1 Hudens struktur og funktion

Dermal absorption af bekæmpelsesmidler - Evaluering af årsager til variation samt forebyggelsesmuligheder

Huden er kroppens største organ og er en yderst kompliceret struktur, som konstant udsættes for kemikalier, mekanisk påvirkning, mikroorganismer, UV-lys, temperaturændringer og væsketab. Den vigtigste funktion for huden som organ er at minimere utilsigtet væsketab og opretholde en normal væskebalance samt at virke som barriere mod ovenstående eksponeringer.

Huden består af forskellige lag (figur 1) samt hårfollikler og kirtler. Lagene inddeles i en ydre del (epidermis) samt en indre del (dermis). Kroppens forskellige regioner har forskellig hudtykkelse. Den levedygtige epidermis kan nedbryde kemikalier, som infiltrerer det yderste cellelag - stratum corneum. Dermis yder fysiologisk støtte til epidermis og giver næring til denne del af huden, der ikke har egen blodforsyning.

Figur 1: Hudens struktur

Figur 1: Hudens struktur

Stratum corneum består af en heterogen struktur af celler (40% protein, 40% vand, og ca. 20% lipider) (Michales AS et al., 1975). Lipiderne findes overvejende i extracellulærfasen, og denne struktur af celler omgivet af lipider er beskrevet som ”Brick and mortar” – mursten i mørtel (Elias, 1983). Fordi extracellularfasen indeholder lipider, har den en lav gennemtrængelighed for mange hydrofobe stoffer og en beskyttende effekt over for individet. Murstenene (keratinocytterne) virker som en hydrofil membran og er næsten uigennemtrængelig for vand og er derfor med i reguleringen af væsketabet fra huden.

Et tidligere studie har påvist, at såvel meget lipofile som meget hydrofile stoffer penetrerer huden dårligt (Nielsen JB, 2004).