| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2007

4 Regionernes indsats

• 4.1 Kortlægning
  • 4.1.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2007
  • 4.1.2 Årsager til jordforurening
  • 4.1.3 Indsatsområder
• 4.2 Undersøgelse
• 4.3 Oprydning
  • 4.3.1 Valg af afværgemetode
• 4.4 Andre indsatsformer
  • 4.4.1 Overvågning
  • 4.4.2 Naturlig nedbrydning
  • 4.4.3 Rådgivning
• 4.5 Flytning af jord i forbindelse med offentlig oprydning
• 4.6 Store forureningssager
• 4.7 Videncenter for Jordforurening

4.1 Kortlægning

4.1.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2007

Regionerne indberetter de forurenede arealer som lokaliteter. En lokalitet er en geografisk udbredelse af en forurening.

Pr. 31.12 2007 var i alt 11.645 lokaliteter kortlagt på V2. De 11.645 lokaliteter fordeler sig på 11.425 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 64 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2007 var 11.295 lokaliteter kortlagt på V1.

Der er sket et mindre fald i antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter siden 2007. Der er flere grunde til dette fald. En del af forklaringen kan være, at der er trådt ændrede kortlægningskriterier i kraft, således at lettere forurenet jord ikke længere kortlægges. Det må derfor forventes, at der har fundet en betydelig afkortlægning sted i regionerne i 2007. Datamaterialet giver ikke mulighed for at bekræfte dette, men indikerer, at der er sket en højere grad af afkortlægning pga. revurdering i 2007 i forhold til de foregående år. Der kan dog også være en fejl i data fra Region Midtjylland og Region Syddanmark, da disse regioner efterfølgende er blevet opmærksom på, at deres udtræksmodul ikke har fået alle lokaliteter med. Dette vil blive rettet op til næste år. Endelig har der i nogle regioner været gennemført en omfattende datakorrektion ved samkøring af registre og overgang til nye systemer. Det har bevirket, at et antal lokaliteter, der var registreret flere gange, er luet ud. Denne forbedring af datakvaliteten pågår stadig, og vil også påvirke de kommende års indberetninger.

Der er et mindre overlap mellem V1- og V2-kortlagte lokaliteter. På 994 lokaliteter er en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Denne resterende del er kortlagt på V1. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin og et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af regionen.

Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således pr. 31.12.2007 21.920.

Herudover er der på 1426 grunde iværksat undersøgelser og på 453 iværksat oprydning, hvor vurderingen af kortlægningen ikke er afsluttet. Antallet af lokaliteter med iværksat undersøgelse er steget fra 743 i 2006 til 1426 i 2007. Det er især Region Midtjylland og Region Syddanmark, der har haft en kraftig stigning, hvilket skyldes, at disse regioner har skiftet datasystem. I det nye system er der ikke en statusbetegnelse med ”iværksat undersøgelse, kortlægning ikke afsluttet”, og derfor har det været nødvendigt at konvertere fra andre statuskoder. Dette har betydet, at flere lokaliteter er blevet talt med.

Samlet betyder det, at ca. 24.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de regionale myndigheder.

Tabel 4.1. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2007. Tilvækst er ikke angivet for de enkelte regioner, da sidste års data er opgjort på amter.

Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007

Nogle lokaliteter kortlægges først på V1 og overgår efter undersøgelser til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2. Lokaliteter kan desuden udgå af kortlægningen på både V1 og V2. Således er den opgjorte tilvækst i tabel 4.1 udtryk for differencen mellem antallet af nykortlagte lokaliteter og antallet af udgåede lokaliteter. Tilvæksten i antallet af kortlagte lokaliteter indeholder også arealer, der er blevet kortlagt før 2007, men indberettes med forsinkelse.

I alt er 225 arealer kortlagt på V2 i 2007, mens 597 arealer er kortlagt på V1. Dette er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor antallet af arealer, som blev kortlagt på V1 var 2.073, og antallet af arealer, som blev kortlagt på V2 var 997. Forklaringen kan dels være, at regionerne har fokuseret på afkortlægning som følge af ændrede kortlægningskriterier, dels at en stor del af regionernes tid er blevet brugt til opbygning af nye organisationer og datasystemer og endelig den omfattende datakorrektion, der har fundet sted.

En anden måde at opgøre kortlagte arealer på er at opgøre antal kortlagte matrikelnumre. Kortlagte arealer registreres løbende i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregistet begyndte 1. januar 2001. Ifølge matrikelregistret er der til og med 2007 20.747 matrikelnumre kortlagt på V2 (ekskl. matrikler i Frederiksberg Kommune) og 20.087 matrikelnumre kortlagt på V1 (ekskl. matrikelnumre i Frederiksberg Kommune). Matrikelregisteret angiver desuden, at der er udstedt 803 boligerklæringer. Antallet af kortlagte matrikler er i modsætning til antallet af kortlagte lokaliteter steget fra 2006 til 2007. Hovedårsagen til dette er formentlig, at korrektion af data for dobbeltregistrering medfører, at lokaliteter tages ud, medens antallet af matrikler ikke ændres, men tallene for matrikelnumre og lokaliteter er generelt svære at sammenligne.

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2007 401 km².

Sidste år var det samlede areal 308 km². 129 km² er kortlagt på V2, mens 272 km² er kortlagt på V1. Fra 2007 til 2008 ses et mindre fald på 16 km² i det V2-kortlagte areal og en stigning på 109 km² i det V1-kortlagte areal. Stigningen i det V1-kortlagte areal er betydelig i betragtning af, at antallet af lokaliteter er faldet. Det kan skyldes, at Region Midtjylland og Region Syddanmark er gået over til at beregne fladebaserede arealer i stedet for en manuel indtastning. Tidligere manuelle arealskøn bliver herved korrigeret, hvilket kan have stor betydning for det samlede registrerede areal.

4.1.2 Årsager til jordforurening

Frem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2007 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger, idet regionerne primært prioriterer punktkildeforureninger.

Lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og servicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losseplads eller renseri, udgør de procentvis mest dominerende forureninger (se tabel 4.2).

Regionerne har ved V2-kortlægningen i 2007 prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, maskinindustri samt benzin- og servicestationer og andre virksomheders oplag af olie højt. Dette er i lighed med, hvad amterne har gjort de foregående år.

Tabel 4.2. Kortlagte arealer opgjort på udvalgte aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning.

Kilde : Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 1.12.2007¹

¹ Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher. Derfor er antallet af brancher højere end antallet af kortlagte lokaliteter.

² Vedrører 597 lokaliteter, som er V1 kortlagt i 2007

³ Vedrører 225 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2007

Benzin- og servicestationer udgjorde også i 2007 en stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Benzinstationernes andel af de lokaliteter, der kortlægges, har dog været faldende fra 40% i 2001 til 18 % i 2007. Det viser formentlig, at amter/regioner i løbet af disse år efterhånden har fået kortlagt en væsentlig del af de benzinstationer, der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i begrænset omfang. Diffust forurenede arealer er oftest lettere forurenede og bliver derfor ikke kortlagt.

I 2007 blev der kortlagt 8 lokaliteter på V2 på grund af forurening fra diffus forurening og fyldjord. I redegørelsen om jordforurening 2006 ses en markant stigning fra 2005 til 2006 i tilført forurenet fyldjord, der er V1-kortlagt. I 2005 var der i alt 28 V1-kortlagte arealer med tilført forurenet fyldjord, og i 2006 var dette tal steget til i alt 272. I 2007 er dette antal imidlertid faldet til 44. Dette kan skyldes en fejl i indberetningen sidste år, som er blevet rettet i år, men det kan også være en følge af, at lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges.

4.1.3 Indsatsområder

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn: menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af regionernes skriftlige indberetninger, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højt, og at indsatsen ved arealanvendelseskonflikter primært rettes mod børneinstitutioner, offentlige legepladser og boliggrunde med akutte forureninger.

Regionerne har ved indberetningen for 2007 indberettet, om lokaliteterne ligger inden eller uden for lovens indsatsområder. Der er indberettet oplysninger om 9.921 af de 11.645 V2-kortlagte lokaliteter. Det er oplyst, om lokaliteterne ligger inden for eller uden for indsatsområderne, og i givet fald inden for hvilke indsatsområder. Det fremgår af opgørelsen, at i alt 5.600 (ca. 56 %) af de 9.921 V2-kortlagte lokaliteter, der er oplysninger om, ligger inden for indsatsområderne, og de resterende ligger udenfor.

Figur 4.1. V2 Kortlagte lokaliteter opgjort efter beliggenhed inden for eller uden for de offentlige indsatsområder

Kilde: regionernes edb-indberetning for 2007

En lokalitet kan have flere indsatsområder. Fordelingen på de enkelte indsatsområder fremgår af tabel 4.3.

Tabel 4.3. Fordeling af V2 lokaliteter på indsatsområder for 5600 ud af 11.645 V2 kortlagte lokaliteter pr. 31.12.2007

Kilde: Regioner og kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2007

*Der bliver i 2008 udarbejdet en særskilt redegørelse over jordforurening i børneinstitutioner. Her er antallet af V2 kortlagte børneinstitutioner væsentlig større. Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige, da denne tabel tæller antal lokaliteter med børneinstitutioner og redegørelsen tæller antal børneinstitutioner. Der kan således godt være flere børneinstitutioner på en kortlagt lokalitet.

Inden for indsatsområderne skal regionerne tilrettelægge den offentlige indsats, mens kortlægningen af områderne uden for indsatsområderne primært har til hensigt at imødegå, at der skabes sundheds- og miljømæssige problemer ved ændrede arealanvendelser eller jordflytninger.

4.2 Undersøgelse

I 2007 er der for hele landet indberettet 165 gennemførte undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser (tabel 4.5). Det ses, at antallet af undersøgelser er faldet i 2006 og 2007.

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor regionerne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning skulle kortlægges.

Tabel 4.4. Antal lokaliteter¹ hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2002-2007

Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007

¹ Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser.

² Tallene fra Region Hovedstaden stammer fra Depotrådets redegørelse 2006 og er en sum af data fra Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Dette skyldes, at data fra Frederiksborg Amt og Københavns kommune fra 2002 til 2006 stammer fra de skriftlige indberetninger. Det høje antal gennemførte undersøgelser i 2002-2005 relaterer sig først og fremmest til disse kommuners undersøgelsesindsats på børneinstitutionerne i kommunen. At antal lokaliteter er højere i 2006 end i 2007 skyldes, at afværgeprojekter er medtaget.

Forurening måles ikke kun i selve jorden men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft. I nedenstående tabel 4.6 vises hyppigheden af forureningskomponenter konstateret på kortlagte arealer. Det samlede antal konstaterede forureningskomponenter er generelt faldet i forhold til sidste år. Generelt har Region Midtjylland og Region Syddanmark markant færre indberettede forureningskomponenter end de andre regioner, hvilket sandsynligvis skyldes, at de har skiftet datasystem. På trods af dette er fordelingen stort set som de tidligere år.

I grundvand, dvs. primært terrænnært grundvand, er de primære komponenter olie-benzin (49%), klorerede opløsningsmidler (23%) og BTEX’er og lignende (11%). Pesticider og nedbrydningsprodukter udgør 3%. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at undersøgelsen relaterer til fund af stoffer i forhold til industrigrunde.

I jord konstateres der oftest olie-benzin (40%), tungmetaller (24%) og tjære (19%). Overfladevandsrecipienter er primært forurenede af olie-benzin (33%), klorerede opløsningsmidler (28%) og lossepladsperkolat (6 %). For jordens poreluft er de primære komponenter klorerede opløsningsmidler (44%), olie-benzin (34%) og BTEX’er og lignende (9%).

Tabel 4.6. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret på kortlagtearealer¹

Kilde: Regioner og Kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007

¹ Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 8.555 lokaliteter, hvoraf 6.521 er V2-kortlagt, 451 V1 kortlagt og 1583, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr.

lokalitet.

4.3 Oprydning

I perioden 1994-2007 er der igangsat 866 amtsligt/regionalt finansierede oprydninger (se figur 4.2). I samme periode har der også været en række oprydninger under værditabsordningen, hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 6.1.

I forhold til sidste års redegørelse er der færre amtsligt/regionalt igangsatte finansierede oprydninger i alt. Ved at sammenligne sidste års oprydningsdata med dette års oprydningsdata tegner der sig et billede af, at der er færre igangsatte oprydninger i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Det er dog ikke muligt at sige helt præcist, da sidste års data er delt op på amter, og dette års data er delt op på regioner.

Forklaringen, på at der er færre igangsatte oprydninger i år i forhold til tidligere, er sandsynligvis, at der er sket i slip i oprydnings-flowet i forbindelse med kommunalreformen. Det ville være problematisk for amterne at igangsætte oprydninger, der først skulle gennemføres i 2007, hvor regionerne tog over. Det tog derfor i 2007 noget tid at få nye oprydningsprojekter politisk godkendt og igangsat.

At der særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark er færre igangsatte oprydninger kan skyldes, at netop Region Midtjylland og Region Syddanmark i år har skiftet datasystem til JAR, som er opbygget på en anden måde end tidligere datasystemer. Konvertering af data fra JAR til indberetning af data til Miljøstyrelsens ROKA kan betyde, at data ikke har samme form som tidligere år og derfor ikke bliver opgjort på samme måde.

Figur 4.2. Igangsatte afværgeprojekter finansieret af regionerne/amterne i perioden 1994-2007

Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007

Der har været igangsat flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 866 oprydninger vedrører i alt 777 lokaliteter. På 28 af 777 lokaliteter har der desuden også været igangsat oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 12 af 777 har der også været igangsat oprydninger under værditabsordningen.

Blandt de 33 afværgeprojekter, som er finansieret af regionerne i 2007, har der ikke været nogen markant forskel mellem antallet af projekter på lokaliteter med boliger og projekter på lokaliteter med drikkevandsinteresser. Denne fordeling er lig den fra 2005 og 2006, men er forskellig fra tidligere år, hvor der har været overvægt i oprydning af bolig og børneinstitutioner i forhold til projekter med drikkevandsinteresser. Der har ikke været oprydninger på offentlige legepladser og børneinstitutioner i 2007.

Tabel 4.7. Afværgeprojekter igangsat af regionen i 2007 opdelt på årsag til indsats.

Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007

Nogle af de 33 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 33 afværgeprojekters fordeling på regionerne fremgår af tabel 4.7, der desuden viser, hvordan projekterne fordeler sig på indsatsområder.

4.3.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den mest brugte afværgemetode på forurenede grunde. Tabel 4.8 viser fordelingen på afværgemetoder for de projekter, der er indberettet elektronisk. I langt de fleste tilfælde gennemføres afværge ved at bortgrave/fjerne jord. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 4.8. Antal afværgemetoder på igangsatte regionalt/amtsligt finansierede projekter.

Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2007.

Der kan indgå flere afværgemetoder på samme projekt. I 2007 vedrører opgørelsen 24 oprydningsprojekter, der er indberettet elektronisk.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ rensningsprojekter. I 2007 var der 188 afværgeanlæg i drift. Dette ligger på niveau med tidligere år.

4.4 Andre indsatsformer

I en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks. etableres overvågning, evt. for at vurdere om der sker naturlig nedbrydning, eller der kan rådgives om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger. Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskellige afværgemetoder og andre indsatsformer i forhold til hinanden.

4.4.1 Overvågning

I en række situationer vælger regionerne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op.

Regionerne har for 2007 indberettet monitering ved 190 lokaliteter. Monitering af grundvand sker i samarbejde med de lokale vandforsyninger.

Antallet af moniteringer har været jævnt faldende siden 2001, hvor der var moniteret 277 steder.

4.4.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge regionernes indberetning for 2007 finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 16 lokaliteter.

4.4.3 Rådgivning

Kommunerne rådgiver desuden i samarbejde med regionerne beboere og brugere af lettere forurenede områder om, hvordan kontakten til jorden kan reduceres.

4.5 Flytning af jord i forbindelse med offentlig oprydning

Regionerne indberetter den mængde af jord, der bliver flyttet ved afgravning eller rensning af forurenet jord.

De jordmængder, der bliver genereret ved offentligt finansierede projekter, udgør normalt en lille del af den samlede jordmængde.

Der er indberettet data om deponerede og rensede jordmængder svarende til i alt 22.402 tons jord i 2007. Jordmængderne varierer fra 39 tons til 5.000 tons med et gennemsnit på ca. 974 tons pr. oprydning.

I 2007 er 46 % af jordmængden blevet renset. Denne mængde er nedadgående. Ifølge 2007 indberetningen blev 56 % renset i 2006, 58 % i 2005 og 63 % i 2004.

I 2007 blev 30 % af mængderne deponeret direkte på specialdepot. Ifølge 2007-indberetningen blev ca. 17 % af mængderne deponeret direkte på specialdepot i 2006 og 2005. Tidligere udgjorde deponering på specialdepot mellem 50 og 75%. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad jorden er anvendt til, efter den er kommet ud fra jordrensningsanlæggene.

4.6 Store forureningssager

Miljøministeriet har anmodet regionerne om at indberette store jordforureninger. En stor jordforurening er defineret ved, at det koster mere end 10 mio. kr. at rydde forureningen op. Forureningen skal desuden udgøre en risiko for menneskers sundhed, en risiko for at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevand eller en risiko for overfladevand.

I de skriftlige indberetninger for 2007 har regionerne oplyst om jordforureningssager, der kan karakteriseres som store forureningssager. Af indberetningerne fremgår det, at der har været og fortsat er en betydelig aktivitet på store jordforureningssager inden for de offentlige indsatsområder. Regionernes nuværende og planlagte aktiviteter følger en klar prioritering i overensstemmelse med jordforureningslovens regler og forudsætninger.

Opgørelsen over de store jordforureninger i Danmark viser desuden, at der fortsat er en stor og langvarig opgave på jordforureningsområdet. De store jordforureninger er dog ikke nødvendigvis mere hastende end øvrige jordforureningssager, der udgør et miljømæssigt problem. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem den økonomiske udgift og den miljø- og sundhedsmæssige gevinst/behov ved oprydning.

I tabel 4.9 ses en opgørelse over antallet af indberettede store sager set i forhold til den opgørelse, der blev udført i foråret 2007. Resultatet af indberetningerne er, at der nu er 124 store jordforureninger i Danmark, hvoraf det er vurderet, at indsatsen på 5 sager er tilstrækkelig. I den tidligere opgørelse over store jordforureninger var der 122 sager, hvilket betyder, at der er sket en mindre stigning i antallet. Stigningen skyldes hovedsageligt revurderinger af sagernes omkostninger.

Af de 124 store jordforureninger ligger 92 inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. de udgør en risiko for arealanvendelsen eller det grundvand, der bruges som drikkevand. 32 store jordforureninger ligger uden for de offentlige indsatsområder. Disse ligger hovedsageligt i nærheden af overfladevand. Den fremtidige indsats på disse sager er meget usikkert bestemt, da kvalitetskriterier for overfladevand endnu ikke er fastlagt.

Tabel 4.9. Antallet af store jordforureninger fordelt på regioner sammenholdt med antallet opgjort i Miljøstyrelsens og regionernes redegørelse fra juni 2007.

Kilde: De skriftlige indberetninger fra 2007, samt Miljøstyrelsen og regionernes rapport om store jordforureningssager fra juni 2007

Tabel 4.9 viser fordelingen af sager på de forskellige regioner. Der er stor variation i antallet af store jordforureninger geografisk, hvilket kan skyldes forskellige forhold. Fremdriften i kortlægning har varieret i de gamle amter, da der i nogle amter har været fokus på at rydde op, mens der i andre amter har været fokus på at kortlægge forureningerne. Desuden ligger områder med grundvandsinteresser i nogle amter uden for bykernerne, hvor det største antal forureninger ligger. Da mange forureninger prioriteres efter grundvandshensyn, vil dette medføre færre prioriterede forureningssager i disse områder. Endelig afhænger antallet af sager i de enkelte landsdele af den regionale og historiske udvikling af erhverv og industri.

Nedenfor gennemgås de store sager for hver enkel region.

Region Hovedstaden har 36 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og 14 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i 2007 haft 19 sager med afværge i drift, på 7 sager foregår der monitering, og 2 er i undersøgelsesfase (1 af disse sager har dog ligget stille i 2007). På 1 sag er der udført oprydning efter værditabsordningen på dele af arealet, mens andre dele afventer værditabsoprydning, og på 1 sag er der foretaget afværge for gaseksplosionsrisiko med fortsat drift på en del af arealet, og andre dele af arealet er blevet opryddet efter værditabsordningen. På 1 sag er det planlagt at påbegynde afværge i 2008. På 1 sag foregår der afværge af hensyn til indeklima, men sagen er lavere prioriteret med hensyn til grundvand. Yderligere 2 sager er lavere prioriteret med hensyn til grundvand. Sagerne er lavere prioriteret, da andre store vandressourcer med bedre vandkvalitet prioriteres højere. 1 sag afventer en retssag, mens 1 sag afventer prioritering af undersøgelse.

Uden for det offentlige indsatsområde har Region Hovedstaden 14 store forureningssager. Regionen har generelt ikke prioriteret indsats over for overfladevand højt, hvilket er i overensstemmelse med jordforureningsloven. På 9 af sagerne er der således ingen indsats. På 2 af de store sager moniteres der på grundvandet, mens der på 2 af sagerne foregår en kommunal indsats.

På Collstrupgrunden, der ligeledes ligger uden for de offentlige indsatsområder, har der løbende været en undersøgelsesindsats af arsenforureningen, der via et grøftesystem løber ned til Esrum sø. Regionen er i 2008 i gang med at gennemføre et måleprogram for arsen-transporten gennem de grøfter/vandløb, som løber fra Collstrup grunden til Esrum Sø. Måleprogrammet startede ultimo juli 2008 og løber over foreløbig et halvt år med månedlige prøvetagninger og vandføringsmålinger i en række målestationer. Desuden er det regionens plan at gennemgå de eksisterende undersøgelser af grunden for at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser til at kvalificere, hvor stor arsenbelastningen af Esrum sø er. Endelig planlægger regionen at undersøge for eventuel forurening af overfladejorden på en naturlegeplads, der er nabo til Collstrupgrunden. Legepladsen ligger ikke på det område, hvor der har været træimprægnering, som har medført arsenforureningen, men legepladsen bliver undersøgt for en sikkerheds skyld.

Region Sjælland har 11 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og 1 stor forureningssag, der påvirker overfladevand. Inden for det offentlige indsatsområde har regionen i 2007 haft afværgeanlæg i drift på 7 af de store forureningssager og på en anden sag foregår der i perioder afgravning af jord efter værditabsordningen. På 1 sag er det vurderet, at indsatsen er tilstrækkelig. Der er 2 nye sager på listen fra Region Sjælland. Nye overslag i forbindelse med projektering af et afværgeanlæg har vist, at en sag, der før skønnedes at koste under 10 mio. kr., nu skønnes at koste mere end 10 mio. kr. Endvidere er der kommet en ny sag på listen, som omfatter en række matrikler, der er tilmeldt værditabsordningen. Nogle matrikler er allerede ryddet op af værditabsordningen, mens andre stadig står på venteliste. 1 stor sag er kommet af listen igen, da det har vist sig, at der er tale om en frivillig oprydning udført af den ansvarlige forurener som alternativ til et påbud.

Uden for det offentlige indsatsområde har Region Sjælland en stor forureningssag (Prom). Der foregår pt. ingen indsats, hvilket er i overensstemmelse med jordforureningsloven.

Region Nordjylland har 10 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og ingen store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i 2007 udført afværge på et nedlagt renseri. I 2007 blev der desuden udført oprydning på 24 ejendomme på tjærepladsen Buttervej/Skagavej under værditabsordningen. På 1 stor sag, en nedlagt træimprægnering, er det vurderet, at indsatsen har været tilstrækkelig. På de resterende 7 store jordforureningssager, som alle er nedlagte tjærepladser, er der tidligere udført oprydning af amtet, foretaget frivillige oprydninger eller oprydninger efter værditabsordningen på dele af området. Der mangler dog stadig oprydning på en del ejendomme før disse store sager er helt afsluttet.

Region Midtjylland har 5 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og 2 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i 2007 haft afværgeprojekter i drift på 3 store forureningssager og overvågning udføres på en stor sag. Afværge og monitering følges løbende op af revurderinger og undersøgelser. Region Midtjylland har en stor sag, der tidligere er blevet betragtet som afsluttet, men med forbehold for efterladt forurening under bygninger. Der skal nu foregå en oprensning af forurening under bygninger, hvor et foreløbigt første estimat lyder på 3,7 mio. kr.

Uden for det offentlige indsatsområde gennemfører Region Midtjylland et pilotprojekt med en oprensningsmetode kaldet basisk hydrolyse på Høfde 42 sammen med Miljøstyrelsen (se også afsnit 2.3.4). Derudover foregår der et privat oprydningsprojekt på en gammel fabriksgrund for at forhindre udsivning til havet.

Region Syddanmark har 30 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og 15 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden for det offentlige indsatsområde er der 2 sager, hvor det vurderes, at den hidtil gennemførte indsats har været tilstrækkelig, medens der på 9 sager foregår drift eller overvågning efter helt eller delvist gennemført afværgeindsats. Der foregår undersøgelser, projektering eller etablering af afværge på 5 sager, mens forureningssituationen moniteres på 4 sager. De resterende 10 sager inden for det offentlige indsatsområde afventer yderligere undersøgelser, projektering eller afværgeindsats; heraf har der været frivillige undersøgelser på 1 sag, forsvaret har gennemført undersøgelser på 2 sager, 3 sager afventer værditabsoprydning, mens 4 sager afventer prioritering.

15 af de store jordforureningssager ligger uden for det offentlige indsatsområde, og de prioriteres derfor - i overensstemmelse med Jordforureningsloven - lavt. For 1 sag vurderes den gennemførte indsats at være tilstrækkelig, mens der foregår undersøgelser, projektering, etablering af afværge eller drift på 5 sager, herunder Kærgård Plantage (se også afsnit 2.3.3). Aktiviteterne ved Kærgård Plantage gennemføres i samarbejde med Miljøstyrelsen. Endvidere udfører forsvaret undersøgelser og projektering af afværge på 1 sag. For de resterende 8 sager udenfor det offentlige indsatsområde afventes prioritering af videregående undersøgelser, enkelte sager er dog tidligere blevet undersøgt i begrænset omfang.

4.7 Videncenter for Jordforurening

Ved kommunalreformen blev Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ) nedlagt og erstattet af Videncenter for Jordforurening (VJ). Videncentret er et kontor under Danske Regioner, men finansieres af et særbidrag fra regionerne. Videncentrets arbejdsopgaver er som tidligere at indsamle, bearbejde og formidle viden om jord- og grundvandsforurening.

VJ gennemførte i 2007 kurser for regionernes medarbejdere indenfor geologi, hydrogeologi, undersøgelser af forureninger med chlorerede opløsningsmidler, projektledelse og EU udbud. Et kursus om olieforurening blev gennemført tre steder i landet med deltagere fra både kommunerne og regionerne. Herudover facilliterede VJ en række møder om erfaringsopsamling inden for regionernes arbejde med jordforurening.

I 2007 blev der udgivet følgende rapporter og materialer:

• Nr. 1 2007 Checklister ved undersøgelser
• Nr. 2 2007 Undersøgelser af passiv ventilation
• Nr. 3 2007 Afledning af afværgevand
• Nr. 4 2007 Afværgekatalog
• Projektlederhåndbogen, 4. udgave 2007

Herudover blev følgende rapporter udarbejdet men udgives først i 2008:

• Poreluftmålinger under gulv ved passiv opsamling
• SprækkeJagg - Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

En række pjecer til borgere og virksomheder blev udgivet i samarbejde med Miljøstyrelsen og regionerne.

Det GIS baserede prioriteringssystem GISP var ved udgangen af 2007 tæt på at være færdigudviklet.

Den løbende information i form af udgivelse af bladet Jordforurening.info (tidligere AVJ Info) og litteratur databasen LIX blev forsat. Hjemmesiden blev omlagt med et nyt design på domænenavnet www.jordforurening.info. Den blå bog blev omlagt i digital form på hjemmesiden, og rapporten Teknik og Administration nr. 4 2007, Afværgekatalog, er primært uarbejdet som en integreret del af hjemmesiden under det nye menupunkt ”værktøjer”.

VJ deltog herudover i en række udredningsarbejder på jordforureningsområdet, herunder om jordforureningsforholdene i børnehaver. VJ bidrog også til en række høringssvar til regelændringer, som berører jordforurenings- og grundvandsområdet. Endelig deltager VJ i arbejdet omkring Danmarks Miljøportal, DMP, hvor et jordforureningsmodul, DK-Jord, forventes implementeret i 2009.

Regionernes bidrag til Videncenter for Jordforurening i 2007 var på lidt over 6 mio. kr. svarende til Videncenterets omkostninger. Regionernes bidrag til Videncenteret svarer til amternes tidligere bidrag (pristalsreguleret). Forskellen mellem 2006 bidraget og 2007 bidraget skyldes, at Københavns og Frederiksbergs kommuner ikke længere er bidragydere til Videncenteret som følge af kommunalreformen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.