| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af lettere forurenet jord - Supplerende data for udvaskning af uorganiske og organiske stoffer fra jord

3 Resultater og vurdering

• 3.1 Resumé af genanvendelsesscenarier
• 3.2 Uorganiske stoffer
  • 3.2.1 Resultater for uorganiske stoffer
  • 3.2.2 Diskussion af resultater for uorganiske stoffer
  • 3.2.3 Opsummering og vurdering for uorganiske stoffer
• 3.3 TOC og DOC
• 3.4 Organiske stoffer
  • 3.4.1 Kulbrinter
  • 3.4.2 Polycyckliske aromatiske hydrocarboner (PAH)
  • 3.4.3 Opsummering

3.1 Resumé af genanvendelsesscenarier

Beskrivelsen af de tidligere anvendte scenarier er repeteret i tabel 3.1. For en nærmere beskrivelse af scenarierne henvises der til rapport om ”Håndtering af lettere forurenet jord”, kapitel 2 (DHI, 2007a).

Tabel 3.1
Scenarier anvendt til beregning af grænseværdier for stofudvaskning.

3.2 Uorganiske stoffer

Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier for faststofindholdet af de enkelte uorganiske stoffer ses i tabel 3.2.

Tabel 3.2
Grænseværdier for uorganiske forbindelser, foreslået af Miljøstyrelsen.

- = For disse parametre er der ikke fremsat et forslag til grænseværdi i forbindelse med dette arbejde. Det skal bemærkes, at Rådsbeslutningen af 19. december 2002 indeholder udvaskningskriterier for disse parametre i forbindelse med modtagelse til deponering.

3.2.1 Resultater for uorganiske stoffer

Med de gennemførte batchudvaskningstest foreligger der nu 27 nye datasæt (25 prøver, for hvilke der er gennemført en dobbeltbestemmelse af udvaskningstesten på to prøver) til brug i vurderingen af forslaget til grænseværdier for faststofindhold. Derudover har Københavns Miljøcenter stillet yderligere tre datasæt til rådighed. På figur 3.1 ses pH i eluaterne fra udvaskningstestene på de 28 prøver. På de følgende sider (fra figur 3.2 til figur 3.7) er data afbildet på samme måde som i rapporten ”Håndtering af lettere forurenet jord” (DHI, 2007a), dvs. de udvaskede stofmængder er afbildet som funktion af faststofindholdet for hvert stof. Figurerne indeholder også tidligere indsamlede data. Beregnede grænseværdier svarende til de tidligere definerede genanvendelsesscenarier er angivet som vandrette linjer, og Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindholdet er angivet som en lodret, stiplet linje. De nye data fra denne undersøgelse er i figurerne mærket med ”DK-nye data”.

Figur 3.1
pH i eluaterne fra udvaskningstestene på de 28 jordprøver.

Figur 3.2
Udvasket mængde af As og Ba ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.3
Udvasket mængde af Cd og Cr ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.4
Udvasket mængde af Cu og Hg ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.5
Udvasket mængde af Mo og Ni ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.6
Udvasket mængde af Pb og Sb ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.7
Udvasket mængde af Se og Zn ved L/S = 2 l/kg som funktion af faststofindhold. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

3.2.2 Diskussion af resultater for uorganiske stoffer

I det følgende gennemgås resultaterne for de enkelte sporelementer på grundlag af figurerne i afsnit 3.2.1. Diskussionen fokuserer på de nye datasæt, og en samlet opsummering og vurdering af både tidligere og nye datasæt kan ses i afsnit 3.2.3. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen indikation af eller garanti for, at de undersøgte prøver udgør et repræsentativt udsnit af lettere forurenet jord i Danmark.

For As ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 20 mg/kg ts under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Dog med en enkelt undtagelse, hvor udvaskningskriteriet for scenarium 4 overskrides. Dette datasæt har en pH i eluat fra udvaskningstest på 9,0 og ville blive udelukket, hvis der sættes et krav om, at 6<pH<9. Med kravet til pH-værdien ville yderligere en prøve, der ikke overholder udvaskningskriteriet for scenarium 6, blive fjernet. De nye resultater understøtter den konklusion for As, som blev draget i rapporten ”Håndtering af lettere forurenet jord (DHI, 2007a), og fastsættelsen af en grænseværdi til faststofindhold synes på det foreliggende grundlag og de givne betingelser ikke at være problematisk for As.

For Ba ligger alle udvaskningsresultater lavere end de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. For faststofindholdet af Ba har Miljøstyrelsen pt. ikke foreslået nogen grænseværdi. Baseret på de foreliggende data og vurderingsprincipper ser det ud til at være muligt at fastsætte en grænseværdi til faststofindholdet af Ba (f.eks. 500 mg/kg TS), som i tilstrækkelig grad vil kunne sikre grundvandskvaliteten.

For Cd er udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 5 mg/kg TS under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. De nye datasæt støtter den tidligere konklusion, at det synes at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning af Cd fra lettere forurenet jord.

For Cr bekræfter de nye datasæt tendensen i de tidligere resultater. Alle prøver overholder udvaskningskriterierne for alle scenarierne, men prøverne har alle forholdsvis lave faststofindhold af Cr. Jordprøverne stammer formentlig ikke fra egentlige kromforureninger, som således ikke er repræsenteret i de nye datasæt. Med udgangspunkt i de nye data synes det ikke at være problematisk at fastsætte en grænseværdi for udvaskning af Cr fra lettere forurenet jord baseret på faststofindhold, men de tidligere data viser, at en sådan grænseværdi ikke bør overstige 100 mg/kg TS (og at 6<pH<9).

For Cu ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg TS under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. For Cu synes det – på det foreliggende grundlag og de givne betingelser – at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold.

For Hg ligger udvaskningen af alle nye prøver under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. For en stor del af prøverne er udvaskningen så lav, at koncentrationen i eluatet ligger under den analytiske detektionsgrænse. Det synes derfor næppe at være problematisk at sætte en grænseværdi for stofudvaskning af Hg fra lettere forurenet jord.

De nye resultater for Mobekræfter de få tidligere resultater.For Mo ligger udvaskningen fra alle data med faststofindhold på under 2 mg/kg TS under udvaskningskriterierne defineret af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. For faststofindhold på under 10 mg/kg TS overskrider ét datasæt grænseværdien svarende til scenarium 4. EU’s udvaskningsværdi for deponering af inert affald overholdes af de resterende datasæt med faststofindhold mindre end 10 mg/kg TS. De nye datasæt bekræfter formodningen om, at der muligvis er en tendens til, at der for stigende faststofindhold er stigende udvaskning, dog med betydelig variation i udvaskning ved samme faststofindhold (se figur 3.5). Miljøstyrelsen har p.t. ikke foreslået nogen grænseværdi for faststofindholdet af Mo. For at sandsynliggøre, at udvaskningen ikke overskrider udvaskningskriterierne for scenarierne 5, 6 og 7 skal en eventuel grænseværdi for faststofindhold formentlig sættes noget lavere end 1 mg/kg. Dette kunne dog være problematisk for uforurenede prøver, hvis naturlige indhold af Mo ifølge litteraturen typisk ligger på 0,2-5 mg/kg (Scheffer, 1998).

For Ni ligger udvaskningen for alle de nye prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 30 mg/kg TS under de udvaskningsgrænser, som defineres af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. De nye data bekræfter således, at det også for Ni burde være muligt at sætte en grænseværdi for faststofindhold (under hensyntagen til resultaterne fra den forudgående undersøgelse).

For Pb ligger udvaskningen for alle de nye prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 400 mg/kg TS under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. De nye data bekræfter således konklusionen draget i rapporten ”Håndtering af lettere forurenet jord” (DHI, 2007a), at det for Pb på det foreliggende grundlag og på de givne betingelser næppe synes at være problematisk at sætte en grænseværdi baseret på faststofindhold.

For Sb overskrider mange af de nye prøver grænseværdierne for udvaskning for scenarierne 4, 5, 6 og 7, enkelte også for scenarium 3 og EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Ved et faststofindhold mindre end 1 mg/kg TS ligger udvaskningen for alle prøver under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2 og 3, samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald.. Miljøstyrelsen har p.t. ikke foreslået nogen grænseværdi for faststofindholdet af Sb. Dataene tyder på, at fastsættelsen af en grænseværdi vil være problematisk, da grænseværdien for faststofindholdet formentlig skal være omkring 0,1 mg/kg TS for at synliggøre, at de mest restriktive krav til udvaskning kan overholdes.

For Se viser de nye data, at de udvaskningsgrænser, som er sat ved scenarierne 1 til 7, samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald overholdes af alle prøver, dog med undtagelse af et datasæt, som overskrider de mest restriktive krav, sat for scenarium 7. Jordens naturlige indhold af Se angives af Scheffer (1998) til typisk at være 0,02-2 mg/kg. Hvis man accepterer en vis risiko for at overskride udvaskningsgrænseværdien defineret af scenarium 7 og måske også af scenarium 5, synes en grænseværdi på f.eks. 2 mg/kg TS for faststofindholdet på det foreliggende grundlag og de givne betingelser at kunne sikre en rimelig beskyttelse af grundvandet.

For Zn ligger udvaskningen for alle nye prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg TS under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 til 7, samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Der er dog en stor spredning på resultaterne med et faststofindhold mindre end den forslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg TS. Under hensyntagen til de tidligere indsamlede data (DHI, 2007a) bør det overvejes at sætte et faststofkriterium, som er mindre end den forslåede værdi på 1000 mg/kg TS, f.eks. < 100 mg/kg TS. Uforurenede prøver ser ud til oftest at have et faststofindhold under 100 mg/kg TS.

3.2.3 Opsummering og vurdering for uorganiske stoffer

Opsummeringen og vurdering tager udgangspunkt i tabel 4.2 fra DHI (2007a), hvor sammenhængen mellem faststofkoncentrationer (maksimumværdi for faststofindhold) og stofudvaskning blev vurderet på det tidligere eksisterende grundlag. I tabel 3.3 er opsummeringen for de tidligere datasæt således suppleret med de nye data.

For de nye data kan det indledningsvis bemærkes, at Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, og Pb overholder alle udvaskningsgrænseværdier for alle de undersøgte scenarier.

På baggrund af det samlede datasæt for uorganiske stoffer, kan der gives følgende anbefalinger, som bør indgå i overvejelserne ved fastsættelse af grænseværdier for faststofindhold:

For As, Cd, Cu, Hg, Ni, Pb eksisterer der et omfattende datamateriale, og de nye datasæt bekræfter konklusionerne i rapporten ”Håndtering af lettere forurenet jord” (DHI, 2007a). Dataene viser, at udvaskningskriterierne, som sættes ved scenarierne 3 og 4 (anvendelsesscenarie med 100 m længde i grundvandets strømningsretning, 1 m tykkelse og henholdsvis 100 m og 30 m til POC) samt EU’s grænseværdier for modtagelse af affald på et deponi for inert affald, sandsynligvis i langt de fleste tilfælde ville kunne overholdes, hvis de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindholdet anvendes, især hvis de kombineres med et krav om, at jordens pH i opslæmning med vand skal ligge mellem 6 og 9.

Datagrundlaget for Cr og Zn er ligeledes omfattende. For disse stoffer synes risikoen for overskridelse af udvaskningskriterierne dog at være større, også når der indføres et krav til pH på 6<pH<9. Både for Cr og for Zn kunne det overvejes at fastsætte grænseværdien noget lavere (f.eks. 100 mg/kg TS) end den foreslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg TS, hvilket ville kunne mindske risikoen for overskridelse af udvaskningskriterierne. Det skulle samtidig kombineres med et forbud mod anvendelse af jord fra grunde, hvor der har ligget træimprægneringsvirksomheder (risiko for kromforurening). Samtidig må man nok (især for Zn) acceptere en vis risiko for overskridelse af udvaskningskravene svarende til scenarierne 6 og 7.

For Ba, Mo, Sb, og Se har Miljøstyrelsen p.t. ikke foreslået nogen grænseværdier for faststofindhold i forbindelse med genanvendelse af lettere forurenet jord. For Ba findes der et betydeligt datagrundlag, og på baggrund af datamaterialet vil det på de samme betingelser som for de øvrige stoffer være muligt at fastsætte en grænseværdi, f.eks. 500 mg/kg TS, for faststofindhold ved genanvendelse af forurenet jord. For Mo, Sb, og Se er datagrundlaget blevet styrket og vurderingen baseres på henholdsvis 38, 42 og 36 datasæt. For Mo og Sb synes fastsættelsen af en grænseværdi dog at udgøre et potentielt problem. For Mo skulle det i givet fald overvejes at sætte en grænseværdi, som er lavere end 1 mg/kg TS, for at sandsynliggøre, at udvaskningskriterierne for scenarierne 5, 6 og 7 overholdes. Dette kunne dog være problematisk for uforurenede jordprøver, hvor det naturlige indhold af Mo angives typisk at ligge på 0,2-5 mg/kg. For Sb bør grænseværdien for faststofindhold nok ligge endnu laver, f.eks. på < 0,1 mg/kg TS, hvis risikoen for, at de mest restriktive udvaskningskrav overskrides, skal minimeres. Hvis der for Se accepteres en vis risiko for at overskride udvaskningsgrænseværdien defineret af scenarium 7 og måske også af scenarium 5, synes en grænseværdi på f.eks. 2 mg/kg TS for faststofindholdet på det foreliggende grundlag og de givne betingelser at kunne sikre en rimelig beskyttelse af grundvandet. Jordens naturlige baggrundsindhold af Se angives typisk at ligge på 0,02-2 mg/kg.

En oversigt over foreslåede grænseværdier er givet i tabel 3.4.

Tabel 3.3
Opsummering af resultater af undersøgelsen af sammenhængen mellem faststofkoncentrationer og stofudvaskning for uorganiske forureningsstoffer i jord. For hver komponent ses først det tidligere datagrundlag og den vurdering, som blev foretaget på basis heraf, derefter ses det supplerende datagrundlag og den vurdering, som dette giver anledning til.

Tabel 3.4
Grænseværdier for uorganiske stoffer.

Forslag i parentes anses for i praksis at være problematiske.

3.3 TOC og DOC

Total organiske kulstof (TOC) i jord består hovedsageligt af nedbrudt organisk materiale (blade, kviste osv.) i form af humusstoffer, men for jord forurenet med organiske stoffer vil en mindre af TOC-indholdet også skyldes selve forureningen.

Opløst organisk kulstof (DOC), som måles i eluatet fra en udvaskningstest udført på jord, består primært af opløste humusstoffer. Det gælder også for DOC, at en mindre del af DOC-indholdet vil kunne skyldes en forurening med organiske stoffer, men det er ikke muligt alene ud fra DOC-analysen at skelne imellem naturligt opløst organisk stof (i form af humusstoffer) og opløst organisk stof af forureningsoprindelse. På baggrund af det høje indhold af organisk stof både i jorden og i eluater fra udvaskningstests/i porevand kan TOC i jord og DOC i eluat/porevand kun bruges som indikator for forurening i tilfælde af svær forurening. Omvendt er det velkendt, at TOC/DOC er nøgleparametre i forhold til tilbageholdelse og frigivelse af både uorganiske og organiske stoffer.

Figur 3.8 viser TOC bestemt i jordprøverne sammenholdt med DOC bestemt i eluaterne fra udvaskningstest gennemført på jordprøverne. Figuren indeholder i alt 48 datasæt, hvoraf 10 af datasættene dog er overlappende (dvs. resultater for 38 forskellige jordprøver), idet der for disse jordprøver er gennemført udvaskningstests både ved L/S = 2 l/kg (for uorganiske komponenter) og ved L/S = ca. 1 l/kg (for organiske komponenter). Grænseværdierne for de viste scenarier svarer til testning ved L/S = 2 l/kg. Det ses, at alle resultaterne overholder udvaskningsgrænserne svarende til scenarierne 1 og 2 samt EU’s udvaskningsgrænser for modtagelse på et deponi for inert affald, men at de fleste datasæt samtidig overskrider udvaskningsgrænserne for de øvrige scenarier. Udvaskningskriterierne for DOC er for scenarierne 3 til 7 lave og nede på et niveau, som er et naturligt forekommende niveau for DOC i porevand (GEUS 2007).

Det fremgår endvidere af figur 3.8, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem TOC i jorden og DOC i eluatet, idet der er stor spredning i udvaskningen af DOC fra jordprøver med samme TOC.

På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at sætte en meningsfyldt og anvendelig grænseværdi for faststofindholdet af TOC.

Figur 3.8
udvasket mængde af DOC ved L/S = 2 l/kg og L/S = ca. 1 for de nye jordprøver som funktion af faststofindhold (TOC). De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse.

3.4 Organiske stoffer

Miljøstyrelsen har foreslået grænseværdier for faststofindhold af en række organiske stoffer, som er vist i tabel 3.5. Grænseværdierne er vist i resultatfigurerne som den stiplede lodrette linie.

Resultaterne af de supplerende udvaskningstest vises i de følgende afsnit i figur 3.9 til figur 3.16. De udvaskede stofmængder er afbildet som funktion af faststofindholdet. Figurerne er opbygget på samme måde som for de uorganiske stoffer, og de indeholder også de data, der blev indhentet i forbindelse med det forudgående projekt ”Håndtering af lettere forurenet jord” (DHI, 2007a). Data opnået i dette projekt er mærket (DK-nye data). Bilag B indeholder en akkrediteret afrapportering af alle udvaskningsdata samt en tabel med resultater af faststofanalyserne. Antallet af datasæt, der er til rådighed for vurdering af Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier baseret på faststofindhold, er for de organiske stoffer mellem 47 og 57.

Tabel 3.5
Grænseværdier for organiske forbindelser, som foreslået af Miljøstyrelsen.

* Sum af følgende enkeltstoffer: fluoranthen, benz(b+k+j)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

3.4.1 Kulbrinter

Resultaterne for kulbrinter er vist i figur 3.9 til figur 3.12, dels opdelt i tre fraktioner (C₆-C₁₀, C₁₀-C₂₅ og C_25-C₃₅), dels som sum af kulbrinter. Ved vurdering af data skal testdetektionsgrænserne, som opnået gennem blindtests udført i dette projekt, inddrages (se afsnit 2.6.2).

Grænseværdierne for kulbrinter skal opfattes som ”både og”-grænseværdier, hvilket betyder, at både grænseværdierne for fraktionerne og for sum af kulbrinter skal være opfyldt samtidig. I det følgende vurderes Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier for kulbrintefraktionerne, og på baggrund heraf fastsættes grænseværdien for sum af kulbrinter. Grænseværdien for sum af kulbrinter kan således højest sættes lig summen af grænseværdierne for fraktionerne. Forslaget til grænseværdi for sum af kulbrinter, vurderes derfor ikke som for øvrige stoffer på baggrund af indsamlede data.

For kulbrinter i fraktionen (C₆-C₁₀) ses en tendens til stigende udvaskning med stigende faststofkoncentration (figur 3.9). Billedet forstyrres dog af, at detektionsgrænsen i faststofanalysen er 2,5 mg/kg TS. For tre ud af 47 jordprøver med et faststofindhold mindre end 35 mg/kg TS er udvaskningskriterierne, som er baseret på de mindst restriktive scenarier, overskredet (scenarierne 1 og 2: 10 m lang og 1 m høj anvendelse). For scenarierne 3 og 4 overskrider yderligere enkelte prøver udvaskningskriterierne. Det er ikke muligt at fastsætte en grænseværdi baseret på faststofindholdet, der overholder udvaskningskriterierne, med mindre det kan accepteres, at enkelte prøver overskrider kriterierne.

Figur 3.9
Udvaskede mængder kulbrinter (C₆-C₁₀) som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

For kulbrinter i fraktionen (C₁₀-C₂₅) ses de indsamlede data i figur 3.10. Som det fremgår af figur 3.10 vil en grænseværdi for denne fraktion af kulbrinter på 75 mg/kg TS ikke kunne sikre mod en overskridelse af de udvaskningskriterier, der er beregnet på baggrund af de fire scenarier (scenarierne 1 til 4). Dog vil kriterierne for scenarierne 1 og 2 være overholdt, såfremt enkelte overskridelser kan accepteres. En vurdering af data i forhold til udvaskningskriterierne for scenarierne 3 og 4 er vanskelig, idet testdetektionsgrænsen ligger på niveau med udvaskningskriterierne. Data tyder dog på, at det vil være vanskeligt at fastsætte et kriterium til faststofindholdet, som vil kunne sikre grundvandskvaliteten i scenarierne 3 og 4. Anvendelsen af dekan som modelstof er en konservativ tilgang til at bestemme udvaskningskriterier, som betyder, at kriterierne for C₁₀– C₂₅er baseret på den mest vandopløselige del af fraktionen. For yderligere diskussion af valget af modelstoffer henvises der til DHI 2007a.

Figur 3.10
Udvaskede mængder af lette kulbrinter (C₁₀-C₂₅) som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

For kulbrinter i fraktionen (C_25-C₃₅) ses af figur 3.11, at mobiliteten af de tunge stoffer i denne fraktion er meget lav. Kun i otte ud af 56 tilfælde er udvaskningen af denne fraktion højere end testdetektionsgrænsen. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for den tunge fraktion på 200 mg/kg TS vil i langt de fleste tilfælde kunne sikre overholdelse af udvaskningskriterierne for de mest restriktive genanvendelsesscenarier (10 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2) samt for scenarium 3 (100 m lang, 1 m høj anvendelse og POC 100 m). Udvaskningskriteriet for scenarium 4 ligger på samme niveau, som testdetektionsgrænsen, hvorfor en vurdering ikke er mulig.

For sum af kulbrinter (C₆-C₃₅) ses af figur 3.12, at billedet meget ligner det billede, der ses for kulbrintefraktionen C₁₀-C₂₅ (se figur 3.10). Det betyder ikke uventet, at det er fraktionen af lettere kulbrinter (C₁₀-C₂₅), som er mobil og dermed tilgængelig for udvaskning. Som forventet er der ikke en entydig sammenhæng mellem faststofindhold og udvasket mængde, idet udvaskningen ved et givent faststofindhold varierer op til flere dekader.

Figur 3.11
Udvaskede mængder af tunge kulbrinter (C₂₅-C₃₅) som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

Figur 3.12
Udvaskede mængder af total-kulbrinter (C₆-C₃₅/C₄₀) som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for sum af kulbrinter på 200 mg/kg TS kan accepteres for scenarierne 1 og 2 (10 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2) samt for scenarium 3 (100 m lang, 1 m høj anvendelse og POC 100 m), idet grænseværdien for sum af kulbrinter højest kan sættes lig summen af grænseværdierne for de enkelte fraktioner.

Sammenfattende må det konkluderes, at de nye data bekræfter de tendenser, der tidligere er observeret for kulbrinter. Dog må det nævnes, at mængden af data, der ligger til grund for vurderingerne – på trods af tilgangen af de nye data i denne undersøgelse – fortsat er relativt begrænset, set i forhold til omfanget af de data, der er indsamlet for de uorganiske stoffer.

Vurderingen af forslag til grænseværdier, som foreslået af Miljøstyrelsen, giver anledning til følgende konklusioner:

• Udvaskningskriterierne for de mindst restriktive scenarier (scenarierne 1 og 2: 10 m lang og 1 m høj anvendelse) er overskredet for enkelte prøver. For scenarierne 3 og 4 overskrider yderligere prøver udvaskningskriterierne. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi kan kun anvendes såfremt det kan accepteres at der forekommer enkelte overskridelser.
• For de lettere kulbrinter i fraktionen C₁₀-C_25,tyder resultaterne på, at udvaskningskriterierne for scenarierne 1 og 2 (10 m lang og 1 m høj anvendelse) i de fleste tilfælde vil kunne overholdes, hvorimod kriterierne for scenarierne 3 og 4 (100 m lang og 1 m høj anvendelse) overskrides i en række tilfælde ved den foreslåede grænseværdi på 75 mg/kg TS.
• For de tunge kulbrinter vurderes det, at et kriterium på 200 mg/kg TS formentlig vil kunne sikre, at udvaskningskriterierne for de mest restriktive genanvendelsesscenarier (10 m lang og 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2) samt for scenarium 3 (100 m lang, 1 m høj anvendelse og POC 100 m) overholdes. Data tyder endvidere på, at udvaskningen af de tunge kulbrinter ikke stiger med stigende faststofindhold. Det kunne derfor overvejes, om kriteriet på den baggrund kan hæves. Dette vil dog kræve yderligere dokumentation.
• En grænseværdi for sum af kulbrinter på 200 mg/kg TS, som foreslået af Miljøstyrelsen, vil være acceptabel for scenarierne 1, 2 og 3 men en vurdering for scenarium er ikke mulig på grund af at niveauet for udvaskningskriteriet ligger på samme niveau som testdetektionsgrænsen.

3.4.2 Polycyckliske aromatiske hydrocarboner (PAH)

Resultaterne for udvalgte PAH’er og for sum af 7 PAH’er (fluoranthen, benz(b+k+j)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren) er vist i figur 3.14 til figur 3.17. Med de nye datasæt for udvaskning af PAH fra jord er datamaterialet til vurdering af de grænseværdier baseret på faststofindhold, som Miljøstyrelsen har foreslået, væsentligt forbedret.

For sum af de 7 PAH’er overskrider kun én prøve ud af 56 grænseværdierne for udvaskning ved de mest restriktive genanvendelsesscenarier (10 m lang og 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2). Derimod vil det ikke med en grænseværdi på 40 mg/kg TS for sum af de 7 PAH’er kunne sikres, at udvaskningskriterierne for genanvendelsesscenarierne, hvor længden er 100 m og højden 1 m (scenarierne 3 og 4), overholdes. Beregningerne af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med fluoranthen som modelstof, som er den mest vandopløselige af de stoffer, der indgår i sum af PAH.

For naphthalen ses af figur 3.15, at udvaskningskriterierne for de mest restriktive anvendelsesscenarier (10 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2) overskrides i tre ud af 57 tilfælde. For scenarierne 3 og 4 svarende til 100 m lang og 1 m høj anvendelse overskrides udvaskningskriterierne i otte ud af 57 tilfælde. Det skal bemærkes, at ingen af de undersøgte jorde har et faststofindhold større end det af Miljøstyrelsen foreslåede kriterium på 5 mg/kg ts. Beregningerne af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med naphthalen som modelstof.

For benz(a)pyren ses af figur 3.16, at for alle prøver overholdes udvaskningskriterierne for de fire scenarier. Dette indikerer, at benz(a)pyren ved de anvendte genanvendelsesscenarier formentlig ikke vil udgøre et udvaskningsmæssigt problem. Beregningerne af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med fluoranthen som modelstof, hvilket er en konservativ tilgang til fastsættelse af et udvaskningskriterium for benz(a)pyren, da fluoranthen har en højere vandopløselighed end benz(a)pyren. For ydereligere diskussion af forudsætninger ved modelberegninger henvises der til DHI (2007a)

For dibenz(a,h)anthracen ses af figur 3.17 samme billede som for benz(a)pyren, idet alle udvaskningsresultater ligger en dekade eller mere lavere end udvaskningskriterierne for de mindst restriktive scenarier (100 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 3 og 4)). Ligesom for benz(a)pyren indikerer dette, at dibenz(a,h)anthracen formentlig ikke vil udgøre et udvaskningsmæssigt problem ved de anvendte genanvendelsesscenarier. Beregningerne af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med fluoranthen som modelstof, hvilket giver konservative udvaskningskriterier for scenarierne (se DHI 2007a).

Det må konkluderes, at for sum af PAH’er og naphthalen kan de grænseværdier, som Miljøstyrelsen har foreslået til faststofindholdet, ikke sikre mod en overskridelse af udvaskningskriterierne for de mindst restriktive genanvendelsesscenarier (100 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 3 og 4). Udvaskningskriterierne for de mest restriktive scenarier (10 m lang, 1 m høj anvendelse, scenarierne 1 og 2) er generelt overholdt (overskrides kun i enkelte tilfælde).

Benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen vil i de anvendte genanvendelsesscenarier og med de faststofkriterier, som Miljøstyrelsen har foreslået, formentlig ikke udgøre et udvaskningsproblem i forbindelse med genanvendelse.

Figur 3.14
Udvaskede mængder af sum af PAH (7 MST PAH) som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

Figur 3.15
Udvaskede mængder af naphthalen som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

Figur 3.16
Udvaskede mængder af benz(a)pyren som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

Figur 3.17
Udvaskede mængder af dibenz(a,h)anthracen som funktion af faststofindhold i jord. Scenarieberegnede grænseværdier for den udvaskede mængde er givet som vandrette linier. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold ses som den røde stiplede lodrette linie.

3.4.3 Opsummering

For de organiske stoffer er datagrundlaget for vurdering af de grænseværdier for faststofindhold, som Miljøstyrelsen har foreslået, væsentligt forbedret i forhold til tidligere (DHI, 2007a). Det er så vidt muligt tilstræbt, at de indsamlede jordprøver repræsenterer dels de forskellige jordtyper, som forekommer i Danmark, dels forskellige typer af forurening samt alder af forureningen, men med 25 jordprøver er det ikke muligt at dække alle aspekter heraf lige godt.

Tabel 3.6 giver en skematisk opsummering af vurderingen af datamaterialet i forhold til de grænseværdier for faststofindhold, som Miljøstyrelsen har foreslået.

For de større genanvendelsesscenarier (dimensioner 100 m lang og 1 m høj anvendelse, scenarierne 3 og 4) er det ikke muligt på baggrund af data for kulbrinter at opstille grænseværdier baseret på faststofindhold. Dette skyldes dels, at udvaskningskriterierne er så lave, at de ligger på niveau med testdetektionsgrænsen, dels at udvaskningskriterierne selv ved meget lave faststofindhold overskrides. For PAH’erne (sum af 7) og naphthalen indeholder tabel 3.7 et forslag til mere restriktive kriterier for faststofindhold, som på grundlag af resultaterne forventes at kunne beskytte grundvandet ved de større genanvendelser (scenarier 3 og 4).

Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier for såvel kulbrinter og PAH vil formentlig være tilstrækkelig til at sikre grundvandet ved genanvendelse af kategori 2-jord ved genanvendelsesscenarierne 1 og 2 (med en længde på 10 m og en højde på 1 m). Dog forudsætter disse grænseværdier for enkelte parametre, at det er acceptabelt, at enkelte prøver overskrider udvaskningskriterierne.

Tabel 3.6
Opsummering af resultater for organiske forureningsstoffer i jord. Resultaterne vurderes i forhold til udvaskningskriterier baseret på 4 forskellige scenarieberegninger og sammenholdes med Miljøstyrelsens forslag til faststofkriterier.

Tabel 3.7
Forslag til faststofkriterier, hvor data tyder på, at udvaskningskriterierne, beregnet på baggrund af scenarierne 3 og 4, overholdes.

Tabel 3.8
Forslag til kriterier, hvor data tyder på, at udvaskningskriterierne, beregnet på baggrund af scenarierne 1 til 4, overholdes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.