|
Redegørelse om jordforurening 2007 2 Jordforureningsområdet - overblik2.1 OpgavefordelingenSiden den 1. januar 2007 har regionerne varetaget opgaverne med kortlægning og den offentlige undersøgelses- og oprydningsindsats. Under Danske Regioner, der er interesseorganisation for de fem regioner, er Videncenter for Jordforurening organiseret. Videncenteret støtter regionernes decentrale opgavevaretagelse og varetager praktiske og koordinerende opgaver vedrørende jordforurening, herunder videnopsamling. Kommunerne samarbejder med regionerne om kortlægning og varetager opgaverne med anmeldelse af jordflytning, påbudssager, tilladelser til ændret arealanvendelse samt områdeklassificering. Kommunerne rådgiver desuden om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Depotrådet og Miljøstyrelsen skal skaffe sig centralt indblik i regionernes og kommunernes opgavevaretagelse. Miljøstyrelsen har derudover et særligt ansvar for at initiere teknologiudvikling og et fagligt administrationsgrundlag. 2.2 JordforureningslovenJordforureningsloven trådte i kraft den 1. januar 2000. Den regulerer det samlede jordforureningsområde og erstatter den tidligere lovgivning i affaldsdepotloven, værditabsloven og de dele af miljøbeskyttelsesloven, som specifikt regulerede jordforurening. Siden jordforureningsloven trådte i kraft, har der løbende været ændringer af loven. Den sidste mest omfattende lovændring blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 24. maj 2006. Hovedparten af lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2007, samtidig med kommunalreformen. Foruden lovændringen af 24. maj 2006 er jordforureningsloven fulgt op af forskellige bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og pjecer (se bilag B). Nedenfor følger en beskrivelse af indsatsen efter jordforureningsloven. 2.2.1 KortlægningJordforureninger bliver kortlagt på to vidensniveauer. Vidensniveau 1 (V1) er baseret på en mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på jorden, mens vidensniveau 2 (V2) er baseret på en konkret konstatering af jordforurening. Kortlagte arealer kan udgå af kortlægningen på basis af nye undersøgelser eller oprydning på arealet. Arealer kan udgå af kortlægningen på både V1 og V2. Hvis en boligejendom bliver kortlagt på V1, kan ejeren anmode regionen om at foretage en V2 kortlægning, inden der er gået 1 år. På den måde skal ejeren ikke leve længe i uvished om, hvorvidt ejendommen er forurenet. Der er yderligere tre måder, hvorpå loven nedsætter ulemperne af kortlægningen for en boligejer: Hvis en boligejendom kortlægges på V2, nuanceres kortlægningen efter den risiko, forureningen udgør for boliganvendelsen. En ejer, som ønsker en erklæring om forureningstilstanden på sin egen ejendom, har krav på at få en sådan erklæring, hvis ejeren selv får foretaget en forureningsundersøgelse. Endelig kan ejere med en kortlagt boligejendom, der opfylder visse krav, blive tilmeldt værditabsordningen og dermed få en offentlig finansieret undersøgelse og oprydning af ejendommen. 2.2.2 Områdeklassificering og lettere forurenet jordEfter den 1. januar 2007 skal lettere forurenet jord ikke længere kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede, større sammenhængende områder. Reglerne om områdeklassificering trådte i kraft den 1. januar 2008. Reglerne betyder, at byzonen klassificeres som et område, der som udgangspunkt er lettere forurenet. Kommunen har mulighed for, gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, at ændre de områdeklassificerede områder. Dette kan ske ved at reducere det klassificerede område inden for byzonen eller inddrage områder uden for byzonen i det klassificerede område. Områdeklassificeringen betyder, at de ulemper, forureningen medfører for borgerne, mindskes, og at kommunen får mulighed for at målrette den generelle rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Desuden kan kommunen kontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. 2.2.3 Den offentlige indsatsMed henblik på den videre offentlige indsats skal regionerne udpege de kortlagte forureninger, der kan have skadelig virkning på:
Jordforureningslovens indsats retter sig altså mod grundvand, der bruges til drikkevand og menneskers sundhed. Når en forurening er kortlagt på V2 gennemfører regionerne supplerende undersøgelser på de forureninger, som ligger inden for de offentlige indsatsområder. På baggrund af undersøgelserne fastlægges det nærmere indsatsbehov. Indsatsbehovet kan være en oprydning af jorden i form af en afgravning af jorden eller en oprensning, uden at jorden flyttes. Indsatsen kan have form af etablering af afværgeanlæg, typisk med en lang driftsperiode. Dette er tilfældet, hvor forurenet grundvand oppumpes for at undgå at forureningen spredes og forurener drikkevandsboringer. Et andet eksempel er, hvor en forurening hindres i at nå ind i boliger ved at der etableres ventilation under og omkring boligen. Indsatsen kan dog også have form af en afskæring af forureningen, en overvågning af forureningens udbredelse eller en monitering af naturlig nedbrydning i jorden. I visse tilfælde vil rådgivning om brug af jorden være tilstrækkelig. 2.2.4 BørneinstitutionerMyndighedsansvaret i forhold til forurenet og lettere forurenet jord på børneinstitutioner ligger hos både regioner og kommuner. Regionerne skal varetage den overordnede kortlægning og videre indsats (f.eks. rådgivning, oprydning og afskæring) i forhold til forurenet jord, og kommunerne skal rådgive om nødvendige forholdsregler ved lettere forurenet jord samt samarbejde med regionerne om kortlægningen af forurenet jord. Jordforureningsloven giver desuden regioner og kommuner mulighed for at afholde udgifter til at udføre en særlig indsats på børneinstitutioner. For regionerne er der mulighed for i særlige tilfælde at rydde op på lettere forurenede børneinstitutioner, og for kommunerne er der mulighed for at undersøge og rydde op på både forurenede og lettere forurenede arealer, herunder også børneinstitutioner. 2.2.5 Påbud om oprydningIfølge jordforureningslovens § 41 kan miljømyndighederne meddele en forurener påbud om oprydning af forurening, der er sket den 1. januar 2001 eller senere. Som forurener anses den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen stammer - uanset hvordan forureningen er sket. Det vil sige, at en sådan forurener kan få påbud om at rydde op, selv om han har været uden skyld i, at forureningen har fundet sted. Andre, der har forårsaget en forurening, anses som forurenere, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. Hvis forureningen er sket over tid – hen over den 1. januar 2001 - skal miljømyndigheden kunne påvise, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001 for at kunne meddele en forurener påbud efter jordforureningsloven. Er forureningen sket før den 1. januar 2001 finder miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om påbud anvendelse. For olieforurening forårsaget af spild eller udsivning fra en villaolietank, der konstateres efter 1. marts 2000, gælder særlige regler om påbud (se afsnit 2.2.8). 2.2.6 ArealanvendelseEjeren af en kortlagt areal skal søge kommunen om tilladelse til at ændre arealanvendelsen, såfremt det pågældende areal skal anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Ejeren skal også søge kommunen om tilladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde, hvis det kortlagte areal er fastlagt som indsatsområde eller anvendes til de ovennævnte formål. I alle andre situationer stilles der ikke i jordforureningsloven krav om ansøgning forud for ændret arealanvendelse eller byggeri. Kommunen har dog, som byggemyndighed, mulighed for at stille vilkår i forbindelse med byggesagsbehandlingen, f.eks. om oprydning m.v. Når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning. De samme krav gør sig gældende, når der gennemføres bygge- og anlægsarbejder på arealer, der allerede anvendes til de nævnte formål. Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er dog ikke omfattet, med mindre der er tale om opførelsen af en ny bolig. 2.2.7 Flytning af jordFra 1. januar 2008 er der anmeldepligt for opgravning og flytning af jord fra de områdeklassificerede områder. Allerede fra 1. januar 2007 er der indført anmeldepligt for jord, som flyttes fra et godkendt modtageanlæg for jord. Den 1. januar 2008 trådte en ny jordflytningsbekendtgørelse i kraft (bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord), og samtidig blev den gamle anmeldebekendtgørelse ophævet. Som noget nyt indeholder jordflytningsbekendtgørelsen standardiserede krav til prøvetagning, analyse og inddeling i forureningskategorier. Hensigten har været at standardisere de analysekrav, der i mange tilfælde tidligere var forskellige fra kommune til kommune. Hvis kommunen har tilstrækkelig dokumentation, skal kommunen fastsætte i et regulativ, at jord fra nærmere fastlagte delområder kan flyttes uden analyser. Der er to slags analysefri områder, afhængigt af hvilken kategori jorden tilhører. Jorden kan transporteres til godkendte modtageanlæg, uden at jorden på forhånd er analyseret. Anmelderen skal så sikre sig, at anlægget foretager de for anmeldelsen nødvendige analyser og kategoriseringer. En anden nyhed er, at kommunen skal udarbejde et skema til brug for anmeldelse af jordflytningen, og at der er pligt til at anvende dette skema ved anmeldelse. Kommunen skulle senest den 1. maj 2008 udarbejde skemaet i et regulativ. KL har udarbejdet et skema, som alle kommuner kan anvende. En stor del af den jord, der flyttes, er at betragte som affald. For at sikre, at der ikke anmeldes to gange, er det bestemt, at anmeldelsen efter jordflytningsbekendtgørelsen erstatter den anmeldelse, kommunen ellers ville kunne forlange i medfør af affaldsreglerne. I bekendtgørelse er der indført mulighed for såkaldte ”straks-flytninger”, hvor anmelderen ikke skal vente i 4 uger, inden jorden må flyttes. I stedet skal det godkendte anlæg, som modtager jorden, sende en kopi af følgesedlen med kvittering for modtagelse til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorfra jorden kommer. 2.2.8 OlietankeMiljøregler for olietanke skal sikre, at jord og grundvand ikke forurenes med fyringsolie. Miljøregler for olietanke er fastlagt i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen). Den 10. juli 2008 trådte en revideret olietankbekendtgørelse i kraft, bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008. Bekendtgørelsen indeholder en del ændringer i forhold til den tidligere olietankbekendtgørelse bl.a.:
Sker der forurening fra en villaolietank (tank under 6000 liter til boligopvarmning), har det siden 1. marts 2000 været muligt for de påbudskompetente myndigheder på et objektivt grundlag at udstede påbud om undersøgelser eller oprensning. De nærmere betingelser for at kunne udstede påbud findes i jordforureningslovens § 48. Påbud kan herefter meddeles ejere af olietanke, hvis blot forureningen er konstateret efter den 1. marts 2000. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en olietank med et rumindhold på under 6.000 liter, som primært anvendes til boligopvarmning. Derudover skal tanken have været anvendt efter den 1. marts 2000 og skal have været eller kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen. Samtidig med at § 48 trådte i kraft, trådte også lovens § 49 i kraft. Sidstnævnte bestemmelse fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke, til hvem der kan meddeles påbud efter § 48. Forsikringen skal dække de udgifter til undersøgelse og oprensning, der følger af et påbud udstedt i medfør af § 48. Oliebranchen i Danmark har i samarbejde med Topdanmark A/S etableret en forsikringsordning, der opfylder lovens krav til forsikringsdækning. Denne ordning blev gjort tilgængelig, samtidig med at forsikringspligten i medfør af loven indtrådte. Ordningen indebærer, at ejere af olietanke automatisk er dækket af forsikringen, når de får leveret fyringsolie fra et af de selskaber, der deltager i ordningen. Dette gælder, både når olien bliver leveret direkte fra det pågældende selskab, og når det leveres via en forhandler, der bliver forsynet med olie fra et af disse selskaber. 2.3 Initiativer2.3.1 Områdeklassificering og lettere forurenet jordMiljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om områdeklassificeringen og materiale, som kommunerne kan bruge som grundlag for informationsindsatsen i de lettere forurenede områder. Desuden er der som konsekvens af reglerne om områdeklassificering udstedt en ny bekendtgørelse om jordflytning, som trådte i kraft 1. januar 2008 (se afsnit 2.2.7). Det videre arbejde med at forenkle reglerne for flytning af jord er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.5. Vejledningen om områdeklassificering er primært henvendt til medarbejderne i kommunerne, som skal forestå administrationen af områdeklassificeringen, og giver en introduktion til begrebet lettere forurenet jord samt praktiske anvisninger på administrationen af områdeklassificeringen. Det er blandt andet beskrevet, hvilke oplysninger der bør inddrages ved udpegningen af de klassificerede områder, og der vejledes om kriterier for, hvorledes kildematerialet skal tolkes. Endelig beskriver vejledningen, hvorledes områdeklassificeringen offentliggøres, opdateres m.v., og den opstiller grænsefladerne til anden lovgivning. I de klassificerede områder skal kommunerne give generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, repræsentanter fra KL og Danske Regioner udarbejdet et tekstmateriale og et forslag til en pjece, som kommunerne kan bruge som grundlag for deres informationsindsats. Informationsmaterialet giver oplysninger om betydningen af lettere forurenet jord og giver gode råd om, hvordan man håndterer lettere forurenet jord. Tekstmaterialet og forslaget til pjece ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Pjecen foreligger teknisk set i to versioner, der gør det muligt for kommunerne enten at tilføje egne oplysninger i frie felter i pjecen, eller at tilføje egne adresseoplysninger på pjecens bagside. Begge versioner sikrer et godt og ens layout. Som opfølgning på den nye bestemmelse om et nuanceringssystem, som inddeler forureningen på boligejendomme i forureningskategorier afhængig af risikoen, har Miljøstyrelsen uarbejdet en vejledning, vejledning nr. 1, 2007 om nuancering af kortlagte boligejendomme. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet en bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (nr. 1519 af 14. december 2006). 2.3.2 InformationRegionerne har i samarbejde med Videncenter for Jordforurening udarbejdet 3 pjecer om jordforurening på bolig- og erhvervsgrunde. - Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening - Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om jordforurening - Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om jordforurening. Den førstnævnte pjece henvender sig boligejere og aktørerne på ejendomsmarkedet. Den fortæller, hvad de lovbestemte nuanceringsbetegnelser betyder for grundejeren, og den skal således medvirke til at gøre det lettere for ejendomsmæglere, kreditgivere, købere og sælgere at vurdere, hvor stor eller lille betydning en forurening har for den fremtidige anvendelse og ageren på den enkelte grund. De to sidstnævnte pjecer fortæller på en let forståelig måde, hvordan arbejdet med kortlægning af jordforurening gribes an, og hvad konsekvenserne er for bolig- og virksomhedsejere, når en grund kortlægges, samt hvor de kan henvende sig for at få mere information. Pjecerne er designet således, at de kan trykkes med den enkelte regions logo og adresseoplysninger, og de ligger desuden på regionernes hjemmesider. 2.3.3 BørneinstitutionerMiljøministeren besluttede på et møde med KL og Danske Regioner d. 18. januar 2008 at fremrykke et allerede planlagt initiativ vedrørende jordforurening på børneinstitutioner. Miljøstyrelsen udarbejder derfor i 2008 en status for jordforureningsarbejdet i børneinstitutioner, hvortil der er udarbejdet spørgeskemaer, som regionerne og kommunerne er blevet bedt om at besvare. Formålet med undersøgelsen er at få overblik over den hidtidige og planlagte indsats mod jordforurening på børneinstitutioner. Undersøgelsen skal resultere i en redegørelse til Miljøministeren, der forventes færdig i 2008. KL og Danske Regioner deltager i en styregruppe omkring arbejdet med redegørelsen. Rapporten vil blandt andet indeholde regionernes beskrivelser af deres strategier for indsatsen mod jordforurening i børneinstitutioner. 2.3.4 KærgårdI foråret 2007 blev Region Syddanmark og Miljøministeriet enige om en indsats mod forureningen i Kærgård Plantage. Indsatsen består i fjernelse af forurening i og under de 2 værst forurenede af Grindstedværkets 6 gruber. Fjernelsen sker dels ved afgravning og efterfølgende behandling af slamlaget i bunden af gruberne dels ved behandling under grundvandsspejlet af områderne under gruberne ved kemisk oxidation eller evt. anden in situ-teknik. Indsatsen beløber sig til 50 mio. kr., som deles ligeligt mellem region og Miljøministeriet. Projektet styres af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to parter. I resten af 2007 blev der udført projektering og udbud. Som led i dette blev der udført analyser for tungmetaller af jorden (sandet) og slammet. Der blev her fundet uventet høje koncentrationer af kviksølv, hvilket begrænsede antallet af mulige behandler-firmaer. I vinteren og foråret 2008 blev der bortgravet ca. 3.000 t sand og slam, mens ca. 1.000 t blev efterladt i depot til behandling om efteråret. Behandlingen foregik på et nederlandsk og et tysk anlæg. Den efterladte mængde skyldes, at der opstod lugt-gener ved behandlingsanlægget i Tyskland, som dels skyldes, at det var meget varmt, dels at der blev leveret en stor mængde på kort tid. 2.3.5 CheminovaMiljøstyrelsen og det tidligere Ringkjøbing Amt etablerede i 2006 en indkapsling af pesticiddepotet ved Høfde 42 på Harborøre Tange [1]. Indkapslingen består af en 600 m lang og 14 m dyb spunsvæg, der forhindrer udsivning af forurening til havet. Nu gennemfører Miljøstyrelsen i samarbejde med Region Midtjylland pilotforsøg med fjernelse af forureningen ved hjælp af oprensningsmetoderne basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. De to oprensningsmetoder er udvalgt ud fra en række indledende laboratorieforsøg og litteraturstudier i 6 teknologiudviklingsprojekter, som blev gennemført sideløbende med indkapslingen. Pilotforsøget, som startede i 2007 og ventes færdigt i slutningen af 2008, vil give et bedre grundlag for at bedømme mulighederne for at oprense det ca. 20.000 m² store depot. 2.3.6 Flytning af jordEt udvalg om flytning af jord arbejdede fra marts 2006 til marts 2007 med jordforureningslovens mulighed for jordstyring. Udvalget bestod af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen (indtil 1. januar 2007), entreprenørerne og håndværkerne (Dansk Byggeri), transportørerne (Dansk Transport og Logistik), modtageanlæggene (1 medlem fra private anlæg og 1 medlem fra kommunale anlæg) og Advokatsamfundet. Det har været et klart ønske i udvalget, at områdeklassificeringen og ændringen af anmeldereglerne skal ledsages af en forbedring af modtagekapaciteten for jorden. Miljøstyrelsen arbejder derfor for det første hen imod en forenkling af bestemmelserne om genanvendelse af jord i bygge- og anlægsarbejder, idet jorden tages ud af den nuværende genanvendelsesbekendtgørelse. Der er et projekt i gang, som har til formål at tilvejebringe et teknisk grundlag for at fastsætte grænseværdier for forureningsindholdet i jorden. Projektet er blevet forsinket på grund af vanskeligheder med at opstille realistiske grænseværdier og genanvendelsesscenarier. Der arbejdes videre med nye beregningsprincipper og en ny fraktionsopdeling af kulbrinter. På grund af problemer med målemetoden for kulbrinter samt behov for ekstra underbygning af det anvendte modelværktøj er projektet blevet yderligere forsinket. Der stiles mod, at nye regler om genanvendelse af jord kan træde i kraft i 2009 For det andet har Miljøstyrelsen fået udarbejdet et projekt, der gennemgår de godkendte modtageanlæg for jord med henblik på at sammenligne modtagekravene og vurdere, hvorledes den ny jordflytningsbekendtgørelse spiller sammen med modtagekravene. På længere sigt kan dette føre til, at godkendelsernes vilkår skal revideres. Miljøstyrelsen udsendte primo oktober 2007 en orienteringsskrivelse om den nye jordflytningsbekendtgørelse til kommunerne. Orienteringsskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra blandt andet KL og har til formål at lette kommunernes arbejde med at udarbejde regulativer om jordflytning og administrere de nye regler. I februar 2008 blev der lagt orienterende tekster om de nye regler om flytning af jord ud på Miljøstyrelsens hjemmeside. Teksterne henvender sig til de praktiske aktører og kan anvendes af kommunerne på deres hjemmesider. 2.3.7 Danmarks MiljøportalUnder Danmarks Miljøportal bliver der arbejdet med at etablere en landsdækkende jorddatabase, DKJord, der skal indeholde oplysninger om forurenede grunde. Formålet med DKJord er at samle forureningsdata et sted. Således skal Miljøstyrelsen i fremtiden modtage den elektroniske indberetning af jordforureningsdata fra regionerne via denne database. Det forventes at DKJord vil fungere fra 2009. Der er nedsat en følgegruppe for DKjord under Danmarks Miljøportal med deltagelse af Danmarks Miljøportal, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, regioner, KL og miljøcentre. Der er i efteråret 2007 og vinteren 2008 arbejdet med at udforme en konceptuel model for databasen og en kravspecifikation. [1] Forureningen stammer fra deponering af pesticider i en klitgryde, som blev foretaget af Cheminova og Staten omkring 1960.
|