Årsrapport for Regnskabsåret 2008

Bilag A - Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1. Reserveret bevilling

Regnskabstallene for forbrug af reserveret bevilling og ny reservation i 2008 er ikke retvisende. Ved opgørelsen af forbruget af reservation fra 2007 blev FL § 23.21.01.80 fejlagtigt indregnet under et og ikke opdelt på aktiviteter.

Forbruget af reserveret bevilling i 2008 burde have været 16,9 mio. kr. og den nye reservation burde have været 38,9.

Som følge af den kongelige resolution af den 23. november 2007 om oprettelsen af Klima- og Energiministeriet, har Miljøstyrelsen overført Klima- og Energiministeriets andel af reserveret bevilling for 2007 på 2,9 mio. kr. til Energistyrelsen.

På baggrund af Miljøministeriets interne organisationsændring i 2007 har Miljøstyrelsen i 2008 overført reserveret bevilling på 3,3 mio. kr. til By- og Landskabsstyrelsen.

Den samlede reservation på balancen er herefter 46,6 mio. kr.

Note 2. Gebyrer

De høje gebyrindtægter i 2007 forklares ved, at Miljøstyrelsen havde til opgave at opkræve statsligt grundvandsgebyr, jf. bilag D. Opgaven vedrørende opkrævning af statsligt grundvandsgebyr er overgået til By- og Landskabsstyrelsen som følge af Miljøministeriets interne organisationsændring i 2007.

Note 3. Personale

Miljøministeriets interne organisationsændring og oprettelsen af Klima og Energiministeriet, hvor den nye opgavedeling har bevirket et fald i antal årsværk, som illustreret tabel 1.

Tabel I. Personale 2004-2008[a]

  Mængde 2005 2006 2007 2008 B 2009
Antal årsværk Årsværk 263 303 302 247 248
Tilgang af medarbejdere Årsværk 52 65 33 60  
Afgang af medarbejdere Årsværk 25 30 68 46  
Medarbejdere i alt Personer - - 249[b] 285[c]  
Heraf:            
Studenter & praktikanter i alt[d] Personer - 12 23 27  
Medarbejdere på særlige vilkår i alt[e] Personer 4 5 4 12  

Note 4. Andre ordinære driftsomkostninger

Andre ordinære driftsomkostninger for 2007 er 0,1 mio. kr. højere end i Årsrapport 2007 på grund af en afrundingsfejl i denne.

Note 5. Tab på debitorer

Miljøstyrelsen har i 2008 haft tab på debitorer på 0,3 mio. kr. Hovedparten af tabet på kr. 231.300 kr. skyldes en enkelt debitor.

Note 6. Ekstraordinære poster

Miljøstyrelsen har ikke haft ekstraordinære poster i 2008. Der er tale om fejlkonteringer. Den ekstraordinære indtægt vedrører en erstatning fra et konkursbo. Udgiften vedrører en parkeringsbøde, der ganske vist ikke normalt dækkes af styrelsens drift, da det er medarbejderens eget ansvar at overholde parkeringsreglerne. Det blev imidlertid godkendt, da bøde var udstedt i forbindelse med tjenstlig varetagelse af en opgave i kemikalieinspektionen.

Note 7. Immaterielle anlægsaktiver

Tabel II. Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

  Færdiggjorte udviklings-projekter I alt
Kostpris 25.036,8 25.036,8
Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0
Tilgang 925,8 925,8
Afgang 5.652,4 5.652,4
Kostpris pr. 31.12.2008 20.310,2 20.310,2
Akkumulerede afskrivninger 15.904,0 15.904,0
Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0
Akkumulerede af og nedskrivninger 31.12.2008 15.904,0 15.904,0
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2008 4.406,2 4.406,2
Årets afskrivninger -4.117,4 -4.117,4
Årets nedskrivninger 0,0 0,0
Årets af og nedskrivninger -4.117,4 -4.117,4
Afskrivningsperiode/år 8  

  Udviklingsprojekter under udførelse
Primo saldo pr. 1. januar 2008
Tilgang
Nedskrivninger
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
1.969,0
1.294,4
0,0
2.236,9
Kostpris pr. 31.12.2008 1.026,5

Af systemtekniske årsager fremgår salg af færdiggjorte udviklingsprojekter som fuld afgang af kostprisen og som fuld negativ afskrivning under ”Færdiggjorte udviklingsprojekter”. De 1.535 tusinde kr. i difference mellem de to poster udgør således årets afskrivninger på 794,8 tusinde kr. og salg på 740,2 tusinde kr.

For ”Udviklingsprojekter under udførelse” indeholder overført til færdiggjorte udviklingsprojekter salg på kr. 1.883,8 tusinde kr. og en reel overførelse til færdiggjorte udviklingsprojekter på 353,2 tusinde kr.

Udarbejdelse af noten er foretaget på baggrund af SKS data.

Note 8. Materielle anlægsaktiver

Tabel III. Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)

  Transportmateriel Inventar og IT-udstyr I alt
Kostpris 497,4 4.476,3 4.973,7
Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 0,0
Tilgang 147,5 0,0 147,5
Afgang 234,4 0,0 234,4
Kostpris pr. 31.12.2008 410,5 4.476,3 4.886,8
Akkumulerede afskrivninger 168,8 4.436,3 4.605,1
Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0
Akkumulerede af og nedskrivninger 31.12.2008 168,8 4.436,3 4.605,1
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2008 241,7 40,0 281,7
Årets afskrivninger -175,0 40,0 -135,0
Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0
Årets af og nedskrivninger -175,0 40,0 -135,0
Afskrivningsperiode/år 5 år Saldo 50 %  

  Igangværende arbejder for egen regning
Primo saldo pr. 1. januar 2008
Tilgang
Nedskrivninger
Overført til færdige materielle anlægsaktiver
0,0
0,0
0,0
0,0
Kostpris pr. 31.12.2008 0,0

Udarbejdelse af noten er foretaget på baggrund af SKS data.

Af systemtekniske årsager fremgår salg af materiel (biler) som fuld afgang af kostprisen og som fuld negativ afskrivning under ”Transportmateriel”. De 59,4 tusinde kr. i difference mellem de to poster udgør således årets afskrivninger på ”Transportmateriel”.

Afskrivningsperioden for ”Inventar og IT-udstyr” var i Årsrapport 2007 fejlagtigt angivet til 5 år. Miljøstyrelsen har kun bunket IT-udstyr, der afskrives efter saldometoden med 50 % i overensstemmelse med regnskabsreglerne på ØAV, hvorved aktiverne i princippet aldrig afskrives til 0 kr.

Note 9. Tilgodehavender

Der er i resultatopgørelsens ”andre driftsomkostninger” bogført rejseudgifter på 0,3 mio. kr. på baggrund af et overslag fra Økonomiservicecentret (ØSC). ØSC har haft problemer med at afstemme rejsekonti og i forbindelse med overdragelseserklæringen er det aftalt at bogføre et estimeret beløb. Beløbet omposteres i 2009, når ØSC har foretaget afstemningerne af rejsekonti.

Udover de uopløste rejseudgifter består kontoen også af videreførelsesbeløb fra 2008, der skal opløses primo 2009. Hovedparten af tilgodehavenderne består af købsmoms på 4,8 mio. kr., udlæg for Temacenter for affald på 1,7 mio. kr., debitorer på 1,5 mio. kr., samt uopløste posteringer i forbindelse med årsafslutningen på cirka 2 mio. kr.

Note 10. Overført overskud

Overført overskud for 2007 er 0,1 mio. kr. højere end i Årsrapport 2007 på grund af en afrundingsfejl i denne.

Note 11. Hensatte forpligtelser

Tabel IV. Hensatte forpligtelser ultimo 2007

  1.000 kr.
Suspensionsløn og pension 1.920,0
Ikke udmøntet lønforhandlinger 894,6
Reetablering af lejemål 4.067,0
Eventuelle tab vedrørende retssager 438,7

Miljøstyrelsen har hensat suspensionsløn til en medarbejder i forbindelse med OSIS sagen og har et indgået forlig med en tidligere ansat vedrørende pension.

Lønforhandlingerne i efteråret 2008 blev udskudt til januar 2009, hvorfor der er hensat lønsum til dækning af den del af lønudbetalingen, der vedrører 2008.

Ved hensættelsen til reetablering af lejemål er det for Strandgade 29 skønnet, at lejemålet vil løbe over 20 år og for Wilders Plads 17 år. Hensættelsen til reetablering er beregnet på baggrund af kvadratmeterprisen og antallet af år, hvor der har været nedslidning af lejemålet. Kvadratmeterprisen er fremskrevet på baggrund af byggeomkostningsindekset.

Hensættelsen til eventuelle tab i forbindelse med retssager (se note 11) er beregnet på baggrund af de samlede krav rejst mod eller idømt Miljøstyrelsen, men hvor sandsynligheden for, at Miljøstyrelsen vil lide et tab, er skønnet til 5 %. Der er i 2008 ikke sket ændringer til eventual forpligtelserne, hvorfor hensættelsesbeløbet er bevaret.

Note 12. Leverandører af vare og tjenesteydelser

Kontoen består hovedsageligt af kreditorgæld på 39,5 mio. kr., men også uopløste posteringer i forbindelse med årsafslutningen på cirka 1,9 mio. kr.

Note 13. Anden kortfristet gæld

I vurderingen af årets resultat skal der medtages, at optagelsen af kortfristet gæld i forbindelse med årsafslutningen har medtaget beløb, der senere blev afregnet i regnskabsåret 2008, uden at dette nåede at blive korrigeret i den kortfristede gæld. Årets resultat burde således have været 1,1 mio. kr. større og den kortfristede gæld 1,1 mio. kr. mindre.

Herudover er der anden kortfristet gæld fejlagtigt bogført et skyldigt beløb vedrørende udstående kontrakter på 0,5 mio. kr. Opgaven er afsluttet, men beløbet er ikke efter hensigten blevet omposteret i 2008. Fejlen rettes i 2009.

Beregningsmetoden vedrørende skyldigt overarbejde er ændret i 2008 og der henvises derfor til bilag G om anvendt regnskabspraksis.

Note 14. Skyldige feriepenge

Beregningsmetoden for skyldige feriepenge er ændret i 2008 og derfor henvises der til uddybningen i bilag G om anvendt regnskabspraksis.

Note 15. Reserveret bevilling

Miljøstyrelsen har efter årsafslutningen konstateret, at der er reserveret for få midler til indgåede kontrakter på igangværende projekter på 0,4 mio. kr.

Note 16. Eventual aktiver og forpligtelser

Miljøstyrelsen er en tilsynsmyndighed og klageinstans (1. instans) for sager vedrørende de administrerede love, jf. afsnit 1.1 ”Præsentation af Miljøstyrelsen”.

Ved udgangen af 2008 har Miljøstyrelsen uændrede eventual forpligtelser i forhold til 2007.

Miljøstyrelsen forventer at vinde alle verserende retssager.

Ud fra et forsigtighedsprincip har Miljøstyrelsen dog skønnet, at en hensættelse på 5 % af de samlede krav rejst mod eller idømt Miljøstyrelsen vil være en passende dækning for disse.


[a] Opgørelsen vedrørende årsværk er baseret på Personalestyrelsens officielle statistik over personaleomsætningen i Staten. Der er i 2008 anvendt en anden opgørelsesmetode i Personalestyrelsen, hvorfor 2008 årsværk ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige år.

[b] Det totale antal ansatte ultimo 2007 er eksklusiv medarbejderne, der er flyttet per 1. oktober 2007, som følge af Miljøministeriets interne organisationsændring.

[c] Det totale antal ansatte ultimo 2008 er inklusiv medarbejdere (cirka 21), der er flyttet til Miljøstyrelsen, som følge af overtagelsen af opgaverne vedrørende koncernindkøb og Miljøministeriets informationscenter.

[d] Miljøstyrelsen har ikke en opgørelse over antallet af praktikanter i årene 2005-2006.

[e]Tallene for 2005-2006 omfatter antal medarbejdere, der i 2007 stadig var ansatte hos Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i årene 2005-2006  ikke data for medarbejdere, der er fratrådt.

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.