Vurdering af naturlig nedbrydning af tjærestoffer i grundvand. Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Ringe, Fyn

9 Vurdering af påvirkningen af grundvandsressourcen og risikoen for påvirkning af vandforsyningen

De udpegede problemstoffer benzen og thiophen hhv. benzothiophen og methylbenzofuraner aftager til under detektionsgrænsen eller acceptabelt niveau indenfor ca. 130 m hhv. ca. 150 m nedstrøms lokaliteten.

Simulering af udbredelsen af 2,6-xylenol, det eneste tilbageværende problemstoffer i > 150 m’s afstand fra lokaliteten, med den forventet mest realistiske nedbrydningsrate, stemmer godt overens med observerede koncentrationer. Denne simulering viser, at koncentrationsniveauet aftager til under acceptabelt niveau i en afstand på ca. 200 m nedstrøms lokaliteten. Fanens bredde er i 130-150 m’s afstand mindre end 20-30 m.

Den grundvandsressource, som i simuleringen ses at være påvirket, udgør således et areal på størrelsesordenen 500 m². Da fanen ved den igangværende undersøgelse ikke er detekteret i boringerne 160-170 m nedstrøms er det reelle areal mindre. Acceptkriterierne er således overholdt i en afstand af ca. 170 m nedstrøms lokaliteten.

Idet indholdet af problemstofferne i tjæren aftager over tid forventes udbredelsen af forureningsfanen på sigt at aftage.

Nærmeste eksisterende vandforsyning er beliggende ca. 2 km nedstrøms lokaliteten. Der er ikke observeret nogen påvirkning af vandforsyningen. Der vurderes ikke at være nogen risiko for påvirkning af grundvandet ved vandforsyningen i fremtiden.

 



Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.