Resistens hos brune rotter

Sammenfatning

En systematisk kortlægning af udbredelsen af resistens hos rotter har påvist forekomst af resistens i en del kommuner, hvor resistens ikke tidligere har været konstateret. De fleste af disse kommuner ligger tæt på eller som nabo til kommuner, hvor der tidligere er fundet resistens. Undersøgelsen har i 2007 fokuseret på kommuner i de tidligere Ribe og Vejle Amter samt kommunerne København og Frederiksberg. Med undtagelse af en enkelt kommune, hvorfra de modtagne rotter døde inden undersøgelse, blev der fundet resistens blandt rotter fra samtlige kommuner i de to jyske områder, mens der ikke blev fundet resistens i kommunerne København og Frederiksberg. Derudover er der for første gang fundet resistens hos rotter fra to kommuner i hovedstadsområdet, Glostrup og Ishøj, hvor man havde oplevet problemer i rottebekæmpelsen.

Baggrund og formål

Til bekæmpelse af rotter anvendes i Danmark udelukkende midler, som hindrer blodet i at størkne, de såkaldte antikoagulanter. I 1962 opstod der for første gang resistens, altså modstandsdygtighed, mod det første af disse midler, warfarin. Resistens er et arveligt fænomen. Nye midler blev herefter introduceret på markedet, og der opstod senere resistens mod flere af disse nye midler. Resistens er konstateret i Jylland, på Fyn og på Sjælland. I alle tre landsdele findes resistens mod op til fire antikoagulanter, som repræsenterer en styrkerækkefølge med hensyn til resistens. Warfarin, som ikke længere anvendes i Danmark, er den svageste af disse antikoagulanter efterfulgt i stigende styrke af coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum. Ved undersøgelse af rotter fra områder, hvor der har været bekæmpelsessvigt, har det gennem årene kunnet konstateres, at resistensen har spredt sig til flere og flere kommuner.

Rundt omkring i landet er der områder, hvorfra rotter ikke har været undersøgt, eller hvor der for år tilbage nok har været undersøgt rotter men uden fund af resistens. Da resistensen kan sprede sig, er der i de senere år sat specielt fokus på at få undersøgt sådanne områder. Undersøgelsen tilrettelægges derfor regionsvist typisk med udgangspunkt i de amter, der eksisterede frem til udgangen af 2006. Med en målrettet indsats forsøges rotter indfanget fra alle kommuner i regionen. Ved kommunesammenlægningerne, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev antallet af kommuner reduceret til 98, altså i nærheden af en tredjedel af det hidtidige antal. For at bevare den samme detaljeringsgrad som hidtil med hensyn til de geografiske elementer anvendes den gamle kommuneopdeling og de gamle kommuners navne i 2007. De nye kommunenavne medtages også, og i tabeller og anden relevant sammenhæng gives både nye og gamle navne. Da indfangning af rotter foretages af de lokale rottebekæmpere, koncentreres den regionale indsats til 10-13 uger om foråret og tilsvarende om efteråret i tilknytning til de kampagneperioder, hvor kommunerne foretager de lovpligtige halvårlige eftersyn af samtlige ejendomme i landzone for forekomst af rotter.

Undersøgelsen

Rotter indfanges af rottebekæmperne i de enkelte (gamle) kommuner fortrinsvist på steder, hvor der er eller har været problemer med at opnå et tilfredsstillende resultat af bekæmpelsen. Med speciel transport køres rotterne til Skadedyrlaboratoriet, og efter en kort karantæneperiode påbegyndes undersøgelsen for eventuel resistens. Der anvendes to typer af undersøgelser: enten en blodprøveundersøgelse eller en ædetest. Første trin i undersøgelsen er normalt mod en svag antikoagulant som warfarin eller coumatetralyl. Er rotten positiv, fortsættes med stærkere antikoagulanter som bromadiolon og difenacoum. Er der resistens mod difenacoum fortsættes med en af de endnu stærkere antikoagulanter som brodifacoum, difethialon eller flocoumafen.

Hovedkonklusioner

Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse er resistens mod de tre aktivstoffer coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum, da der ikke er fundet resistens mod stærkere aktivstoffer. Resistens mod disse tre aktivstoffer er i undersøgelsesperioden konstateret i 24 kommuner, hvoraf de 5 er kommuner, hvor resistens ikke tidligere har været kendt. Med undersøgelser af rotter indfanget i 2007 er det samlede antal kommuner med konstateret resistens steget med disse 5 kommuner til i alt 124.

I gruppen af ”ad hoc” rotter blev der fundet resistens på difenacoum-niveau i to kommuner i hovedstadsområdet, som tidligere har været uden kendt resistens. I de to andre kommuner i ad hoc gruppen blev der konstateret resistens op til samme niveau som tidligere kendt. Der blev ikke fundet resistens blandt rotter fra gruppen ”diverse”.

Den regionale indsats har således givet et overblik over resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. Det kan derfor kun anbefales at arbejde videre med en målrettet og regionalt baseret indsats i andre dele af landet.

Som hidtil er der ikke fundet resistens mod stærkere antikoagulanter end difenacoum. Det betyder, at trods en vis spredning af resistensen har man stadig mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse med de på markedet værende stærkere aktivstoffer, nemlig brodifacoum, difethialon og flocoumafen.

Projektresultater

I 2007 modtoges i alt 312 rotter fra 33 (gamle) kommuner.

Rotterne fordeler sig på tre regionale områder i perioden, som var

  • 1) det tidligere Ribe Amt
  • 2) det tidligere Vejle Amt og den tidligere Christiansfeld Kommune
  • 3) kommunerne København og Frederiksberg

foruden

  • 4) ”ad hoc” og ”diverse” rotter

1) Ribe Amt

I Ribe Amt blev rotter fra 9 gamle kommuner modtaget til undersøgelse.

Resistens blev fundet mod

  • Warfarin i 3 kommuner (Grindsted, Billund og Helle)
  • Coumatetralyl i 8 kommuner (Grindsted, Billund, Bramming, Esbjerg, Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle og Vejen)
  • Bromadiolon i 7 kommuner (Grindsted, Billund, Bramming, Esbjerg, Blaabjerg, Helle og Vejen)
  • Difenacoum i 6 kommuner (Grindsted, Billund, Bramming, Esbjerg,  Helle og Vejen)

2) Vejle Amt plus den tidligere Christiansfeld Kommune, idet dele af Christiansfeld nu tilhører den nye Kolding Kommune i denne region

I denne region blev rotter fra 12 kommuner modtaget til undersøgelse.

Resistens blev fundet mod

  • Coumatetralyl i 8 kommuner (Fredericia, Hedensted, Christiansfeld, Kolding, Lunderskov, Give, Jelling og Vejle)
  • Bromadiolon i 12 kommuner (Fredericia, Hedensted, Gedved, Horsens, Christiansfeld, Kolding, Lunderskov, Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle)
  • Difenacoum i 7 kommuner (Fredericia, Horsens, Christiansfeld, Lunderskov, Egtved, Give og Vejle)

3) Kommunerne København og Frederiksberg

Fra disse to kommuner blev i alt modtaget 21 rotter, men ingen af dem viste sig at være resistente.

4) ”Ad hoc” og ”diverse” rotter

Rotter fra 10 kommuner blev indleveret til undersøgelse. ”Ad hoc” rotter kom fra 4 kommuner, og der blev i 3 af disse kommuner konstateret resistens mod difenacoum, mens den fjerde ikke viste højere resistens end bromadiolon-niveau. Indleverede rotter i ”diverse” gruppen kom fra 6 kommuner, men ingen af disse rotter udviste resistens.

Uanset rotternes oprindelse er der ikke i noget tilfælde, hvor der er fundet resistens mod difenacoum, konstateret resistens mod de stærkere antikoagulanter brodifacoum, flocoumafen eller difethialon, som er anvendt i de videre undersøgelser.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.