ Systemiske effekter

5.2.5 Sundhedsvurdering af phenol

5.2.5.1 Eksponering

Folier til laminering af A4 ark har målene 30,3 cm x 21,6 cm svarende til 6,545 dm². Et lamineret emne har derfor overfladen 2 x 6,545 dm² = 13,09 dm² (= 1309 cm²).

I gennemsnit vejer folien (2 ark) i et lamineret A4 emne 12 g eller 0,012 kg.

Omregning af migrationsmålingerne fra µg/dm² til µg/g kræver multiplikation af den målte værdi med 13,09 dm² / 12 g = 1,0908 dm²/g.

Alle eksponeringsmålinger med migration til kunstig sved og kunstigt spyt har brugt 4 timers ekstraktion. Resultaterne fra tabellerne 4.9 til 4.15 skal derfor multipliceres med 0,25 for at finde koncentrationen efter 1 times ekstraktion, idet der forudsættes lineær sammenhæng.

Disse 2 faktorer giver sammenregnet, at værdierne i tabellerne 4.9 til 4.15 skal multipliceres med 0,2727 for at omregne måleværdierne til µg/g /time.

Screeningsanalyserne viste, at folierne 3 og 5 indeholder målelige koncentrationer af phenol i den semikvantitative GC-MS screening (hhv. 12 og 269 µg/g folie).

Folie nr. 5

Eksponering ved indånding

Der blev ikke målt frigivelse af phenol under varmlamineringen af de 10 ark (15-30 minutter) af folie nr. 5. Stoffet blev derfor ikke tilgængeligt for indånding.

Dermal eksponering

Der blev målt forekomst af phenol i den kunstige sved fra folie nr. 5 i migrationsmålingen. Dermed er eksponering af huden mulig og bidraget herfra må medregnes.

Beregning af potentiel dermal optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

hvor følgende værdier skal indsættes, idet worst case-scenariet for dermal kontakt er sat til 3 timer per dag:

Den aktuelle potentielle hudoptagelse af phenol fra folie nr. 5 bliver derfor:

U_{der, pot}   =   5,30 µg/kg lgv/dag

Oral eksponering

Bidraget fra den orale eksponering for phenol, beregnes tilsvarende efter TGD (2003):

Den biotilgængelige del sættes i forbindelse med oral eksponering i alle disse tilfælde til 1, da de undersøgte stoffer er temmelig små molekyler ( < 150 g/mol). Der er regnet med, at lille barn kan holde ca. 1 dm² af et lamineret emne i munden ad gangen. Tiden for worst case oral kontakt per dag har vi sat til 3 timer/dag (T_contact).

Der er regnet med et 1,5 år gammelt barn med en legemsvægt på 10 kg (BW).

Den orale eksponering for phenol i folie nr 5 bliver derfor:

Sundhedsvurdering af phenol i folie nr. 5

Margin of exposure (MoE) er beregnet ved, at lowest observed adverse effect level (LOAEL) værdien for den kritiske toksikologiske effekt for phenol er divideret med den fundne eksponering. Da der kun foreligger en LOAEL værdi for den kritiske effekt af phenol, skal MoE være mindst 1000 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

For phenol er den orale eksponering beregnet til 5,18 µg/kg lgv/dag og der er fundet en oral LOAEL værdi på 1,8 mg/kg lgv/dag for effekt på røde blodlegemer i et 28 dages musestudie. Den dermale eksponering er beregnet til 5,30 µg/kg lgv/dag og der er fundet en dermal LOAEL værdi på 3,5 mg/kg lgv/dag for systemiske effekter (omregnet fra et LOAEC for arbejderes eksponering via inhalation).

Margin of Exposure (MoE) for dermal eksponering beregnes til:

Margin of Exposure (MoE) for oral eksponering beregnes til:

Disse MoE-værdier er marginalt acceptable, derfor udregnes den samlede risiko ved samtidig eksponering for phenol via mund og hænder i de opstillede scenarier. Det kan udtrykkes som den resulterende risikokoefficient (R). R_total findes ved at addere risikokoefficienterne for de 2 eksponeringsveje. Risikokoefficienten beregnes som forholdet mellem den beregnede eksponering og den tilladelige eksponering (TE). TE beregnes som forholdet mellem det observerede nul-effektniveau i dyreforsøg (NOAEL eller LOAEL) og Margin of Safety (MoS).

For oral eksponering for phenol anvendes en usikkerhedsfaktor på 10 for forskelle mellem dyr og mennesker, en usikkerhedsfaktor på 10 for forskelle mellem individer samt en usikkerhedsfaktor på 3 for at anvende en LOAEL-værdi i stedet for en NOAEL-værdi. I EU-systemet anbefales det at bruge en usikkerhedsfaktor mellem 3 (som minimum/i de fleste tilfælde) og 10 (som maximum/i specielle tilfælde), når LOAEL anvendes i stedet for NOAEL. I dette tilfælde vælges det at anvende minimumsværdien på 3, da der ikke er en speciel begrundelse for at vælge en højere værdi.

Der anvendes ikke en ekstra usikkerhedsfaktor for den relativt korte varighed af dyreforsøget (28 dage), da den humane eksponering anses kun at forekomme lejlighedsvis.

Den orale MoS bliver således: 10x10x3 = 300

For dermal eksponering for phenol anvendes en usikkerhedsfaktor på 1 for forskelle mellem mennesker og dyr, da LOAEL stammer fra humane data. En usikkerhedsfaktor på 10 anvendes for forskelle mellem individer, og der anvendes en usikkerhedsfaktor på 3 for at bruge en LOAEL-værdi i stedet for en NOAEL-værdi.

Den dermale MoS bliver således: 10x3 = 30.

TE beregnes for hver eksponeringsvej som LOAEL/MoS:

Oral: TE_oral = 1,8 mg/kg lgv/dag / 300 = 0,006 mg/kg/lgv/dag.

Dermal: TE_dermal = 3,5 mg/kg lgv/dag / 30 = 0,117 mg/kg/lgv/dag.

Risikokoefficienterne for de 2 eksponeringsveje beregnes som beregnet eksponering/TE:

Oral: R_oral =0,00518 mg/kg/lgv/dag / 0,006 mg/kg/lgv/dag = 0,863.

Dermal: R_dermal = 0,0053 mg/kg/lgv/dag / 0,117 mg/kg/lgv/dag = 0,045.

Den resulterende risikokoefficient (R_total) findes ved at addere risikokoefficienterne for de relevante eksponeringsveje (oral og dermal):

R_total = R_oral + R_dermal = 0,863+0,045 = 0,908 < 1.

Den samlede eksponering anses for acceptabel, når R_total er mindre end 1. Der er således ingen grund til bekymring, selvom der sker eksponering via både mund og hænder som beskrevet i scenarierne.

Folie nr. 3

Eksponering ved indånding:

Folie nr. 3 er beregnet til koldlaminering. Der regnes ikke med frigivelse af phenol, så stoffet bliver ikke tilgængeligt for indånding.

Dermal eksponering

Der blev målt forekomst af phenol i det kunstige svedekstrakt fra folie nr. 3 i migrationsmålingen. Dermed er eksponering af huden mulig og bidraget herfra medregnes.

Migrationen til kunstig sved fra folie nr. 3 er imidlertid 164 gange lavere end migrationen til kunstig sved fra folie nr. 5.

Margin of exposure (MoE) for den dermale eksponering for phenol fra folie nr. 3 bliver derfor 660 x 164 = 108302.

Der er med denne MoE-værdi ingen sundhedsrisiko fra phenol forbundet med at lade et 1½ år gammelt barn lege med laminerede emner fremstillet af folie nr. 3.

Oral eksponering

Der blev målt forekomst af phenol i kunstig spyt fra folie nr. 3 i migrationsmålingen. Dermed er eksponering via oralt indtag mulig og bidraget herfra må medregnes.

Migrationen til kunstigt spyt fra folie nr. 3 er imidlertid 54 gange lavere end migrationen til kunstigt spyt fra folie nr. 5.

Margin of exposure (MoE) for den orale eksponering for phenol fra folie nr. 3 bliver derfor 350 x 54 = 18900.

Der er med denne MoE-værdi ingen sundhedsrisiko i forhold til phenol forbundet med at lade et 1½ år gammelt barn sutte på laminerede emner fremstillet af folie nr. 3.

Sundhedsvurdering af phenol i folie nr. 3

De beregnede MoE-værdier for worst case dermale og orale eksponeringer af små børn indikerer, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder i forhold til phenol i folie nr. 3.

5.3 2-Ethylhexansyre

5.3.1 Anvendelse

2-Ethylhexansyre anvendes i udstrakt grad som stabilisator i PVC- og andre plastprodukter, men bruges også i produktion af smøremidler, detergenter, polyuretanskumplast og i maling som tørringsmiddel (sikkativ). Endvidere bruges det som opløsningsmiddel og antiskummiddel i pesticider (3).

5.3.2 Identifikation

2-Ethylhexansyre er en klar væske med en mild lugt. 2-Ethylhexansyre er lidt opløseligt i vand, men er lettere opløselig i organiske opløsningsmidler som diethylether, carbontetrachlorid og alkohol.

Identifikation:
Stofnavn:	2-Ethylhexansyre
Synonymer:	2-Ethylhexanoic acid, 2-Butylbutanoic acid, Butylethylacetic acid, alpha-ethylcaproic acid, 2-ethylcaproic acid, alpha-ethylhexanoic acid, 3-heptanecarboxylic acid
CAS-nr:	149-57-5
EINECS Nr:	205-743-6
Molekyleformel	C8-H16-O2
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	REP3;R63 Der er ikke listet nogen grænseværdi i DK.

5.3.3 Fysisk-kemiske data

5.3.4 Toksikologiske data

5.3.4.1 Optagelse

2-ethylhexansyre kan optages i kroppen ved indånding, indtagelse og gennem huden.

5.3.4.2 Akutte effekter, menneske

2-Ethylhexansyre giver ved indånding skader på slimhinderne. Ved indånding af store mængder (aerosoler) kan 2-ethylhexansyre være dødelig som et resultat af spasmer, inflammation, ødem i luftrør og bronkier samt i den alveolære del af lungerne. Af andre akutte symptomer kan nævnes hoste, hvæsende vejrtrækning, laryngitis (inflammation ved stemmebåndet/halsbetændelse), åndenød, hovedpine samt kvalme og opkastning (3)

5.3.4.3 Akutte effekter, dyr

Ved orale eksponeringer af dyr ser man lav toksicitet med LD₅₀ værdier over 1000 mg/kg.

2-Ethylhexansyre er fundet hudirriterende i rotter og kaniner samt at forårsage øjenirritation hos kaniner (13).

5.3.4.4 Subkroniske effekter

Efter gentagne orale doser af 2-ethylhexansyre til mus og rotter kan der observeres effekter på lever og nyrer (13).

De kritiske effekter efter 2-ethylhexansyre er reproduktionsskader, teratogene og udviklingstoksiske effekter. Nedsat fertilitet blev observeret i form af forsinkelse i befrugtning, nedsat bevægelighed af spermatozoer, forstyrrelse i implantering af fostre. Af teratogene effekter blev der observeret nedsat tilvækst efter fødsel samt øget forekomst af deformiteter som f. eks. klumpfod, kort og bugtet hale, hydronefrose (nyre-abnormalitet) og adskillige skeletabnormaliteter. Effekter på udviklingen hos næste generation (F1) var en forsinkelse af: øjenåbning, tandfrembrud, hårvækst, griberefleks og ”højdeskræk”.

5.3.4.5 Kroniske effekter

2-Ethylhexansyre er fundet negativ i Ames’ test, men positiv i en in vitro kromosomaberrationstest og i søsterkromatidudbytningstest udført af NTP (U.S. National Toxicology Program) (14). Stoffet er dog ikke klassificeret som mutagent.

Der er ikke udført længerevarende in vivo carcinogenicitetsstudier.

2-Ethylhexansyre er ikke vurderet af IARC for carcinogene effekter.

5.3.4.6 Sammenfatning

2-Ethylhexansyre påvirker ved indånding åndedrætsorganerne og kan give leverskader fra ændret metabolisme til cytotoksicitet afhængigt af dosis.

2-Ethylhexansyre kan endvidere fremkalde reproduktionstoksiske effekter, herunder nedsat forplantningsevne og teratogene effekter. I dyreforsøg kunne man observere udviklingseffekter ved doser, der var toksiske for moderdyrene. LOEL-værdier for teratogene effekter og udviklingstoksicitet kunne i de mest sensitive dyrearter/stammer (Wistar rotter) sættes til 100 mg/kg lgv/dag. De fundne teratogene effekter var primært relateret til skeletudviklingen. I kaniner har moderdyr vist effekter ned til 125 mg/kg lgv/dag.

Tabel 5.1 Toksikologiske data for 2-ethylhexansyre

¹ Reduceret kropsvægt, relativ forøget organvægt

² Reproduktionstoksisk effekt, reduceret kuldstørrelse

³ Reproduktionstoksisk effekt, forsinket postnatal fysisk udvikling

⁴ Reproduktionstoksisk effekt, nedsat fertilitet

⁵ Reproduktionstoksisk effekt, 0,8 % af levende unger har deformiteter

⁶ Reproduktionstoksisk effekt, nedsat kropsvægt hos moderdyr samt nedsat fødselsvægt hos afkom.

⁷ Reproduktionstoksisk effekt, forøget forekomst af deformiteter

⁸ Reproduktionstoksisk effekt, forekomst af klumpfod, dosis respons.

5.3.5 Sundhedsvurdering af 2-ethylhexansyre

5.3.5.1 Eksponering

Folier til laminering af A4 ark har målene 30,3 cm x 21,6 cm svarende til 6,545 dm². Et lamineret emne har derfor overfladen 2 x 6,545 dm² = 13,09 dm² (= 1309 cm²).

I gennemsnit vejer folien (2 ark) i et lamineret A4 emne 12 g eller 0,012 kg.

Omregning af migrationsmålingerne fra µg/dm² til µg/g kræver multiplikation af den målte værdi med 13,09 dm² / 12 g = 1,0908 dm²/g.

Alle eksponeringsmålinger med migration til kunstig sved og kunstigt spyt har brugt 4 timers ekstraktion. Resultaterne fra tabellerne 4.9 til 4.15 skal derfor multipliceres med 0,25 for at finde koncentrationen efter 1 times ekstraktion, idet der forudsættes lineær sammenhæng.

Disse 2 faktorer giver sammenregnet at værdierne i tabellerne 4.9 til 4.15 skal multipliceres med 0,2727 for at omregne måleværdierne til µg/g /time.

Der er kun fundet 2-ethylhexansyre i folie nr. 5:

Folie nr. 5

Eksponering ved indånding

Der blev ikke målt frigivelse af 2-ethylhexansyre under varmlamineringen af de 10 ark (15-30 minutter) af folie nr. 5. Stoffet blev derfor ikke tilgængeligt for indånding.

Dermal eksponering

Der blev målt 2-ethylhexansyre i den kunstige sved fra folie nr. 5 i migrationsmålingen. Dermed er eksponering af huden mulig og bidraget herfra må medregnes.

Beregning af potentiel dermal optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

hvor følgende værdier skal indsættes, idet worst case-scenariet for dermal kontakt er sat til 3 timer per dag:

Den aktuelle potentielle hudoptagelse af 2-ethylhexansyre fra folie nr. 5 bliver derfor:

U_{der, pot}   =   0,26 µg/kg lgv/dag

Oral eksponering

Bidraget fra den orale eksponering for 2-ethylhexansyre beregnes tilsvarende efter TGD (2003):

Den biotilgængelige del sættes i forbindelse med oral eksponering i alle disse tilfælde til 1, da de undersøgte stoffer er temmelig små molekyler (< 150 g/mol). Der er regnet med at lille barn kan holde ca. 1 dm² af et lamineret emne i munden ad gangen. Tiden for worst case oral kontakt per dag har vi sat til 3 timer/dag (T_contact).

Der er regnet med et 1,5 år gammelt barn med en legemsvægt på 10 kg (BW).

Den orale eksponering bliver derfor:

Og den orale eksponering for 2-ethylhexansyre i folie nr. 5 bliver derfor:

I_oral   =   0,67 µg/kg lgv/dag

Sundhedsvurdering af 2-ethylhexansyre i folie nr. 5

Eksponeringen skal sættes i forhold til LOEL på 100 mg/kg lgv/dag i et teratogenstudie med rotter. Der foreligger ganske vist lavere NOEL-værdier for reduceret kropsvægt og øget relativ organvægt (0,61 mg/kg kgv/dag), men disse effekter regnes ikke som kritiske (”adverse”).

Margin of exposure (MoE) er beregnet ved, at lowest observed (adverse) effect level (LO(A)EL) værdien for den kritiske toksikologiske effekt for 2-ethylhexansyre er divideret med den fundne eksponering. Da der kun foreligger en LOEL værdi for den kritiske effekt af 2-ethylhexansyre, skal MoE være mindst 1000 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Margin of exposure (MoE) for dermal eksponering:

Margin of exposure (MOE) for oral eksponering:

Såvel i forhold til den dermale som den orale eksponering for 2-ethylhexansyre i folie nr. 5 er den beregnede margin of safety større end 1000. Der er derfor ikke grund til at nære sundhedsmæssige betænkeligheder ved forekomsten.

5.4 Toluen

5.4.1 Anvendelse

Toluen er en komponent i råolie og produceres ved de forskellige destillationsprocesser af råolien.

Toluen bruges i industrien som mellemprodukt og opløsningsmiddel. Toluen bruges i syntese af blandt andet benzen, phenol og xylen. Toluen bruges også i fremstilling af sprængstoffer (TNT), smagsstoffer samt som opløsningsmiddel i f.eks. maling, blæk, fortyndere, lime og affedtningsmidler (16).

5.4.2 Identifikation

Toluen er en meget brændbar og flygtig væske (16). Det er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand. Toluen har en sødlig, stikkende benzen-lignende lugt.

Identifikation:
Stofnavn:	Toluen
Synonymer:	Methyl benzene, phenyl methane, toluol, methyl benzol, methacide
CAS-nr:	108-88-3
EINECS Nr:	03-625-9
Molekyleformel	C7-H8
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm/mg/m³)	F;R11 XI;R38 XN;R48/20-65 REP3;R63 R67 (17) 25 ppm (94 mg/m³), E*, H¤ (5)

* Stoffet er på EFs grænseværdi liste
¤ Stoffet kan optages gennem huden

5.4.3 Fysisk-kemiske data

5.4.4 Toksikologiske data

5.4.4.1 Optagelse

Toluen optages i kroppen primært ved indånding på grund af sin høje fordampning. Optagelse gennem huden er mulig, men sker kun i begrænset omfang på grund af den hurtige fordampning. Den dermale eksponeringsvej anses derfor for ikke at være af betydning. Toluen kan optages gennem mave-tarmkanalen (16).

5.4.4.2 Akutte effekter, menneske

Efter kortvarige eksponeringer for dampe ses irritation i øjne og de øvre luftveje. Efter indånding ses symptomer som svimmelhed, hovedpine, hoste, opstemthed, nedtrykthed, bedøvelse, hurtigt udviklende lungeødem og respirationsstop. Efter oral indtagelse ses opkastninger, mavepine, diarré og besværet respiration. Ved lave eksponeringsniveauer af toluen ses primært skader på centralnervesystemet (3). En NOAEC på 150 mg/m³ (40 ppm) for øjneirritation blev fundet ved eksponering af frivillige forsøgspersoner (16).

5.4.4.3 Akutte effekter, dyr

Toluen har lav akut toksicitet ved indånding eller indtagelse. I rotter er LC₅₀ værdien 28,1 mg/L/4 timer ved indånding og LD₅₀ ved indtagelse er 5,58 g/kg lgv.

Ved kortvarig eksponering for toluen forekommer effekter som uro, forøget respirationshastighed, løbende øjne og næse, usikker gang, narkose, startle-reflekser (reaktion ved forskrækkelse), ændret adfærd og øget blodtilstrømning til øre, hænder og fødder (16).

5.4.4.4 Subkroniske effekter, dyr

Efter gentagne eksponeringer for toluen blev der observeret en dosisafhængig effekt på leveren i form af øget vægt og indhold af metabolitter. Denne effekt var dog reversibel. I den sinunasale (bihule og næse) region blev en nedbrydning af epitelet observeret, hvilket skyldes en direkte toksisk effekt (16).

Neurotoksiske effekter som reduceret vægt af hippocampus (en del af hjernen), ændring af neurotransmittere samt påvirkning af hukommelsen (øget tidsforbrug i vand- labyrint) blev observeret efter eksponering for 1500 ppm toluen 6 dage/uge i 6 mdr (16). Neurokemiske ændinger er observeret ved eksponering for toluen helt ned til 100 ppm, 8 t/dag, i 16 uger (16).

Toluen påvirker hørelsen ved tab af sanseceller (ydre hårceller) i øresneglen. Effekten forekom hos rotter allerede efter 5 dages eksponering 16 timer/dag for 1400 ppm (16).

Rottestudier viste udviklingstoksiske effekter som lavere fødselsvægt og længerevarende udviklingsneurotoksicitet ved koncentrationer hvor moderdyret ikke viste toksiske symptomer. NOAEC for nedsat fødselsvægt og forsinket postnatal udvikling er 600 ppm i et studie med eksponering i drægtighedsperiodens dag 9-21, 6 t/dag.

Undersøgelser af gravide kvinder, der sniffede toluen, og deres børn viste de samme effekter, som fundet i dyremodellerne. Begrænsede data på eksponerede arbejdere har vist en øget risiko for spontan abort ved et eksponeringsniveau på omkring 88 ppm (50-150 ppm) (16).

5.4.4.5 Kroniske effekter

IARC har i 1999 vurderet, at der var utilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet i mennesker. Dyreforsøg indikerede, at toluen ikke er carcinogent. Toluen er klassificeret som et gruppe 3 stof (ikke klassificerbart mht. carcinogenicitet i mennesker)(8).

5.4.4.6 Sammenfatning

Toluen har en lav akut toksicitet med en LD₅₀ på 5,58 g/kg ved oral administration i rotter. NOAEC værdier for akutte effekter er i mennesker 40 ppm og i rotter 600 ppm. Toluen har vist neurotoksiske effekter, nedsat hørelse samt udviklingstoksicitet. NOAEC i rotter er 600 ppm for udviklingseffekter. Gravide arbejdere udsat for 50-150 ppm havde øget abortrisiko, data mængden var dog begrænset. Data fra dyrestudier tyder ikke på carcinogene effekter. Toluen er klassificeret i gruppe 3 af IARC.

Tabel 5.2 Toksikologiske data for toluen

gd = drægtighedsdag, pnd=postnatal dag

¹Generelle toksiske effekter

²Udviklingstoksiske effekter

³Øjenirritation

5.4.5 Sundhedsvurdering af toluen

5.4.5.1 Eksponering

Folier til laminering af A4 ark har målene 30,3 cm x 21,6 cm svarende til 6,545 dm². Et lamineret emne har derfor overfladen 2 x 6,545 dm² = 13,09 dm² (= 1309 cm²).

I gennemsnit vejer folien (2 ark) i et lamineret A4 emne 12 g eller 0,012 kg.

Omregning af migrationsmålingerne fra µg/dm² til µg/g kræver multiplikation af den målte værdi med 13,09 dm² / 12 g = 1,0908 dm²/g.

Alle eksponeringsmålinger med migration til kunstig sved og kunstigt spyt har brugt 4 timers ekstraktion. Resultaterne fra tabellerne 4.9 til 4.15 skal derfor multipliceres med 0,25 for at finde koncentrationen efter 1 times ekstraktion, idet der forudsættes lineær sammenhæng.

Disse 2 faktorer giver sammenregnet at værdierne i tabellerne 4.9 til 4.15 skal multipliceres med 0,2727 for at omregne måleværdierne til µg/g /time.

Screeningsanalyserne viste at folie nr. 5 indeholder målelig koncentration af toluen i den semikvantitative GC-MS screening (38 µg/g), men toluen er tillige fundet ved headspace GC/MS-screening i folie nr. 2, 3, 7, 8, 9, og 10.

Eksponering ved indånding

Den inhalerede mængde stof beregnes efter formlen (TGD 2003)[1]:

Den inhalerbare fraktion sættes til 1, hvilket svarer til 100 % (F_resp).

C_inh  er den målte koncentration i 420 L luft. De målte værdier er givet som ng/L, hvilket svarer til µg/m³. Da vi bruger mg/m³ skal måleresultatet divideres med 1000. Ved at forudsætte rummet så begrænset som 20 m³ opnås at en jævn fordeling er sandsynlig. Omregningsfaktor fra de analyserede 420 L til 20 m³ bliver yderligere 47,6. I alt skal de målte koncentrationer altså divideres med 47600.

Inhalationsraten for et barn på 1,5 år er 0,28 m³/time (ud fra 6,8 m³/døgn) (Q_inh)

Varigheden af eksponeringen er som worst case sat til 0,5 time - lige efter afslutning af lamineringsprocessen (T_contact).

Der er forudsat en enkelt eksponering per dag (n).

Legemsvægten er 10 kg svarende til et barn på 1,5 år (BW).

Den inhalerede mængde toluen efter laminering af folie nr. 2 i 30 minutter bliver derfor:

Den inhalerede mængde toluen efter laminering af folie nr. 5 i 30 minutter:

Den inhalerede mængde toluen efter laminering af folie nr. 8 i 30 minutter:

For folie nr. 2 og nr. 8 er kun målt afgivelse af toluen i forbindelse med varmlamineringen.

De lave koncentrationer af toluen, der er tilgængelig for indånding, er for alle 3 folier ubetænkelige i forhold til at NOAEC for mennesker er 150 mg toluen/m³ ved 6 timers eksponering.

MoE er hhv. 100.000.000 for folie nr. 2, 6.000.000 for folie nr. 5 og ca. 39.500.000 for folie nr. 8.

Dermal eksponering

Der blev målt toluen i den kunstige sved fra folie nr. 5 i migrationsmålingen. Dermed er eksponering af huden mulig.

Beregning af potentiel dermal optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

hvor følgende værdier skal indsættes, idet worst case-scenariet for dermal kontakt er sat til 3 timer per dag:

Den aktuelle potentielle hudoptagelse af toluen fra folie nr. 5 bliver derfor:

U_{der, pot}   =   0,61 µg/kg lgv/dag

Oral eksponering

Bidraget fra den orale eksponering for toluen beregnes tilsvarende efter TGD (2003):

Den biotilgængelige del sættes i forbindelse med oral eksponering i alle disse tilfælde til 1, da de undersøgte stoffer er temmelig små molekyler (< 150 g/mol). Der er regnet med at lille barn kan holde ca. 1 dm² af et lamineret emne i munden ad gangen. Tiden for worst case oral kontakt per dag har vi sat til 3 timer/dag (T_contact).

Der er regnet med et 1,5 år gammelt barn med en legemsvægt på 10 kg (BW).

Den orale eksponering bliver derfor:

Og den orale eksponering for toluen i folie nr. 5 bliver derfor:

I_oral   =   1,80 µg/kg lgv/dag

Sundhedsvurdering af toluen i folie nr. 5

I EU's Risk Assessment Report (RAR) for toluen bruges som kritisk værdi NOAEL for det orale subkroniske studie i rotter på 625 mg/kg lgv/dag med en ekstra faktor for et studie af kort varighed.

Margin of exposure (MoE) er beregnet ved, at No oberserved adverse effect level (NOAEL) værdien for den kritiske toksikologiske effekt for toluen er divideret med den fundne eksponering. Da der foreligger en NOAEL værdi for toluen, skal MoE være mindst 100 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Margin of exposure (MoE) for dermal eksponering:

Margin of exposure (MOE) for oral eksponering:

Såvel i forhold til den dermale som den orale eksponering for toluen i folie nr. 5 er den beregnede margin of safety så høj, at der ikke findes grund til at nære sundhedsmæssige betænkeligheder ved forekomsten.

De beregnede sikkerhedsmarginer (MoE) for toluen i folie nr. 5 bliver i forhold til såvel inhalation, som dermal og oral eksponering meget høje og indikerer, at der ingen sundhedsmæssig betænkelighed findes i forhold til toluen i folie nr. 5.

5.5 orto-Xylen

Xylener findes i 3 isomere former, orto-xylen, meta-xylen og para-xylen. De 3 isomere former anvendes som enkeltstoffer, men isomerblandinger har den største kommercielle anvendelse. I de efterfølgende kapitler beskrives anvendelse og fysisk-kemiske data for de enkelte isomerer. Toksikologisk minder stofferne om hinanden. Den største viden haves om isomer-blandinger, så xyleners toksikologiske egenskaber beskrives i kapitel 5.8 Xylen-blanding.

5.5.1 Anvendelse

orto-Xylen anvendes i industrien som råmateriale i produktion af blødgørere, alkyd resin, glasforstærkede polyestere, fremstilling af phthalsyreanhydrid, farvestoffer, insekticider samt vitaminer og farmaceutiske produkter (3). Xylener (blanding af alle tre isoformer) tilsættes brændstof i mængder på 10-22 %.

5.5.2 Identifikation

orto-Xylen er let antænding og har en sødlig aromatisk lugt. orto-Xylen er praktisk taget uopløseligt i vand men kan opløses i alkohol, æter, acetone og benzen (19). Lugtgrænsen er 0,05 ppm i luft og 1,8 ppm over vandig opløsning (3).

Identifikation:
Stofnavn:	orto-xylen
Synonymer:	1,2-Dimethylbenzene, 1,2-xylene, 3,4-xylene, o-dimethylbenzene, o-methyltoluene, o-Xylene, o-xylol
CAS-nr:	95-47-6
EINECS Nr:	202-422-2
Molekyleformel	C8-H10
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	XN;R20/21 XI;R38 25 ppm, (109 mg/m³), H¤ (5)

¤ Stoffet kan optages gennem huden.

5.5.3 Fysisk-kemiske data

5.6 meta-Xylen

5.6.1 Anvendelse

meta-Xylen anvendes som et opløsningsmiddel i industrien. Det bruges under fremstillingen af farvestoffer og organiske synteser, især ved fremstillingen af isophthalsyre. Xylen bruges også i fremstillingen af insekticider, polyestre og alkyd resiner. Xylener (blanding af alle tre isoformer) tilsættes brændstof i mængder på 10-22 %. meta-Xylen tilsættes især til flybrændstof (3).

5.6.2 Identifikation

meta-Xylen har en sødelig, karakteristisk, aromatisk, benzen-lignende lugt. meta-Xylen er brændbar ved kontakt med åben ild. Lugtgrænsen for xylen i luft er 1 ppm (19). Lugtgrænsen er 1 ppm i vand. Smagsdetektionsgrænsen er på 0,3 ppm (3).

Identifikation:
Stofnavn:	meta-Xylen
Synonymer:	3-Xylene, 1,3-dimethylbenzene, 1,3-xylene, m-dimethylbenzene, m-methyltoluene, m-xylene, m-xylol
CAS-nr:	108-38-3
EINECS Nr:	203-576-3
Molekyleformel	C8-H10
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	XN;R20/21 XI;R38 25 ppm, (109 mg/m3), H¤ (5)

¤ Stoffet kan optages gennem huden

5.6.3 Fysisk-kemiske data

5.7 para-Xylen

5.7.1 Anvendelse

para-Xylen anvendes i syntese af terephthalsyre til brug i polyesterresiner og -fibre. para-Xylen anvendes også i den farmaceutiske industri, i produktion af insekticider, i organiske synteser, i brændstof samt i malings- og trykkeribranchen.

5.7.2 Identifikation

para-Xylen har en sødlig og aromatisk lugt. para-Xylen er let antændelig ved normal temperatur. Lugtgrænsen er 0,05 ppm i luft.

Identifikation:
Stofnavn:	para-Xylen
Synonymer:	1,4-dimethylbenzene, 1,4-xylene, 4-xylene, benzen, p-dimethylbenzen p-methyltoluen, p-xylen, p-xylol
CAS-nr:	106-42-3
EINECS Nr:	203-396-5
Molekyleformel	C8-H10
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	XN;R20/21 XI;R38 25 ppm, (109 mg/m3), H¤ (5)

¤ Stoffet kan optages gennem huden

5.7.3 Fysisk-kemiske data

5.8 Xylen-blanding

5.8.1 Anvendelse

Xylen blandinger bruges til fremstillingen af phthalsyreanhydrid, isophthalsyre, terephthalsyre og deres dimetylestere, der bruges i produktionen af polyesterfibre. Xylener bruges også i produktionen af fernis, maling, lakker, farmaceutiske produkter, insektspray, som opløsningsmiddel i lime og indirekte i tilsætningsmidler til fødevarer. Xylener tilsættes også i brændstoffer, især flybrændstof (3).

5.8.2 Identifikation

Xylen-blandingen har en sødlig lugt (3) og er let antændelig. Lugtgrænsen er 4,5 mg/m³ eller 1 ppm ved en ti-sekunders eksponering.

Identifikation:
Stofnavn:	Xylen-blanding
Synonymer:	Xylener, dimethylbenzen
CAS-nr:	1330-20-7
EINECS Nr:	215-535-7
Molekyleformel	C8-H10
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³)	XN;R20/21 XI;R38 25 ppm (109 mg/m³), H¤ (5)

¤ Stoffet kan optages gennem huden

5.8.3 Fysisk-kemiske data

De tre isomerer har meget ens kemiske egenskaber, hvilket resulterer i ens absorption, distribution og udskillelse. De tre isomerer bliver omdannet i kroppen af det samme enzym og danner 2,3,4-isomerer af methylhippursyre.

Der ser ud til at være forskel i potensen af de tre isomerer afhængigt af, hvilke effekter der studeres. Potensen af isomererne varierer dog fra effekt til effekt.

I industrielt øjemed bruges gerne et blandingsprodukt af de tre isomerer. Den toksikologiske evaluering vil derfor være en samlet vurdering af alle isomere former.

5.8.4 Toksikologiske data

5.8.4.1 Optagelse

Optagelse af xylener kan ske ved indånding, gennem indtagelse, ved kontakt med øjnene og i begrænset omfang gennem huden (19).

5.8.4.2 Akutte toksiske effekter, mennesker

Effekterne af korttidseksponeringer for xylener ved enten indånding eller direkte kontakt er irritation af hud, øjne og slimhinder i næse og luftveje. Andre effekter er nedsat lungefunktion, hovedpine, svimmelhed og neurologiske effekter som uro, glemsomhed og nedsat koncentrationsevne. Eksponering for høje koncentrationer af xylener giver manglende evne til muskelkoordinering (rystelser), mental forvirringstilstand og narkotiske effekter på centralnervesystemet evt. med respirationsstop til følge (19).

5.8.4.3 Akutte toksiske effekter, dyr

Akutte effekter i luftvejene efter korttidseksponering for xylener er nedsat vejrtrækningsfrekvens, besværet vejrtrækning, irritation af de respiratoriske luftveje samt betændelsestilstand i lungerne, lungeødem og -blødning.

Effekter på nyrer og lever ses i form af en øget enzymaktivitet, øget cytokrom P450 mængde og øget relativ organvægt.

Af neurologiske effekter ses narkose, afkræftelse, ukoordinerede bevægelser, rystelser, spasmer, ændret adfærd, ændret reaktion på lysimpulser, forøget høretærskel, høretab, nedsat acetylcholin i midthjernen og noradrenalin i hypothalamus (indikerer effekter på søvn og hukommelse) (19).

5.8.4.4 Subkroniske effekter

Ved længere tids eksponering ses neurologiske effekter som forøget mængde af enzymer i hjernen, ændringer af membranerne i axonerne og adfærdsændringer. I flere studier medførte xylen adfærdseffekter, som nedsat indlæring og muskelkoordinering ved 100 ppm, 6 timer/dag i 1-6 måneder. Irreversible høreskader blev observeret efter eksponering for 800 ppm xylen, 14 timer/dag i 6 uger.

Humane eksponeringsdata antyder en mulig sammenhæng mellem reproduktions- og udviklingseffekter og udsættelse for xylen. Der var dog samtidig eksponering for andre opløsningsmidler.

I dyrestudier har både xylenblandingen og de enkelte isomerer vist sig at have fosterskadende effekter i mus, rotter og kaniner. Der er f.eks. set øget forekomst af skeletdefekter, forsinket forbening, fosterdød, interne blødninger i organer og nedsat fødselsvægt. Baseret på flere studier forekommer udviklingstoksiske effekter i rotter ved 350 ppm eller højere. Neurologiske adfærdsændringer i unger eksponeret i drægtighedsperioden kunne observeres ved koncentrationer ned til 200 ppm, 6 timer/dag på drægtighedsdage 4-20 (19).

5.8.4.5 Kroniske effekter

I 1999 fandt IARC, at der var utilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet i mennesker og dyr. Xylen er klassificeret som et gruppe 3 stof (not classifiable as to its carcinogenicity to humans)(8).

Der er ikke blevet udført langtidsstudier i dyr af de respiratoriske, gasto-intestinale, nyre eller neurologiske effekter af blandingsproduktet eller de enkelte isomer former.

5.8.4.6 Sammenfatning

Efter akut eksponering for xylen har man set i både mennesker og dyr primært respiratoriske og neurologiske effekter, men også effekter på lever og nyrer er observeret. Ved længere tids eksponering er der observeret neurologiske effekter på det motoriske system, nedsat indlæringsevne/hukommelse og adfærdsændringer. Ved højere doser forekommer irreversible høreskader. Ved erhvervsmæssig eksponering for xylen er der mistanke om fosterskadende effekter i form af øget abortrisiko. Dyrestudier har vist, at xyleneksponering giver fosterskadende effekter i koncentrationer ned til 200 ppm.

Tabel 5.3 Toksikologiske data. Data er udvalgt efter at være pålidelige studier i forskellige kategorier af effekter med de laveste værdier.

gd = drægtighedsdag

¹ Teratogene effekter, tab af postimplantationer

² Udviklings effekter, nedsat motorisk kontrol, forringet hukommelse

³ Udviklings/teratogene effekter, nedsat fødselsvægt

⁴ Neurologiske effekter

5.8.5 Sundhedsvurdering af xylener

5.8.5.1 Eksponering

Folier til laminering af A4 ark har målene 30,3 cm x 21,6 cm svarende til 6,545 dm². Et lamineret emne har derfor overfladen 2 x 6,545 dm² = 13,09 dm² (= 1309 cm²).

I gennemsnit vejer folien (2 ark) i et lamineret A4 emne 12 g eller 0,012 kg.

Omregning af migrationsmålingerne fra µg/dm² til µg/g kræver multiplikation af den målte værdi med 13,09 dm² / 12 g = 1,0908 dm²/g.

Alle eksponeringsmålinger med migration til kunstig sved og kunstigt spyt har brugt 4 timers ekstraktion. Resultaterne fra tabellerne 4.9 til 4.15 skal derfor multipliceres med 0,25 for at finde koncentrationen efter 1 times ekstraktion, idet der forudsættes lineær sammenhæng.

Disse 2 faktorer giver sammenregnet at værdierne i tabellerne 4.9 til 4.15 skal multipliceres med 0,2727 for at omregne måleværdierne til µg/g /time.

Screeningsanalyserne viste at folie nr. 5 indeholder kvantiterbar koncentration af xylen i den semikvantitative GC-MS screening (72 µg/g). Desuden viste headspace GC/MS-screeningen, at også folie nr. 2, 3, 7, 8, 9 og 10 indeholder xylen, men der er ikke målt mængder.

I migrationsmålingerne er o-xylen bestemt alene, mens meta- og para-xylen er målt sammen. Da de toksikologiske forhold for de tre forbindelser ligner hinanden så meget har vi valgt at også eksponering og sundhedsvurdering foregår samlet for xylen.

Kun folie nr. 5 indeholder xylen i målelige mængder.

Eksponering ved indånding

Den inhalerede mængde stof beregnes efter formlen (TGD 2003)[1]:

Den inhalerbare fraktion sættes til 1, hvilket svarer til 100 % (F_resp).

C_inh  er den målte koncentration i 420 L luft. De målte værdier er givet som ng/L, hvilket svarer til µg/m³. Da vi bruger mg/m³ skal måleresultatet divideres med 1000. Ved at forudsætte rummet så begrænset som 20 m³ opnås at en jævn fordeling er sandsynlig. Omregningsfaktor fra de analyserede 420 L til 20 m³ bliver yderligere 47,6. I alt skal de anførte koncentrationer altså divideres med 47600.

Inhalationsraten for et barn på 1,5 år er 0,28 m³/time (ud fra 6,8 m³/døgn) (Q_inh)

Varigheden af eksponeringen er som worst case sat til 0,5 time - lige efter afslutning af lamineringsprocessen (T_contact).

Der er forudsat en enkelt eksponering per dag (n).

Legemsvægten er 10 kg svarende til et barn på 1,5 år (BW).

Den inhalerede mængde xylen efter laminering af folie nr. 5 i 30 minutter bliver derfor:

Sammenholdes dette med den laveste LOAEC værdi på 61 mg/m³ (14 ppm) fås en MoE på 10.900.000. Selvom det er beregnet i forhold til et effektniveau, findes der ingen grund til sundhedsmæssig betænkelighed i forbindelse med xylen afgivelsen fra folie nr. 5

Dermal eksponering

Der blev målt forekomst af xylen i den kunstige sved fra folie nr. 5. Dermed er eksponering af huden mulig.

Beregning af potentiel dermal optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

hvor følgende værdier skal indsættes, idet worst case-scenariet for dermal kontakt er sat til 3 timer per dag:

Den aktuelle potentielle hudoptagelse af xylen fra folie nr. 5 bliver derfor:

U_{der, pot}   =   0,27 µg/kg lgv/dag

Oral eksponering

Bidraget fra den orale eksponering for xylen beregnes tilsvarende efter TGD (2003):

Den biotilgængelige del sættes i forbindelse med oral eksponering i alle disse tilfælde til 1, da de undersøgte stoffer er temmelig små molekyler (< 150 g/mol). Der er regnet med at lille barn kan holde ca. 1 dm² af et lamineret emne i munden ad gangen. Tiden for worst case oral kontakt per dag har vi sat til 3 timer/dag (T_contact).

Der er regnet med et 1,5 år gammelt barn med en legemsvægt på 10 kg (BW).

Den orale eksponering bliver derfor:

Og den orale eksponering for toluen i folie nr. 5 bliver derfor:

I_oral   =   0,36 µg/kg lgv/dag

Sundhedsvurdering af xylen i folie nr. 5

Eksponeringen skal sættes i forhold til et oralt rottestudie (gavage) på 103 uger, hvor dyrene blev doseret 5 dage/uge. NOAEL var i dette studie 250 mg/kg lgv på doserede dage. Omregnet til daglig dosering bliver det 179 mg/kg lgv/dag.

Margin of exposure (MoE) er beregnet ved, at No oberserved adverse effect level (NOAEL) værdien for den kritiske toksikologiske effekt for xylen er divideret med den fundne eksponering. Da der foreligger en NOAEL værdi for den kritiske effekt af xylen, skal MoE være mindst 100 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Margin of exposure (MoE) for dermal eksponering:

Margin of exposure (MOE) for oral eksponering:

Hverken i forhold til den mulige inhalations, dermale eller orale eksponering indikerer de beregnede margin of exposure-værdier (MoE), at der findes grund til at nære sundhedsmæssige betænkeligheder ved forekomsten af xylen i folie nr. 5.

5.9 Diethylhexylftalat (DEHP)

5.9.1 Anvendelse

Di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP) er den hyppigst anvendte blødgører. På grund af de reproduktionstoksiske egenskaber (se senere) er DEHP dog ved at blive udfaset og erstattet af andre blødgørere. Det sættes til polymerer f.eks. polyvinylchlorid (PVC) for at opnå fleksibilitet. Disse polymerprodukter anvendes bl.a. i byggematerialer, tøj, og imiteret læder. DEHP anvendes også i ikke polymerprodukter, som lakker, maling, klæbere, spartelmasse, trykfarver samt i naturlige og syntetiske gummimaterialer. Produkter som tekstilfarve, keramiske materialer for elektroniske komponenter, tekstiloverfladebehandlings-/imprægneringsmidler og undervognsbehandlingsspray indeholder ligeledes DEHP (22,23).

5.9.2 Identifikation

DEHP har en svag lugt og er uopløseligt i vand, men kan opløses i materialer, der indeholder lipoproteiner.

Identifikation:
Stofnavn:	Diethylhexylftalat
Synonymer:	DEHP, bis(2-ethylhexyl)ftalat, di(2-ethylhexyl)ftalat, 1,2-benzenedicarboxylic acid, cctyl ftalate, ethyl hexyl ftalat, di- octyl ftalate (DOP)
CAS-nr:	117-81-7
EINECS Nr:	204-211-0
Molekyleformel	C24-H38-O4
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 AT’s grænseværdi (mg/m³)	REP2;R60-61 3 mg/m³

5.9.3 Fysisk-kemiske data

5.9.4 Toksikologiske data

5.9.4.1 Optagelse

Optagelse af DEHP kan ske ved inhalation, ved indtagelse og i meget begrænset omfang gennem huden (23).

5.9.4.2 Akutte effekter, mennesker

Studier af akutte effekter i mennesker begrænser sig til et case studie, hvor to mænd havde indtaget henholdsvis 5 g og 10 g. Kun indtagelsen af 10 g gav mildt mavebevær og mavekatar.

5.9.4.3 Akutte effekter, dyr

Akut toksicitetstests viser, at DEHP har en meget lav akut toksisk effekt med LD₅₀ >10000 mg/kg lgv for mus og LD₅₀ >20000 mg/kg lgv for rotter.

5.9.4.4 Subkroniske effekter

Et enkelt studie af for tidligt fødte børn indikerer toksiske effekter gennem indånding af aerosoler i dosisområdet 1 µg/time til 4 200 µg/time.

Ved gentagne eksponeringer i dyr er der observeret mindre alvorlige effekter på lever og nyrer, som forøget relativ vægt. Den laveste NOAEL værdi er 28,9 mg/kg lgv/dag for hanrotter.

DEHP har vist sig reproduktionstoksisk især på de hanlige kønsorganer i form af reduceret testikelstørrelse, spermproduktion og kryptorchisme, men også effekter på hunrotter som forsinket kønsmodning og irregulær cyklus er observeret. Studier med unge dyr har vist, at de er mere sensitive end voksne dyr. I en EU-risikovurderingen fra 2003 bruges en NOAEL værdi på 4,8 mg/kg lgv/dag fra et oralt multigenerationsstudie med rotter til risikokarakteriseringen for mennesker. Dette studie er udført i overensstemmelse med OECD guideline 416. De kritiske effekter var testikeltoksicitet og hæmning af testikeludviklingen hos hanunger (23).

Teratogenstudier har vist effekter hos fostre som sammenkrøllet eller ingen hale, skeletdefekter (sammenvoksede eller forgrenede ribben), 3-delt venstre lunge og umodne lunger. Endvidere er der fundet deformiteter på hjerne, urinveje, gonader og nyrer efter eksponeringer i drægtighedsperioden ved doser omkring 1000 mg/kg lgv/gd 6-15. Laveste NOAEL for udviklings toksiske effekter er fundet til 44 mg/kg lgv/dag ved eksponering for DEHP på dag 0 til 17 af drægtigheden (gd 0-17) og 91 mg/kg lgv/dag i gd 0-17 for toksiske effekter på moderdyret (23).

Et nyligt publiceret studie med Wistar rotter fandt en NOAEL værdi på 1,215 mg/kg/dag for effekter på spermproduktion og anomaliteter i reproduktionsorganerne hos hanner (24) hvis moderdyr blev doseret under gestationsperioden og diegivningen. Et multigenerationsstudie (25) med Sprague-Dawley rotter observerede ingen reproduktionstoksiske effekter i doser lavere end 391-592 mg/kg lgv/dag med undtagelse af ’små testikler’ i en let forhøjet frekvens ved doser på ned til 14 -23 mg/kg lgv/dag.

5.9.4.5 Kroniske effekter

DEHP anses for ikke mutagent, da in vitro og in vivo studier hovedsageligt er negative. DEHP inducerer levertumorer i rotter og mus. Eksperter, bl.a. IARC har vurderet, at den underliggende biologiske mekanisme er ikke relevant i mennesker. IARC vurderer derfor, at der er tilstrækkeligt bevis for de carcinogene effekter i dyr, men at der er utilstrækkeligt bevis for de carcinogene effekter i mennesker. Samlet indplaceres DEHP i gruppe 3 (not classifiable as to its carcinogenicity to humans).

5.9.4.6 Sammenfatning

DEHP har en lav akut toksicitet, men kan ved længere tids indtagelse give effekter på lever og nyrer. Laveste NOAEL for nyre- og systemiske effekter er 28,9 mg/kg lgv/dag i hanrotter. Korttidseksponeringer for DEHP nedsætter spermproduktionen i mus og rotter. Laveste NOAEL-værdi for systemiske ændringer er på 4,8 mg/kg lgv/dag. Ved en eksponering før puberteten ses en forsinkelse af kønsmodningen. Eksponering af drægtige mus og rotter havde effekter på fosterudviklingen i form af deformiteter og en reduktion af fostrenes vægt og overlevelse. NOAELs mellem 40 mg/kg lgv/dag og 300 mg/kg lgv/dag. Ved livstidseksponering blev der fundet effekter på nyrer og tumorer i leveren på mus og rotter ved en mekanisme, der ikke er relevant for mennesker. DEHP vurderes derfor som ikke-kræftfremkaldende for mennesker.

Tabel 5.4 Toksikologiske data for DEHP

gd= drægtighedsdag

¹ Forøget relativ vægt af lever og nyrer. Reduceret relativ vægt af testikler.

² Toksiske effekter i sertoliceller i testikler.

³ Nyreeffekter

⁴ Systemiske, ikke neoplastiske effekter, herunder nyre- og levereffekter

⁵ Effekt på fertiliteten

⁶ Teratogen effekt

⁷ Hanlige reproduktionsorganar påvirket

⁸ Små testikler

5.9.5 Sundhedsvurdering af DEHP

5.9.5.1 Eksponering

Folier til laminering af A4 ark har målene 30,3 cm x 21,6 cm svarende til 6,545 dm Et lamineret emne har derfor overfladen 2 x 6,545 dm² = 13,09 dm² (= 1309 cm²).

I gennemsnit vejer folien (2 ark) i et lamineret A4 emne 12 g eller 0,012 kg.

Omregning af migrationsmålingerne fra µg/dm² til µg/g kræver multiplikation af den målte værdi med 13,09 dm² / 12 g = 1,0908 dm²/g.

Alle eksponeringsmålinger med migration til kunstig sved og kunstigt spyt har brugt 4 timers ekstraktion. Resultaterne fra tabellerne 4.9 til 4.15 skal derfor multipliceres med 0,25 for at finde koncentrationen efter 1 times ekstraktion, idet der forudsættes lineær sammenhæng.

Disse 2 faktorer giver sammenregnet at værdierne i tabellerne 4.9 til 4.15 skal multipliceres med 0,2727 for at omregne måleværdierne til µg/g /time.

Screeningsanalyserne viste at folie nr. 8 og nr 9 indeholder målelige koncentrationer af DEHP i den semikvantitative GC-MS screening (hhv. 500 og 760 µg/g).

Kun på folie nr. 8 er der foretaget målinger, der muliggør en vurdering af eksponeringen.

Eksponering ved indånding

Der blev ikke frigivet DEHP under varmlaminering af folie nr. 8. DEHP anses derfor ikke for at være tilgængelig for optagelse ved indånding fra dette lamineringsfolie.

Dermal eksponering

Der blev målt forekomst af DEHP i den kunstige sved fra folie nr. 8. Dermed er eksponering af huden mulig. Der er ingen valide data om DEHP’s optagelse gennem huden hos mennesker. I rotter og marsvin er hudoptagelsen fundet til 10-20 % i løbet af 24 timer. Hudoptagelsen er ca. 4 gange mindre i mennesker. I EU’s risikovurdering sætter man derfor biotilgængeligheden for mennesker ved hudkontakt til 5 % (23).

Beregning af potentiel dermal optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

hvor følgende værdier skal indsættes, idet worst case-scenariet for dermal kontakt er sat til 3 timer per dag:

Under antagelse af 100 % optagelse bliver den maksimale, potentielle hudoptagelse af DEHP fra folie nr. 8 derfor:

U_{der, pot}   =   0,032 µg/kg lgv/dag

Hvis der medregnes en biotilgængelighed på 5 %, bliver den potentielle hudoptagelse:

U_{der, pot}   =   0,032 µg/kg lgv/dag x 5 % = 0,0016 µg/kg lgv/dag

Oral eksponering

Den orale eksponering for DEHP beregnes tilsvarende efter TGD (2003):

Den biotilgængelige del sættes i forbindelse med oral eksponering i alle tilfælde til 1, da der er tale om målte koncentrationer i kunstig spyt. Der er regnet med at lille barn kan holde ca. 1 dm² af et lamineret emne i munden ad gangen. Tiden for worst case oral kontakt per dag har vi sat til 3 timer/dag (T_contact).

Der er regnet med et 1,5 år gammelt barn med en legemsvægt på 10 kg (BW).

Den orale eksponering bliver derfor:

Og den orale eksponering for DEHP i folie nr. 8 bliver derfor:

I_oral   =   0,083 µg/kg lgv/dag

Sundhedsvurdering af DEHP i folie nr. 8

Vi vælger at bruge den NOAEL værdi på 4,8 mg/kg lgv/dag fra et oralt 3-generations rottestudie som er brugt i EU risikovurderingen fra 2003.

Margin of exposure (MoE) er beregnet ved, at No oberserved adverse effect level (NOAEL) værdien for den kritiske toksikologiske effekt for DEHP er divideret med den fundne eksponering. Da der foreligger en NOAEL værdi for den kritiske effekt af xylen, skal MoE være mindst 100 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Margin of exposure (MoE) for dermal eksponering:

Margin of exposure (MOE) for oral eksponering:

De MoE værdier, der er fundet for DEHP i færdiglamineret folie nr. 8 giver ingen grund til at regne med en sundhedsmæssig risiko ved små børns brug af laminerede emner af dette folie som legetøj.

5.9.6 Konklusion med hensyn til brug af visse lamineringsmaterialer i børneinstitutioner

Baseret på resultater af semikvantitative GC/MS-screeninger af indholdsstofferne i en lang række indkøbte lamineringsmaterialer blev udvalgt et antal folier til kvantificering af afgivelse af indholdsstofferne. Omstændighederne ved målingerne af de afgivne stoffer blev tilpasset, så de målte parametre kunne bruges til beregning af eksponeringen af et barn på 1½ år i tilfælde af, at de færdiglaminerede emner af barnet og institutionen opfattes som legetøj og håndteres på den måde.

Der er opstillet nogle worst case-scenarier for små børns håndtering af laminater som legetøj, og et antal ligninger til beregning af eksponeringen fra laminerede emner blev opstillet i overensstemmelse med retningslinierne i European Chemicals Bureau: Technical Guidance Document for Risk Assessment (2003), part 1.

Eksponering kan forventes at finde sted i forbindelse med varmlaminering ved indånding af stoffer frigivet til indåndingsluften, ved sutten på det laminerede emne og endelig ved afgivelse af de kemiske stoffer til barnets håndflader under leg med emnet og optagelse gennem huden og ved sutten på fingrene. Det er anset, at hudeksponeringen er betinget af, at den kemiske forbindelse migrerer ud i kunstig sved. Omfanget af oral eksponering bestemmes af hvor meget stof, der migrerer over i kunstigt spyt per tidsenhed. Der er derfor målt migration af en række sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til kunstig sved og kunstigt spyt.

Der er opstillet toksikologiske profiler for nogle udvalgte semikvantitativt målte indholdsstoffer. Derefter er beregnet eksponeringer i forhold til de opstillede scenarier ved hjælp af de valgte ligninger.

Margin of exposure (MoE) er beregnet for hvert stof ved, at NOAEL værdien fra det kritiske toksikologiske studie blev divideret med den fundne eksponering. Man kan vurdere, omMoE er acceptabel ved at dividere NOAEL værdien med en række usikkerhedsfaktorer (SF). Generelt anvendes SF₁ = 10 gange ved data fra dyrestudier, SF₂ = 10 for at tage højde for særligt følsomme individer eller grupper, og SF₃ = 10, hvis data giver en LOAEL i stedet for en NOAEL. Der kan desuden findes andre grunde til at bruge ekstra sikkerhedsfaktorer, fx at data stammer fra et kortvarigt studie. Det vil sige, at MoE almindeligvis skal være mindst 100-1000 for, at eksponeringen er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Hvis MoE er marginal, kan man foretage en specifik vurdering med anvendelse af andre usikkerhedsfaktorer. Det er gjort i denne rapport for phenol i Folie nr. 5 (blød, varmlamineret). Anvendelse af de generelle usikkerhedsfaktorer viste, at MoE var for lav for de opstillede eksponeringsscenarier, hhv. ca. 660 og 350 for dermal og oral eksponering. Derfor blev der foretaget en specifik vurdering. Denne viste, at den kombinerede eksponering ved hudkontakt med og sutning på et lamineret emne ikke udgjorde et sundhedsmæssigt problem.

Risikovurderingerne viste, at de øvrige undersøgte folier heller ikke er sundhedsmæssigt betænkelige som legetøj, da de semikvantitative målinger af indholdsstoffer viste meget lave indhold og frigivelse af sundhedsskadelige kemikalier. De beregnede MoE for eksponeringer for disse kemikalier er meget høje.

[13] kg lgv = kilogram legemsvægt

[14] lac = diegivningsperioden

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.