Sammenfatning og konklusioner

Udvikling af standardiseret afprøvningsprocedure til dokumentation for BAT teknik i stalde -specielt luftrensning til landbrug.

Der er behov for at standardisere afprøvningsprocedurer for miljøteknik til landbrug, idet der i Europa i dag er vidt forskellige procedurer for dokumentation af teknikkens effektivitet, økonomi og sideeffekter og dermed også baggrunden for at vurdere, hvorvidt en teknik kan betegnes som BAT (Best Available Techniques).

Dansk Svineproduktions afprøvninger af miljøteknik i svinestalde er et godt grundlag til at opstille forslag til standard protokol for test af for eksempel luftrensere til andre husdyrarter. Disse undersøgelser er meget omfattende og er gennemført ved praktisk landbrug og med høj grad af datasikkerhed og grundige statistiske analyser. Men der er behov for en international standard som sikrer, at dokumentationen for den afprøvede teknik også accepteres i andre europæiske lande.

Litteraturstudie af udenlandske undersøgelser og protokoller viser, at der er stor forskel på, hvordan undersøgelser gennemføres. Der er taget initiativ til standardisering mellem tyske og hollandske afprøvningsinstitutioner med udgangspunkt i den tyske "DLG-Signumtest" med afprøvning af luftrensning ved praktisk landbrug i minimum én måned sommer og én måned vinter. Testene er endnu ikke standardiserede mellem de enkelte tyske delstater.

I Holland er der krav om, at alle forhandlere af luftrensere som minimum skal indsende tekniske oplysninger til evaluering af eksperter for at kunne sælge luftrensere med påstand om minimum 70 % reduktion af ammoniak. Hvis forhandlerne vil have dokumenteret større effekt, skal de gennemgå en test ved praktisk landbrug eller forsøgsgårde.

Ved sammenligning af udenlandske tests og danske viste den største forskel at være vurdering af lugt. Hollandske og tyske undersøgelser inddrager vurdering af lugtens accepterbarhed (hedonic tone) eller vurdering af, om lugten via luftrenseren er ændret tilstrækkeligt. Man har for eksempel ved biologiske filtre fundet samme hedonic tone ved renset luft med koncentrationer, der er seks gange højere end ved samme hedonic tone i urenset luft (Korthuis og Van Os, 1996). I Tyskland anvender DLG-testcentrum at sætte en grænse for maksimal lugtkoncentration målt ved olfactometri, nemlig 300 OU_E og samtidig har man stillet det krav, at der ikke må forekomme "rågas-lugte" efter renseren for eksempel lugt af husdyrgødning. Den gennemsnitlige lugtkoncentration før og efter oplyses, men der angives ikke reduktionsprocent blot angivelse af om der kan fornemmes "rågas", det vil sige om lugtkarakteren er totalt ændret gennem rensning.

I Danmark er der pt. ingen anvisning for, hvordan lugtens karakter eller ændring af denne kan indregnes i vurderingen af renseeffekten. De danske målinger er baseret på olfactometri og parameteren hedonic tone måles ikke som standard, da det kræver mange panelister at gennemføre efter standarden for dette. En eventuel lugtreduktion angives som procentvis reduktion. Reduktionen vil ikke kunne sammenlignes fra test til test, idet anlæggene opstilles ved forskellige brug med vidt forskellig lugtkoncentration i afgangsluften.

Variation på selve lugtanalyserne er behæftet med relativ stor usikkerhed. Ved analyser af lugtprøver på Slagteriernes Forskningsinstituts lugtlaboratorium angives 95 % konfidensintervallet på resultatet af lugtanalysen at være fra ÷37 % til +59 %. (se bilag A).

Ved test af luftrensningsteknik (måling før/efter renser) har test ved svinestalde vist, at der mindst skal foretages seks gentagelser for at opnå statistisk sikkerhed, hvis en renseeffekt på minimum 50 % skal dokumenteres.

Som led i projektet er der foretaget en undersøgelse af en kemisk luftrenser af mærket Farm AirClean fra firmaet SKOV A/S. Renseren blev installeret i pilotopstilling (i container) ved en stald med æglæggende høns. Undersøgelsen viste reduktioner i ammoniakemissionen på gennemsnitligt 59 % i sommerperioder til 70 % forår og 73 % om vinteren.

Som led i gennemførelsen af on-linemålinger for ammoniak og sekundært kuldioxid blev to typer måleudstyr sammenlignet. INNOVA multigas monitor med fotoakustiske sensorer viste større sikkerhed ved måling af lave koncentrationer end den kemiske Dräger-sensoren i VE18 måleenheden. Ved luftrensning er reduktionen af ammoniak imidlertid oftest så stor, at det ikke har større betydning, om man anvender det ene eller det andet udstyr. Ved teknik, der har mindre effekt og staldtyper/dyregrupper, hvor koncentrationen er lavere, er det derimod en klar fordel, at sensoren måler så nøjagtigt som muligt. Desuden er det en fordel i forhold til standardisering på internationalt plan, at måleudstyr/sensortype er det mest udbredte. Derfor anbefales det i øjeblikket at anvende det fotoakustiske måleudstyr fra INNOVA til dokumentationsformål.

Måling af lugt viste ingen sikker lugtreduktion (dog kun gennemført fire måledage, da der ikke forventedes reduktion i lugtkoncentrationen med denne type renser).

Der er gennemført kemiske undersøgelser af udsugningsluften (GCMS) før og efter den kemiske luftvasker. Disse målinger var udelukkende medtaget som ekstra oplysninger til brug for optimering af renseren, idet metoden ikke er udviklet nok til at kunne anvendes som standardiseret test for lugt. Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om betydningen af de enkelte kemiske stoffer, som bidrager til lugten og betydningen af ændret kemisk sammensætning for, hvor generende lugten opfattes.

Vurderinger af teknik i forhold til BAT kræver, at der er sikre oplysninger om systemets driftssikkerhed og økonomi. Renseren har imidlertid været på markedet i så kort tid, at det er for tidligt at konkludere, hvorvidt det er driftssikkert. Desuden blev afprøvningen gennemført som en pilotafprøvning ved en enkelt stald til æglæggende høns. Derfor er det også usikkert, om de målte energi og vandforbrug er repræsentative for et anlæg i fuld skala.