| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter

7 Tilsyn og egenkontrol med fokus på forebyggelse

• 7.1 Planlægning af tilsyn
• 7.2 Gennemførelse af tilsyn
• 7.3 Egenkontrol
• 7.4 Opfølgning på tilsyn

Et miljøtilsyn omfatter både tilsyn og kontrol med, at virksomheden overholder gældende regler omfattet af miljølovgivningen. Den tilsynsførende vil også vurdere, om godkendelser, påbud og tilladelser stadig er dækkende for virksomhedens aktiviteter. En række af de forhold som normalt er omfattet af et traditionelt miljøtilsyn, som eksempelvis spildevand, støj og luftemissioner, vil ikke blive behandlet i dette kapitel.

Tilsynet kan betragtes af virksomheden som en mulighed for at få gennemgået de aktiviteter og oplag, hvor der er risiko for, at der kan ske forurening. Det kan være forhold, som virksomheden ikke er opmærksom på i det daglige. På tilsynet har virksomheden mulighed for at komme i direkte dialog med myndigheden. Myndighed og virksomhed har en fælles interesse i at forebygge forureninger.

Dette kapitel omhandler den praktiske gennemførelse af tilsyn og virksomhedens egenkontrol med jord- og grundvandstruende aktiviteter. Et af formålene med kapitlet er at inspirere tilsynsmyndigheden til planlægning og gennemførelse af tilsyn med fokus på forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger. Kapitlet skal også søge at inspirere virksomhederne til, gennem egenkontrol, at forebygge forureninger.

Kapitlet indeholder følgende 4 afsnit:

• Planlægning af tilsyn, herunder organisering og forberedelse. Afsnittet er målrettet tilsynsmyndigheden, afsnit 7.1.
   
• Gennemførelse af tilsyn med særlig fokus på en række af de aktiviteter, der er behandlet i kapitel 6, afsnit 7.2.
   
• Egenkontrol, afsnit 7.3.
   
• Opfølgning af tilsyn, hvor der samles op på de forhold, der blev konstateret på lokaliteten, og som der eventuelt skal følges op på, afsnit 7.4.

Supplerende materiale

Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder (Vejledning nr. 6/2006). Vejledningens målgruppe er tilsynsførende i kommuner og statslige miljøcentre. Vejledningen beskriver forskellige forhold, herunder den tilsynsførendes rolle, gennemførelse af tilsynet, planlægning og prioritering af tilsynsindsatsen. Vejledningen kan med fordel læses som forberedelse af tilsynet. Vejledningen kan også med fordel læses af miljømedarbejdere ansat på virksomheder.

Miljøstyrelsen har desuden udgivet en vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (Vejledning nr. 6/2005). Denne vejledning er også rettet mod tilsynsførende i kommunerne og i de statslige miljøcentre, men også denne vejledning også med fordel læses af miljømedarbejdere på virksomheder. I vejledningen beskrives de muligheder for indgreb, som de tilsynsførende kan gøre brug af i forbindelse med håndhævelsen af miljøbeskyttelsesloven.

I vejledning nr. 6 fra 2004, ”Differentieret miljøtilsyn”, med undertitlen ”Prioritering af tilsynsindsatsen” beskriver Miljøstyrelsen, hvordan tilsynsmyndigheden kan gruppere virksomhederne i 3 niveauer:

• Niveau 1 omfatter virksomheder, som har bragt sig på forkant i miljøarbejdet.
• Niveau 2 omfatter virksomheder, som er lovlydige, men ikke har gennemført en særlig indsats inden for miljøområdet.
• Niveau 3 omfatter virksomheder, som har problemer med at overholde miljølovgivningen.

Formålet er, at tilsynsmyndighederne kan bruge kategoriseringen til at prioritere tilsynsindsatsen.

7.1 Planlægning af tilsyn

I mange miljøforvaltninger er der sket en specialisering af medarbejderne. Nogle medarbejdere har kompetencer indenfor tilsyn, mens andre har kompetencer indenfor jord- og grundvandsforureninger. Men det er ofte forskellige sagsbehandlere, der normalt fører tilsyn med virksomheder, og som foretager sagsbehandling af jord- og grundvandsforureninger.

På virksomheder, hvor der håndteres kemikalier, der kan medføre forurening, kan det være en fordel, at tilsynet udføres af to sagsbehandlere; en med ekspertise inden for virksomhedsforhold og en med ekspertise inden for jord- og grundvandsforureninger.

Som en del af organiseringen og planlægningen af tilsynet er der en række elementer, der bør fokuseres på. Disse elementer er gennemgået i det følgende:

• Tema. Vurder om der er tid og ressourcer til at føre tilsyn med alle jord- og grundvandstruende aktiviteter på virksomheden, eller om der skal udpeges enkelte temaer. Eksempler på temaer kan være belægninger, nedgravede tanke, kemikalieoplag med videre.
   
• Regler i bekendtgørelser, godkendelser og tilladelser. Udgangspunktet for de fleste tilsyn er, at virksomheden overholder regler i bekendtgørelser, godkendelser, påbud, tilladelser og regulativer. Derfor er det naturligt, at myndigheden medbringer de regler, virksomheden er omfattet af. For at sikre overskuelighed i de mange regler en virksomhed er omfattet af, udarbejdes et tjekskema indeholdende de regler, myndigheden specifikt vil føre tilsyn med.
   
• Notater fra tidligere tilsyn samt branchebeskrivelser. Udgangspunktet for planlægning af tilsyn er notater fra tidligere tilsyn. Heraf vil det fremgå, om der er forhold, som man bør være særligt opmærksom på. Hvis sagsbehandleren ikke tidligere har ført tilsyn med denne type virksomhed, kan der være hjælp at hente i vejledninger udgivet af Miljøstyrelsen (www.mst.dk) og Branchebeskrivelser udarbejdet af Videncenter for Jordforurening (www.avjinfo.dk).
   
• Uddannelse eller indhentning af specialistviden. I tilfælde hvor der skal gennemføres mange tilsyn med et tema på flere virksomheder, kan det være en fordel at udpege en eller flere ansvarlige. De ansvarlige uddannes herefter ved kurser eller ved indhentning af specialistviden inden for det pågældende tema. Specialisten kan udpege hvor og hvad myndigheden bør være særlig opmærksom på i tilsynet indenfor det udpegede tema.
   
• Oplysninger om jordforureninger og grundvandsinteresser. Ved tilsyn med temaer, der udgør en risiko for jord- og grundvands-forurening, bør myndigheden have indhentet oplysninger om status med hensyn til jordforureninger og grundvandsinteresser i forhold til:

• Om virksomheden er V1- og V2-kortlagt i medfør af lov om forurenet jord.
• Hvis ejendommen, hvor virksomheden er beliggende, er kortlagt som forurenet, bør den tilsynsførende orientere om de grundlæggende bestemmelser, der følger af en kortlægning. Ifølge lov om forurenet jord skal der søges om tilladelse, hvis anvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til følsom anvendelse, eller hvis der ønskes udført et bygge/anlægsarbejde på et kortlagt areal inden for det offentlige indsatsområde for grundvand. Tilladelsen søges efter § 8 i loven og kaldes derfor en § 8-tilladelse.
• På grund af nye regler om jordflytning skal virksomheden, bygherre eller entreprenøren som udgangspunkt anmelde flytning af jord til kommunen, hvis jord ønskes bortskaffet fra virksomheden.
• Om virksomheden ligger i område med drikkevandsinteresser og hvor langt der er til nærmeste vandindvinding.
• Sårbarhed herunder dæklagstykkelse, strømningsretninger, placering i forhold til nærmeste indvindingsboring med videre.

Som forberedelse kan det endvidere være relevant at indhente oplysninger om de kemikalier, der anvendes på virksomheden med hensyn til stofegenskaber, anvendelse og placering. Med hensyn til vurdering af kemikalierne kan det anbefales at læse kapitel 4. Tilsynsmyndigheden bør undersøge om nogle af kemikalierne er optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer /8/ eller om de er på Videncenter for Jordforurenings liste /7/. Det kan anbefales at bede virksomheden forud for tilsynet at vurdere deres kemikalier i forhold til de to lister.

Forberedelse af tilsyn med enkeltaktiviteter kan med fordel tage udgangspunkt i kapitel 6. Det kan anbefales, at placeringerne af aktiviteterne angives på et kort over virksomheden. Der kan eksempelvis fokuseres på følgende aktiviteter:

1. Tankanlæg til oplag af kemikalier.
2. Belægninger, der anvendes til forebyggelse af forurening.
3. Pladser til oplag, påfyldning eller aftapning af kemikalier og farligt affald.
4. Spild af kemikalier i forbindelse med brug eller håndtering og transport.

Tankanlæg

Den tilsynsførende bør undersøge i virksomhedssagen, eller eventuelt i kommunens byggesags- eller beredskabsarkiv, om der er tankanlæg til oplag af kemikalier på virksomheden.

Det bør undersøges:

• hvor gamle tankene er,
• hvor meget de kan indeholde,
• hvilke kemikalier de indeholder,
• om der tidligere har været opbevaret andre kemikalier i tankene,
• placering af tankene på virksomheden,
• om de er nedgravet eller overjordiske,
• om rørføringerne er blevet skiftet, hvis tankene har været udskiftet og
• hvornår tankene senest er blevet tæthedsprøvet og inspiceret.
• Tilladelser, godkendelser og vilkår.

På ikke-godkendelsespligtige virksomheder skal kemikalietanke have en § 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. I denne tilladelse vil der være nyttige oplysninger til brug på tilsynet, blandt andet om der er krav, som skal kontrolleres.

Belægninger

Det bør undersøges om der er materiale i sagen, der beskriver hvilke typer belægninger, der ved de forskellige aktiviteter kan udgøre en risiko overfor jord- og grundvandsforurening på virksomheden. Afsnit 6.2 kan tjene til inspiration, når det skal vurderes, hvilke typer belægning der er egnet til de forskellige kemikalier.

Pladser til oplag, påfyldning eller aftapning af kemikalier

Foruden belægninger er der en række andre forhold, som er relevante at undersøge som en del af planlægningen af tilsynet. Er oplag af kemikalier sikret mod påkørsel? Er der risiko for at kemikalier ved udslip kan løbe i recipient eller i kloak. Et andet eksempel kan være om der er boringer ved pladserne. Hvis der tidligere har været lavet forureningsundersøgelser ved disse aktiviteter, kan der være lavet boringer i forbindelse med sådanne undersøgelser. Der er to forhold omkring sådanne boringer, som er relevante i denne sammenhæng: Er boringen sikret så spild ved boringen ikke kan trænge ind i boringen? Og det kan være relevant at tage en vandprøve fra boringen for at se, om der allerede er sket forurening af grundvandet.

Spild

Er der tidligere registreret spild med kemikalier på virksomheden? Er der fulgt op på om virksomheden har sikret sig mod, at der ikke igen sker spild? Er der procedurer i forbindelse med uheld? Disse forhold bør drøftes på det kommende tilsyn med virksomheden.

Notat

Alle oplysninger og spørgsmål samles i et lille notat, gerne angivet som tjekskema, som kan bruges på tilsynet og til at stille relevante spørgsmål til virksomheden på tilsynet. I notatet kan den tilsynsførende angive de relevante krav i godkendelser og tilladelser, som bør kontrolleres i forbindelse med tilsynet. Notatet kan forud for tilsynet sendes til virksomheden, som herved får mulighed for at forberede sig inden tilsynet.

Udstyr til brug ved gennemførelse af tilsyn eller egenkontrol

Inden tilsynet overvejes, om der er behov for specielt udstyr eller redskaber til brug ved test og eftersyn af aktiviteter. I tabel 7.1 er angivet en række redskaber, der kan være relevante at medbringe.

Tabel 7.1. Udstyr til brug ved tilsyn.

7.2 Gennemførelse af tilsyn

Indledende møde

Normalt indledes et tilsyn med et kort møde på virksomheden, hvor myndigheden blandt andet kan fortælle om, hvad der er fokus på ved det aktuelle tilsyn. Tilsynsmyndigheden kan eksempelvis tage udgangspunkt i den gennemgang af kemikalierne, som er lavet under planlægningen af tilsynet, og som er beskrevet i foregående afsnit og i kapitel 4. Myndigheden og virksomheden kan drøfte mulighederne for at substituere de kemikalier, som udgør størst risiko for forurening. Hvis der i forbindelse med myndighedens forberedelse af tilsynet er lavet et notat, vil det også være relevant at gennemgå de forhold, som er beskrevet i notatet.

Tilsyn på virksomheden

Herefter vil der være en fysisk gennemgang af virksomheden. Når formålet med tilsynet er forebyggelse af forurening, bør fokus være på de aktiviteter, der potentielt udgør en risiko.

I forbindelse med gennemførelse af tilsynet kan tilsynsmyndigheden og virksomheden drøfte, om der er behov for, at virksomheden udarbejder procedurer i tilfælde af spild og uheld og til gennemførelse af egenkontrol. Derfor er det vigtigt, at den ansvarlige for virksomhedens drift deltager i den fysiske gennemgang.

Ved den praktiske gennemførelse af tilsynet er det vigtigt, at der føres tilsyn med flere typer af regler, herunder indretnings-, drifts- og egenkontrolkrav.

I bilag 4 er der forslag til tjekskemaer for udvalgte temaer, hvor det er beskrevet, hvilket forhold både myndigheden og virksomheden bør være særlig opmærksom på ved forebyggelse af jord- og grundvandsforurening.

Tjekskemaerne er udarbejdet for følgende temaer:

• Tankanlæg.
• Tætte belægninger og pladser med risiko for spild af kemikalier.
• Kemikalieoplagspladser.
• Indendørs og udendørs produktionsanlæg.

Tjekskemaerne kan hjælpe myndigheden til at få klarlagt driften, kvaliteten og egenkontrollen med anlægget. Ud for hvert enkelt spørgsmål er der opstillet relevante bemærkninger, der bør tages som vejledende. Spørgsmål og bemærkninger er udarbejdet med udgangspunkt i de behandlede aktiviteter i kapitel 6.

Udover ovenstående spørgsmål, som kan stilles til alle typer af belægninger uanset anvendelse, kan der specielt for kemikalieoplags-, vaske- og påfyldningspladser stilles en række særlige spørgsmål, som fremgår af tjekskemaerne i bilag 4.

Da maskiner og anlæg i nogen udstrækning placeres enten indendørs eller udendørs på en tæt belægning, gælder spørgsmålene for belægninger også her. Herudover kan der specielt for maskiner og anlæg stilles en række særlige spørgsmål, som ligeledes fremgår af tjekskemaerne i bilag 4.

Det kan anbefales at tage billeder på tilsynet. Billederne kan sættes ind i tilsynsrapporten. Billederne kan visualisere de problemstillinger, som er påvist på tilsynet.

I det efterfølgende er angivet et par eksempler på, at anvendelse af fotos kan tydeliggøre problemstillinger omkring tanke, defekt belægning, uhensigtsmæssige oplag af kemikalier og produktionsanlæg (påfyldningsstander).

På nedenstående billede er angivet en tank, der er beregnet til indendørs brug, men som er anvendt udendørs.

Tanken bærer præg af at være medtaget af vejrlig, hvilket har medført øget risiko for gennemtæring og dermed for forurening af jord- og grundvand.

På næste billede ses en defekt belægning, som må vurderes ikke at være tæt.

Figur 7.2. Defekt belægning ved påfyldningsplads.

Manglende opmærksomhed på opbevaring af flydende kemikalier er også en problemstilling, myndigheden konstaterer på tilsyn.

Figur 7.3. Uhensigtsmæssig opbevaring af flydende kemikalieaffald.

Figur 7.4. Udendørs stander, hvor der er sket spild på belægningen.

Mange forureninger er sket på grund af utætte pakninger med mere i standere. Det anbefales derfor, at kontrollere om der er utætheder på anlægget.

Der er eksempler på, at utætheder som følge af utæt pakning ved en påfyldningsstander har medført omfattende forurening. Et andet eksempel er en utæt pakning ved en drejebænk, der gennem flere år medførte kraftig forurening. Fælles for de to eksempler er, at de daglige udsivninger var så beskedne, at de ikke blev registreret i den daglige drift og foregik over en meget lang periode. Desuden skete udsivningerne fra pakninger, der ikke umiddelbart var synlige. Det er derfor vigtigt at inspicere pakninger ved pumper og lignende.

Afsluttende møde og drøftelse af egenkontrol

Efter selve rundturen på virksomheden vil tilsynet normalt blive afsluttet med et møde, hvor der blandt andet tales om de forhold, som er blevet observeret på tilsynet. En gennemgang af tjekskemaerne kan danne udgangspunkt for en god dialog.

Virksomheden kan fortælle om kommende planer vedrørende udvidelse, ændringer i anvendelse af typer kemikalier og om eventuelle ombygninger eller lignende. I den forbindelse er det vigtigt, at virksomheden nøje vurderer nye kemikalier, inden de tages i brug. Her kan der være inspiration at hente i kapitel 4 og 5.

Virksomheden og tilsynsmyndigheden kan drøfte om virksomhedens drift er i overensstemmelse med tidligere meddelte godkendelser eller tilladelser, og om der er behov for at revidere disse.

På dette møde vil det også være naturligt at gennemgå virksomhedens egenkontrol.

7.3 Egenkontrol

Egenkontrol kan betragtes som virksomhedens egen mulighed for løbende at overvåge, at der ikke sker spild og udslip. Og hvis der er risiko spild og udslip, bør det ske på tætte og befæstede arealer, så der ikke sker nedsivning til jorden og spildet kan opsamles.

Egenkontrol i forbindelse med forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger vil normalt være i form af overvågning af belægninger, tanke og rør.

Eksempler på egenkontrol kan være:

Egenkontrol af tanke

Egenkontrol kan være at lave regelmæssig beholdningskontrol med oplag af kemikalier i tanke. Mange forureninger er sket i forbindelse med utætte nedgravede rør. I sådanne tilfælde vil en almindelig overvågning af indhold af kemikalierne i tanke ikke være nok til at opdage udslippet. Overvågning af kemikalieindhold i tanke består normalt af elektroniske føler, der registrerer indholdet, og kun reagerer hvis der sker udslip fra selve beholderen men ikke udslip fra rør. Det er derfor vigtigt, at der udføres beholdningskontrol, så påfyldt mængde kemikalie kan sammenlignes med forbruget og beholdningen.

Egenkontrol af belægninger

Egenkontrol kan for eksempel være, at der fastlægges procedurer for regelmæssig inspektion og tilstandsvurdering af belægninger ved eksempelvis påfyldningspladser. For eksempel kan belægninger kontrolleres en gang månedligt for synlige revner og løbende holdes fri for blade og lignende.

En enkel og billig metode at kontrollere tæthed og hældning af belægninger er at hælde en spand vand ud på belægningen. Herved bliver det meget synligt, hvis der er lunker eller forkert hældning på belægningen. Denne metode kan med fordel bruges som egenkontrol eksempelvis en gang om måneden.

Egenkontrol af kemikalieoplagspladser

Der kan eksempelvis foretages et månedligt tilsyn med, at kemikalier opbevares forsvarligt på oplagspladsen, blandt andet på tæt underlag, så muligt spild kan opsamles. Det kontrolleres, at belægning på oplagspladsen er uden revner og synlige skader. Det kan også kontrolleres, om der er sket udsivning af kemikalier fra opsamlingskar, samt om disse er fyldt op med regnvand. Regnvand reducerer opsamlingskapaciteten i karrene. I så fald bør de tømmes, og det bør overvejes, hvordan det fremover sikres, at de ikke fyldes med regnvand. Egenkontrol kan også være, at kontrollere at beholdere med kemikalier opbevares på oplagspladsen og ikke udenfor pladsen. Det er ikke ualmindeligt, at beholdere med kemikalier stilles udenfor pladsen på grund af skødesløshed eller på grund af pladsmangel.

Egenkontrol af indendørs og udendørsproduktions anlæg

Ved at foretage en inspektion af indendørs og udendørs anlæg, eksempelvis en gang om måneden, kan utætheder afsløres. Det kan være utætheder som ikke registreres i den daglige drift, da mængden af udsivende væske ikke normalt vil blive bemærket.

Procedurer

Hvis virksomheden har procedurer i forbindelse med spild, bør disse gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden. En procedure i forbindelse med uheld og spild kan eksempelvis indeholde instrukser om, hvorledes spild bør bortskaffes.

En anden procedure kan være, at der altid skal være en medarbejder tilstede, når der påfyldes kemikalier på tankanlæg, således spild og uheld kan undgås eller konstateres og udbedres straks.

7.4 Opfølgning på tilsyn

Myndigheden bør hurtigst muligt udarbejde en tilsynsrapport og sende den til kommentering hos virksomheden. Det er vigtigt, at der er enighed mellem myndigheden og virksomheden om, at tilsynsrapporten beskriver de konstaterede forhold, samt at der refereres til emner, der har været drøftet.

Det er også vigtigt, at myndigheden hurtigt følger op på uhensigtsmæssige forhold, og at den tilsynsførende indskærper eventuelle overskridelser af regler overfor virksomheden. Men det kan også være uhensigtsmæssige forhold som bedst løses i dialog med virksomheder, og som ikke tidligere er blevet reguleret. Det kan for eksempel være etablering af ny belægning på en påfyldningsplads. Hvis der ikke kan skabes enighed med virksomheden, har den tilsynsførende mulighed for at udstede påbud til virksomheden. Virksomheden har mulighed for at påklage et eventuelt påbud til Miljøklagenævnet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.