Forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter

5 Generelle overvejelser ved forebyggelse

I dette kapitel er der for eksisterende og nye aktiviteter redegjort for de overvejelser, virksomhed og myndighed bør gennemføre i forbindelse med at forebygge aktiviteten mod at forurene jord- og grundvand.

I kapitel 4 er der til vurdering af risici udarbejdet et beslutningsstøtte-værktøj, der skal hjælpe til at afgøre, om en aktivitet udgør en høj eller normal risiko i forhold til jord og grundvand. På baggrund af vurderingen bør virksomhed og myndighed efterfølgende overveje omfanget af forebyggelsestiltag, der kan anskues ved antallet af barrierer. Jo større risiko, jo flere barrierer skal der bruges til at forebygge forurening fra aktiviteten. En barriere kan være passiv (som for eksempel en ekstra væg omkring en tank) eller aktiv (som for eksempel ekstra tilsyn og kontrol).

Forebyggelse af forureningsrisiko fra aktiviteter gennem krav (barrierer) kan gennemføres indenfor:

  • Planlægning, indretning, konstruktion og etablering, afsnit 5.1.
  • Drift, afsnit 5.2.
  • Sikring og kontrol, afsnit 5.3.

5.1 Planlægning, indretning, konstruktion og etablering

Planlægning og indretning

Ved nyanlæg, ombygning eller renovering af bestående anlæg er det særligt i planlægningsfasen vigtigt for virksomheden at indtænke forebyggende foranstaltninger, således at der træffes de rigtige valg med hensyn til indretning, drift samt sikring og kontrol. En senere ændring af anlægget kan betyde et økonomisk tab som følge af ændringer i anlægget, produktionsstop med videre

 I planlægningsfasen bør der være fokus på, at:

  • Aktiviteten indrettes, så der ikke er risiko for at kemikalier kan ”løbe” til kloak i tilfælde ved spild. Dvs. aktiviteten bør indrettes så kemikalier kan tilbageholdes og efterfølgende opsamles. I produktionslokaler (værksted, fabrikshal, laboratorier med videre) hvor der håndteres kemikalier, bør der som udgangspunkt ikke etableres åbne kloakafløb i gulv. Er det af procestekniske årsager nødvendigt med gulvafløb, bør der i tilfælde med høj risiko for forurening stilles krav om at sikre det med en sikkerhedsanordning (ventil, oppustet gummibold i rørledning eller lignende). Eller alternativt kan der etableres opkant omkring gulvafløbet, som så kan fjernes i forbindelse med afledning.
     
  • I produktioner hvor kemikaliet håndteres flere forskellige steder, bør aktiviteterne planlægges, således at kemikaliet transporteres og omhældes mindst muligt.
     
  • Undgå nedgravede aktiviteter og erstat dem så vidt muligt med overjordiske aktiviteter, jf. kap 4, hvoraf det fremgår at nedgravede aktiviteter udgør en høj risiko for jord- og grundvandsforurening. Tilsynsmyndigheden kan eventuelt overveje at meddele forbud mod at nedgrave aktiviteten.

Konstruktion (dimensionering og materialevalg)

Ved konstruktion af en aktivitet eller dele heraf bør det vurderes, hvilke belastninger det udsættes for ved daglig drift gennem mange år. Ligeledes bør det vurderes, hvilke ekstreme belastninger anlægget udsættes for, som blandt andet trykpåvirkning, temperatur, nedbør og slid. Særligt aktiviteter, der udsættes for omfattende tryk, temperatur og aggressive kemikalier, kan efter års slid tage skade og dermed udgøre en risiko for forurening.

Materialer, der skal bruges til at håndtere, opbevare eller transportere kemikaliet, bør være i overensstemmelse med leverandørens anvisninger for det enkelte kemikalie. Ved brug af forkert materiale er der risiko for, at kemikaliet kan nedbryde, tære og korrodere for eksempel en tank eller et befæstet areal. Udgør aktiviteten en høj risiko, kan der til de anlægsdele, der opbevarer eller indeholder kemikaliet, stilles krav om, at materialet bør være særligt modstandsdygtigt overfor kemikaliet.

Hvis en aktivitet, for eksempel en tank, er godkendt til én type kemikalie, og i stedet skal benyttes til opbevaring af et nyt kemikalie, bør der gennemføres en ny vurdering af tankens egnethed i forhold til det nye kemikalie.

Ved reparation eller udbygning af eksisterende aktiviteter er det væsentligt at være opmærksom på, at reparationer gennemføres i overensstemmelse med gældende normer, da der ellers kan være risiko for forværring af en eventuel skade. For eksempel hvis der anvendes forkert metalmateriale eller coating ved reparation af et tankanlæg.

Etablering

Ved aktiviteter i form af nedgravede anlæg og befæstede arealer er etableringsfasen ofte den bedste mulighed for at inspicere de kritiske dele af anlægget. Særligt tilsynsmyndigheden bør derfor selv eller sammen med en fagspecialist inspicere anlægget inden det dækkes til. For eksempel er en inspektion under anlægsfasen den eneste mulighed for at kontrollere, om der anvendes godkendte fyldmaterialer (sand) og i et tilstrækkeligt omfang omkring en nedgravet tank.

En række forureninger kan ofte relateres til fejl i forbindelse med etablering af anlægget. Det bør derfor vurderes, om anlægget etableres i overensstemmelse med de eksisterende normer og standarder, der forefindes for etablering og drift af anlægget. Arbejdet bør udføres af fagspecialister, der er uddannet og godkendt til arbejdet. Det er vigtig at være opmærksom på, at der er brancher og arbejdsområder, hvor der ikke er krav til fagfolks uddannelse, certificering med videre.

For aktiviteter, hvor der ikke er fastsat normer og standarder for eksempel for nedgravede kemikalietanke og kemikalieresistente overfladebelægninger, bør der foreligge en udtalelse fra en fagspecialist, der er i stand til at vurdere, hvorvidt aktiviteten er etableret i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Det kan være vanskeligt for myndigheden at vurdere kompetencen hos den enkelte fagspecialist. Der bør derfor altid spørges til specialistens uddannelse, referencer, erfaringer med videre.

Ved aktiviteter, hvor der indgår mange samlinger, ventiler, fittings og koblinger med videre, vil der være særlig høj risiko for jord og grundvand. Størstedelen af de forureninger, der konstateres ved tankanlæg med tilhørende rørsystemer og kloakanlæg, membraner med videre, skyldes defekte samlinger mellem for eksempel tank og rør. Samlinger, der ønskes nedgravet, bør etableres, så de er let tilgængelige og dermed let kan kontrolleres for utætheder, for eksempel i en betonkasse, ingeniørgang, inspektionsbrønd eller lignende.

I eksempel 5.1 er angivet mulige årsager til defekte anlæg som følge af, at der ved etableringen ikke er taget højde for fysiske forhold.

Eksempel 5.1. Betydningen af at vurdere de fysiske forhold ved etablering.

Mange utætheder fra nedgravede røranlæg og tanke kan relateres til sætningsskader og forskubninger i rør samt rørsamlinger, som følge af kraftig trafik fra store køretøjer.

Er der store træer eller buske tæt på rør, rørsamlinger, kloak eller befæstet areal, kan planternes rodnet beskadige anlægget.

Terrænnært grundvand kan blandt andet trykke en delvis tom tank op og derved beskadige tank og rørsamlinger.


Eksempler på krav til etablering og indretning ved høj risiko

I tabel 5.1. er angivet eksempler på generelle krav til etablering og indretning af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

  Krav ved høj risiko
Indretning Forbud mod nedgravning af aktiviteter.
Forbud mod etablering af gulvafløb
Nedgravede samlinger etableres i inspektionsbrønde.
Konstruktion, dimensionering og materialevalg Udtalelse fra uvildig fagspecialist før aktivitet etableres.
Anvendelse af særlige modstandsdygtige materialer.
Etablering Inspektion ved tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering.

Tabel 5.1. Eksempler på generelle krav til indretning, konstruktion og etablering af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

5.2 Drift

I forbindelse med den daglige drift af aktiviteten bør der være faste rutiner for, hvorledes anlæg og kemikalier håndteres, så der ikke sker spild og uheld.

På arealer, hvor der håndteres, oplagres og transporteres store mængder kemikalier, for eksempel kemikalieoplagspladser, er der høj risiko for forurening. Her vil der være potentiel risiko for uheld dels i form af store koncentrerede spild, dels i form af små spild akkumuleret gennem mange år.

Ved levering, påfyldning og aftapning af kemikalier er der ligeledes erfaring for, at der kan ske forurening for eksempel ved overfyldning af tankanlæg, affedtningskar, rensemaskiner med videre. Der kan være en stor variation i antallet af hændelser, såsom leveringer / påfyldninger / aftapninger fra dagligt til halvårlige hændelser. Forekommer hændelsen hyppigere end 1 gang om ugen udgør den en høj risiko for jord og grundvand.

For at imødegå spild og uheld bør der udarbejdes driftsprocedurer, hvorefter blandt andet driftspersonalet gennemgår uddannelse eller får instrukser for den daglige drift. Særligt i perioder med afløsende arbejdskraft er det væsentligt at være opmærksom på instruktion og uddannelse.

For aktiviteter der udgør en høj risiko, bør der være krav om, at der er nedskrevet procedurer for driften, samt at implicerede medarbejdere er bekendt med disse. Supplerende hertil kan der stilles krav om, at der bør afholdes øvelser med jævne mellemrum, hvor driftsprocedurer i tilfælde af uheld/spild øves.

Eksempler på krav til drift ved høj risiko

I tabel 5.2. er angivet eksempler på generelle krav til driften af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

  Krav ved høj risiko
Drift Nedskrevne procedurer for håndtering af aktivitet.
Afholdelse af øvelser med jævne mellemrum.

Tabel 5.2. Eksempler på generelle krav til drift af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

5.3 Sikring og kontrol

For alle aktiviteter, og særligt for dem med høj risiko, bør det vurderes, om de er sikret, overvåget og kontrolleret, så risikoen for spild og forurening er minimal.

Nogle typer af aktiviteter kan være vanskelige at sikre, overvåge og kontrollere. Der kan være fabriksanlæg, hvor kemikaliet indgår i flere produktionsled og håndteres flere forskellige steder på virksomheden som råvare, hjælpemiddel, affald, i spildevand og som luftemission. For disse aktiviteter er der som udgangspunkt høj risiko for forurening af jord og grundvand.

Mange eksisterende aktiviteter, der blev etableret i en tid med begrænset fokus på sikring, overvågning og kontrol, kan forebygges væsentligt bedre gennem anvendelse af nyere teknologi indenfor blandt andet sikrings- og overvågningsudstyr.

I kapitel 6 er der for en række overjordiske og nedgravede aktiviteter specifikt redegjort for mulighederne for sikring og kontrol.

5.3.1 Sikring

En aktivitet kan overordnet sikres på følgende to måder:

  • Direkte (eller primær) beskyttelse, hvor aktiviteten sikres med ekstra barrierer på selve aktiviteten, såsom dobbeltvæggede tanke og rør, overfladebehandling eller galvanisk/anodisk korrosionsbeskyttelse af tanke.
  • Indirekte (eller sekundær) beskyttelse, hvor der udenom aktiviteten sikres med et eksternt beskyttelsesanlæg, som for eksempel membran, spildbakke, betongård, påkørselsrækværk med videre eller ved hjælp af forøget overvågning i form af arbejdsinstrukser, uddannelse af personale med videre.

Ved direkte beskyttelse, for eksempel i forbindelse med etablering af korrosionsbeskyttende foranstaltninger er det vigtigt, at diverse normer og standarder følges, idet fejlkonstruktion for eksempel kan medføre en øget korrosion af anlægget. Ved anvendelsen af kemikalieresistente materialer på befæstede arealer bør der fra leverandørens side fremlægges dokumentation for materialernes resistens over for de kemikalier, der oplagres, omhældes eller benyttes på arealet.

For nogle aktiviteter kan der på anlægget etableres sikkerhedsventiler, der aktiverer alarmer, hvis der opstår et pludseligt tryktab i forbindelse med utætheder. Overfyldningsalarm er ligeledes et eksempel på en mulighed for at sikre et anlæg mod uheld.

Ved benyttelse af indirekte beskyttelse bør det vurderes, om barriererne uden om aktiviteten, for eksempel membraner eller betongård, er resistente over for de anvendte kemikalier. Og om de etableres i overensstemmelse med gældende normer og regler. For eksempel er der erfaringsmæssigt konstateret utætheder af membraner som følge af svejsefejl under etableringen.

5.3.2 Kontrol

En effektiv kontrol af en aktivitet er ofte en forudsætning for at kunne imødegå driftsuheld. I forbindelse med vurderingen af aktiviteten er det derfor væsentligt at overveje, hvordan der formuleres præcise kontrolkrav for aktiviteten.

Der kan gennemføres følgende to former for kontrol:

  • Direkte kontrol, hvor selve aktiviteten kontrolleres for utætheder eller uregelmæssigheder. For eksempel kan der gennemføres trykprøvning af tankanlæg med tilhørende rørsystemer og olieudskillere, hvor anlægget tæthedsprøves. For befæstede arealer kan der gennemføres visuel kontrol med eventuelle revner.

Som en del af den direkte kontrol kan der etableres en kontinuert overvågning. For eksempel tanke med tilhørende installationer kan overvåges elektronisk, hvor der udløses en alarm, såfremt der opstår trykændringer. Tilsvarende kan visse aktiviteter med dobbeltbarrierer blandt andet overvåges med manometer, hvis der enten er vakuum eller væske imellem de to barrierer. Med passende mellemrum er det væsentligt at tjekke, at den kontinuerte overvågning rent faktisk fungerer.

  • Indirekte kontrol, hvor der ved måling uden for aktiviteten eller ved hjælp af beregning (beholdningskontrol) kontrolleres, om der er sket tab af kemikalie. For eksempel kan der udtages vandprøve til analyse fra en overvågningsboring umiddelbart nedstrøms aktiviteten eller i en brønd med tilknytning til en underliggende membran.

Den indirekte kontrol kan eventuelt suppleres med en forureningsundersøgelse, hvor der for eksempel udføres boringer og spyd med efterfølgende prøver til analyse udtaget af jorden, grundvandet og poreluften.

Ved de forskellige kontrolmuligheder er det væsentligt at vurdere intensiteten i kontrollen. Nogle kontrolmuligheder er besværlige, og bliver derfor kun udført med flere års mellemrum modsat andre, der kan udføres dagligt. En aktivitet der udgør en høj risiko bør altid forebygges ved en hyppigere kontrol end en aktivitet, der udgør en normal risiko.

De forskellige muligheder for at kontrollere den enkelte aktivitet er nærmere beskrevet i kapitel 6.

Det kan ofte være en fordel at udføre en kontrol, hvor der indgår både direkte og indirekte kontrol. Der er flere erfaringer med, at tankanlæg er erklæret tætte (direkte kontrol), men efterfølgende er der alligevel truffet forurening ved forureningsundersøgelser (indirekte kontrol).

Ved de forskellige typer af kontrol og overvågning er det vigtigt, at vurdere de usikkerheder, der er ved de forskellige former for kontrol og overvågning, jf. eksempel 5.2.

Eksempel 5.2. Betydningen af at vurdere usikkerheden på kontrol-målinger.

Ved visse tidligere test af store olierørledningers tæthed, hvor formålet med lækagetesten var økonomiske overvejelser, blev der anvendt en målemetode, der kun kunne finde spild på tusinder af liter om året.

Af hensyn til at forebygge jord- og grundvandsforurening er det vigtigt at anvende en mere detaljeret målemetode, da selv tab af få liter kemikalie om året over en årrække kan forårsage omfattende jord- og grundvandsforurening.


Eksempler på krav til sikring, overvågning og kontrol ved høj risiko

I tabel 5.3. er angivet eksempler på generelle krav til sikring, overvågning og kontrol af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

  Krav ved høj risiko
Sikring Etablering af både direkte og indirekte beskyttelsesforanstaltninger.
Overvågning Installering af alarmforanstaltninger, der advarer om kemikalieudslip ved uheld eller utæthed.
Kontrol Høj intensitet i omfanget af indirekte og direkte kontrol med aktiviteten.

Tabel 5.3. Eksempler på generelle krav til sikring, overvågning og kontrol af aktiviteter, der udgør en høj risiko for jord og grundvand.

 



Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.