| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter

Bilag 3

Eksempler på vurdering
ved valg af krav til belægninger

Eksempel 1

En farve- og lakvirksomhed, der bl.a. fremstiller træbeskyttelse baseret på mineralsk terpentin, står overfor at skulle have fornyet sin miljøgodkendelse.

I den eksisterende godkendelse står bl.a., at virksomheden skal etablere en tæt belægning på udendørs oplagspladser, hvor der opbevares og håndteres råvarer, mellemprodukter, færdigvarer og affaldsprodukter indeholdende mineralsk terpentin.

Virksomheden har indrettet et hjørne af en asfalteret P-plads, der er indhegnet med et metalgitter og delvis overdækket med et halvtag, til oplagsplads for 200 liters metaltromler. Virksomheden oplyser, at der på pladsen opbevares og håndteres affaldsprodukter indeholdende træbeskyttelse. Tromlerne står oplagret direkte på asfaltoverfladen, og der er tegn på spild ved påfyldningsstudsen på flere af tromlerne. Den asfalterede P-plads er etableret for ca. 12 år siden. Pladsen er ikke forsynet med hældning mod et afløbssystem, og der observeres flere lunker med stillestående vand på pladsen. Asfaltoverfladen er pletvist beskadiget og misfarvet.

Virksomheden oplyser, at der på pladsen 2-3 gange pr. uge sker påfyldning af 1-2 tromler, og at tromlerne maksimalt står oplagret 1 måned inden afhentning.

Miljømyndighedens vurdering

Miljømyndigheden vurderer, at mineralsk terpentin er et sundhedsfarligt kemikalie, der kan udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. Mineralsk terpentin er et olieprodukt.

Til brug for en vurdering af, om den eksisterende belægning er egnet til at udgøre en tæt belægning, foretages først en vurdering af påvirkningstiden.

Da asfaltpladsen ikke har tilstrækkelig og ensartet hældning (> 2 %) og tilmed har lunker med stillestående vand, og idet de dele af pladsen, som er dækket af tromler ikke kan inspiceres visuelt, jf. afsnit 6.2.6, vurderer miljømyndigheden at der er tale om lang påvirkningstid.

Af tabel 6.4 fremgår, at en urevnet og fejlfri asfaltbelægning med påvirkning 3 (kemikaliet påvirker belægningen over uger) har ringe risiko for gennemsivning af olieprodukter, men risiko for kraftig til meget kraftig nedbrydning. Af tabel 6.3 fremgår, at olieprodukters effekt på asfalt er en blødgøring af bitumen, hvorved risiko for gennemsivning øges.

Da den aktuelle asfaltbelægning ikke er urevnet og fejlfri må det konkluderes, at den i sin nuværende form er uegnet som tæt belægning.

Da virksomheden udtrykker ønske om fortsat at anvende asfalt som belægningsmateriale, stiller miljømyndigheden følgende konstruktionskrav, jf. tabel 6.7:

• Oplagspladsen skal forsynes med en ny asfaltbelægning bestående af vandtæt asfalt med <2 % hulrum og permeabilitet <10^-12 m/sek.
• Asfaltbelægningen skal udlægges på et underlag, der er vel drænet og vel komprimeret for at undgå sætninger med lunker i belægningen og risiko for øget belastning af belægningen til følge.
• Der skal på forlangende kunne fremvises stamdata for asfaltbelægningen indeholdende areal i m², beliggenhed, opførelsesår, konstruktionstegninger, specifikation af konstruktionsmateriale og udførende entreprenør.
• Oplagspladsen skal være overdækket og asfaltbelægningen skal udføres med minimum 2 % fald til opsamlingsbrønd /-sump. Opsamlingsbrønd eller –sump skal ligeledes udføres i materialer, som udgør en tæt belægning overfor olieprodukter.

Der stilles følgende driftskrav, jf. tabel 6.8:

• Tromler, der påfyldes terpentinholdige produkter, skal under påfyldningen anbringes på spildbakke af metal.
• Der skal foretages daglig kontrol af om der er sket spild på belægningen, og spild bør samles op dagligt. Rutiner skal sikre at virksomhedens ansatte opsamler spild, så belægningen ikke påvirkes unødigt. Der skal forefindes egnet opsamlingsmateriale.
• Der foretages daglig rengøring af asfaltbelægningen.

Der stilles følgende kontrol- og vedligeholdelseskrav, jf. tabel 6.9:

• Der foretages halvårlig kontrol af revner og frilagt tilslag på hele oplagspladsen.
• Alle revner og frilagt tilslag skal repareres.

Eksempel 2

En jern- og metalvarevirksomhed, der bl.a. foretager affedtning af metaldele med trichlorethylen, står overfor at skulle have fornyet sin miljøgodkendelse.

I den eksisterende godkendelse er der ikke angivet krav til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening.

Virksomheden har en uoverdækket, udendørs oplagsplads af beton langs gavlen af en produktionshal. Virksomheden oplyser, at der på pladsen bl.a. opbevares trichlorethylen i kubiske 1 m³ plastbeholdere, der er anbragt i et metalstativ. Der opbevares til stadighed 4-6 trichlorethylen-beholdere på pladsen. Der sker ikke omhældning / påfyldning på pladsen. Når tri-karret i produktionshallen trænger til påfyldning, kører en gaffeltruck en plastbeholder fra metalstativet og ind i produktionshallen, hvor påfyldningen sker ved overpumpning.

Oplagspladsen er etableret for 4 år siden. Der er ikke tegn på spild ved metalstativet og pladsen er ren og pæn. Der er ikke tegn på revner eller brud på betonbelægningen, der består af præfabrikerede armerede betonplader med fuger. Virksomheden oplyser, at fugerne så vidt vides er baseret på PU (polyurethan). Betonbelægningen har fald væk fra gavlen og går over i en asfalteret kørevej, der ligeledes har fald ud mod et ubefæstet græsareal.

Tri-karret i produktionshallen er opbygget af beton, og hviler på et armeret, støbt betongulv. Betongulvet i produktionshallen har fald mod en række riste med forbindelse til virksomhedens kloakledning. Tri-karret rummer ca. 20 m³ trichlorethylen, og virksomheden oplyser, at karret efterfyldes ca. 1 m³ hver 2. – 3. uge afhængig af produktionen.

Tri-karret er ca. 20 år gammelt og lige så gammelt som det støbte betongulv. Karrets sider og betongulvet bærer præg af slid med mange brud og misfarvninger.

Virksomheden oplyser, at tri-karret aldrig har været tømt helt. Der bliver ikke genereret affald af trichlorethylen udover de (minimale) spild/afdryp, der sker mellem de enkelte kar. Afdryp ledes til kloak. Der har aldrig været uheld ved overpumpning af trichlorethylen fra plastbeholdere til tri-karret.

 Miljømyndighedens vurdering

Miljømyndigheden vurderer, at trichlorethylen er et sundhedsfarligt kemikalie, der kan udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. Trichlorethylen er et kloreret opløsningsmiddel.

Til brug for en vurdering af, om den eksisterende belægning på oplagspladsen og i trikarret/betongulvet er egnet til at udgøre en tæt belægning, foretages først en vurdering af påvirkningstiden.

Oplagspladsen har tilstrækkelig og ensartet hældning (> 2 %). Pladsen kan let inspiceres visuelt idet plastbeholderne er anbragt i et metalstativ. Der sker ikke omhældning på oplagspladsen. På denne baggrund vurderer miljømyndigheden, at der er tale om kort påvirkningstid.

I produktionshallen udgør tri-karret en primær barriere. Den sekundære barriere (betongulvet under karret) kan ikke inspiceres visuelt, da karret er anbragt direkte på betongulvet. Betongulvet ved siden af trikarret kan let inspiceres visuelt, men afløbssystemet kan ikke inspiceres visuelt. I betragtning af at tri-karret aldrig har været tømt vurderer miljømyndigheden, at betongulvet under karret har risiko for lang påvirkningstid, hvis der sker brud på den primære barriere. Pga. de forholdsvis hyppige overpumpninger vurderer miljømyndigheden, at der er risiko for middel påvirkningstid på betongulvet ved siden af tri-karret, og lang påvirkningstid i afløbssystemet.

Af tabel 6.4 fremgår, at en urevnet og fejlfri belægning af vandtæt beton med påvirkning 1 (kemikaliet påvirker belægningen i højst en time) ikke har risiko for nedbrydning og gennemsivning af klorerede opløsningsmidler. På trods af, at fugematerialet PU ikke er velegnet til klorerede opløsningsmidler, jf. tabel 6.5, vurderer miljømyndigheden at den eksisterende betonbelægning er velegnet på oplagspladsen. Der er således ikke behov for at stille krav om en tæt belægning på oplagspladsen, men krav om en fast belægning.

Af tabel 6.4 fremgår derimod, at påvirkning 3 (kemikaliet påvirker belægningen over uger) giver svag risiko for nedbrydning og middel risiko for gennemsivning af vandtæt beton med klorerede opløsningsmidler. Årsagen hertil er væsketab ved gennemsivning med udtørring af betonen til følge og risiko for revnedannelse. Klorholdige forbindelser kan endvidere medvirke til armeringskorrosion med risiko for bæreevnesvigt, jf. tabel 6.3.

På denne baggrund vurderer miljømyndigheden, at der skal stilles krav om en tæt belægning under og ved siden af tri-karret.

Virksomheden oplyser, at den så vidt muligt ønsker at bevare den nuværende gulvopbygning i produktionshallen.

På denne baggrund stiller miljømyndighederne følgende krav:

Oplagspladsen:

• Fugematerialet skal udskiftes med et materiale, der er bestandig overfor klorerede opløsningsmidler, f.eks. epoxy eller silicone.
• Af hensyn til forebyggelse af spild ved uheld skal oplagspladsen forsynes med beskyttelse mod påkørsel samt anvendelse af transportmateriel med skarpe kanter skal begrænses mest muligt.
• Der skal etableres et opsamlingssystem, der i tilfælde af brud på en plastbeholder kan opsamle et volumen på minimum 1 m³. Opsamlingssystemet skal være opbygget med materialekrav svarende til fast belægning, jf. tabel 6.7.
• Oplagspladsen skal rengøres ugentligt, og kontrolleres én gang årligt for skader på beton og fuger.
• Revner i betonen bredere end 0,1 mm kortlægges. Enkeltrevner bredere end 1 mm bør repareres eller efterkontrolleres hvis skaden vurderes ikke at have stabiliseret sig.
• Skader i fuger længere end 5 m repareres. Ved manglende vedhæftning af > 10% af fuger repareres disse.

Produktionshallen:

• Virksomheden skal etablere et nyt tri-kar, hvis bund let kan inspiceres visuelt for skader. Karret skal anbringes på en gulvkonstruktion, der svarer til en tæt belægning.
• Alternativt til etablering af en tæt gulvkonstruktion under og ved siden af tri-karret, der let kan inspiceres visuelt, skal virksomheden etablere ”sladre-dræn” og poreluft-boringer under den del af produktionshallen, hvor tri-karret befinder sig. Virksomheden skal ugentligt udtage 1-2 prøver fra dræn og poreluft-boringer. Prøverne skal analyseres på akkrediteret analyselaboratorium for indhold af trichlorethylen. Resultater af analyser skal opbevares i 2 år og skal på forlangende kunne fremvises tilsynet. Såfremt virksomheden konstaterer indhold af trichlorethylen i dræn eller luftprøver, der overskrider detektionsgrænsen, skal miljømyndigheden omgående underrettes.

Eksempel 3

Mange industrivirksomheder anvender belægningssten af beton, for eksempel sf-sten på udendørs oplagspladser, påfyldningspladser, vaskepladser mv.

Er belægningssten af beton en fast belægning eller en tæt belægning i relation til risiko for forurening af jord og grundvand ?

Først og fremmest må man tage stilling til, om der på pladsen opbevares og håndteres sundhedsfarlige kemikalier med risiko for jord- og grundvandsforurening.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal der ikke stilles krav om beskyttelse af jord- og grundvandsforurening.

Hvis der på pladsen opbevares og håndteres sundhedsfarlige kemikalier med risiko for jord- og grundvandsforurening, skal man først vurdere om belægningstypen er modstandsdygtig overfor det pågældende kemikalie.

Hvis det kritiske kemikalie har tilstrækkelig lav eller høj pH-værdi (uorganiske syrer og baser, phthalater) kan betonbelægningssten ikke anbefales som belægning, da risikoen for nedbrydning af cementpasta er for stor, jf. kapitel 6.2, tabel 6.3 og tabel 6.4.

Hernæst skal man vurdere påvirkningstiden.

Hvis påvirkningstiden er lav, dvs. hvis kemikaliet maksimalt kan påvirke belægningen i op til 1 time, hvis belægningen let kan inspiceres visuelt, hvis belægningen har tilstrækkelig og ensartet hældning (>2,5 %) samt hvis der på belægningen sjældent (mellem 1 gang pr. måned til 1 gang pr. år) foregår omhældning og aftapning af det kritiske kemikalie, skal der ikke stilles krav om en tæt belægning, men om en fast belægning.

Dette vil typisk være tilfældet på afledningsflader på vaskepladser, afledningsflader på indendørs og udendørs kemikalieoplag, samt på interne transportveje på virksomheden.

Eksempler på elementer i krav til faste belægninger bestående af betonbelægningssten fremgår af tabel 6.7, 6.8 og 6.9.

Hvis påvirkningstiden er lang, dvs. hvis kemikaliet kan påvirke belægningen i perioder fra 1 døgn til 3 uger, hvis belægningen kun vanskeligt kan inspiceres visuelt, hvis belægningen ikke har tilstrækkelig og ensartet hældning (<2,5 %) samt hvis der på belægningen hyppigt (op til flere gange pr. dag) foregår omhældning og aftapning af de kritiske kemikalie, skal der stilles krav om en tæt belægning.

Dette vil typisk være tilfældet på særligt udsatte aktiviteter som påfyldningspladser, samlebrønde, rørforbindelser, sumpe, samt under maskiner/anlæg, der kun vanskeligt kan inspiceres visuelt.

Eksempler på elementer til krav til tætte belægninger fremgår af tabel 6.7, 6.8 og 6.9. Bemærk at betonbelægningssten med bundne fugematerialer frarådes på belægninger med tung trafik.

Hvis påvirkningstiden er middel, dvs. hvis kemikaliet kan påvirke belægningen i perioder fra 1 time til 1 døgn, hvis belægningen kan inspiceres visuelt, hvis belægningen har tilstrækkelig og ensartet hældning (>2,5 %) samt hvis der på belægningen af og til (mellem 1 gang pr. dag og 1 gang pr. måned) foregår omhældning og aftapning af de kritiske kemikalie, kan der afhængigt af forholdene stilles krav om enten en fast eller en tæt belægning.

Dette kan være tilfældet på aktiviteter af typen opsamlingsbeholdere under påfyldningspladser, tankgårde samt visse sjældent benyttede påfyldningspladser.

Eksempler på elementer til krav til faste eller tætte belægninger bestående af betonbelægningssten fremgår af tabel 6.7, 6.8 og 6.9.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.