| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs

7 Sundhedsmæssig vurdering

• 7.1 Indledning
• 7.2 Metode
  • 7.2.1 Eksponeringsveje
  • 7.2.2 Eksponeringsscenarier
• 7.3 Udvalgte stoffer
  • 7.3.1 Benzothiazol
  • 7.3.2 Cyclohexanamin
  • 7.3.3 Dicyclohexylamin
  • 7.3.4 Dibutylftalat
  • 7.3.5 Konklusion

7.1 Indledning

I nærværende kapitel bliver de potentielle sundhedsmæssige effekter af de identificerede stoffer vurderet. Vurderingen er baseret på worst case-scenarier for fodboldspillere, der anvender kunstgræsbaner.

For hvert af de identificerede og kvantificerede stoffer foreligger der oplysninger om stoffernes identitet og om deres kemiske og fysiske egenskaber. Oplysningerne omhandler tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, vægtfylde, damptryk og opløselighed.

Der er blevet foretaget en gennemgang af litteratur via internationale databaser og supplerende søgninger i faglitteratur. Da udenlandske undersøgelser har vist, at effekter som følge af inhalering af dampe er uden betydning, er der blevet fokuseret på effekter som følge af optagelse af stoffer gennem hud eller via oral indtagelse. Oral indtagelse kan forekomme ved inhalering af fx gummipartikler. De vigtigste forsøgsresultater og virkninger i den fundne litteratur præsenteres. Det overordnede mål har været at finde data for NOAEL/LOAEL (No or Low Observed Adverse Effect Levels) på de udvalgte stoffer eller andre relevante data, som måtte være tilgængelige, og som har kunnet bidrage yderligere til vurderingen.

På baggrund af NOAEL eller lignende data samt mængden af stof, den eksponerede person udsættes for, beregnes en sikkerhedsmargin (MOS). Når marginen er fastlagt, kan det vurderes, hvorvidt stoffet potentielt har en negativ sundhedsmæssig virkning ved brug af fodboldbaner belagt med de i undersøgelsen testede kunstgræsmåtter, infill og pad.

7.2 Metode

7.2.1 Eksponeringsveje

I de indledende sundhedsmæssige screeninger er der fundet sundhedsskadelige stoffer i både gummigranulat og kunstgræsmateriale.

Der lægges i vurderingen udelukkende vægt på optag af stoffer fra gummipartikler.

Det antages i modellen, at stofferne kan absorberes (optages) i kroppen ved oral indtagelse via slugning af ophvirvlede gummipartikler eller tilsvarende indånding af større partikler, som ikke når de nedre luftveje, samt via migration af stoffer fra opsamlede gummipartikler til hud via afsondret sved. Det er således valgt ikke at se på indånding af stoffer i gasform, idet de udenlandske undersøgelser har vist, at dette ikke er et sundhedsmæssigt problem.

7.2.2 Eksponeringsscenarier

Der findes ingen oplysninger i (TGD 2003) vedrørende mængden af gummipartikler, som overføres.

I stedet er benyttet eksponeringsscenarier fra udenlandske undersøgelser som beskrevet i afsnit 4.2.4.

Det er valgt at benytte worst case-betragtninger, så de maksimale eksponeringer for gummipartikler benyttes til beregning af stofeksponeringen.

Hudkontakt

• Scenarie 6: Juniorer (16-19 år)
  
  

  Kropsvægt = 65 kg
  Hudoverflade, som eksponeres = 6.600 cm²
  Varighed pr. gang = 2 timer
  Antal gange pr. uge = 7 gange
  Varighed i måneder = 5,5 måneder

Udover ovenstående opgørelse over spilletid skal tillægges 2 kampe på 2 timer i 3 måneder. Det antages, at disse finder sted i samme periode som træningen.

Det resulterer i en ugentlig hudeksponering på 49.500 mg gummigranulat eller 109 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag (109 mg/kg/dag= 49500mg pr. uge/7 dage/65 kg).

Oralt indtag

I den norske undersøgelse (Tore Sander, 2006) er absolut worst case sat til et sted mellem 23,7 mg/kg kropsvægt pr. dag og 93,4 mg gummigranulat/kg kropsvægt pr. dag med en varighed på 6 måneder.

Scenarierne, der lægges til grund for det estimerede indtag, tager udgangspunkt i oralt indtag på 1,0 g gummistøv pr. kamp. Det forekommer urealistisk højt på grund af den ubehagelige smag af gummi, men er alligevel lagt til grund.

Det er som worst case valgt at vurdere for 93,4 mg/kg kropsvægt pr. dag..

Beregning

Eksponeringsscenarierne er defineret i henhold til EUs Technical Guidance Document (TGD, 2003).

Optagelsen af et stof enten via hud eller oralt beregnes som:

I = Q * M * F/BW

Hvor:

Således er I = Q * F * 109 mg/kg for hud med den benyttede eksponering for gummipartikler.

Der foreligger kun analysedata for udvaskning af stof til vand (µg udvasket stof/liter vand) over 24 timer. Disse data benyttes til beregning af stofkoncentrationen, Q, idet der er benyttet 100 gram gummigranulat pr. liter vand. Det antages, at den udvaskede mængde stof pr. gram granulat til vand tilsvarende kan udvaskes til sved og herfra optages gennem hud.

Q (mg stof/gram) = koncentration i udvaskningsforsøg (mg/l)/100 gram.

Hvis der ikke findes tilgængelige data for optagelse gennem huden, antages 100 % optagelse (F = 1), hvis stoffets log K_OW < 4, og 10 % optagelse (F = 0,1), hvis log K_OW < -1 og log K_OW > 4.

Hvis der ikke findes tilgængelige data for oral optagelse, antages 100 % optagelse, dvs. F = 1.

Risikovurdering

I vurderingen af de sundhedsmæssige risici skal den beregnede eksponering, dvs. optagelse, sammenlignes med NOAEL eller lignende værdier. Da NOAEL typisk er baseret på tests på dyr, beregnes en sikkerhedsmargin (MOS: Margin of Safety) ved at dividere NOAEL i mg/kg k.v. med eksponeringen/optagelsen.

Hvis data for dyr er baseret på et kronisk langtidsstudie af høj kvalitet, er sikkerhedsfaktoren i risikovurderingen typisk 10. De anvendte sikkerhedsfaktorer, der anvendes til udledning af en NOAEL for mennesker, er tit baseret på dyreforsøg med fx mus eller rotter. Der anvendes fx en faktor 10 for ekstrapolation mellem arter (forskellige arter) og en faktor 10 til brug for at beskytte følsomme individer inden for arten, såsom børn. Hvis dataene er baseret på LOAEL eller et subkronisk studie, tilføjes der en yderligere sikkerhedsfaktor (typisk 10). Den totale sikkerhedsfaktor er det samlede produkt af de individuelle sikkerhedsfaktorer.

I vurdering af sundhedsmæssige virkninger bruges MOS ikke til sensibiliserende virkninger, da virkningerne ikke har en nedre koncentrationsgrænse.

7.3 Udvalgte stoffer

Stofferne, som er beskrevet i det følgende, er udpeget til at være mest væsentlige, hvad angår sundhedsrisiko ved brug af produkterne. Det drejer sig om følgende stoffer:

• Benzothiazol
• Dicyclohexylamin
• Cyclohexanamin
• Dibutylftalat

Sundhedsvurderingen for stofferne følger:

7.3.1 Benzothiazol

7.3.1.1 Identitet

Navn	Benzothiazol
CAS-nr.	95-16-9
EINECS-nr.	202-396-2
Molekylformel	CtH5NS
Stoffets opbygning
Molvægt (g/mol)	135,19
Synonymer
Beskrivelse	Gul væske
Kogepunkt	227 °C (Budavari, 1996)
Smeltepunkt	2 °C (Weast, 1976)
Opløselighed	3000 mg/l, 25 °C, vand (Iuclid dataset benzothiazol) Stoffet er svagt opløseligt i vand, alkohol og svovlkulstof, (Lide, 1996)
Fordelingskoefficient Log Kow	2 (Iuclid dataset benzothiazol)
Damptryk	0,13 hPa ved 20 °C (Iuclid dataset benzothiazol)
Lugt	Ubehagelig lugt (Lewis, 1993)

7.3.1.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet ved udvaskningsforsøg af infill nr. 1, 2, 3 og 14 i koncentrationer fra 245-578 µg/l. Der er endvidere en lille mængde i nr. 10 (10 µg/l). Stoffet findes også ved udvaskning i calciumchlorid i sammenlignelige koncentrationsniveauer.

7.3.1.3 Stoffets funktion

Stoffet formodes at stamme fra nedbrydningsprodukter af tilsatte mercaptobenzothiasolbaserede acceleratorer.

7.3.1.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er ikke opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005), men findes på den på den vejledende liste til selvklassificering (Miljøstyrelsen, 2001) angivet som:

Der er ingen dansk arbejdshygiejnisk grænseværdi for stoffet.

7.3.1.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes som datablad i IUCLID.

Akut toksicitet

Data for akut toksicitet:

• LD₅₀ rotte, oral 177-479 mg/kg (Iuclid dataset benzothiazol, 2003)
• LD₅₀ rotte, dermal 500 mg/kg (Iuclid dataset benzothiazol, 2003)
• LD₅₀ kanin, dermal 126-400 mg/kg (Iuclid dataset benzothiazol, 2003)

Subkronisk toksicitet

Nogle benzothiazoler af typen mercaptobenzothiazoler er sensibiliserende, men der er ikke fundet data fra dyreforsøg for benzothiazol. Der er imidlertid fundet data, som viser en allergifremkaldende effekt på en 10-årig pige (Contact dermatitis 2007, v57, p.56).

Stoffet har ikke vist genetisk toksicitet i Ames test eller i andre bakterielle mutationstest (Iuclid dataset benzothiazol, 2003).

Kronisk toksicitet

Der er ikke fundet relevante data (Iuclid dataset benzothiazol, 2003).

7.3.1.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold af benzothiazol i væske fra udvaskning er 578 µg benzothiazol pr. liter væske indeholdende 100 gram gummigranulat. Heraf beregnes en forventet maksimal udvasket mængde stof på 5,78 µg stof/gram gummipartikler pr. dag.

Med en log K_OW = 2 antages hudabsorbtionen at være 100 %.

Ved hudoptagelse regnes med en maksimal eksponering for gummigranulat på 109 mg/kg/dag, hvoraf fås:

Optagelse, hud = 0,109 g /kg * 1 * 5,78 µg/g = 0,63 µg/kg k.v./dag.

Oralt optag er på samme niveau i worst case:

Optagelse, oralt = 0,093 g /kg * 1 * 5,78 µg/g = 0,54 µg/kg k.v./dag.

7.3.1.7 Vurdering

Sundhedsmæssige data til vurdering

Stoffet kan fremkalde allergi i nogle individer, men der er ikke data for hyppigheden.

Der er ikke data for langtidseffekter i dyr, hvorfor den laveste akutte toksicitet benyttes til vurderingen (LD₅₀ kanin, dermal 126 mg/kg/dag).

Sundhedsmæssig risiko

Ud fra LD₅₀ kanin, dermal 126 mg/kg/dag fås en sikkerhedsmargin på MOS = 126/0,00063 = 200.000. MOS for oralt optag er på samme niveau. Da der er tale om en akut sundhedsmæssig effekt, bør anvendes en usikkerhedsfaktor på mindst 10.000 ved vurdering af risiko. MOS er ca. 20 gange over usikkerhedsfaktoren, og det vurderes hermed, at der ikke er en risiko for toksiske effekter. Datagrundlaget er imidlertid meget begrænset.

Det vurderes, at der kan være en allergirisiko for følsomme individer.

7.3.2 Cyclohexanamin

7.3.2.1 Identitet

Navn	Cyclohexanamin
CAS-nr.	108-91-8
EINECS-nr.	203-629-2
Molekylformel	C6H13N
Stoffets opbygning
Molvægt (g/mol)	99,18
Synonymer	Cyclohexylamin
Beskrivelse	Farveløs eller gul væske
Kogepunkt	134,5 °C (Budovari,1996)
Smeltepunkt	-17,7 °C (Budovari,1996)
Opløselighed	Stoffet er blandbart med vand 20 °C (Iuclid dataset cyclohexylamin) Stoffet er meget opløseligt i ethanol og blandbart i ether, acetone (Lide, 1996)
Fordelingskoefficient Log Kow	1,49 (Hansch, 1995)
Damptryk	14 hPa ved 20 °C (Iuclid dataset cyclohexylamin)
Lugt	Stærk fiskeagtig aminlugt (Budovari, 1996)

7.3.2.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet ved udvaskningsforsøg af infill nr. 14 i en koncentration på 1610 µg/l. I calciumchlorid er koncentrationen lavere med 533 µg/l.

7.3.2.3 Stoffets funktion

Stoffet formodes at være et fraspaltningsprodukt fra en tilsat accelerator.

7.3.2.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Grænseværdien for arbejdsmiljø er 10 ppm eller 40 mg/m³ (At-vejledning, 2007).

7.3.2.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes som datablad i IUCLID.

Akut toksicitet

Data for akut toksicitet:

• LD₅₀ rotte, oral 136-496 mg/kg (Iuclid dataset cyclohexylamin)
• LD₅₀ mus, oral 224 mg/kg (Iuclid dataset cyclohexylamin)
• LD₅₀ kanin, dermal 208-372 mg/kg (Iuclid dataset cyclohexylamin)

Stoffet er en svag methæmoglobindanner (American Conference, 1991).

Subkronisk toksicitet

Stoffet er angivet som et moderat sensibiliserende stof (American Conference, 1991). Der er ligeledes i (Lewis, 1996) angivet, at stoffet kan medføre dermatitis.

Stoffet har en neurotoksisk effekt. Således viste forsøg med oral dosering til mus en forhøjet bevægelsesaktivitet efter en time ved 37, 74 og 148 mg/kg med en 41 % forøgelse ved 148 mg/kg (IR PRODS & CHEM CO 7/2/87).

Kronisk toksicitet

Et 90-dages-fodringsforsøg med 2 * 25 rotter i doser (start/slut): 75/30, 227/100 og 525/296 mg/kg viste vægttab og mindsket fødeindtag i de to højeste doseringsgrupper samt 80 % reduktion i spermproduktion i den højeste dosisgruppe (reprotoksisk effekt) (Iuclid dataset cyclohexylamin).

Et andet 90-dages-fodringsforsøg med 100 rotter i hver gruppe med 50, 100, 200 og 300 mg/kg viste vægttab og formindsket spermproduktion i de to højeste dosisgrupper.

NOAEL er i forsøget bestemt til 100 mg/kg (Iuclid dataset cyclohexylamin).

Et 5-generations-studie på rotter viser påvirkning af reproduktionsevnen fra 100 mg/kg, men ingen fosterskadende, mutagene eller teratogene effekter op til den højeste dosis på 150 mg/kg/dag for F0-generationen. Der blev ikke observeret effekter ved 50 mg/kg/dag (Iuclid dataset cyclohexylamin).

Et forsøg med 6 hunde pr. gruppe blev udført over 9,5 år. De første 4 år blev doseret med henholdsvis 0,15, 1,5 og 15 mg/kg/dag. I den resterende periode blev doseret med henholdsvis 50, 100 og 150 mg/kg/dag. Der blev ikke fundet sundhedsmæssige effekter de første 4 år, men et vægttab ved skift i dosis. Vægten blev dog langsomt genvundet, og ingen andre effekter blev observeret i forsøgets løbetid (Iuclid dataset cyclohexylamin).

2-årige fodringsforsøg med 2 * 25 rotter med oral dosering henholdsvis 0,15, 1,5 og 15 mg/kg samt 30 måneders fodringsforsøg med 2 * 52 rotter med 200 mg/kg viser ingen signifikante cancerogene effekter, idet der er samme niveau af effekter i testdyr som i kontrolgruppen (Iuclid dataset cyclohexylamin).

Der er ikke konstateret teratogene effekter i fodringsforsøg med rotter på dag 7-13 af graviditeten i doser op til 36 mg/kg/dag samt ingen fosterskadende effekt i forsøg med gravide rhesus aber dag 20-45 af graviditeten i doser op til 75 mg/kg (Iuclid dataset cyclohexylamin).

Der findes en referencedosis for stoffet i IRIS (TOXNET database) baseret på et 2-årigt studie med 2 * 48 rotter, samt et 6-generations-fodringsstudie med rotter, hvor NOAEL for testikelskader på rotter er bestemt til 18 mg/kg/dag med LOAEL = 60 mg/kg/dag.

Med en usikkerhedsfaktor på 100 opnås en referencedosis på RfD = 0,2 mg/kg/dag.

7.3.2.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i væske fra udvaskning er 1.610 µg cyclohexanamin pr. liter væske med 100 gram granulat. Heraf beregnes en forventet maksimal udvasket mængde stof på 16,1 µg stof/gram gummipartikler pr. dag.

Med en log K_OW = 1,49 antages hudabsorbtionen at være 100 %.

Ved hudoptagelse regnes med en maksimal eksponering for gummigranulat på 109 mg/kg/dag, hvoraf fås:

Optagelse, hud = 0,109 g /kg * 1 * 16,10 µg/g = 1,75 µg/kg k.v./dag.

Optagelse ved oralt indtag vil med en eksponering på maksimalt 93 mg/kg/dag være på et sammenligneligt niveau som optagelse via hud.

7.3.2.7 Vurdering

Sundhedsmæssige data til vurdering

Data viser, at stoffet ikke er cancerogent eller reproduktionsskadende eller mutagent.

Stoffet er moderat sensibiliserende.

NOAEL for rotter er 18 mg/kg/dag og Rfd = 0,2 mg/kg/dag.

Sundhedsmæssig risiko

Ud fra NOAEL for rotter på 18 mg/kg/dag fås en sikkerhedsmargin på MOS = 18/0,00175 = 10.200 ved hudoptag, som er ca. 100 gange over usikkerhedsfaktoren på 100, som er angivet i beregningen af referencedosis. MOS ved oralt optag er på samme niveau.

Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige effekter forbundet med eksponering for stoffet på nær særligt følsomme individer, som måske kan udvikle allergiske reaktioner.

7.3.3 Dicyclohexylamin

7.3.3.1 Identitet

Navn	Dicyclohexylamin
CAS-nr.	101-83-7
EINECS-nr.	202-980-7
Molekylformel	C12H23N
Stoffets opbygning
Molvægt (g/mol)	181.31
Synonymer	Cyclohexanamin, N-cyclohexyl-
Beskrivelse	Farveløs væske
Kogepunkt	255,8 °C (Budovar, 1996i)
Smeltepunkt	-0,1 °C (Budovari, 1996)
Opløselighed	800 mg/l, 25 °C, vand (Iuclid dataset dicyclohexylamin). Stoffet er opløseligt i ethanol, ether, benzen (Lide, 1996)
Fordelingskoefficient Log Kow	3,5 (Iuclid dataset dicyclohexylamin)
Damptryk	1 hPa ved 65 °C (Iuclid dataset dicyclohexylamin)
Lugt	Aminagtig lugt (Ashford, 1994)

7.3.3.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet ved udvaskningsforsøg af infill nr. 1, 2, 3 og 14 i koncentrationer fra 99 til 1.167 µg/l. Stoffet ser ud til at blive omdannet i den basiske calciumchlorid, eksempelvis ved iltning, så koncentrationen falder til 1/10-1/100 i forhold til udvaskning med neutralt vand.

7.3.3.3 Stoffets funktion

Stoffet formodes at være et fraspaltningsprodukt fra en tilsat accelerator.

7.3.3.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

Der er ingen arbejdshygiejnisk grænseværdi for stoffet.

7.3.3.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes som datablad i IUCLID.

Akut toksicitet

Data for akut toksicitet:

• LD₅₀ rotte, oral 200-373 mg/kg (Iuclid dataset dicyclohexylamin)
• LD₅₀ mus, oral 500 mg/kg (Iuclid dataset dicyclohexylamin)
• LD₅₀ kanin, dermal 200-316 mg/kg (MONSANTO CO, 03/18/77)

Test på kaniner viser, at stoffet er ætsende ved 45 mg/dyr i 8 timer og kraftigt irriterende ved 0,75 mg/dyr i 24 timer (Iuclid dataset dicyclohexylamin).

I (E. Goettinger, 1971) er angivet, at 40 % af dicyclohexylamin omdannes til cyclohexanamin.

Subkronisk toksicitet

Der er ikke fundet data på test på forsøgsdyr, som viser en sensibiliserende effekt. I (Budovari, 1996) er stoffet dog angivet som et muligt sensibiliserende stof.

Kronisk toksicitet

Der er ikke fundet data fra langtidstest, men data for akut toksicitet viser, at den akutte toksicitet er sammenlignelig med cyclohexylamin inden for en faktor 2-3.

Da 40 % af dicyclohexylamin omdannes til cyclohexanamin, formodes det, at

NOAEL for dicyclohexylamin er på samme niveau som cyclohexanamin, svarende til ca. 20 mg/kg/dag. Ved vurderingen benyttes dog data for akut giftighed.

7.3.3.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i væske fra udvaskning er 1.167 µg cyclohexanamin pr. liter væske med 100 gram granulat. Heraf beregnes en forventet maksimal udvasket mængde stof på 11,67 µg stof/gram gummipartikler pr. dag.

Med en log K_OW = 3,5 antages hudabsorbtionen at være 100 %.

Ved hudoptagelse regnes med en maksimal eksponering for gummigranulat på 109 mg/kg/dag, hvoraf fås:

Optagelse, hud = 0,109 g /kg * 1 * 11,67 µg/g = 1,27 µg/kg k.v./dag.

Optagelse ved oralt indtag vil med en eksponering på maksimalt 93 mg/kg/dag være på et sammenligneligt niveau med optagelse via hud.

7.3.3.7 Vurdering

Sundhedsmæssige data til vurdering

Data for stoffet omfatter kun akut giftighed med laveste akutte giftighed LD₅₀ rotte, oral = 200 mg/kg/dag.

Stoffet er muligvis sensibiliserende.

Sundhedsmæssig risiko

En beregning ud fra den laveste akutte giftighed LD₅₀ rotte, oral = 200 mg/kg/dag giver MOS = 200/0,00127 = 157.000 ved hudoptagelse, hvilket er 16 gange over en usikkerhedsfaktor på 10.000, som bør anvendes ved vurdering ud fra akut giftighed. MOS ved oralt optag er i samme størrelsesorden.

Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige effekter forbundet med eksponering for stoffet på nær særligt følsomme individer, som måske kan udvikle allergiske reaktioner.

7.3.4 Dibutylftalat

Stoffet er tidligere beskrevet i (Kortlægning nr. 43, 2003). Data er i det følgende opdateret.

7.3.4.1 Identitet

Navn	Dibutylftalat
CAS-nr.	84-74-2
EINECS-nr.	201-557-4
Molekylformel	C16H22O4
Stoffets opbygning
Molvægt (g/mol)	278,34
Synonymer
Beskrivelse	Olieagtig væske (Rar dibutylftalat)
Kogepunkt	340 °C (Rar dibutylftalat)
Smeltepunkt	-69 °C (Rar dibutylftalat)
Opløselighed	10 mg/l, 20 °C, vand (Rar dibutylftalat)
Fordelingskoefficient Log Kow	4,57 (Rar dibutylftalat)
Damptryk	9,7 hPa ved 55 °C (Rar dibutylftalat)
Lugt	-

7.3.4.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet ved udvaskningsforsøg af alle undersøgte infill nr. 1, 2, 3, 4, 10 og 11 i koncentrationer fra 61-178 µg/l. Stoffet er nedbrudt (hydrolyse af esterbinding) til < 5 % af koncentrationen i neutralt vand i alle de basiske calciumchloridbaserede kontaktvæsker (nr. 1, 3, 11 og 14).

7.3.4.3 Stoffets funktion

Stoffet er en blødgører, som muligvis er et forureningsprodukt, eller som stammer fra en klæber.

7.3.4.4 Klassificering og grænseværdier

Stoffet er opført på den vejledende liste til selvklassificering (Miljøministeriet, 2005) og klassificeres som:

N R51/R53 Miljøskadelig; Giftig for organismer, der lever i vand/Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

I (Rar dibutylftalat) er stoffet klassificeret som:

Den arbejdshygiejniske grænseværdi for stoffet er 3 mg/m³ (At-vejledning, 2007).

7.3.4.5 Sundhedsmæssige effekter

Data er baseret på risikovurderingen for stoffet (Rar dibutylftalat).

Akut toksicitet

Den akutte toksicitet er meget lav:

• LD₅₀ rotte, oral 6.300-8.000 mg/kg (Rar dibutylftalat)
• LD₅₀ mus, oral 4.840 mg/kg (Rar dibutylftalat)
• LD₅₀ kanin, dermal 20.000 mg/kg (Rar dibutylftalat)

Subkronisk toksicitet

Stoffet er ikke konstateret sensibiliserende i test på forsøgsdyr (Rar dibutylftalat).

I et 3 måneders fodringsforsøg med rotter opnås NOAEL = 152 mg/kg/dag for levereffekter (peroxisomalbaserede ændringer i lever).

Kronisk toksicitet

Der er findes ifølge (Rar dibutylftalat) ikke data, som kan afgøre, om der er cancerogene effekter for stoffet.

Vedrørende reprotoksiske effekter gav et 1-generations-studie på rottter NOAEL = 50 mg/kg/dag for fosterskadende effekter, mens et 2-generations-studie gav LOAEL = 52 mg/kg/dag for fosterskadende effekter for hanrotter og 80 mg/kg/dag for hunrotter, med maternel toksicitet på 375 mg/kg/dag.

I (Rar dibutylftalat) er LOAEL for fosterskadende effekt således bestemt til 52 mg/kg/dag ud fra 2-generations-studiet, mens NOAEL = 152 mg/kg/dag benyttes for voksne ikke-gravide.

7.3.4.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i væske fra udvaskning er 178 µg dibutylftalat pr. liter væske med 100 gram granulat. Heraf beregnes en forventet maksimal udvasket mængde stof på 1,78 µg stof/gram gummipartikler pr. dag.

Med en log K_OW = 4,57 antages hudabsorbtionen at være 10 %.

Ved hudoptagelse regnes med en maksimal eksponering for gummigranulat på 109 mg/kg/dag, hvoraf fås:

Optagelse, hud = 0,109 g/kg * 0,1 * 1,78 µg/g = 0,019 µg/kg k.v./dag.

Ved oral optagelse antages 100 % optagelse.

Optagelse, oral = 0,093 g/kg * 1 * 1,78 µg/g = 0,16 µg/kg k.v./dag.

7.3.4.7 Vurdering

Sundhedsmæssige data til vurdering

Stoffet fremkalder leverskader i rotter ved NOAEL = 152 mg/kg/dag og fosterskadende effekter ved LOAEL = 52 mg/kg/dag.

Sundhedsmæssig risiko

Ud fra LOAEL for rotter på ca. 52 mg/kg/dag fås en sikkerhedsmargin på MOS = 52/0,00016 = 314.000 ved oralt optag. MOS for hudoptag er ca. 10 gange større. Med en usikkerhedsfaktor på 1.000 grundet LOAEL vurderes det således, at der ikke er sundhedsmæssige effekter forbundet med eksponering for stoffet.

7.3.5 Konklusion

Der er samlet vurderet, at der ikke vil være sundhedsmæssige effekter forbundet med eksponering for de 4 undersøgte stoffer på nær en mulig risiko for udvikling af allergi i særligt følsomme individer (benzothiazol og de 2 aminer).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.