Ftalater i afgiftsbelagte produkter

Resume og konklusioner

Der er foretaget en vurdering af anvendte ftalater i afgiftsbelagte PVC-produkter i Danmark.

Ved vurderingen er der givet et estimat for de typer ftalater der i dag anvendes i PVC-produkter som er afgiftsbelagte i henhold til lov om afgift af polyvenylclorid og ftalater. Ligeledes er der givet estimat af forbruget af de klassificerede ftalater (f.eks. DEHP, DBP og BBP) til de pågældende formål og mulighederne for erstatning af disse ftalater.

Overordnet vurderes, at man i Danmark i meget høj grad er gået bort fra, at anvende de klassificerede ftalater i de afgiftsbelagte PVC-produkter og man er ligeledes i mange tilfælde skiftet til andre plasttyper. Alle de producenter eller leverandører til det danske marked, som har bidraget med oplysninger til denne rapport, meddeler at de ikke længere anvender de klassificerede ftalater.

Baggrund og formål

Som led i miljøstyrelsens fortsatte indsats for at mindske eksponeringen af den danske befolkning for DEHP og andre ftalater med reproduktionsskadelige effekter, har Miljøstyrelsen behov for overblik over udviklingen i forbruget af ftalater i Danmark.

Formålet er at fremme udfasningen af klassificerede ftalater på det danske marked og hermed mindske den risiko for skadelige effekter på befolkningens forplantningsevne, som kan være forbundet med eksponering for nogle af ftalaterne.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på oplysninger indhentet fra virksomheder, litteraturen, internettet og statistik. Det har for flere produktgrupper været vanskeligt at skaffe informationer om anvendte ftalater, da der ikke foregår væsentlig produktion i Danmark. For flere varegrupper findes der ligeledes et uoverskueligt globalt marked med konstant skiftende handelsaftaler mellem producenter og leverandører.

Undersøgelsen er begrænset således, at den kun omfatter ftalater i PVC-produkter, som er afgiftsbelagte i henhold til lov om afgift af PVC og ftalater.

Konklusioner

Undersøgelsens resultater peger på, at klassificerede ftalater såsom DEHP, BBP og DBP i vidt omfang er erstattet med ikke-klassificerede ftalater såsom DINP og DIDP. Dette synes således at være tilfældet for de fleste af de varegrupper, som er underlagt PVC - afgiftsloven, herunder elektriske kabler og ledninger, rør og slanger mv., gulvbelægning mv., tagplader og tagfolier mv., ringbind og plastlommer mv. og presenninger. For de fleste af disse varegrupper er der dog også tale om, at det på baggrund af kendskab til det generelle forbrugsmønster for DEHP må antages, at denne ftalat vedblivende vil forekomme på markedet i importerede varer.

For enkelte varegrupper - folier og tape, handsker og regntøj mv. samt dækketøj og gardiner mv. - hvor det påregnes, at det danske marked reelt domineres af varer fremstillet i fjernøsten, gælder, at det må formodes, at DEHP er den dominerende ftalat, baseret på at varer fra fjernøsten ofte konkurrerer på prisen og DEHP er billigere end DINP/DIDP.

For en enkelt varegruppe - tagrender, stålplader mv. - har det ikke været muligt at opnå oplysninger om de anvendte ftalater. Det vurderes, at det kan dreje sig om både DEHP og DINP/DIDP.

Det samlede forbrug af klassificerede ftalater for de varegrupper, der er underlagt PVC -afgiftsloven, er estimeret til ca. 700 - 2000 tons, svarende til ca. 18-52 % af det forbrug, der kan beregnes ud fra afgiftsprovenuet for 2005-2007.

Der er ikke for nogen anvendelsesområder peget på tekniske problemer ved at undvære de klassificerede ftalater. For visse anvendelser peges på, at markedet ikke længere ønsker produkter med de klassificerede ftalater. Den vigtigste årsag til forsat brug af f.eks. DEHP synes klart at være prisen.

Generelt er forbruget af ftalater beregnet ud fra det indbetalte provenu i fornuftig overensstemmelse med de foreliggende statistiske data om nettoimport eller forbrug for de pågældende varegrupper. Undtagelsen er gulvbelægninger etc., hvor de statistiske data tyder på, at det reelle forbrug er noget større end det forbrug, som der indbetales afgift for.

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.