| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering

5 Afprøvning af grænseværdier for kategori 1-jord

• 5.1 Afprøvning af grænseværdier
• 5.2 Simpel konsekvensvurdering i forhold til grundvand

5.1 Afprøvning af grænseværdier

Grænseværdier for kategori 1-jord fastsat på baggrund af model 2 er afprøvet i forhold til at anslå, hvor stor en del af den overskudsjord, som forventes at skulle håndteres, der vil kunne omfattes af kategori 1. Vurderingen er foretaget ved hjælp af en database fra RGS 90, som indeholder ca. et års analyseresultater af diffust forurenet jord, modtaget hos RGS 90.

Efter igangsættelsen af dette projekt er der som tidligere nævnt blevet etableret nye jordkvalitetskriterier for kulbrinter i jord, og det har været Miljøstyrelsens ønske at grænseværdier for kategori 1-jord skulle baseres på den nye fraktionsopdeling. Dette har betydet, at der ikke kunne gennemføres en afprøvning af grænseværdierne for kulbrinter mod RGS 90-databasen, da resultaterne for kulbrinter i jord her er opdelt efter den traditionelle opdeling. På den baggrund var det Miljøstyrelsens opfattelse, at DHI ikke skulle afprøve grænseværdier for kulbrinter i forhold til RGS90-databasen. Det anses dog fortsat for at være relevant at afprøve grænseværdierne for de øvrige parametre i forhold til at klassificere jordene i databasen. Databasen indeholder analyseresultater for parametrene Cd, Cr, Cu, Ni, Pb Zn, benz(a)pyren, dibenzo(a,h)anthracen samt sum af PAH’er. De foreslåede grænseværdier for disse stoffer afprøves enkeltvis, og resultatet heraf er vist i tabel 5.1. Databasen indeholder ikke analyseresultater for As, Hg og naphthalen, hvorfor de foreslåede grænseværdier for disse parametre ikke kan afprøves.

Tabel 5.1 Afprøvning af forslag til kategori 1-grænseværdier mod erfaringsdata, tilpasning af grænseværdier (fastsættelseskriterium: mere end 95% af erfaringsdata skal være omfattet af kategori 1-jord).

*Miljøstyrelsen har ønsket at få vurderet hvor stor en andel af datasæt der overholder JKK på 40 mg/kg Ts. Anvendes 40 mg/kg TS som grænseværdi for Pb, vil 71% af datasættet overholde kategori 1-grænseværdien.

Som det fremgår af tabel 5.1, er Pb den parameter, hvor grænseværdien er overskredet flest gange. 16% af jordene i databasen overholder kategori 1-grænseværdien for Pb. Efter Pb er benz(a)pyren den parameter, hvor den foreslåede grænseværdi overskrides hyppigst. For benz(a)pyren overholder ca. 60% af jordene i databasen den foreslåede grænseværdi. For Cr, Cu og Ni ses det af tabel 5.1, at alle jordprøver overholder den foreslåede grænseværdi.

Ved en samlet klassificering efter de foreslåede grænseværdier vil ca. 13% af jordene i databasen kunne klassificeres som kategori 1-jord. Det skal dog understreges, at de foreslåede grænseværdier for kulbrinterne ikke indgår i vurderingen.

Resultatet af denne afprøvning giver ikke anledning til at ændre forslaget til grænseværdi for kategori 1-jord.

5.2 Simpel konsekvensvurdering i forhold til grundvand

For at muliggøre fastsættelse af grænseværdier for kategori 1-jord - baseret på erfaringsdata for udvaskning fra jord - har det været nødvendigt at tillade, at op til 25% af jordprøverne havde en estimeret porevandskoncentration, der var højere end grundvandskvalitetskriteriet, og for op til 5% måtte denne overskridelse være større end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Målet med denne konsekvensvurdering er derfor på simpel vis at vurdere betydningen af at tillade disse overskridelser af grundvandskvalitetskriteriet. For de enkelte stoffer baseres vurderingen på de procentuelle overskridelser af grundvandskvalitetskriteriet, der er registreret ved fastsættelsen af grænseværdier for kategori 1-jord. F.eks. gælder det for Cd, at for 8% af prøverne er porevandskoncentrationen større end grundvandskvalitetskriteriet, og for 4% er koncentrationen større end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Porevandskoncentrationen for den procentdel af prøver, der overskrider hhv. grundvandskvalitetskriteriet og 10 gange grundvandskvalitetskriteriet fastsættes efter følgende princip:

• For den procentdel, hvor porevandskoncentrationen er større end GVK, sættes koncentrationen i konsekvensvurderingen lig 10 gange GVK
• For den procentdel, hvor porevandskoncentrationen er større end ti gange GVK, sættes koncentrationen i konsekvensvurderingen lig gennemsnittet af de estimerede porevandskoncentrationer, der ligger over 10 gange GVK

Da forslaget til grænseværdi for kategori 1-jord for kulbrintefraktionerne C₆-C_10, C₁₀-C₁₅ og C₁₅-C₂₀ er sat til værdier, der er mindre end de tilhørende analytiske detektionsgrænser, giver det ikke mening at gennemføre en konsekvensvurdering for disse stoffer på det foreliggende grundlag. Ligeledes er Pb heller ikke inddraget i vurderingen, da forslaget til grænseværdi er baseret på scenarieberegninger, hvor grundvandskvalitetskriteriet skal være overholdt i en afstand på 30 m.

Tabel 5.2 beskriver datagrundlaget for konsekvensvurderingen. Konsekvensvurderingerne er foruden at være forsimplet også konservativ, idet faststofgrænseværdien er baseret på udvaskning svarende til den maksimale udvaskning, der forekommer i udvaskningsforløbet. Konsekvensvurderingen er foretaget ud fra en simpel arealbetragtning, hvor det antages, at en vis maksimal andel (ak1) af oplandsarealet vil blive dækket af kategori 1-jord. Vurderingsprincippet er simpel forholdstalsberegning. Stoffernes fysiske og kemiske egenskaber i jord er ikke inddraget i vurderingerne. Det antages, at for den del af arealet, der ikke er dækket af genanvendt jord (1-ak1), er baggrundskoncentrationen i grundvandet og i det infiltrerende vand lig nul mg/l. Herved bliver det den potentielle tilvækst i grundvandskoncentrationen, som beregnes.

Tabel 5.2 Datagrundlag for simpel konsekvensvurdering af kategori 1-grænseværdier i forhold til grundvand.

Den del af arealet, der dækkes med kategori 1-jord (ak1), kan deles op i tre enheder, hvorpå kategori 1-jord med forskellig forventet udvaskning anbringes (se figur 5.1).

1. Mindst 75% af arealet ”ak1” medfører infiltration til grundvandsoplandet med stofkoncentrationer svarende til grundvandskvalitetskriterierne. Som det fremgår af tabel 3.2 betyder det f.eks. for Cd, at dette areal er lig 100%-(8+4)% = 88% af ”ak1”, der bidrager med koncentrationen lig med grundvandskvalitetskriteriet (0,0005 mg/l);
2. Højst 20% af arealet ”ak1” medfører infiltration til grundvandsoplandet med en koncentration lig med 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. For Cd er dette areal 8% af ”ak1”, der bidrager med koncentrationen lig med 10 gange GVK (0,005 mg/l);
3. De resterende højst 5% af arealet ”ak1” medfører infiltration til grundvandsoplandet med en koncentration større end 10 gange GVK. For Cd er dette areal 4% af ”ak1”, som bidrager med koncentrationen lig med den aktuelt beregnede for dataene (0,0076 mg/l).

Figur 5.1 Skitse af genanvendelsesscenarie til brug i konsekvensvurderingen.

Størrelsen af arealet ”ak1”, der maksimalt kan blive dækket af kategori 1-jord, er væsentlig for resultatet af vurderingerne og kan diskuteres. Det er her antaget, at på et opland på én km² (én gange én km), kan der være op til to kilometer motorvej (f.eks. et motorvejskryds). Dette betyder, at der indenfor det opland potentielt er fire km støjvolde.

Støjvoldenes dimensioner antages til 36 m i bredde (vurderingerne er uafhængige af højden). For 4 km støjvolde vil dette svare til, at 0,144 km² eller 14,4% af arealet dækkes af kategori 1-jord. Denne værdi er anvendt som ”ak1” i de følgende beregninger, jf. tabel 5.3.

Påvirkningen (estimeret som maksimal tilvækst) varierer afhængigt af, hvilket stof der er tale om, mellem 20 og 86% af GVK. Den største påvirkning på 86% kommer fra Zn. Dette skyldes primært, at 3% af dataene overskrider 10 gange grundvandskvalitetskriteriet, og at den gennemsnitlige overskridelse er mere end 100 gange grundvandskvalitetskriteriet. For de fleste stoffer vil genanvendelse af kategori 1-jord i det valgte scenarie betyde en forøgelse af grundvandskoncentrationen på mellem 30 og 45% i forhold til grundvandskvalitetskriteriet, jf. tabel 5.3.

Det skal understreges, at denne vurdering er en konservativ konsekvensvurdering, hvor simple estimater af resulterende stofkoncentrationer sammenlignes direkte med grundvandskvalitetskriteriet, som beskrevet i projektoplægget i Bilag A. Denne metodik tillader ikke, at der tages hensyn til stoffernes fysiske og kemiske egenskaber, som har betydning for stoftransporten i såvel umættet som mættet grundvandszone.

Tabel 5.3 Tilvækst i grundvandskoncentration ved genanvendelse af kategori 1-jord udtrykt i forhold til grundvandskvalitetskriteriet. Baggrundskoncentrationen i grundvandet (som er vist i tabellen) er sat til 0 mg/l for alle stoffer ved beregningen. Resultaterne bygger på simple arealbetragtninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.