Sammenfatning

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre

Der er i det følgende givet en sammenfatning af rapportens indhold.

Kapitel 1 beskriver baggrundsrapportens formål og giver en oversigtlig gennemgang af den danske lovgivning på området.

Kapitel 2 giver en karakterisering af olieprodukter i relation til produkternes sammensætning, farlighed og fysisk-kemiske egenskaber, der er relevant for en miljørisikovurdering i tilfælde af lækage eller udslip. Kapitlet omhandler såvel brændstofprodukter som blandestoffer og additiver.

Kapitel 3 giver en oversigt over principper for indretning og drift af olielagre med såvel overjordiske som nedgravede eller jorddækkede tanke. Kapitlet beskriver indretning af tanke, funderingsmetoder, tankudstyr, produktrørsystemer, tankgårde samt afløbssystemer.

Kapitel 4 omhandler normer og tekniske forskrifter som er gældende og som kan have betydning for miljø- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der kan kræves ved miljøgodkendelse af olieoplag. For overjordiske lagertanke er den fælleseuropæiske konstruktionsnorm DS/EN 14015 central for konstruktion af vertikale cylindriske fladbundede ståltanke. Tilsvarende findes der EU normer for mindre fabriksfremstillede overjordiske og nedgravede vandrette cylindriske tanke. For store jorddækkede tanke skal de generelle konstruktionsnormer anvendes. For alle anlæg er ”Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker” fra Statens Brandinspektion tillige relevant.

Kapitel 5 beskriver relevant lovgivning i EU, der har betydning for danske forhold og regler i udvalgte lande med henblik på at give indblik i status og udviklingstendens på området i andre lande. Her er det vejledende BREF-referencedokument ”Emissions from Storage” central for EU-landenes og dermed også Danmarks krav til indretning og drift af olieoplag. BREF dokumentet refererer til såvel IPPC-direktivet som Seveso II-direktivet og omhandler anvendelse af BAT til reduktion af emissioner fra lageranlæg både under normal drift og ved utilsigtede hændelser og store ulykker. Blandt andre EU-lande er der i Tyskland mere vidtgående krav til miljøsikring af olielagre end i de øvrige EU-lande. Kravene indebærer eksempelvis krav om etablering er sekundær opsamling på alle eksisterende og nye tanke uanset produkttype.

Kapitel 6 omhandler en gennemgang af uheld som har medført hændelser med lækage, udslip og brand. Relevante litteraturstudier vedrørende hændelser og årsager hertil er gennemgået og kendte hændelser i Danmark er beskrevet. Litteraturstudier udpeger lynnedslag som en hyppig årsag til olieudslip og brand. På verdensplan registreres der imidlertid kun ca. 20 hændelser med tankbrande om året. Det vurderes derfor, at mange mindre ulykker med spild eller udslip med og uden efterfølgende brand givetvis forekommer og at årsagerne hertil er mindre veldokumenterede.

Kapitel 7 giver en beskrivelse af miljørisici omfattende en gennemgang sandsynlighed for og konsekvenser af uheld med lækage eller udslip af olie. Der er lagt vægt på en beskrivelse af mulig spredning overjordisk væk fra lagertanke og nedsivning i jord- og grundvand under forskellige geologiske og hydrogeologiske forudsætninger og dermed også i relation til miljøets sårbarhed.

Kapitel 8 giver på baggrund af rapportens øvrige afsnit anbefalinger til områder for standardisering af miljørelaterede krav til olielagre. Anbefalingerne baserer sig derudover på arbejdsgruppens og NIRAS’ erfaringer og inkluderer tillige anbefalinger fra brancheorganisationer og en undersøgelseskommission, der er knyttet til Buncefield ulykken, der skete i England i 2005. Sikringen af den primære indeslutning – dvs. ståltank, produktrør mv. – er i vid udstrækning reguleret gennem konstruktionsnormerne. Fokus er derfor på den sekundære opsamling omfattende membraner, tankgårde mv. samt lækagekontrol- og alarmsystemer samt afløbssystemer. Det er givet en række konkrete anbefalinger til konstruktive løsninger for eksisterende og nye tankanlæg under hensyntagen til oplagret produkttype og det omgivne miljøs sårbarhed.

Kapitel 9 beskriver anbefalede områder for egenkontrol. Der er stillet forslag til gennemførelse af periodiske rutinemæssige inspektioner, udvendige detaljerede inspektioner samt indvendige detaljerede inspektioner. Derudover er der stillet forslag til omfang af dokumentation af anlægget konstruktion og egenkontrol. For de rutinemæssige inspektioner, der kan udføres af eget driftspersonale, er der stillet forslag til vejledende omfang og frekvens af inspektionsaktiviteter. Detaljerede inspektioner anbefales gennemført under ledelse af en certificeret tankinspektør. Disse inspektioner anbefales at omfatte aktiviteter, der baseres på anbefalinger fra anerkendt brancheorganisation. Der er stillet forslag til vejledende inspektionsfrekvens, der successivt bør tilpasses af tankinspektør på basis af dokumenteret kendskab til udviklingen i anlæggets tilstand og vurderede restlevetider af konstruktionsdele.

Kapitel 10 giver skønnede enhedspriser og omkostningsestimater for miljøsikring af et typisk olieoplag. Omkostningerne er naturligvis stærkt afhængige af om der er tale om opgradering af eksisterende anlæg eller nyanlæg.

Kapitel 11 giver forslag til hvilke oplysninger der skal kræves ved ansøgning om miljøgodkendelse. Ud over de krav der er stillet herom i godkendelsesbekendtgørelsen, er der stillet forslag til specifik dokumentation af tekniske, driftsmæssige og ledelsesmæssige foranstaltninger.