| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ftalater i afgiftsbelagte produkter

1 Introduktion

• 1.1 De afgiftsbelagte varegrupper
• 1.2 Markedsforhold i EU
  • 1.2.1 DEHP
  • 1.2.2 BBP
  • 1.2.3 DBP
• 1.3 Denne undersøgelse

1.1 De afgiftsbelagte varegrupper

Afgift af PVC og visse blødgøringsmidler fremgår af lovbekendtgørelse nr. 253 af 19. marts 2007 (bekendtgørelse af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, PVC-afgiftsloven). Afgiftens formål er at øge incitamentet til at bruge andre blødgørere end ftalater, samt at reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres. Loven omfatter varer af blød PVC (PVC blødgjort med ftalater f.eks. vandslanger). Blød PVC kan dog også være blødgjort med andre stoffer end ftalater. I disse tilfælde gælder der en reduceret afgiftssats. De afgiftsbelagte varegrupper er vist i tabel 1.

Tabel 1 De afgiftspligtige vareområder iflg. bekendtgørelse af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater.

1) Oplyst af [Fock 2009]

1.2 Markedsforhold i EU

Danmark importerer en lang række varer, der er afgiftsbelagte i henhold til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, og det er ofte vanskeligt uden analyser med sikkerhed at fastlægge hvilke ftalater, der findes i de importerede varer. Som en del af grundlaget for de vurderinger, der er foretaget i det følgende er den foreliggende viden om forbruget af DEHP, BBP og DBP på Europæisk plan opsummeret i det følgende.

1.2.1 DEHP

I Vesteuropa udgør DEHP omkring 18 % af forbruget af blødgørere og dermed omkring 20 % af forbruget af ftalater [ECPI 2008]. Forbruget er faldet fra omkring 470.000 tons i 1997 til omkring 200.000 tons i 2007. DEHP bruges stadig som en all-round blødgører og anvendes bl.a. i medicinske slanger og blodposer, fodtøj, elektriske kabler og ledninger, emballage, presenninger, tagfolier, slanger og profiler, gulvbelægninger og fugemasser[ECB 2008]. Ikke-ftalat alternativer markedsføres primært i til brug i legetøj, medicinske anvendelser, emballage og vandmadrasser. De vigtigste alternativer er andre ftalater (primært DINP og DIDP) og der er ikke noget, der tyder på, at DEHP i særlig grad er udfaset i forhold til bestemte produkter. Det vurderes, baseret på oplysninger fra den europæiske industri, at den fordeling på anvendelser, som er angivet i EU risikovurderingen (jf. [ECB 2008]), må forventes stadig at være gældende. Det vurderes, at reduktionen i brugen af DEHP formodentlig er foregået ved, at nogle producenter har erstattet DEHP med alternativer, mens andre ikke har.

Der er kun få oplysninger om brugen af DEHP på globalt plan. I Japan faldt forbruget af DEHP fra 285.000 tons i 1996 til 202.000 tons i 2001 [NITE 2003].

1.2.2 BBP

Forbruget af BBP på EU plan var i 2004 på 19.500 tons. Forbruget var faldet markant fra et niveau på omkring 45.000 tons i perioden 1994-1997 [ECB 2007]. Det aktuelle forbrug er netop opgjort for det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), men disse data er ikke indarbejdet i denne rapport. Forbruget fordelte sig i 2004 med 41 % til gulvbelægninger, 9 % til overfladebelægning på læder og tekstil, 6 % til film, 6 % til hård PVC, 31 % til fugemasser. De resterende 8 % blev brugt til maling, trykfarver, lime, og andre ikke-polymer anvendelser.

1.2.3 DBP

Forbruget af DBP i Vesteuropa faldt i perioden fra 1994 til 1998 fra 45.000 tons per år til 18.000 tons per år. Det aktuelle forbrug er for nylig opgjort af Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), men disse data er ikke indarbejdet i denne rapport. Anvendelserne af DBP har aldrig været beskrevet i detaljer. I PVC anvendes DBP typisk sammen med andre blødgørere og har den funktion, at den er effektiv til at få blødgøreren og PVC'en til at løbe sammen så produktionsprocesser kan foregå ved lavere temperaturer. Ifølge EU Risikovurderingen [ECB 2004] blev hovedparten brugt i til diverse polymer, primært PVC og kunstgummi. De præcise anvendelser er ikke nævnt, men gulvbelægninger, vandslanger og forskellige anvendelser i køretøjer er nævnt i forskellige sammenhænge. Den anden største anvendelse var i lime, mens maling, fyldemasser og andre ikke-polymer anvendelser hver udgjorde nogle få procent.

1.3 Denne undersøgelse

Ved denne undersøgelse er taget kontakt til centrale virksomheder og leverandører inden for de anvendelsesområder, der er omfattet af PVC-afgiftsloven. Tillige er udnyttet tilgængelig viden fra litteraturen og statistikken.

Generelt er opnået det indtryk, at man i Danmark i meget høj grad er gået bort fra, at anvende de klassificerede ftalater i de afgiftsbelagte PVC-produkter. Ligeledes er der i flere tilfælde skiftet til andre plasttyper. Alle de producenter eller leverandører til det danske marked, som har kunnet bidrage med sikre oplysninger til denne rapport, meddeler, at de ikke længere anvender de klassificerede ftalater.

Det må dog også erkendes, at produktionen af disse varer i betydeligt omfang foregår uden for Danmark og at importører i mange tilfælde ikke umiddelbart har viden om de anvendte ftalater, og ikke inden for projektets tidsrammer har kunnet fremskaffe oplysninger fra deres leverandører. Derfor har det i vist omfang været nødvendigt at basere vurderingerne om de anvendte ftalater på andre informationskilder og logik.

Estimering af forbrug er foretaget primært baseret på offentlig tilgængelige statistik og litteratur. Det vurderes, at der hermed er opnået en pålidelig viden om de relevante størrelsesordener, selvom de præsenterede data i visse tilfælde er behæftet med væsentlig usikkerhed og det altid kan diskuteres i hvilket omfang de anvendte data er repræsentative og dækkende for de aktuelle forhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.