Håndtering af lettere forurenet jord - Supplerende data for udvaskning af uorganiske og organiske stoffer fra jord

Forord

Der skal udarbejdes et nyt regelsæt for genanvendelse af lettere forurenet jord som for jords vedkommende vil afløse den eksisterende restproduktbekendtgørelse (Miljøministeriet, 2006).

Til de nye regler om genanvendelse af lettere forurenet jord skal der udarbejdes et bilag, som angiver, hvilke stoffer jorden må indeholde, og hvilke maksimalkoncentrationer (i jord eller eluat fra en udvaskningstest) de må forekomme i.

I et tidligere projekt, som DHI har udarbejdet for Miljøstyrelsen, blev mulighederne for at opstille kriterier til maksimalt faststofindhold vurderet, idet det skulle sikres, at grundvandskvaliteten på tilstrækkelig vis blev beskyttet (DHI, 2007a). For en række stoffer viste datamaterialet sig imidlertid at være for spinkelt til med rimelighed at kunne danne grundlag for en vurdering. Med nærværende projekt er datagrundlaget for vurderingen forbedret. Denne rapport skal derfor ses som et supplement til rapport for projektet ”Håndtering af lettere forurenet jord” (DHI, 2007a).

Rapporten indeholder resultater og vurderinger fra to projekter:

J.nr. MST-792-00069
Arbejdet er for de uorganiske stoffer udført af Anke Oberender (projektleder), Ole Hjelmar, Jette Bjerre Hansen, Olaf Asmussen og Susanne Klem, DHI.

J.nr. MST-792-00068
Arbejdet er for de organiske stoffer udført af Jette Bjerre Hansen (projektleder), Anke Oberender, Olaf Asmussen og Ole Hjelmar, DHI.

Projektet har været fulgt af en styregruppe med følgende medlemmer:

Ulla Højsholt, Miljøstyrelsen (kontaktperson)
Jørgen G. Hansen, Miljøstyrelsen
Kim Dahlstrøm, Miljøstyrelsen
Arne Rokkjær, Miljøstyrelsen
Karsten Ludvigsen, RGS 90
René Møller Rosendal, RenoSam
Per Brask, Oliebranchens Miljøpulje
Eric Farley, Herning Kommune
Jette Bjerre Hansen, DHI (kontaktperson)
Ole Hjelmar, DHI
Anke Oberender, DHI

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.