Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

Indledning

Bekæmpelsesmidler (pesticider) er blandt de få produkter, der fremstilles med det mål at skade planter og dyr. Antallet og anvendelsesområderne for pesticider er stort og varierer, og mange af de steder og måder, hvor produkterne anvendes, sker med potentiel mulighed for direkte eller indirekte påvirkning af mennesker.

Den dominerende eksponeringsvej for pesticider i landbrug, gartnerier og i eget hjem er dermal (Archibald et al., 1994; Benford et al., 1999). Eksponeringen sker hyppigst under re-entry aktiviteter, hvor planter håndteres kort tid efter, at de er blevet behandlet med pesticider. Her er der direkte kontakt til blade, stængler og jord, på hvis overflade pesticiderne stadig befinder sig. Behandlingshyppigheder er afhængig af de dyrkede kulturer og varierer meget. Undersøgelser fra fynske gartnerier viser, at behandlingshyppigheden i visse perioder kan være 3-5 gange om ugen. Afhængig af pesticidtype vil aktivstoffet kunne genfindes på overflader i kortere eller længere tid efter udbringning. Den hyppige behandling med flere forskellige midler, fx svampemidler og retarderingsmidler, gør, at samtidig dermal eksponering for flere stoffer kan være hyppig.

Formålet med rapporten er ikke at afdække nye forhold relateret til hudpenetration af pesticider, men at beskrive og opsummere den eksisterende viden inden for området. Rapporten vil indeholde en diskussion af potentielle konsekvenser for regulatoriske guidelines, der er implementeret og brugt af myndighederne.

Rapporten er tænkt som baggrundsinformation for arbejdsmiljøprofessionelle, faglige organisationer, regulatoriske myndigheder samt Arbejds- og Miljømedicinske klinikker til brug ved vurdering af risici og forebyggelse af eksponering ved brug af bekæmpelsesmidler. Brugerne kan i rapporten finde information om risici ved at bruge disse produkter, forhold af betydning for den enkeltes absorption, samt om vigtigheden af at bruge egnede personlige værnemidler.

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.